Lille julegaveprojekt

Held i uheld at vi ikke kom afsted til julebesøget hos mine forældre - for midt i december-arbejds-travlheden havde jeg ikke nået at få lavet dén hjemmelavede gave til min søster, som jeg havde tænkt mig. Så det blev 1.juledagsprojektet, og i dag kommer det i posten.
Dagen står på legeaftale til Mikkel og lidt generel oprydning samt pleje af syg mand. Vi kørte til vagtlægen i Randers i går (et "smut" på 60 km) for at få tjekket om det nu osse VAR en halsbetændelse der havde lagt ham brak - det var det da "heldigvis" - tænk hvis det bare havde været pyller!
De næste par dage er der julebesøg fra København, så vi skal osse lige stable lidt sund og u-julet mad på benene - og så har ungerne lige LIDT flere gaver de skal åbne, når nu kusinerne kommer på besøg. Herligt!

Klar til at pakke sammen!

Okay, så er julen forbi for mig - det nåede kun liiiige at blive den 26., før jeg havde fået "jule-dekorations-og-nipse-overdose"! Så i dag må ungerne VIRKELIG holde på mig, for at jeg ikke bare skal tømme hele juleriet i en flyttekasse og køre det i kælderen til næste december!
Mærkeligt, ik? Jeg elsker jul, jeg NYDER at finde kassen (efterhånden KASSERNE) frem hvert år, og inderst, inderst inde er jeg ret godt tilfreds med at vi måtte blive hjemme i julen, fordi jeg så havde en undskyldning for at sku ha juletræ (det mener manden ikke er nødvendigt, når man alligevel ikke er hjemme juleaften - pfffft!!!)
Men vi skal ikke ret mange timer ud på den anden side af den 24., før jeg er færdig med det hele...
Måske osse fordi juledagene har en tendens til - lissom den 1. januar - at se lidt derangeret og små-snusket ud. Lige nu står der en KÆMPE boks med brugt gavepapir på mit stuegulv - og da det er så svine-sveske-koldt har jeg ikke taget mig sammen til at gå ud med den endnu. Der er andefedt i hele mit køkken, og da Mikkel sku finde resterne af de brunede kartofler frem fra køleskabet i går, smuttede posen for ham - så nu er der brændt-sukker-og-smør-blanding på mit køkkengulv. Vores spisestuemøblement er helt omvendt (der sku pludselig være lidt flere til bords, jo) - og det kan jeg ikke få i orden før hjemmets store stærke mand kommer tilbage senere på dagen. Med en julefrokost-influenza og halsbetændelse i bagagen - tak for den, så! Og ungerne har ondt i halsen og ørerne - så her kører det bare.
Hov - det var ikke meningen det sku blive et brokke-indlæg - for faktisk har jeg det stadig hyggeligt med at vide, at der er laaaaang tid til jeg skal på arbejde igen, og at jeg for 2. dag i træk kan gå rundt i nattøj hele dagen hvis jeg vil, og at jeg kan vælge at smække en film på hvis humøret blir for træls, og at jeg kan spise and for 3. dag i træk - eller åbne lidt (mere) knas - for det er jo STADIG jul, ik?

Det blev en anderledes jul...

... and I blame it on the weather! Den 22. sku vi være kørt tværs over landet til mine forældre i Præstø - men vendte skuden da vi var "kørt"/skøjtet tværs gennem Grenå. SÅ ærgerligt at gå glip af en hyggelig jul med dem og min søster og hendes kærestes familie, og ungerne græd da osse som pisket da vi pludselig ikke skulle til mormor og morfar alligevel...
Så det blev til hjemmejul i stedet (og en meget hurtig panik-indkøbning af julemadsgrej og et par ekstra små-gaver til ungerne, så der ikke blev alt for tomt under træet - som vi osse lige måtte ud og købe). Og helt ensomt blev det så ikke, for vi fik selskab af svigerfamilien, som heller ikke kunne komme afsted på deres julebesøg til København. En dejlig aften blev det, med alt hvad der hører til julen af andestress ("hvornår skal den ud når flæskestegen osse skal ha grill og varmluftfunktionen er gået og det skal passe med de brune kartofler og er sovsen nu varm og hvem piller de hvide kartofler og unger, kan I ikke lige løbe rundt i stuen med farfar i stedet for ved siden af ovnen, og farmor, kan din hund ikke lige gå et andet sted hen så vi ikke falder over den, og er der nogen der vil ha et glas køkkenvin og hvad med rødkålen..."), overspisning og diverse hyggeligt kaos - børnene strålede og var lykkelige over deres gaver - men jeg syns lissom der var lidt for få til mig! Så nu glæder jeg mig til vi forhåbentlig kan komme til mine forældre engang i januar - hvis vejret vil.
I dag og de næste dage kommer vi i hvert fald ikke ud af huset, for vores lille stikvej er føget til. Så er det jo rart at man har rester i køleskabet til at bespise en mindre afrikansk stat - hvis de altså ku komme ind af indkørslen.

Jeg brænder resterne af julelysene og har lidt computerfred, mens ungerne ser tegnefilm og manden sammen med svigerfar kæmper sig tværs over landet til familiejulefrokost. Det er da osse en slags julefred... Og vi skal ikke andet end at ha ild i brændeovnen, gå i nattøj og se alle de Astrid Lindgren-film børnene fik i går - og måske spise det knas vi ikke havde appetit til at ta hul på i går aftes efter and og ris a la mande... Glædelig jul, derude.

facing faceless faces

For et års tid siden var jeg på et kursus om ungdomskultur - og hvordan vi som voksne (særligt undervisere) ku være med/modspillere i den.
Spændende kursus - og særligt et af oplæggene satte dybe spor og popper op i min bevidsthed i disse dage. Genereret af en blogland-debat omkring etik/kopiering/spind/snyd og meget andet - du har sikkert selv fulgt den hist og pist...
Oplægget blev holdt af Jeppe Bundsgaard - klog mand med mange fine titler (men det var nu ikke det vigtige). Oplægget bar overskriften ovenfor og handlede om den kommunikation der foregår i cyberspace - og de nye kommunikative spilleregler der sættes dér (eller snarere i mange tilfælde IKKE sættes). Bundsgaard problematiserede bl.a. det fravær af etik der kan opstå, når man ikke står ansigt til ansigt med den man siger noget til/om. Tonen blir en anden - ordene skarpere - mere gennemtænkte - mere velturnerede... Og man kan "heldigvis" ikke se modtagerens reaktion, da man jo netop i kommunikationen er faceless... Man ser ikke alle de små tegn på sårede følelser, angst, tristesse, som vi ellers altid kan aflæse i den kommunikation der foregår face-to-face. Han viste flere skræmmende eksempler på kommunikation der skred helt af sporet, mennesker der kaldte hinanden det værste og truede med bål, brand, tæsk og lign. i diverse elektroniske kommunikations-fora. Ikke kun unge mennesker, nej-nej... Osse voksne, der BURDE vide bedre.
Hvad sker der egentlig med os som mennesker, når vi kommunikerer ansigtsløst? Vi mister vores følsomhed. Vores naturlige fokusering på modtagerens reaktion. Vi får ikke "instant feedback" på vores ord, og kan derfor ikke nå at regulere den efterfølgende sætning efter modtagerens reaktion. Vi blir lidt koldere, skarpere - og måske osse mere manipulerende. Særligt hvis det medie vi kommunikerer i kommer ud til en (mere eller mindre) bred offentlighed.
På mit arbejde fløj der fornylig nogle uheldige, sårende mails rundt. Med et indhold som givet ville ha lydt ganske anderledes, hvis det var blevet fremsat i øjenhøjde og med alle involverede parter samlet. Det havde langtrækkende, ødelæggende effekter i vores samarbejde - effekter vi stadig prøver at rette op på i mit team. Vi mistede vores følsomme uskyld lidt - og den slags kommer ikke bare lige tilbage.
Jeg holder ikke med nogen i blogland-debatten der ruller - og jeg er ikke ude med riven efter nogen overhovedet, dertil er sagen mig uvedkommende; jeg er ikke involveret og regner heller ikke med at blive det. Jeg forstår så inderligt at der er rimelige, menneskelige følelser bag de indlæg der har været postet og jeg kan osse høre at sagen er blevet tacklet andre steder end her. Men jeg tænker over, hvorfor det så osse var nødvendigt at lufte den her i det ellers fredelige, idylliske Bloglandia?

"lukket på grund af ombygning?!?"

Er det ikke sådan noget man sådan lidt voksen-smart siger om teenagere??? Det har jeg i hvert fald hørt en del (ældre, lidt hovski-snovski-bedrevidende) skolelærere sige om den målgruppe (10. klasses elever) jeg arbejder med... sådan lidt ovenfra-og-ned-og-de-kan-jo-ikke-gøre-for-det-men-de-blir-jo-da-heldigvis-klogere-og-modne-lissom-os-en-dag...
Men hvor er det da bare en træls forsimpling! Og er det ikke bare TYPISK voksne at sætte sådan en irriterende bedrevidende etiket på de unge???
Nå, hvor vil jeg hen med det:
Jow: jeg føler mig faktisk selv sådan lidt "lukket-på-grund-af-ombygning" i jævnligt tilbagevendende perioder af mit liv. Sådan i en proces af redefinering... genopfindelse af mig selv... ombygning af mine mentale strukturer og indre konstruktioner... og jeg syns det er pisse hårdt at det dér med at blive voksen er en proces der lader til aldrig rigtig at slutte...
Sådan er det altså lige for tiden... og heldigvis får jeg hjælp af en klog mand - som jeg er gift med. Han læser nok ikke det her - men jeg skylder ham meget - og det må jeg hellere fortælle ham, inden min mor læser det her og ringer ham op :0)
Så kære mand: du er det menneske jeg kender med den største grad af personlig integritet! Tak fordi vi endnu er gift (på trods/grund af 10 års filen kanter af på hinanden!!!)
Nu vil jeg gå ud og lave morgenmanden klar og glæder mig til en hyggelig familiedag.

I heart Aarhus ;-)

I dag skal jeg juleshoppe i Smilets by - så hvis der er nogen rare blogdamer i Ridehuset og i div. små-butikker på Frederiksbjerg og div. stor-butikker i Bruuns Galleri i dag, så ses vi dér ;-) Uhm, jeg glæder mig - selvom det endnu er svært at finde rundt i "min" nye storby efter 15 år som Københavner, så er jeg SÅ meget aarhusianer i hjertet. Det blir en go dag!

vinder af min stjerneranke-giveaway

Hov - tiden gik, og i går fik jeg slet ikke tid til at gøre noget ved trækning af min giveaway. Men idag har random.org hjulpet - og vinderen er Mette, med bloggen Mettetations. Mette, vil du maile din adresse til lisbetha@yahoo.com??? så kommer stjerneranken afsted hurtigst muligt. Go aften derude...

noget om selvforsyning og bonderøveri...

Jeg er vild med Bonderøven - fuldstændig over the top forelsket - og han er jo faktisk nok liiiiige ung nok til mig! Det er nu heller ikke ham SOM MAND jeg er vild med - men som menneske. Hans passion. Hans håndværksmæssige tæft. Hans evne til at bruge naturen fuldt ud. Hans hyggelige selvbyggerhus. Hans smilende, sweater-yndige kone. Hans måde at smadre en Juno-seng på (hvis man endelig SKAL ødelægge et retro-klenodie, KAN man da lisså godt køre en frontlæsser tværs igennem!!!)
Og så er jeg så fascineret af hans selvforsyner-livssyn. Det dér med at leve af den jordlod man har...
Herhjemme vil vi gerne leve lidt som Bonderøven. Så derfor har vi køkkenhave (som vi bare glemmer at luge ordentligt). Frugtbuske (som vi aldrig får plukket helt i bund - så hvert år blir det bare til enkelte glas syltetøj - og resten rådner på grenene). Høns - som vi har NYDT at hente æg hos hele foråret og sommeren.
Og som vi har hygget os med at slagte her i weekenden (I får ingen billeder - vi skal jo nødig ha læser-storm a la den Søren Ryge var ude for da han slagtede sine (fjer)kræ for åben skærm for en del år siden... og så tog vi sådan set heller ikke nogen billeder af udåden - det var rigeligt for os to eks-københavnere at stå og se på, mens et par erfarne hønse-aflivere huggede hovederne af de søde små...)
Kasper brugte søndag formiddag på at afpelse og rense de fire eks-æglæggere. Imens lavede jeg lækker frokost til slagteri-arbejderne - og resten af dagen gik med at udnytte hønerne til det yderste. Vi kogte suppe og lavede tartelet-fyld - og det smagte himmelsk, og ikke spor mærkeligt, at spise sine kæledyr. Mikkel var jubellykkelig: "Det er mine to yndlingsretter på én gang!" - og da jeg ÆLSKER tarteletter var jeg osse godt tilfreds. Og følte mig lidt som en gammeldaws landbokone der koger, steger og braser af havens overflod...
P.S.: jeg er i øvrigt indehaver af en originaludgave af John Seymours Håndbog i Selvforsyning - selvom jeg nok aldrig blir typen der bygger en roe-kule og kærner mit eget smør... men billederne alene er Bonderøvs-nostalgi på topplan!

* billedet er lånt hos www.gourmethaven.dk

jubilæumsgiveaway...

Om en uges tid - den 7. december - har min blog 1 års fødselsdag. Og selvom den i perioder ligger på den lade side, og selvom den i andre perioder ikke sprudler så meget, men er små-deprimeret, halv-stresset og semi-trist - så er den MIN og jeg holder af den præcis som den er!
Det var vist ikke rigtig klart for mig da jeg startede med at blogge hvad jeg skulle skrive om og hvordan - "det bliede bare sådan", som Madickens lillesøster siger... Og det er som det skal være! Jeg bliver aldrig DIY-dronning, kändis-blogger, ordekvilibrist, top-æstetiker eller nåed... I bedste fald blir jeg lidt af det hele - men mest af alt mig selv. Tak for jer der læser med - tak for kommentarer og medleven - tak for det fællesskab blogland er - og tak fordi der er plads til et kaotisk hurlumhejhus her i blogland!
Så en taksigelsgiveaway må der til - og den består af:
* lidt hjemmelavet Kolorista-julepynt - undskyld de VIRKELIG dårlige billeder, men sådan er jeg vist bare: indehaver af et billigt, elendigt kamera - og i tilgift ELENDIG til at fotografere med det... Stjerneranken du kan vinde er syet af diverse multikoloristiske retro-stoffer (og enkelte nye), den er vendbar, ca 1 meter lang, og ikke HELT magen til den på de "skønne" billeder her - men tæt på...

Skulle du ha lyst til at være med - så læg en kommentar. Du må hjertens gerne blive fast læser, og linke alt hvad du lyster - men der er bare 1 lod at få ud af alle anstrengelserne.

Jeg trækker vinderen den 7. december kl. 20.00, så indtil da kan du være med...
Ha en go dag derude i sneen - jeg blir indenfor ved brændeovnen, og plejer de sidste sørgelige rester af min lungebetændelse...

Hypokonder - moi???

Jeg MÅ simpelthen lære IKKE at google "lungebetændelse", eller andre diagnosticerede dårligdomme, bare for lige at se hvad sådan en sygdom egentlig er for no´ed... For bagefter får jeg næsten åndenød af det svimlende antal dødstilfælde der er forårsaget af lungebetændelse, og jeg hyperventilerer ved tanken om, om det nu er den frygtede legionellabakterie jeg er inficeret med (osse kendt som Legionær-syge - og den dør folk jo simpelthen af SOM FLUER!!!) - den smitter som bekendt (altså nu efter jeg googlede det, ik!) i varme lande (som f.eks. Egypten, hvor vi var for 1½ uge siden) - f.eks. gennem badevand og air condition - oh ve, oh skræk!
Altså, hvad er odds´ene??? Men alligevel - man blir sgu helt dårlig og syns osse lige feberen stiger lidt og vejrtrækningen blir anstrengt...

når nu man alligevel bare ligger her...

... og ingenting kan - altså udover at tulle rundt, se Boston Legal og drikke varm te (se gårsdagens indlæg om alle syge-lasterne) - så KAN man jo lisså godt liste sig op til symaskinen i ny og næ...

De seneste dage er det blevet til et syet armbånd - skulle nemlig lige prøve min nye roulleau-vender (staves det sådan??? Er ikke så fransk-kyndig) - sikke da noget bøvleri, og jeg syns heller ikke den blev så fin og rund som den burde... Men med det neongule broderigarn til at lukke enderne med, syns jeg faktisk det blev meget fikst.

Det flettede armbånd er lavet af en gammel skind-frakke, som jeg købte til 70 kr. i den lokale genbrugsbiks. Der kan blive MANGE armbånd ud af den! Det tog mig lige lidt tid at lure teknikken af, men når man først fanger det er det jo det nemmeste i verden (som med så meget andet - just like riding a bike!)
Har også klippet nogle skind-stjerner, som skal bruges hist og pist - indtil videre pynter en af dem på mine nøgler. Der er stadig masser af frakke tilbage, og jeg har da osse en udskudt aftale med en af nabo-konerne om at vi skal mødes og flette armbånd til julegaver - men det må vi ha tilgode til PL (=post lungebetændelse!)
Der er også lidt syede jule-kugler og stjerne-ranker undervejs - dem må I se mere af senere, for nu skal jeg lidt på sofaen og hvile igen.

syge laster!

Eller måske rettere: syge-laster! For når jeg er bundet til sofaen (fik jeg sagt at jeg har lungebetændelse??? Nå, det har jeg nævnt... men det har jeg altså stadig!!!) i mange dage af gangen, er der lissom nogen lidt rituelle handlinger/begivenheder der sniger sig ind - både gode og mindre gode:
* Hjemmelavet grød af perlespelt, havregryn, grødris, mælk, vand, kanel, vanilje og div. tørrede eller friske frugter (i dag abrikos og rosiner... osse godt med revet æble i... ammenam!). Sundt??? Tjaaaah, måske sku jeg så la vær med at toppe med en smørklat og et drys sukker!
* Jeg bader kun nødtvungent - det er så koldt at sku ta tøjet af - og man føler sig jo nærmest bare sygebeskidt hele tiden alligevel...Ikke helt så ammenam, måske især ikke for mand og børn der kommer hjem til hostende, snottende uvasket kone/mor...
* Boston Legal på Zulu - pyt med at jeg lige har set det ene af de to daglige afsnit i går - man kan aldrig, der blev sagt ALDRIG, få for meget af en små-kvabset, halvgammel, dybt selvironisk James Spader. Ammenam!
* Lakridste, varm solbærsaft, kaffe... og andre lune drikke... et must til en hostetræt hals.
* Ild i brændeovnen - der skal kompenseres for den konstante siven af iskold luft fra en kattelem, der ikke kan hamle op med vinden, og derfor står halvåben det meste af tiden... Og i virkeligheden ku vi bare låse den det meste af dagen, for det er jo ikke ligefrem fordi katten løber ud og ind af begejstring over den nyfaldne sne - tværtom!
* Dameblade - både nye og gamle - og dagens avis! Bare for at afveksle lidt fra den konstante fjernsynsgloning...

Lyder det som om jeg er ved at blive rask? Ved det ikke helt - hoster stadig en halv lunge op med jævne mellemrum, men er ikke længere døden nær af feber...

Hvornår kommer min mojo tilbage???

Er bare SÅ træt og SÅ syg (=lungebetændelse) og SÅ energiforladt! Hva fanden er meningen?!? Og hvordan skal man NOGEN SINDE få overskud til at blive rask, når man blir megadårlig og svimmel og stakåndet bare af at gå op af en trappe, eller sætte sig ud i sin bil og køre til lægen??? Jeg vil ha noget kvalitetskarma indover, og det skal være NU! Faneme! Blev der sagt...

street art i Grenå - efter ophængning

Vi havde en kanon dag i går med ophængning af street art på det gamle Dampvæveri i Grenå. Eleverne var stolte og glade - og det var jeg sgu osse! Så nu er Grenå en lille smule frækkere - hurra :-) Alle billederne her er taget af min fremragende kollega Anders, så jeg ku få lov at spille linselus og snakke med den lokale presse. Se her hvad Stiften/lokalavisen skrev om os på deres netavis: http://stiften.dk/article/20101116/AAS/701129794

street art i Grenå... lige om hjørnet

Den opmærksommme læser kan nok hurtigt gennemskue, at her er der da ikke noget street art at spotte - men det er kun et spørgsmål om tid! For i morgen middag vil denne bygning fremstå ganske anderledes: nemlig julepyntet med al mulig kitchet og gennemcrazy og nydeligt julepynt, fabrikeret af 40 af vores 10.klasse-elever på en værkstedsdag i dag. Og i morgen kl. 11 har vi inviteret lokalpressen omkring et lille smut for at kigge med når vi hænger pynten op. Location er Grenås nedlagte dampvæveri, placeret centralt i byen, og lidt af en rå diamant: knuste ruder og generelt forfald... som vi nu pynter lidt op på i en 1½ måneds tid. Med tilladelse fra ejeren, naturligvis... Jeg glæder mig helt vildt til at se resultatet i morgen, og håber osse eleverne kan nyde at se deres egne værker udstillet på fedeste vis. Og selvfølgelig kommer der billeder af pynten her på bloggen.
jeg har været væk fra skriverierne længe, og det er faktisk svært at komme igang igen... jeg savner det på den ene side, men har på den anden side været så optaget af alt muligt andet... men måske er det ved at vende???

Hjælp søges: spændende steder i Århus

På onsdag skal jeg med mine 10. klasser til Århus - og for en ekskøbenhavner, der ikke kender semi-hovedstaden særlig godt, er det en udfordring at gi de søde unge en fed oplevelse. Så kære århus-bloggere: hvad skal jeg vise dem? Vi skal på Aros og se lidt af hvert, men bagefter ku jeg tænke mig at ta dem på en lille byvandring, hvor de ku se lidt light-seværdigheder, små, skæve butikker, høre en god historie fra byens fortid eller lign. Bare lige en lille times tid, inden de bliver sluppet løs til en gang shopping. Gode råd efterspørges og modtages med kyshånd og tak!

jeg kan ikke blogge for tiden...

... fordi jeg ikke ved hvad jeg skal skrive. Simple as that - og en del mere kompliceret. Jeg har masser af ord på hjernen, men ikke et eneste fornuftigt at nedfælde på det virtuelle pseudo-papir. Punktum...
Men jeg vil gerne... Og jeg kan stadig læse... Og i ny og næ formulere en fornuftig kommentar. Resten må komme når det kommer... håber nogen hænger på så længe... Når nu JEG er lidt ophængt med så meget andet...

absolut ingenting!

På krea-fronten er der lukket lidt ned p.t. - altså, dvs at jeg lige har sendt et tørklæde afsted til min svigerinde - glemte dog i min distraktion at ta et billede før det røg ud af døren... og så arbejder jeg lidt på noget juleri i kolorista-kulører - mere om det på et senere tidspunkt...
ellers står der arbejde på kalenderen - faktisk tværet ud over snart ALLE døgnets timer... når jeg ikke er PÅ arbejde, TÆNKER jeg på arbejde eller DRØMMER om arbejde eller FORBEREDER mig til arbejde... Yaks! For at det ikke ska være løgn skal jeg arbejde hele eftermiddagen og aftenen i dag (det ER da lørdag, ik???) Skolen fylder 10 år, og det fejres med reception og festmiddag... Og det er da hyggeligt nok, men hvis du spør om jeg hellere ville være hjemme hos min familie end at stå og høre byens spidser indtage pindemadder og smalltalk - tja, det er vist ikke noget svært valg, vel???
En af mine gode kolleger er sygemeldt på 5. uge og vender først tilbage efter efterårsferien... I går var endnu en kollega fra teamet på kursus, 2 andre var osse syge, og en tredje var hjemme med velfortjent fridag (fleksjob)... Så fra mit team var vi 3 ud af 8 på arbejde i går... hvordan dækker man så 4 klasser, spør du måske??? Med lodder og trisser og ledelsens hjælp... Men det er faneme hårdt, for vi er jo i konstant underskud, osse os der ER på arbejde.
Klynk? NEJ! Men jeg glæder mig til det er ovre, så jeg kan begynde at GLÆDE mig til at komme på arbejde igen!!!

natteravnen...

... gi´r lyd! Jeg har været stille i en go uges tid her på bloggen (familie og kolleger har ikke fået fred for mig, dog ;-)) - det er fordi alting kører lidt stærkt, og både job og privatliv fylder.
På arbejdet kæmper vi p.t. med en kollektiv tristesse - vi skal her i tiden virkelig vise os omstillingsparate, i hvert fald hvis bare NOGEN af kommunens mange budget-problematikker og "kreative" løsningsforslag skal inkorporeres på vores gode skole (og det slipper vi nok ikke for). Jeg blir af og til mismodig over de politiske vindes hærgen, men håber det meste bare er en storm i et glas vand, og at vi snart kan få arbejdsro til at gøre det vi er bedst til.
Nå, men alle de forandringer der er skitseret sætter sig på natte søvnen - så efter en go ½ times venden-og-drejen-mig stod jeg op... og så at klokken var 4.25. Damn! Og jeg kan stadig ikke sove, selvom jeg har prøvet med te, blogsurfing og lidt let læsning... Kan ellers lige nå 3 kvarter inden vækkeuret ringer!

dagens lille sy-projekt

Jeg har fundet en rigtig dejlig DIY hos Frk. Turkis og da den var rimelig let at gå til (det må ikke være for svært - så ka jeg ikke finde ud af det, nemlig) udsatte jeg den straks for mit stof-restehelvede... Jeg er SÅ tilfreds med resultatet! Nedenfor ser du forside og indhold af min egen "eftersyning" - og jeg kommer til at bruge den meget på arbejde (naturligvis osse for at flashe den fine kreation overfor kollegerne :-)) Jeg har lavet meget få justeringer til modellen - f.eks. skiftet den ene elastik ud med en bredere og undladt kantebånd i ryggen (jeg ville nemlig gerne ha en lidt tyndere bog en Frk. Turkis´). Kig selv ind omkring hende og bliv inspireret.


For lang, lang tid siden vandt jeg i en give-away denne skønne notesbog hos Karen Marie.

Jeg er vild med den, men osse lidt øm over den - for når den er skrevet ud kan den jo ikke bruges mere. Så det var et intet mindre end genialt træk af Frk. Turkis at lave sin model med udskiftelige sider der sidder fast under den dertil indrettede elastik.

Nydelse forude...

På mandag tager jeg til København - i embeds medfør. Hvert år arrangerer vi på 10.klasse Centeret en 3-dages tur til København (eller et andet spændende sted) for vores elever - nu må vi se om det osse blir muligt i fremtidens folkeskole (NEJ: ikke et ord mere om nedskæringer - dette er et POSITIVT indlæg!!!).
Jeg glæder mig! Nu har vi kendt eleverne i en 1½ måneds tid - og det er nu lagene begynder at blive skrællet af. Det er nu de bliver pressede på det faglige, nu vi lærer dem at kende bag facaden med al deres usikkerhed og (ofte dårlige) erfaringer fra tidligere skolegang samt små og store problemer derhjemme. Det er nu de begynder at syns vi er lidt træls - fordi vi spør så meget ind. Hvem er du? Hvad vil du? Hvis dit mål er gymnasiet - hvorfor har du så ikke afleveret din engelske stil? Hvem arbejder du godt sammen med - og hvorfor sætter du dig så ikke sammen med dem, i stedet for bedsteveninden som du altid kommer til at fjolle-dovne sammen med. Hvorfor er du på Facebook når du burde skrive dansk stil??? Det udfordrer dem (og trætter os), og derfor har de (og vi) brug for et afbræk. Oplevelser. De trænger til at se lærerne være fjollede, trætte, hyggelige, almindelige mennesker... det er noget af det vigtigste ved mit arbejde syns jeg - at de ser en masse forskellige måder man kan være menneske på. Ordet "rollemodel" er lidt voldsomt og over-brugt - men vi kan i hvert fald se, at det har en kæmpe betydning for dem at se hvordan man kan være voksen, og at "voksen" ikke bare er én skabelon - men utallige, unikke udtryksformer.
Så når jeg skriver "nydelse" i overskriften, handler det overhovedet ikke om at turen er ren afslapning og ferie. Vi skal nå en masse, og jeg ved at vi osse vil ha nogen elever som syns at "vi går aaaaaaalt for meget, jeg har ondt i mine fødder/ben/ankler/hoved/ryg, jeg er træææææææt" (som regel kommer de klager EFTER at de har haft en eftermiddag fri til at turnere Strøget! Så skal jeg dælme love for de får rørt stiletterne!) Nydningen består i dels at være afsted på tur med skønne kolleger og elever, og dels i at være sammen i en anden ramme end klasselokalet. Her er vi mere lige - i øjenhøjde - os selv... Aaaaaaah!

En omgang pep til hele baren, tak!

Jeg ku godt tænke mig at bestille en ordentlig runde pep og overskud - og så ville jeg gi videre til alle de af mine kolleger, der lige nu er trætte (og måske osse en aning mismodige - folkeskolen har trange kår de nærmeste år - der er kort fortalt ikke penge til en skid af det sjove (lejrskoler, f.eks.) samt en hel del af det nødvendige (tid til forberedelse samt specialundervisning og støtte). Hvad er det lige der sker??? Troede vi var et land, der satsede på vores eneste konkurrencedygtige ressource: VIDEN...
naaaaah, jeg må ha hørt forkert.
Så hvad skal vi folkeskolelærere nu - dem af os der har job??? Løbe stærkere, undervise flere børn og i flere lektioner om ugen, stresse endnu mere over alt det vi ikke når (men som vi SKAL nå) - og blive gamle, trætte, nedslidte og evt. desillusionerede før tid! HEP - hvor det kører!
Okay, jeg kan godt høre det blev et lidt syrligt drops jeg lige droppede her - men mit udgangspunkt er faktisk, at de lærere jeg samarbejder med er UFATTELIGT dygtige til det de laver, og jeg under dem alle de bedste arbejdsvilkår i verden. Men når vi sidder over frokosten, og i ramme alvor causerer over hvor vores fremtidige jobs kunne være (vi var omkring pakkepost, skraldemænd, æbleplukker, boghandler og lign.) - så blir jeg trist til mode... Jeg elsker mit job, men jeg vil faneme hellere køre med pakker end arbejde i den forarmede nedskærings-skrantende folkeskole som politikerne vist vil ha!
Så jeg ringer lige med klokken for en runde af det go´e humør til hele huset! "Ska du ha en stänka???"

Er det snyd???

Jeg har lagt en del af mine fine gamle retrostoffer til salg her - men var selv lidt ked af at de billeder jeg har taget af dem var støvede i farverne og slet ikke lignede virkeligheden. Men en lille tur igennem "klarhedsfunktionen" på Photoscape - og nu ligner de fuldstændig virkeligheden. Snyd??? Eller hvad??? Her kan du se resultatet før og efter behandling - jeg ved godt hvilket stykke jeg selv ville ha lyst til at købe!!!

sproglig finurligheder...

Indrømmet: jeg er efterhånden lidt oppe i årene, og er måske derfor ikke rigtig med på de nye, sproglige udviklingers forpost... Men må dog indrømme, at jeg først i dag blev bevidst om HVOR grelt mit åndelige efterslæb åbenbart er!
Angiveligt betyder følgende sætning, ytret af undertegnede tidligere i dag: "Goddag, kære cykelhandler, min cykel er flad på baghjulet, og jeg vil gerne ha den lappet" i vore dage noget i retning af: "Hej, vil du SKIFTE SLANGEN på mit baghjul, og derefter stikke mig en regning på "sølle" 169 kr. for dit besvær".
Med Søren Bruns udødelige ord (som jo sikkert betyder noget helt andet i vore dage end tidligere): "Jeg græmmes"!

mere stof i biksen

så er der lagt lidt mere stof ind i min splinternye landhandel. Kom frisk!

blandet landhandel...

Jeg har oprettet en lille biks - du finder den ved at klikke på billedet øverst til højre - der er lagt en smule stof ind, og i de nærmeste dage kommer der mere - for jeg er ved at drukne i lækre tekstiler, og vil gerne dele min overflod. Du kan osse klikke her

forførende stoffer og et lille æble eller to...

Jeg har byttet stof med Sara Bournonville - altid en fornøjelse, Sara! Og jeg sku jo bare lige ha lidt af det skønne orange med de pink blomster-mønstre - og så har Sara da lige lagt et par andre dejlige stykker med i pakken (jeg er specielt vild med det orange med hvide blomster - det kommer til at passe perfekt i et nyt "tørglæde" jeg har på tapetet) Plus et par rigtig, rigtig fine små æbler, som nu pryder grebene på mit vitrineskab. Tak Sara - håber du osse er tilfreds med byttet!

Verdens værste arbejdsopgave!

... er at rette stile! JEG HAAAAAAADER DET! men det skal jo til - ellers blir de unge aldrig bedre til engelsk (og mig selv heller ikke for den sags skyld...) Så nu sidder jeg og har gang i alle mulige overspringshandlinger: blog, blog og blog f.eks...
Hvad er det egentlig som er så træls ved stile-retning? Jeg tror det er inertien i det - de evindelige fejl, de ubehjælpsomme sætninger - og det at jeg har den oplevelse, at alle mine rette-guldkorn er spildte Guds ord på Balle-Lars. For: 1)de elever, der bruger omvendt ordstilling i deres 1. stil i år, bruger det næsten med statsgaranti osse til prøven til sommer. Og: 2)dem der er i tvivl om hvorvidt flertals-formen af roof er roofs eller rooves, er OSSE i tvivl til sommer (lissom læreren - der må slå det op HVER GANG, for at komme i tanke om hvorvidt det er det ene eller det andet). Find selv på flere svar - der er nok at ta af!!!
MEN, spør den opmærksomme læser så nu - HVORFOR skal de stakkels elever (og den stakkels lærer, ikke mindst) så plages med de dér stile??? Jeg er bange for, at det politisk korrekte svar er, at hvis man ikke bruger sproget og øver sig, så blir man ikke bedre. ADR! Hader når der kommer den slags lærer-floskler ud af min mund (osse selvom det jo er så sandt som det er sagt!)

p.s. pluralis-formen af roof er roofs - med mindre du er fra New Zealand eller taler en særlig US-dialekt... ja, jeg måtte jo lige slå det op...

En dosis anti-trummerum!

Åhhhh, jeg er helt speedet på kreativitet efter gårsdagens pionérdag i Silkeborg. Det siger noget om dagen, at det første man mødes af er et afrikansk trommeband, en halvnøgen mandolinspiller der danser rundt på taget af et hus der ligner en rusten ost (Performers House - en højskole der arbejder med performance, teater, akrobatik, musik og newcirkus). En dag uden oplysninger om programmet - for at undgå at vi lærere straks satte vores forudindtagetheder i spil. En dag der bød på sanseoplevelser en masse: akrobatik-numre, japansk "sort" teater (som vi deltagere i en workshop selv sku stable på benene) en spontan forestilling i det nærliggende cirkustelt, skøn og nærende soulfood og kage, champagne og prisoverrækkelse til Årets Pionerer - og meget, meget, MEGET mere! Jeg er mæt - og sulten på mere! TAK, kære undervisningsministerium - for et fantastisk program. TAK, Performers House, for rammer der ramte lige i hjertet. TAK, AFUK (Jeg anede da ikke vi i Danmark havde et Akademi For Utæmmet Kreativitet - I LOVE IT - sagt med hvinende Ole Henriksen-falset og kuglelejer i håndleddene!) - fordi I stillede dygtige lærere til rådighed som facilitatorer i vores kreative processer.
Jeg kan ikke beskrive med ord hvad det var for en dag - kun sige, at ALLE mine kolleger burde ha været med og oplevet suset af nytænkning! I dag fylder jeg mig selv helt ud og står ved den jeg er - med alt det unikke "mig" der er indeni. Det er en fantastisk følelse!

pionér - moi?

I morgen skal jeg til Pionérdag i Silkeborg - det er sådan noget lærer-noget, for os der bryster os af at arbejde innovativt, kreativt og nyskabende... lige i dette moment kan jeg ikke helt erindre hvorfor jeg syns jeg var en af dem der gør det, da jeg i sin tid tilmeldte mig. Så kan jeg godt sidde her dagen inden, og få en smule præstationsangst... for mon ikke ALLE i salen kan se, at jeg i dag (og andre dage)har været så hamrende irriterende en lærer, at jeg måtte be en elev om at gå ud af mine timer (ret skal være ret: HAN var faktisk irriterende først!) Og at jeg er sådan en lærer der lige i tiden kun liiiige magter at gå på arbejde, og ikke har hoved til forberedelse og lign. når jeg kommer hjem, men bare må køre den delvist på rutinen og delvist på de spontant opståede idéer, samt delvist på materialer direkte planket fra en kollega med masser af overskud. Så her kommer jeg, Silkeborg: fuld af pionérånd (=varm luft), innovativ energi (=evner til at stjæle andres gode undervisningsidéer) og kreativitet (=undervisningsforløb der er prøvet MINDST en gang før) Men på trods af det ska det nok blive en spændende dag - hvis de andre 119 deltagere altså lige vil innovatere og kreativisere og pionere lidt for mig osse, så jeg har noget at nole til fremtidig undervisning!!!

aaaaah - nu kan vi kende os selv igen!

Jeg er vendt tilbage til min helt oprindelige baggrund fra Shabby Blogs - titlen i sig selv appellerer klart til mig: Little Miss Sunshine... Lidt som at komme hjem - det er nok bare sådan her Kolorista skal være!

trøstegave til en Vingummibamse og hendes mor

Så har jeg rumsteret rundt på det store, lokale loppemarked - og fundet mange lækre dynebetræk og enkelte stykker tøj. Jeg faldt osse over en lille ting, som er til en Søhest, der desværre i sidste øjeblik blev forhindret i at komme med. Håber Vingummibamsen kan krybe i tøjet, Trine - lige nu ligger det i blød så den mormoragtige loppe-lugt kan forsvinde. Hvis du mailer mig din adresse på lisbetha@yahoo.com så kommer der en lille pakke ind af døren i ugens løb.
Undertrøjen er den originale Nieland - gu ve hvor Holly´s har deres inspiration fra :-) Yndige, orange kløvere - og så lige en koral bomuldscardi over... Det er længe siden jeg har haft en knapt et-åring herhjemme så størrelsen er jeg lidt blank på - men undertrøjen er en str. 2 år, så mon ikke det går?!? Go lørdag til jer alle - om lidt skal jeg hente mine forældre ved Københavner-bussen og ha et par hyggelige dage med dem...

gave på vej ud af døren...

Her er det pudebetræk som Frk. Sannemand har vundet i min seneste give-away. Håber farverne passer dig, og nu syns jeg faktisk jeg er ved at være ret ferm til at sy dem... så måske skal jeg osse snart ha lavet sådan en Amio-butik... altså, jeg skal vist lige ha lavet nogle varer først... drømme er der nok af!
I dag skal jeg på kæmpe, lokalt loppemarked og møde Trine - En Søhest. Det er altså lidt spændende pludselig at skulle bevæge sig ud af blogland og ind i den virkelige verden og møde en af jer andre - skræmmende og hyggeligt og udfordrende og alt muligt på én og samme tid. Trine: Jeg glæder mig! Og jeg har besluttet at du nok får den dér lidt upolerede week-end-udgave af mig at se - du ved: uvasket, strittende hår over 70´er ponchoen ;-) Så er du advaret, hvis du står derude og i dit stille sind tænker "Bonderøv" :0)
Håber at finde masser af fine stof-rester og overvejer osse at sku til at samle på fine, mønstrede tallerkner til et lille projekt: ny "flise"-væg i vores ene badeværelse - med potteskår og spejl-rester... Der er sådan set kun en hurdle: (ud over at jeg ingen potteskår og spejl-rester har) Manden skal overtales... Kan være lidt svært... Der er ikke helt så meget skabs-Christianit i ham som der er i mig...

De 10 blog-bud

INDRØMMET #1: jeg véd godt at denne overskrift måske vækker opsigt!
INDRØMMET #2: I går lærte jeg af en af mine elever, hvordan man opdaterer en side - jeg hørte om det første gang hos Rakel, i hendes indlæg om blogrolls, og jeg forstod ikke hvad der mentes med det dér at opdatere sine indlæg (som sagt: spade til computer er jeg!) F5 er min nye ven!
INDRØMMET #3: jeg aner ikke om jeg fornærmer nogen når jeg har dem øverst eller nederst eller andre steder på min blogroll, for jeg ved i bund og grund ikke ret meget om hvorfor min blog gør som den gør mht de dér indbyggede koder og såen... Så undskyld - jeg gør det altså ikke med vilje.
Jeg interesserer mig brændende for net-etik og bloglandias skrevne og uskrevne regler - og jeg har mit eget, personlig bud på 10 bud om blogetik - og de står ganske for egen regning og må meget gerne give anledning til kommentarer og debat.
SÅ here goes:
1. bud: Du skal være dig og ikke nogen anden
2. bud: Du skal elske din blog - og leve med den i medgang og modgang. Den er dit unikke, kreative udtryk - det kan ingen tage fra dig, og ingen skal bestemme om du og din blog er som I skal være - for det er I pr. definition!
3. bud: Du skal I al din kommunikation på din og andres blogge lade dig guide af gamle Immanuel K.´s gyldne regel: Du skal handle således, at det grundlæggende princip bag din handling kunne ophøjes til almen lov - altså: vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig.
4. bud: Du skal bevare din nysgerrighed og livsappetit - den er dit drive i en kaotisk verden
5. bud: Du skal selv bestemme om du vil være med på alle de forskellige bølger i blog-land - og hvis du vil skal du bare lade dig rive med og føre afsted, for der venter spændende oplevelser for enden af hver eneste af dem!
6. bud: Din blog er "bare" en blog - den er ikke hele livet, og hvis du blir træt af at leve i blog-land kan du altid flytte
7. bud: Lissom i den virkelige verden, er blogland beboet af mennesker af kød og blod. Skrøbelige, sårbare, bløde mennesker. Husk det, hvis du en dag føler dig fristet til at bruge hårde ord. De gør osse ondt på mennesker i blogland. Sig det du føler - men gør det kun på den måde du osse ville vælge at sige det på i den virkelige verden
8. bud: Din blog er udtryk for dit billede af virkeligheden. Andre kan have andre billeder. Dialog er spændende, og indgå i den lisså meget du orker. Skriv kommentarer hvis du vil, og skriv tilbage på andres kommentarer hvis du vil - det er dit valg, og det kan ingen træffe for dig. Glæd dig over de kommentarer du får - og gi den glæde videre når og hvordan du kan.
9. bud: Vælg selv hvor åben og personlig din blog skal være i tekst og billeder. Men mærk efter - tingene bliver aldrig glemt her i cyberspace.
10. bud: Der er ingen faste, ufravigelige bud i blogland - HELDIGVIS! Men al kommunikation bør være baseret på vores sunde fornuft, empatiske indlevelse og etiske stillingtagen.

håret i vandskorpen og røven i postkassen...

... sådan føles mit liv lige nu... LIDT for travlt til at jeg rigtig kan overskue det, og mange problematikker at løse på jobbet. Føler hele tiden jeg er MINDST en weekend bag ud i energi og overskud!!! Derfor ligger bloggen lidt på pause i disse dage...

vil du se min dåse???

Skøn titel til en blog-leg - den er jeg selvfølgelig med på :-)
I får lige et lille udvalg af min kæmpe dåsesamling... jeg har ikke talt, men et hurtigt kik i køkkenet og et slag på tasken siger mig, at jeg nok har i omegnen af 20 gamle, fine dåser... Elsker det!!! Manden forstår ikke glæden ved at få en ny dåse (eller jo, hvis man lige læser den sætning igen m. de FRÆKKE briller på, så gør han måske nok - ti hi!!!)
Irma-kikse-dåsen er seneste fund - den var med i en balje m. diverse genbrugsfund til en 20´er - skøn handel! (Det var samme dag som jeg købte Flowerpotten, remember???) Den passer perfekt til en pakke bastogne-lookalikes som Netto har - de smager præcis som den ægte vare, men til den halve pris - og man er vel en lille discountgris, ikke?
Og så får I lige et billede af mit lørdags-morgen-hjørne. Med kaffe, nye neonpink lys og computeren slået op på diverse dejlig blogs. Og puderne er allerede siddet i facon. Efter morgenmaden går det løs med forberedelser til fødselsdag - vi fejrer begge ungerne i dag, og får besøg af det meste af familien, både her fra byen og fra København og Helsingør. Hyggeligt - men travlt!

Sensodyne-segmentet

Jeg kan mærke alderen trykke. Ikke overraskende, man har vel rundet 36½ - men måske alligevel en aaaaaanelse for tidligt for min smag! Jeg taler ikke her om rynker, hænge-flæsk og blålige tatoveringer der strækker sig med ens slappe skind i alle mulige og umulige retninger - men om følsomme tandhalse.
I dag har jeg med gru observeret hvor slemt det står til med gebisset. Der er altså noget galt, når man får isninger langt om i baghovedet af at CYKLE! I modvind, ganske vist, og med åben mund... Men alligeveller - helt ærligt! Det føltes som havde jeg kamp-ædt en liter Carte D´or direkte af boksen.
Så nu går jeg "årl ind" på det dér alder: jeg går sgu ind og ta´r mig en morfar! Efter at jeg har sat en fedtemad m. slæbesild til livs - naturligvis på absolut kerneforladt, musegråt pap-rugbrød. Go´ nat!

vinder af min give-away

Ja, jeg er hurtig som en Ninja. Så her 16 min. efter at deadline for min lille giveaway udløb, er jeg allerede klar med at annoncere en vinder:
Kære frk. Sannemand! Der er snarest et pudebetræk på vej til dig, og det ville være en stor hjælp m. din adresse, samt evt. hvilken måned du har fødselsdag - så skal jeg se om jeg kan smække noget sammen i gul-orange-neonrød (ka nok ikke liiiiige klare alle de farver - men jeg finder på noget fint, det lover jeg) m. din fødselsdagsmåned (forudsat at det broderi ikke allerede er røget ud af huset, altså ;-)) Min mail er lisbetha@yahoo.com.
Tak til jer alle fordi I var med - her ser I dagens pudebetræk (som jeg syns er noget så yndigt i farverne, og nu ka jeg ikke finde ud af om jeg skal gå af med det eller beholde det selv...)

en "omsorg-for-mig-selv"-dag...

Jeg har været nødt til at sygemelde mig i dag. Heldigvis har jeg en meget, meget dejlig leder, som godt kan høre, at når jeg græder i telefonen og siger jeg har det skidt, så skal jeg ikke på arbejde. Og hun siger jeg skal ta´ den tid det ta´r... men det er faneme skræmmende, for hvad nu hvis det ikke kun ta´r i dag? Jeg blir bare nødt til at gi´ rum til at skrækken og "hva nu hvis"-erne kan få lov at fylde dét, de skal. Jeg har været ude for noget der skræmte mig - og det går ikke at jeg holder mig oppe hele dagen på arbejde, for så at klaske sammen på cyklen hjem, og bruge eftermiddagen på at vente på at børnene blir trætte og skal i seng - så jeg kan græde i fred. NIX! Så i dag må jeg ned og ramme bunden, og finde ud af hvor langt der er op igen. Finde ud af hvad det egentlig er, der er gået i gang i mig efter fredagens skræmmende slagsmål. Min efterreaktion er nok afledt af, at jeg i går var nødt til at se på situationen med alt for professionelle briller, da vi skulle runde den i skolens MED-udvalg... Det blev bare for meget, når jeg nu stadig var i gang med at være ked af det og bange. Men godt at jeg fik sygemeldt mig i dag - ellers er jeg bange for den var kommet til at ligge og lumre og ku stikke sit grimme fjæs op når som helst jeg blev for presset...
Men hvad skal man gøre med sådan en dag? Vaske en masse tøj? (NEJ!!! eller måske bare liiiige en enkelt maskine...) Sidde i haven?? Se dårligt fjernsyn???? Sy????? måske lidt af det hele - og så bare glo ud i luften en masse. Go dag til jer derude!

shaken & stirred!

Indlægget her har jeg prøvet at skrive et par gange i weekendens løb - og skrevet om og uploaded - og slettet igen. Det blev for forvirrende og rodet og også for detaljeret til at jeg ville offentliggøre det her på bloggen. Essensen er, at jeg i fredags var involveret i en meget voldsom episode på mit arbejde - et slagsmål mellem store, voksne mænd, hvor en kvindelig kollega og jeg måtte smide os selv helt fysisk ind midt i orkanens øje og prøve at afværge - og det satte en spiral af politianmeldelse, grådlabilt sammenbrud og psykolog-samtale samt venlig kollegial supervision i gang.
Det har fyldt i min weekend at være så tæt på vold, at jeg følte min egen sikkerhed truet. Og det fylder endnu, så meget, at jeg i morges ikke vidste om jeg ku komme afsted på arbejde. Det kom jeg - og heldigvis for det. Men jeg er rystet i mit sikre fundament, og der går nok lidt tid inden jeg er helt lappet sammen igen.

Fødseldag i morgen

I morgen bliver jeg 36½. Ikke noget at fejre, siger du??? Nuvel, men i morgen bliver min store, dejlige dreng altså osse 8. Og DET er noget at fejre!
For temmeligt præcist 8 år siden gik vandet - midt på mit toiletgulv, og da han er min første-fødte var jeg faktisk lidt i tvivl om hvorvidt Mama Elephant her var ved at gå i fødsel, eller bare havde vådtet sig selv - og alt omkring sig - husker det somom det er TEMMMELIG meget vand der går, når det sådan lige pludselig går hen og går...
Da vandet var lysegrønt, tog vi glade og fro afsted på Riget - og tænkte at nu kom vi nok snart hjem m. et barn... vi blev klogere.
Der skete nemlig ikke en skid mere... IKKE EN SKID! Ikke en ve, ikke en ANTYDNING af åbning og begyndende fødsel... Men pga vandafgangen fik vi dog lov at blive natten over - med lovning på at blive sat igang næste morgen hvis der ikke var sket yderligere.
Det var der ikke. Så hele stikpille-showet igennem, vekslende med den muntre lille jævnligt tilbagevendende begivenhed at få taget "strimler" - så ligger man dér m. en maskine der prøver at finde veer som ikke er der...
Flere stikpiller (husker ikke hvor mange - de medicinsk kyndige kan sikket supplere...) Lange gåture op og ned af Østerbros gader og stræder plus på Charlottenlund Fort. Stadig ingenting.
Sidst på eftermiddagen 27. august fik jeg ve-drop - en (måske temmelig grøn) jordmoder stak og stak og stak i min sagesløse hånd - hun blev mer og mer febrilsk (og blodet sprang jo til alle sider) - og jeg husker tydeligt hvordan hun ruskede min totalt slaskede hånd og hvæsede til mig "så slap dog af". Troede jeg da jeg gjorde?!? Så gik det hele vildt stærkt - da den første ve ku registreres på apparatet (jeg mærkede ikke rigtig noget) gik hjertelyden ned - og kom ikke rigtig op på det tempo den egentlig sku ha. Og så stod der pludselig mange om sengen - og ordet kejsersnit fløj gennem luften. Jeg blev bange - rigtig bange - og havde travlt m. at blive forvisset om at den længe ventede lille Mikkel var OK - det var han, bedyrede de.
Så jeg blev preppet til kejsersnit, og sku så ha en ryg-bedøvelse - men da føromtalte jordmoder lige sku tjekke hjertelyd igen, var der INGENTING. IKKE EN LYD! Jeg husker tilbage på det, som om jeg faktisk godt var klar over at hun holdt dobberen (eller hva den nu hedder) det forkerte sted - men i panikken fik jeg ikke sagt noget. Og så gik det ellers stærkt - ud røg min mand, jeg røg i fuld narkose ASAP - og det er faktisk en meget, meget væmmelig følelse at sove ind med - at man ikke ved om man vågner op til et levende barn eller ej.
Det gjorde jeg gudskelov - og de dér læger har altså HELT styr på sådan en narkose + opvågnen, for det første jeg hørte da jeg kom til mig selv, var et "tillykke - du har fået en dejlig dreng!" Han var helt perfekt - havde ikke på noget tidspunkt været uden hjerteslag og så var alt jo sådan set i orden - ik?
Men det er det jo ikke, når man har været ude på kanten og frygtet for sit barns liv - så blir alting ikke bare i orden af, at man alligevel fik en sprællevende unge ud af det. Den oplevelse sidder i mig endnu. Og dér blir den siddende. Ikke længere som et dybt, sorgfyldt traume (for DET var det i starten - jeg ku ikke ret godt tænke på det og tale om det uden at få det fysiskt dårligt - samtidig med at der var en utrolig lindring og bearbejdning i NETOP at tale om det - igen og igen).
Hvorfor fortæller jeg det? Fordi det stadig fylder - selv her otte år efter. Fordi der stadig er heling i at fortælle. Fordi det knækkede min tillid til de hvide kitler lidt (hvad der dog blev rettet en del op på ved Kayas fødsel, men den muntre historie må I få en anden dag). Fordi mit kejsersnit dengang (og det jeg fik 4 år senere) er noget af det dér gør mig til den mor jeg er. Så jeg har meget at fejre i morgen!

10.000 hits - og 100 faste læsere - Hurra-Hurra-Hurra-giveaway!

Ja, sådan en hurra-hurra-hurra-giveaway burde naturligvis indeholde noget flag - men det var nu ikke lige planen (syns flagranker er DET ØNDIGSTE, men har endnu ikke vovet mig ud i at prøve at sy dem...)
Så i stedet tænkte jeg, at jeg ku lave en giveaway med noget jeg godt kan vove mig ud i at lave: nemlig et pudebetræk a lá det du her ser. Har nemlig lige lavet dette som en fødselsdagsgave til min søster (hun læser ikke med, så kan sagtens røbe, selvom gaven endnu ligger i skabet og venter på hendes besøg om en go uges tid...)
Så hvis du vinder denne give-away får du det næste pudebetræk jeg syr - med et fint broderi og div. retro-stoffer på (og ca. 40x40 cm - præcise mål kommer sig ikke så nøje for mig, så det må den heldige vinder så osse leve med). Lyder det dejligt??? Ja, ik!


Det du skal gøre er følgende:
1) Meld dig som fast læser - det gir IKKE noget lod, men det er nu så hyggeligt når nogen læser med (og jeg tror ikke du vil fortryde det - ellers melder du bare fra igen, ik? For det skal kun være lyst- og ikke pligtlæsere der læser med her!)
2) Lån mit giveaway-billede og lav et link på din blog - for det får du hele 2 lodder!!!
3) Skriv en kommentar, hvor du fortæller hvad din yndlingsfarve er og dit bedste tips til at holde humøret højt i august-efterårs-stormvejr (jeg trænger nemlig til opmuntring!!!) - for det får du skisme OSSE 2 lodder!!!
Det er nye regler, siger du!?! Ja, jeg ved godt det er noget dril - men håber du vil være med alligevel.
Du kan nå at være med indtil 1. sept. kl. 20.00

HJÆLP!!! (og hurra og tak!!!)

100 faste læsere - og snart 10.000 individuelle hits på min side... får totalt præstationsangst af alle dem/jer der gerne vil læse med - men lover samtidig en hurtig lille give-away - jeg ved liiiige hvad det skal være, og annoncerer den når de 10.000 hits er nået (og jeg osse lige har fået sendt 2.præmien fra min seneste give-away ud af huset - der skal altså ikke være mere end et enkelt hængeparti i mit blog-liv af gangen, ellers blir jeg stresset!)
Imens kan du jo lige kigge lidt på nogle fine stoffer jeg har købt for nylig - der er bl.a. et Bjørn Wiinblad hovedpudebetræk iblandt - det syns jeg er guf!

psssst - kender du hende her???

Cristine er en HAMRENDE morsom blogger - og jeg syns det er så mærkeligt at ikke flere har opdaget det, læser med og kommenterer... hun fortjener det. Ta et lille smugkig her

Fem Fantastiske Fund - vil du lege med???

Hermed prøver jeg lige at starte en ny lille blog-leg op - og jeg kalder den Fem Fantastiske Fund (eller 3F, ka vi jo osse sige - for mundrethedens skyld...)
Reglerne:
* Vis billeder af 5 genbrugsfund du har gjort for nylig (hvor lang tid dét er ka du jo selv bestemme)
* Beskriv hvor du gjorde dem (gerne med adresser, så vi ka dele de gode steder med hinanden) og hvad de kostede...
* Tag 5 Fantastiske Feminaer du derefter vil sende dillen videre til.

Har du lyst til at lege med???

Her kommer mine 5:

1) Skøn, munter-gul penne/bestik-bakke som nu kan rumme alle ungernes tegnegrejer (som mor her får SPAT af altid ligger og flyder overalt, eller er ved at falde ud af et overproppet penalhus. Sted: Bærhaven 67 i Grenå - skønt lille årligt loppemarked, som jo altså så lige har været der... Pris: Den var med i en masse ting som jeg samlet gav en flad 20´er for...

2) Fin lille emalje-sæbeskål m. masser af afskalninger - nu pynter den i mit køkken og sørger for at svampen ikke altid blir væk eller ligger og sumper i vasken... Sted og pris: samme som før, og den var osse med i "en-masse-ting-for-en-20´er"-bunken (Se, DET syns jeg jo er et kup... har set dem til i omegnen af 180 kr. hos antikvitetskrejlere af og til...)

3) Skønno lampe, der nu lyser op i vores ellers noget mørke spisestue (det dér med at få hængt ordentlig belysning op er vi ikke så stærke til, nemlig). Sted: Genbrugsbiks i Højby v. Vig (oppe på Odden et sted) - tror det var en Folkekirkens nødhjælp. Pris: 50 kr. Røverkøb! Og måske får jeg engang taget mig sammen til at få skiftet de lettere nikotingule ledninger til nogle fine farvede i stof...

4) Ja som sagt: jeg tror det er en ægte Verner!!! Jeg blærer mig lige lidt igen, ik??? Den er fra det ovennævnte lille lokale loppemarked - og til en flad 10´er. Altså, det er jo næsten at bestjæle folk at købe den til den pris!!! Nu hænger den fint i mit syrum, og venter bare på jeg får hængt nogle billeder op den kan lyse pænt på!


5) Fint, fint kvadratisk tørklæde fra en lokal genbrugsbutik i Grenå - den ligger i Markedsgade, men jeg kan ikke lige huske det præcise nummer. De har tit gode sager - osse mærkevarer... Dette her er Outfitters Nation (ikke fordi det siger mig noget... har hørt navnet, men aner ikke om det er dyrt/godt?!? Og pyt med det - jeg ka jo li tørklædet!!!) Det er mit første forsigtige forsøg m. neon-pink - jeg er ellers godt nok liiiiidt loren ved at lade neon få indpas i mit liv igen - måske er vi bare lidt brændte børn, vi der gik m. store, neonfarvede plastikøreringe tilbage i 80´erne??? Men jeg tror godt jeg kan vænne mig til det - for flamingoerne her er da bare helt skønne. 20 kr.
ÆÆÆÆÆÆÆÆlsker genbrug - jeg blir så GLAD af at gøre gode fund.
Kære Kirsten (ude på landet), Heidi (Æblekinder), Eva (Musses-hverdag), Trine (klip en hæl og hug en tå) og Heidi (Knæhøjkarse) - vil I lege med???

EG-hat til Louise

Kære Louise - nu har du godt nok ventet tålmodigt og længe, på din 2.præmie fra min give-away! I går blev den endelig færdig - så nu skal du bare vente på at jeg får taget mig sammen til at komme på posthuset :-) Her er et lille sneak-peak - og hvis farverne er nogen du ka li, kan du jo nu gå og glæde dig til hatten rammer din brevsprække. Hvis farverne ikke lige er din smag, kan du jo nu gå og overveje, hvem du kan forære den væk til!!!
Hatten er syet efter EG-voksenmønster i str. 59. Den er i to stykker retro-stof og har en tæt zigzag-kant i neon-orange. Stoffet er på den ene side brunt m. hvide blomster og en lille orange midte - på den anden side er det mørk orange m. hvide prikker i hvirvel-mønster. Enjoy!

Jeg er så ke´ af - den hænger ne´ af!

* ADVARSEL: dette indlæg er ikke for sarte ører (og mænd!!!)
Jeg har været på sygehuset i dag - nej-nej, ikke noget "alvorligt" - bare et "lille" besøg hos "fisselette-lægen" (altså gynækologen, hvis du var i tvivl). Årsag? Min egen læge kan simpelthen ikke komme til at tage den dér evigt tilbagevendende celle-prøve i mit åbenbart noget alternativt indrettede underliv. Så jeg fik en henvisning og gik glad og fro (NOT) op for at se om en mere trænet udblokker ku klare sagen (jeg beklager de grafiske billeder dette indlæg muligvis sætter i gang på din indre skærm... I just tell it like it is!)
Indrømmet: jeg ER ikke god til at sprede stænger og smide dem i stigbøjlerne og bare vente på at andenæbbet begynder at klapre. Men det gør det da ikke bedre, at høre den rare doktordame be sygeplejersken om "en klo-tang" (ja, sådan hørte jeg det altså!!!) Helt ærligt: det sælger altså ikke ligefrem det muntre lille indgreb bedre!
Og efter en lille halv times maseri m. div. aggregater, er det så nu DEFINITIVT: min livmor-hals peger åbenbart direkte, lodret nedad (noget som sagtens ku skyldes mine to kejsersnit, sagde damen - jeg er blevet vældig meget klogere på min egen anatomi idag)... Så den prøve er faktisk UMULIG at ta på mig (no shit, Sherlock - det er lissom aldrig lykkedes tidligere, så jeg gik jo ikke ligefrem i bro af overraskelse). Og hun gjorde ellers mange hæderlige forsøg - hvad der bl.a. indebar at jeg måtte lokalbedøves!!! Jamen, altså!!!
Jeg var nær besvimet, blev irgrøn i hovedet og så stjerner for øjnene da jeg sku ned fra bænken: "Det er fordi jeg har flået lidt i dig".. Jotak, jeg mærkede det faktisk godt mens det stod på!
Så nu er jeg efterladt med to valgmuligheder: at få lavet prøven i fuld narkose (come on - det ka sku da ikke være rigtigt!!!) eller få den lille, mirakuløse vaccine (som dog bør suppleres m. at få taget prøven m. samme interval som tidligere, sagde hun - jamen så er vi jo faktisk lige vidt!) - men syns måske de 3000 bobs af egen lomme som den koster er lidt vel mange penge... Kan man mon få den gratis m. henvisning til "muterende, vertikal-orienteret livmodermund forårsaget af ikke-vaginal fødsel"???

* billedet er lånt her:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Kvindesygdomme,_graviditet_og_f%C3%B8dsel/gyn%C3%A6kologisk_unders%C3%B8gelse

druknede mus i højt humør

Er lige kommet hjem - efter 1½ døgns intro-tur i mega-regnvejr m. 70 nye 10-klasses elever og mine dejlige teamkolleger. Vi var på Fjordcentret i Voer - dejligt sted m. mange skønne UDENDØRS aktiviteter... så jeg har været våd med vådt på - men wauw hvor tog vores elever det pænt at skulle ligge i telt eller shelters, bygge m. rafter, sejle kajak og vade i waders, alt sammen i øsende, silende, pjaskende regn - ikke meget brok hørte vi fra dem, og vi hyggede os helt vildt trods vejret. Årgang 2010/11 blir en god årgang, ka jeg mærke.
3 ting der overraskede mig ved denne tur:
1) Mit regntøj er ikke regntæt (er det ikke en del af konceptet at det BØR være det?!?) Retteligen burde mit omdøbes til dryp-tøj...
2) Jeg kan stå op i en kajak sammen m. to andre tøsede kolleger - UDEN at kæntre (men ikke uden at skrige i vilden sky!)
3) Jeg savnede først min familie da jeg var hjemme igen - ellers havde jeg nærmest ikke tænkt på dem i et døgns tid... Jeg tror det var fordi jeg hyggede mig sådan!

En ægte Verner?!?

Ja, det tror jeg faktisk det er!!! HVIS det er, så har jeg i dag gjort mit til dato VILDESTE loppe-kup...
Pantons Flowerpot her - hvis det altså ER den ægte vare - er blevet min på et lille, lokalt loppemarked her i Grenå (jeg røber naturligvis ikke hvor ;-) - sku jo nødig ha at andre kom og købte de fine sager - aij, ok, spøg til side - det er et årligt tilbagevendende i en lokal beboerforening - og de er søde og rare - og MEGET, MEGET billige at handle med!!!)
Jeg har været vild efter den lampe længe - og hvis jeg var rig og ligeglad med hvad jeg brugte mine penge på, så havde jeg den i alle regnbuens farver. Men nu er jeg ikke rig, og bestemt heller ikke ligeglad med hvad jeg bruger mine penge på, og derfor er jeg altså for nærig til at gi de i omegnen af tusind kroner de plejer at koste brugt. Nå, nu tænker du måske: "Jamen hvad vil den nærige gamle gnier så egentlig gi for sådan en fantastisk designklassiker??" Nåja - de 10 kr. (som i ti - T-I siger 10!!!) som den venlige dame dernede sku ha for den ville jeg da godt lige gi... og jeg skammer mig ikke engang!!! P.S.: den er ikke hængt op endnu - derfor optræder dele af mig på blære-billedet her...

10 ting om mig

Jeg er blevet tagget af Frk Sannemand i den dér sjove leg, hvor man skal fortælle 10 ting om sig selv og vist nok osse vise et billede I ikke har set før. Samtidig skal man tagge videre, men jeg har altså mistet lidt overblik over hvem der ikke har været ramt af pilen endnu - men forsøger mig m. Heidi Æblekinder, Eva Musses-hverdag og Hulebos Hulemor - grib stafetten hvis I har lyst og tid, ik?
Billedet var nemt at vælge - jeg er nemlig bedst til at se sjov og fjollet ud (og elsker det osse!) Det er fra en fest på mit arbejde sidste år, hvor vi kolleger havde cirkustema - og naturligvis lavede ballon-"dyr" - behøver jeg sige at der er mange sjove billeder fra den fest???

10 ting du ikke vidste om mig...
1) Jeg er genert og udadvendt på en og samme tid - men det har taget lang tid m. det sidste, og da jeg var barn gemte jeg mig engang under et bord da vi sku ha gæster, for at undgå at sku være "på". Hvorfor jeg så liiiige har valgt det job jeg har er lidt en gåde...
2) Min mand og jeg har snart været gift i 10 år - og jeg syns ikke jeg er blevet en dag ældre siden vi mødtes og snavede på Rytme Hans
3) Jeg savner mit lille kolonihavehus, som vi boede i om sommeren da vi endnu var i København. Det var sort med hvide vinduer, bygget af div. genbrugsvinduer og -døre og meget, meget yndigt - mit favorithus (sådan lidt Pippi-skævt - lige mig!) Jeg kan næsten tude lidt over det en gang imellem... Snøft!
4) Jeg er super-sart m. mit hår - og har ENDELIG fundet en frisør som ka klippe mig så jeg går lykkelig derfra hver gang og gladeligt slipper slanterne
5) Jeg er dårlig til at huske at ringe til mine veninder - og er altid mest til stede i de nære netværk (naboer, kolleger, venner der bor tæt på). Jeg punker mig selv med det, men det blir ved med at være sådan.
6) Jeg har svært ved ikke at tale grimt til den halvgamle, småfede ko jeg ser i spejlet hver dag - men jeg ville så gerne rose hende og gi hende komplimenter for hendes skønhed i stedet!!!
7) Mine forældre er øko-Steiner-flippere (Hej Mor :-)) og jeg voksede op med linsefrikadeller, EG-råsilkekjoler og uden fjernsyn. Jeg har osse en flippet åre, men mine børn ser en del fjernsyn, får tøj fra Hø og Møg, spiser slik og drikker sodavand og blir ganske almindelige folkeskolebørn (selvom jeg ofte har overvejet at lave en Helle Thorning på dem...)
8) Jeg syns mænd har fantastisk humor - og at kvinder generelt er for dårlige til at grine af sig selv! Til gengæld syns jeg mænd er elendige til at kommunikere og kvinder er fantastiske til at bakke hinanden op og vise empati!
9) Jeg lærer ALDRIG at forstå min mand - ALDRIG! Heldigvis er det jo meget frisættende - så behøver jeg lissom heller ikke selv prøve at opføre mig forståeligt!!!
10) Jeg elsker romantik a la Jane Austen og vil giftes med Mr. Darcy når jeg blir stor! Jeg ku være SÅ sej til at leve på et kæmpe gods i 1700-tallet!!!