onsdag den 28. december 2011

der mangler noget...

... i min højre side-bar. Kan du f.eks. se mine faste læsere? Og min blogroll? Og links til mine december-giveaways??? Jeg kan ikke selv - og aner ikke hvor de er blevet af. Når jeg ser på min design-side ser det ud som om de stadig burde være der. HJÆLP!!!

tirsdag den 27. december 2011

PostTraumatiskJuleStressSyndrom

Jeg stresser hvert år lidt (eller nogen gange MAJET) over julen. Hygger vi os nok? Er der mad nok? Bliver børnene glade nok, når de pakker gaverne ud? Synes gæsterne vi er nok - eller bare for meget?
I år havde vi rigtig dejlige julegæster. En af mine kolleger og hans kone og to børn - sådan ca. jævnaldrende med vores. Det viste sig at være et rigtig godt bytte i forhold til dén svigerfamilie-jul I ve´ nok, som vi jo havde valgt fra.
Der var relativt ro på hele dagen. Tid til madlavning. Overskud til at gæsterne lige ku gi en "Ups-vi-kommer-alligevel-først-EFTER-juleshow-for-der-var-noget-der-koksede-med-gaverne!"-melding. Plads til undervejs i aftenens forløb at snakke åbent om hvordan det lige er vi bedst skruer programmet sammen, så alle - børn og voksne - kan være i det. Hvornår skal der spises - og ikke mindst: hvornår skal børnene ENDELIG ha lov at pakke gaver op? Pakker vi ud hulter-til-bulter - eller kigger vi med hos hinanden?
Det var bare så rart at kunne snakke om de ting og prøve at finde den bedste løsning - og også bagefter at kunne puste lidt ud over ris a la manden, og blive voksen-enige om, at udpakningstempoet vist var meget børnenes - og liiiidt stressende for de voksne.
Og selvom jeg flere gange lidt bekymret tænkte "ER jeg egentlig i den RIGTIGE julestemning?" så var der - nu på bagsmækken - mange små skønne øjeblikke af fantastisk julefryd. Som da Kaya pakkede en af gaverne fra os op - og blev SÅ lykkelig, at MIKKEL blev helt lykkelig ved at se det, og måtte løbe over for at kramme mig. Og de øjeblikke hvor mine børn gik rundt og glædestrålende viste deres gaver frem til gæsterne - uden at have rastløst hastværk med at komme til at åbne den næste. Og de øjeblikke hvor Mikkels hjemmelavede gaver blev åbnet - han havde lavet de fineste ting til os - og til vores gæster, den dejlige unge!
Manden og jeg er så ikke på kæreste-gaver - "det bruger vi ikke!" (PRØV at gætte hvem af os der siger sådan - nå det kan du ikke??? Den er også VIRKELIG svær, ik?!?) - så selvfølgelig var der - helt efter aftale og "nu-har-du-vel-ikke-tænkt-dig-at-der-alligevel-LIIIIIGE-dukker-en-gave-op-fordi-du-ikke-ka-la-vær"-afklaring IKKE en gave til ham fra mig, men kun fra børnene. Og så var der altså overraskende nok ALLIGEVEL en gave fra HAM til mig. Superfedt, og noget vi begge kan få glæde af - nemlig to årskort til 5 LytNyt-koncerter i det lokale kulturhus. Så jeg skal bl.a. ind og høre Dicte og Claus Hempler - to af mine favoritter, som jeg er meget spændt på hvad kan udrette i symbiose...
Hvad børnene gav deres far, spør du så? En fotosession hos en af vores fælles veninder, som tager rigtig smukke billeder - og han må selv bestemme om han vil være med eller bare nyde sin kone og børn på smukke billeder... Det glæder jeg mig til vi skal en dag i smukt vejr!

fredag den 23. december 2011

Ting jeg bare ikke ER go til - og aldrig BLIR go til:

* At beregne hvor meget flæskesteg 8 personer spiser... Eller i det hele taget hvor meget flæskesteg der skal købes ind til ligegyldigt-hvilket-antal-personer...
* At handle ind i Netto med to børn + resten af Grenå - og sende børn overskudsagtigt rundt efter piskefløde og kattegrus. Det blir mere til noget a la "KAAAAAAYAAAAA - hvor ER du?" "MIKKEL - find så lige noget gavepapir! Jamen JEG ved sgu da heller ikke hvor det er - så LED dog!!!" Samtidig med at jeg prøver at smile venligt til venner og bekendte, der har fået lov at handle ind ALENE - uden velmenende og hjælpsomme (men mest bare pisse-i-vejen-agtige) børn
* At finde ud af hvilken af nettets 10.000 praktisk-taget-identiske-men-alligevel-en-smule-forskellige-og-hver-især-VERDENS-BEDSTE opskrifter jeg skal bruge til at STEGE alt det meget flæskesteg efter...
* At vurdere hvor meget risengrød jeg skal koge, når jeg BÅDE skal ha til aftensmad i dag og til ris a la mande i morgen
* At modstå insisterende tanker om, hvor befriende det kunne være at begynde at små-pimpe portvinen allerede i dag - just to take the edge off!!!
* At undlade at multi-stresse over all of the above og alt muligt andet - som f.eks. at her hverken er ryddet op eller gjort rent. At der stadig mangler at blive købt en milliard ting. At jeg muligvis har glemt at købe en julegave i år - ved ikke hvad og til hvem, men har sådan en snigende fornemmelse af at ha glemt noget...
Så nu vil jeg sætte al fokus ind der hvor det er vigtigst: at jeg i hvert fald IKKE vil stresse i morgen, som jo er årets vigtigste dag for mine børn - og den dag hvor jeg bare VIL opleve zen, flow og hygge (evt. stimuleret ved hjælp af små nip af ovennævnte portvin. MON JEG NU FIK KØBT NOK???)

torsdag den 22. december 2011

Om alt det jeg åbenbart er blevet for voksen til:

* At danse på bordene til julefrokost den halve nat, efter at ha været mavesyg i 2 dage. Så det gjorde jeg naturligvis ikke, men gik hjem halv et - æv, egentlig...
* At spise igennem på julefrokostmad den halve nat, efter at ha været mavesyg i 2 dage. Men det kom jeg vist lidt til alligevel, så i dag har jeg ikke rigtig lyst til mad...
* At sove 5 timer efter julefrokost og stå op med børn og mand kl. 6.15 - og så ku gå tilbage og sove videre (SÅ FALD DOG I SØVN, DIN GAMLE, TRÆTTE KROP!!!)
* At kunne svinge mig op til at synes det er hyggeligt og overkommeligt at skulle klare ALLE årets julegaveindkøb i dag...

Ting jeg åbenbart ikke er blevet voksen nok til:
* At synes at 50 terminsstile er en nødvendig, overskuelig og berettiget arbejdsopgave at ha med hjem i sin juleferie... som altså begynder i dag... hurra, så...

tirsdag den 20. december 2011

Bræk-forsinket give-away-vinder...

Nåja. Jeg lå det meste af dagen i går på sofaen - og resten af dagen med hovedet i en spand. ´Nuf said. Derfor har jeg først nu fået trukket vinderen af min 4. advents-give-away. Som altid med hjælp fra random.org. Vinderen blev Malene, med lod nummer 15 ud af 30 - og hun har vist virkelig brug for huen, til et barn der mangler noget pandehår :-)
Malene, vil du maile mig din adresse på lisbetha@yahoo.com - så sender jeg huen afsted så snart jeg er oven senge igen.

mandag den 19. december 2011

Jeg. Hader. At. Kaste. Op.

Så ramte "hovedet-i-toilettet-den-halve-nat"-sygen også mig. Med det to-dages interval den syge indtil videre har holdt her i familien, er det mandens tur til at ligge i morgen nat. Håber MEGET det driver helt over inden jul. Selvom and og flæsk lige nu er det jeg har MINDST lyst til i hele verden - sammen med al anden slags mad, faktisk.
Til gengæld får man/jeg set en masse lort i fjernsynet, når jeg ligger sådan den halve nat og venter på enten at sku skide eller kaste op igen. I nat så jeg f.eks. kvalitets-filmen "The true story of a go-go-danser" - eller noget i den dur. Oplysende historie om pæn, højere middelklasse-pige der droppede jurastudiet for at gå på teaterskole - og finansierede denne ved at strippe. Om den pæne familie, der ikke rigtig ku tackle datterens job. Om stripper-veninden der døde under "jeg-vil-gerne-ha-større-bryster"-operationen, fordi hun havde glemt at fortælle kirurgen at hun havde taget heroin. Heldigvis fandt vores søde hovedperson tilbage i folden af pæne mennesker - gusketakoglov, og sikke da en cliffhanger! Havde jeg ikke haft så travlt med at ha meget ondt af mig selv, havde jeg nok ikke holdt spændingen ud! Og da den var færdig ved 4-tiden var jeg åbenbart også færdig med at rende på potten, og ku lige nå et par timers søvn på sofaen...
Nå, men nu vil jeg så bruge resten af dagen på noget helt andet end det jeg sku - jeg sku nemlig købe de sidste julegaver og besøge min psykolog til en af de sidste samtaler i mit stress-forløb. Jeg tror bare jeg blir hjemme i betryggende nærhed af toilettet i stedet...

søndag den 18. december 2011

Hæ. Hæ. Hæ.

Okay, jeg er ikke den hurtigste kniv i skuffen... eller nå´ed. Men derfor er det her nu alligevel mega-sjovt. Klik her for flere gode Ryan G.-fotos...

lørdag den 17. december 2011

Mavesyg, mavesyre, mavesur... Er det ikke sådan den skal bøjes???

Så er barn nummer to med på bræk-bølgen... Hurra. Hvor herligt. Lige hvad vi havde brug for. Nu havde vi da også sovet igennem en hel nat uden skiften-sengetøj-i-det-uendelige.
Mikkel havde det rigtig halvskidt i går eftermiddags. Han spiste fint med aftensmad (=pizza og pommes fra den lokale - HandyManden var til julefrokost, og jeg GAD ikke lave mad, men trængte til junk til maven & øjnene (=fjernsynskiggeri for alle pengene!)) Da de sku i seng klagede han HØJT over mavepine - og 2 timer senere stod han i stuen igen: "Nu HAR jeg kastet op. Noget kom i baljen (godt tænkt at han fik den med op!) - og noget ved siden af - og noget på dynen." I guder, hvor jeg dog AFSKYR at tørre bræk op! Der er faktisk muligvis kun EN ting jeg hader mere end selv at brække mig: at tørre bræk op efter andre!
Nå, vi (=JEG) fik tørret op og vasket gulv og smidt dyne und so weiter til vask og installeret drengen i sengen igen med vattæppe (godt vi har så mange af dem, si´r jeg bare) - og så har han faktisk bare sovet igennem uden flere opkast-uheld(YES!).
Kl. 4.30 kom manden så halv-vaklende hjem fra julefrokost - så han sover nok et par timer endnu, og det er ham velundt. I dag skal der ske så lidt som muligt, tænker jeg - og jeg har dømt SUKKERFRI dag for hele familien (eller, altså, dem JEG kan bestemme over - manden trænger nok til junk i diverse afarter når han vågner engang).
I går var der, for bare at toppe lyksalighederne, klippeklistredag i Kayas børnehave. Jeg er nødt til at spørge mig selv - og hvem der ellers gider høre - HVEM er det lige der holder helhjertet af den slags arrangementer? HVEM går dertil i dybfølt glæde og forventning om endnu et skud gløgg-æbleskiver og glanspapirshjertefletning? Det er ikke mig, ihvertifald. Jeg hygger mig faktisk fint den første ca time - men i går måtte jeg til sidst vrisse mine børn i tøjet og UD derfra, inden jeg flåede nogen. Faktisk kan jeg rimelig godt overskue mine egne børn (i hvert fald til en start), men det er de børn, hvis forældre sidder passivt hen når der juleklippes (og iiiiih, hvor vi hygger os med at flette skæve musetrapper - IGEN i denne uge, og da jeg åbenbart var den forælder med øjne der var unge nok til at ku tråde en nål i går, var det mig der "hyggede" mig med at sætte ophængningstråd i ALLE børnenes skæve kreationer) mens ungen med stigende desperation i stemmen henvender sig til alle lyttende forældre i lokalet (det vil jo sige undtagen hans egne) "JEG VIL OSSE LAVE ET KRÆMMERHUS - HVORDAN GØR MAN? VIL DU HJÆLPE MIG?? VIL DU??? VIL DU!!!" Stakkels dreng - på det tidspunkt havde jeg fået SÅ nok, at jeg bildte ham ind at jeg ikke ku lave kræmmerhuse, og bad ham direkte om at gå hen og bede hans egne om at hjælpe ham. "Men de kan heller ikke!" (Nej, lille ven - de GIDER ikke!).
Jeg brækker mig snart af gløgg og hygge! (Kære karmisk lov: faktisk syns jeg huset her har taget sin tørn med bræk - så jeg håber du på trods af denne direkte udfordring til at ramme mig med stimer af opkast alligevel vurderer at jeg har taget my fair share!)
Don´t get me wrong: jeg elsker faktisk jul - OG gløgg (helst hjemmelavet med et ordentligt skud sprut, tak) - OG æbleskiver (helst hjemmelavet... Tak). Men jeg behøver altså ikke ha lagt knas og juleklip i et permanent, semipåtvungent drop i hele december måned. Tak!

*billedet er lånt her. Sig til hvis det er dit og jeg skal fjerne det...

fredag den 16. december 2011

4. adventsgive-away.

Okay så. Jeg kører stjerne-temaet helt igennem, og lader årets sidste adventsgive-away følge op på de 3 andre. Som vanlig trækker jeg lod mandag aften kl. 20.00. Du kan vinde:
Huen passer fint både børn og voksne damer :-)
Som sædvanlig er der mulighed for at tjene 3 lodder (husk at skrive i kommentaren hvor mange du har gjort dig fortjent til)
1 lod for kommentar
2 lodder for kommentar+fast læser (ny eller gammel gør ingen forskel!)
3 lodder for kommentar+fast læser+link med billede på din egen blog.
God fornøjelse og go fredag!

torsdag den 15. december 2011

"og glæder sig til Rusalem - hajejula, hajejula"

Jeg ÆLSKER når Kaya synger julesange! Fantastisk! Og meget svært ikke at grine når man hører dem... (Til gengæld HADER jeg når hun er bræk-syg, og håber MEGET at vi ikke skal tørre op og skifte sengetøj etc. 5 gange i nat osse!!!)
Forresten skal min jul se sådan her ud, har jeg bestemt:
- og så ikke et ord mere om juleballade!!!

onsdag den 14. december 2011

Christmas Rules...

Hmmm - dem kom vi måske til at bryde i år?!?
I år har vi nemlig valgt at bryde m. den juletradition, der siger "hvert andet år hos din familie, hvert andet år hos min." Faktisk blev den brudt allerede sidste år, da vi skulle ha fejret jul med mine forældre og min søster og hendes svigerfamilie - men endte med at sne inde i Grenå. Dejligt med hvid jul - trist at gå glip af jul med min familie! I stedet kom min svigerfar og hans kone (som også var sneet inde og derfor ikke kunne holde jul i København som planlagt.) Så det var win-win for os alle sammen: de fik en ekstra-jul med børnebørnene - vi fik dejlig familiehygge og skulle ikke være alene i julen, hvad både vi og ungerne ville ha fundet NOGET trist! Mine forældre tog det pænt - og vi har nu efterfølgende lavet en fleksibel aftale om, at der ikke er en fast aftale - men at vi tager højde for vejret og tilstræber at ses engang i løbet af julen. Jeg véd, det har givet min mor ro på - hun hader selv at køre i sne og hader lisså meget at vi gør det, så bekymrer hun sig for meget om hvorvidt kommer helskindet frem eller ej... Jeg er glad for den aftale - og synes det er meget storsindet af mine forældre ikke at INSISTERE på jul med børnebørnene. I år kører vi derfor til dem til nytår - hvis vejret er til det!
Men... så var det jo i år traditionen foreskrev at vi skulle holde jul med HandyMandens familie - forældre, søskende, niecer und so weiter... Vi vil bare gerne noget andet - og derfor har vi valgt at følge vores lyst og holde jul med et vennepar med jævnaldrende børn - der lissom os gerne vil tage lidt af skal-burde-presset af - og også noget af "kampen om at opretholde den gode stemning"-presset, måske...
Jeg troede ikke det i min svigerfamilie ville blive et problem - og det er det da heller ikke - sådan rent officielt. Men én ting er at der ikke bliver sagt direkte til os "´kæft hvor er vi skuffede!" - en anden ting er hvad der bliver snakket om det når vi IKKE er der. Og som jo så alligevel kommer videre til os, fordi nogen liiige nævner hvad nogen andre har sagt. Æv. Æv. Æv. Fik jeg sagt ÆV?!?!?!
Jeg HADER juleballade - og vil helst gøre alle tilpas. Men lige præcis dét er åbenbart umuligt - hvis jeg også skal gøre mig selv og min egen lille dyrebare familie julelykkelig. Pis osse! Men hensynet til os selv vinder altså - og så må traditionerne og alt det dér burde-lort ryge med et ordentligt skrald (eller: i dybeste-tavshed-mens-de-er-tilstede måske snarere)! Og så må jeg bide i det sure behage-æble og være med til at insistere på at vi godt må prøve noget nyt uden at det betyder vi holder mindre af familien...
Har DU lavet noget juleballade i år?

* Billedet er lånt her. Sig til hvis det er dit, og jeg skal fjerne det.

tirsdag den 13. december 2011

SMS - Send Mere Safran

Kære Norge - nu har vi danskere jo delt smør ud i Oslos gader på det seneste... (Indsæt selv ryste-på-hovedet-i-ufattelig-undren-over-niveauet-i-dansk-nyhedsdækning-smiley!)
Hvad fanden var DET lige for en TV-gimmick??? Jeg kom ved et ufatteligt uheld til at se noget morgen-tv et par dage i sidste uge - og undrede mig da noget over det stunt der kan laves ud af at en nation mangler SMØR. Jeg siger bare med en forlængst afdød franskmandinde: Let them eat cake!!! Eller margarine... Eller nå´ed... - tænk at gøre så stort et nummer ud af sådan et lille problem - når nu vi rent faktisk oplever RIGTIG, LEVENDE hungersnød andre steder i verden!
Nå, men jeg tænker at det nu er op til jer at betale tilbage: jeg mangler nemlig SAFRAN til mine luciaboller - det er ikke til at opstøve i Grenås ellers rimeligt assorterede forretningsliv - så Norge: Gi noget safran - så lover jeg at holde op med at hån-fnyse og desillusioneret-ryste-på-hovedet i græmmelse over jeres smør-"krise".

mandag den 12. december 2011

Gad vide hvordan hun ser det inde i sit hoved???

Kaya står på slagbænken i spisestuen og kigger ud af vinduet i vinteraftenmørket...
Mig: "Hvad kigger du efter, skattepige?"
Kaya: "Julemanden - i hans kano!"

Vinderen af 3. advents give-awayen...

... er fundet ved hjælp af altid trofaste random.org. Det blev lod nummer 5 ud af de i alt 15 - og bag dette lod gemmer Losarinas Mor sig. Send mig din adresse til lisbetha@yahoo.com, Miri - så sender jeg læderstjernerne.

onsdag den 7. december 2011

Blog-fødselsdag

I dag har Kolorista fødselsdag - 2 år - hold da helt op, kan ikke helt forstå at jeg har blogget SÅ længe.
Som nogle af jer har lagt mærke til, er Kolorista flyttet ud af sit Kulørte Hurlumhejhus (kun virtuelt, bare rolig - der er IKKE fysisk flytning i farvandet!) for at finde lidt ro og finde ind til en mere afdæmpet kerne. Ikke for at livet på bloggen skal blive farveløst, men bare enklere - autentisk, måske endda!
Tak til alle jer som læser med - trods mit svingende indlægs-niveau! Tak for skønne kommentarer og opbakning og hjælp m. både teknik og livs-inspiration. Jeg er dybt taknemmelig over at have adgang til så kraftig og konstant en kilde til inspiration og udvikling som blogland er! Jeg fejrer dagen med kaffe, stearinlys, fri-fra-arbejde-for-at-rekreere, løbetur, computersurferi - og med endnu en advents give-away som du finder lige HER

3. advents giveaway

Allerede nu får I mulighed for at tilmelde jer den 3. advents give-away her hos Kolorista. Som sædvanlig trækker jeg vinderen på mandag kl. 20.00, og som sædvanlig er der mulighed for op til 3 lodder:

1 lod for kommentar (husk at skrive hvor mange lodder du har gjort dig fortjent til)
2 lodder for kommentar+fast læser
3 lodder for kommentar+fast læser+link m. billede på egen blog.

Denne gang er præmien 4 læderstjerner til ophæng på juletræet eller andre fine steder i hjemmet - de er ca. 11 cm fra spids til spids og skåret i tykt læder. Snøren til ophæng er af henholdsvis cremefarvet lædersnøre og lyserød, vokset bomuld. Stjernerne er i farverne blå, hvid, mørk brun og cognac-agtig...
Rigtig dejlig onsdag til jer derude!

mandag den 5. december 2011

Vinderen af 2. advents give-away...

... Blev fundet ved hjælp af random.org blandt alle de 17 lodder I havde væltet i puljen :0) Og vinderen kommer HER... send mig en mail m. adresse til lisbetha@yahoo.com, så kommer der fine øreringe til dig snarest. Go mandag aften fra Lisbeth

søndag den 4. december 2011

huer til salg i den blandede landhandel...

Nu kan du købe mine strikkede huer... De koster 150,- inkl. forsendelse og du kan se dem alle sammen HER

så, det var det... indtil videre...

Tak for jeres fine råd om mit bloglayout. Nu prøver jeg lige dette af - og ser om det fungerer. Jeg skal lige selv vænne mig til det, kan jeg godt mærke. Så meget anderledes end det gamle... og de mange andre jeg har afprøvet i dagens løb.

En mere afdæmpet Kolorista?!?

Jeg prøver et nyt layout af på bloggen - og har brug for feedback fra de af jer som har lidt tid og overskud plus en holdning til den slags... Jeg vil gerne ha en mere rolig zen-agtig blog (altså på layout-siden - men måske også på stemningssiden - hvem ved?). Et sted hvor øjet kan hvile lidt... Men virker det?
Og hvad med headeren? Er Kolorista for lidt - i forhold til den "gamle" titel - Koloristas Kulørte Hurlumhejhus?
Jeg prøver nemlig det nye af også for at prøve en ny (side af) "mig" af... en mere rolig og ikke så her-kommer-jeg-agtig "mig". En enklere "mig". En post-stress-nu-skærer-vi-lige-ind-til-benet "mig"... Men ét er hvad jeg gerne vil signalere, noget andet er hvad der når igennem til dig, der kigger med. Så: virker det???
Rigtig glædelig 2. søndag i advent - og husk at du sagtens kan nå at deltage i min 2. advents-giveaway lige HER

onsdag den 30. november 2011

Onsdag i fred og ro...

Aaaaaahhhhh... Familien er ude af døren...
Den lille nye mis sidder lige ved siden af computeren og ser ud som om hun hvert øjeblik kan finde på at kaste sig over mine fingre, som åbenbart bevæger sig i museagtige ryk over tastaturet (Ja forresten - vi kom til at købe en ny kat i forgårs... den gamle har været løbet væk i 1½ måneds tid nu, og et hjem uden en kat er som... nåja, et hjem uden en kat! I, der er katte-elskere, véd hvad jeg mener!!!)
Onsdag er min "fridag" efter to dage tilbage på jobbet. Stressen er i bero. Dejligt! Jeg er mig selv igen - ikke helt som i gamle dage, men måske på en bedre måde. Jeg har mere ro på. Mærker hvornår jeg skal sige nej, eller sidde over eller være lyttende-deltagende frem for knokle-mig-selv-i-hegnet-deltagende. Mine kolleger lader til godt at kunne holde den nye mig ud - eller måske bærer de bare over med mig fordi jeg er hende den syge :0)
Jeg véd nu, at jeg hele tiden skal mærke efter om jeg har overskuddet og energien til de "kan"-opgaver jeg har en tendens til at rage til mig - eller om det vil tage energien fra "skal"-opgaverne. Det er en faldgrube, som jeg tror jeg kommer til at stå på kanten af resten af mit arbejdsliv. Fordi det er udtryk for mit indre mønstre: JEG skal være perfekt. JEG skal være god til alt. JEG skal gøre alt 100%. JEG skal gøre mig fortjent til ros, omsorg, positiv feedback og kærlighed.
Dét er det ondeste hamsterhjul man som menneske kan være i - selvforskyldt eller ej.
Jeg har fået hjælp mange steder fra - og har suget til mig af andres erfaringer og livsklogskaber. Og jeg er blevet bedre til at gøre det jeg er bedst til: at være mig!

P.S.: Katten er en hun. Hun hedder Candace (selvom hun var døbt Sussi der hvor vi købte hende...). Hvorfor? Altså, vores venner har en kat der hedder Ferb... Og hende her er rødhåret - så hun måtte jo være Candace... Jer, der har børn i Disney-sjov alderen véd hvad jeg taler om. I øvrigt lyder det jo som Kandis - og hun har da også farver som en dejlig, ravgylden klump kandis... Hun er allerede efter 1½ døgn fuldt integreret i familien (=hun sover oven på HandyMandens dyne, render efter Kaya og Mikkel når de stormer rundt i stuerne, mjaver hjerteskærende når de går ud af døren og vil helst sidde på spisebordet når vi andre spiser... Nej, det sidste får hun selvfølgelig ikke lov til!!!)

P.P.S.: Helt arbejdsfri er jeg dog ikke i dag. Jeg skal gi standpunktskarakterer til en elev jeg ikke har set i 7 uger... så der skal lige rettes et par stile og tænkes tilbage på hvordan han ligger rent mundtligt...

P.P.P.S.: men der blir osse tid til løbetur i det smukke vejr, Boston Legal-dobbeltafsnit - og spaghetti-gudstjeneste med ungerne i aften. Fik jeg sagt Aaaaahhhh???

tirsdag den 29. november 2011

2. advents give-away...

Nå, men jeg tænker at I lige skal ha LIDT længere tid til at tilmelde jer denne 2. advents-giveaway i Hurlumhejhuset. Præmien er et par forsølvede creoler som disse m. læderstjerner på - i farve efter mit valg.

Jeg trækker vinderen på mandag kl. 20.
Reglerne er som altid:
1 lod for kommentar
2 lodder for kommentar+fast læser
3 lodder for kommentar+fast læser+link m. billedet her på din egen blog.

mandag den 28. november 2011

Random.org har talt!

Og den sagde lod nummer 10 ud af de 62 der blev samlet sammen - tak for jeres deltagelse, søde damer - næste advents give-away er i støbeskeen, og indtil da kan denne søde blogger glæde sig til sine Ninja Stars. Stina, vil du maile mig din adresse på lisbetha@yahoo.com? Go mandag aften fra Lisbeth

Muddermave...

Det hedder det herhjemme, når vi er spændte på noget - og lidt nervøse for hvordan det kommer til at spænde af. Manden har det f.eks. hver gang han skal ud og spille kamp for sit serie 5 hold...
I dag har jeg muddermave over at skulle tilbage på arbejde... Ikke fordi det ikke blir godt - for DET gør det! Ikke fordi jeg er rigtig bange for om jeg magter det eller ej - for min leder er med på at vi starter stille op, og ikke tager chancer med mit hoved.
Så hvorfor? Jeg ved det ærlig talt ikke helt... måske fordi jeg for første gang i 6 uger ikke har muligheden for at løbe hjem på sofaen og gemme mig for verden, hvis det hele bliver for uoverskueligt... ja, jeg tror sgu det er dét!
Rigtig go mandag - og glem ikke min giveaway som trækkes i aften kl. 20.00. Du finder den lige her

søndag den 27. november 2011

Advents-giveaway a la Kolorista

I morgen, mandag, kl. 20.00 trækker jeg vinderen af en lille hurtig give-away!
Du kan vinde: en pose med 5 af disse smukke Ninja Stars i forskellige størrelser.
Du tjener lodder efter samme, gamle princip:

1 lod for kommantar
2 lodder for kommentar+fast læser
3 lodder for kommentar+fastlæser+link m. billedet her på din egen blog.

Ha´ en dejlig første søndag i advent!

Jeg har en "segment"fejl, åbenbart!

I går var jeg til julemarked - på det smukke, smukke Vitskøl Kloster, sammen med min dejlige ekskollega og veninde, Eva. Vi har begge nørklet igennem - i vores selvbestaltede Strikkeklub (ikke fordi vi kan mødes og strikke og sludre så tit som vi gerne vil - men det bliver da heldigvis alligevel til nogle gange i årets løb, på trods af en afstand på ca. 120 km mellem Grenaa og Farsø)- og derhjemme alene. Ja, i ved jo hvorfor jeg har haft tid til nørkleriet de seneste uger!
Nå, men vi fik lavet en rigtig fin stand, syns vi selv - med Evas fantastiske huer og alt mit tingeltangel. Se selv:
Masser af Lisbeth-tingeltangel!
Og til ganske rimelige priser!
(Se lige hvor flotte ting Eva laver!)
Men hvordan gik det så med salget, spørger du nok? Altså... jeg havde tænkt at det ville være rigtig dejligt at få materialeprisen ind (havde tænkt det var omkring 1000,-)
JEG SOLGTE FOR 20 SNOLDEDE DANSKE KRONER! Og selvfølgelig skal man ikke være utaknemmelig - jeg er måske bare lidt ærgerlig... og skuffet... og irriteret over alt det store arbejde...
MEN: Det værste er næsten, at Eva og jeg lisså godt ku ha brugt dagen på at "strikke hendes havebænk" (næste store projekt i Strikkeklubben, nemlig!) og sludre og drikke rødvin og kaffe... Det gør vi så bare næste gang.
Mit ringe salg kan dog blive til fordel for dig: senere i dag sætter jeg en lille advents-give-away i scene - og de følgende 3 adventssøndage vil der også være fine Kolorista-gaver på højkant. En del kommer nok osse i blog-biksen, så hold øjnene åbne efter små fine hjemmegjorte julegaver.
Og det dér med "segment"-fejlen? Jeg tror simpelthen, at det store, meget købestærke publikum der rent faktisk VAR til stede på julemarkedet, gik efter noget andet og "pænere" end det farve-orgie jeg dyrker. Næste år prøver jeg kræfter et andet sted, tror jeg.

fredag den 25. november 2011

Undskyld -

- jeg har lige rodet lidt v. bloggen - alt er endnu ikke helt pænt og snorlige i layoutet. Men det var da et forsøg værd!

torsdag den 24. november 2011

Dagens øre-til-øre-smil...

Hørt på gågaden i Aarhus i dag:
"Hey, sikke en flot cykel!"
"TAK - jeg har selv strikket den!"

Jeg elsker Street Art!

onsdag den 23. november 2011

Ninja Stars

Knap var Boligliv kommet ind af døren i går - før jeg røg lige i papirlageret. Havde heldigvis noget tyndt, Origami-agtigt papir (købt i Tiger for laaang tid siden til ca. ingen penge) - og instruktionen var let at finde på Youtube. Prøv selv - det er sjovt - og ikke helt så kompliceret som det ved første øjekast ser ud. De her, og et par håndfulde mere, skal selvfølgelig med på marked på lørdag!

Det dér m. løb...

Nå. For 1½ år siden skrev jeg sådan her om løb. På det tidspunkt var jeg jo ved at puppe mig om fra fedladen kålorm til letbenet sommerfugl. Men det gik da gu-ske-lov i sig selv... Som mine tidligere forsøg m. at blive løber osse har gjort... For egentlig syns jeg ikke det er rigtig rart at løbe. Nærmest væmmeligt. I hvert fald i den meget lange opstartsfase... som jeg aldrig rigtig når ud over...
Men nu har jeg kastet mig ud i det igen. De seneste to uger har jeg løbet ca. hver anden dag. Bare små 3 km. Men det føles jo herligt, egentlig!
Det har helt klart været en overlevelsesstrategi. Stress kan ikke mærkes, når man har så travlt med at prøve at holde gang i vejrtrækningen og samtidig ikke falde om i vejkanten til eventuelle forbifarende bilisters store moro... Hjernen fungerer SÅ meget bedre, når den lige er blevet løbet igennem m. en runde frisk luft... Og så kan man messe mens man tramper afsted: "Yes, jeg løber, yes, jeg løber".
Det virker. Man blir gladere. Roligere. Mere fortrøstningsfuld.
Men også mere ambitiøs på egne vegne. Mon man kan træne sig op fra det rene og skære ingenting - til en 10 km om 8 måneder? Kom jeg lige til henkastet at tænke i går... Og tør jeg virkelig tænke tanken højt? Det ku jo være nogen - f.eks. mig selv - huskede det og hang mig op på det - om 8 måneder oder so...

tirsdag den 22. november 2011

Krea-gnist

Min krea-gnist er blevet tændt mens jeg har været sygemeldt. Den brænder lystigt, og på lørdag tager jeg på marked med en dejlig veninde & eks-kollega - og prøver at sælge ud af alle produkterne. Jeg kan mærke et sting af dårlig samvittighed når jeg skriver det - for hvordan kan man være sygemeldt fra sit job - og så sidde derhjemme og stor-producere til et julemarked? Svaret er, at det startede som nødvendig rekreation - og er det fortsat. Mit hoved har ikke kunnet klare nogetsomhelst i en 6-ugers tid nu - så hænderne har været det eneste flittige på mig. Nu begynder hjernen så småt at fungere igen - og det føles befriende! Der er dog stadig nogle ting som ikke rigtig fungerer - og jeg kan godt bekymre mig for om de kommer til det igen. F.eks. pakkede jeg i går begge børnenes madkasser - men kun i Kayas taske. Opdagede det heldigvis INDEN Mikkel kom afsted uden mad! I morges skulle jeg låse bilen op - og var pludselig fuldstændig blank på hvad vej nøglen skulle drejes. Drejede lige tre gange den forkerte vej, inden jeg fik hjernen sporet ind på det rigtige. Jeg staver stadig som en dyslektisk hest når jeg skal SMS´e og skrive på computer. Må rette igennem flere gange, og kan stadig ikke være helt sikker på at min hjerne får det hele med. Glemmer stadig hvor jeg lægger ting - og véd nu, at vejen til at u-glemme det handler om massiv opmærksomhed NÅR jeg lægger tingene et sted. Men har optur over at jeg kan overskue mere og mere - særligt socialt - uden at gå helt ned og få mega-hovedpiner. I morgen regner jeg med at prøve kræfter med et evalueringsmøde på mit arbejde - og se hvad hovedet kan kapere.
Nå - men her er lidt af det mine hænder sysler med at gøre færdigt i dag:
Bl.a. flettede armbånd i læder...
Gavemærker af et gammelt memory-spil - totalt trip down memory lane for mig der er 70´er-barn...
Øreringe med læderstjerner. Virkeligt lækre, når jeg selv skal sige det!
ArtCards med Zentangle-touch...

torsdag den 17. november 2011

Back on track...

Jeg har lige holdt blog-fri en uges tid - ikke fri fra at læse med hos jer, men fra selv at skrive. Havde lige brug for, efter mit seneste indlæg, at sunde mig og mærke efter hvordan jeg egentlig har det. Tak for jeres lærerige og hjælpsomme kommentarer - de er taget ind og arbejder i mig...
Status: jeg har været meget bekymret for mig selv indtil for nylig. Jeg syntes ikke det gik fremad m. stressen - snarere tværtimod. Jeg kom ikke rigtig ud af stedet - og havde meget svært ved at se den dér berømte silver lining, som enhver sky angiveligt skulle have... Og jeg blev rystet efter min lægesamtale - og skræmt over at skulle forholde mig til at det muligvis ikke "bare" var stress, men evt. depression...
Men noget vendte i løbet af weekenden. Manden, ungerne og jeg var i vandland v. Silkeborg. Det var fantastisk (bortset fra den dér tiny insignificant detail med at man så skal se sig selv halv-og-hel-nøgen i div. mindre flatterende spejlflader). Jeg stoppede flere gange op i løbet af weekenden og opdagede, at jeg ikke stressede over noget. Jeg nød! Og det var en øjenåbner uden lige - og en lettelse. Jeg kunne sagtens overskue børn der plagede om en tur mere i badeland (eller når ret skal være ret: bare spurgte HVORNÅR de kunne komme i badeland igen - nærmest sekundet efter vi var kommet ud derfra). Jeg oplevede naturlig træthed, i stedet for den totale lammelse-uden-påviselig-årsag min krop har været i i ugevis. Det var SÅ rart - og gav mere overskud. Jeg var ude at løbe - 2 GANGE, endda - for første gang i meeeeeeget lang tid, skal lige nævnes. (Og det føltes faktisk ikke så grundvæmmeligt som de første (læs: de fleste) ture plejer at gøre. Men rart. Og overskudsstimulerende).
Den stemning har jeg taget med mig ind i denne uge. Jeg er fortrøstningsfuld nu. Jeg er ikke helt rask. Men det hjælper. I mandags kunne jeg f.eks. overskue at drikke en kop kaffe på jobbet m. mine kolleger - OG hilse på div. elever der spurgte til hvordan det gik - OG ha helbredssamtale med min leder i 1½ time (så var jeg osse helt færdig og havde flimmer for øjnene og trang til frisk luft - men bare det at jeg KUNNE var herligt nyt). I går kunne jeg overskue at datteren pludselig blev syg i børnehaven og måtte hjem og underholdes af mor - uden at gå i bro over at mine planer (=drikke kaffe m. naboen, strikke på sofaen og se Boston Legal) pludselig måtte lægges om.
For at toppe godt med endnu bedre har min fagforening stillet psykolog-hjælp til rådighed, og jeg ser frem til første samtale ud af 5 om en uge. Så der er mange små skridt i den rigtige retning...
P.S. Og for at det ikke skal være løgn, har jeg vundet en give-away - en lykkecoaching hos denne dame. Er det lige et lykketræf eller hva´?!?

onsdag den 9. november 2011

Så blev jeg sgu gal i skralden!!!

Jeg var ved min læge i går. Opfølgende samtale - sådan for at se om jeg havde fået det bedre i løbet af de 14 dage jeg har været sygemeldt. Det syns jeg jo ikke jeg havde - så jeg tudede lidt i bilen på vej derud... Og stress-svedte over at skulle køre Svigermors nye skude af en stationcar... Og tænkte at bare nu lægen ikke sagde jeg havde det fint og at det bare var noget pjat og at jeg bare skulle se at tage mig sammen og komme op på hesten igen...
Det sagde lægen ikke. Hun kiggede på mig, og hørte på hvad jeg fortalte om ikke rigtig at kunne overskue ting (handle i Netto f.eks.) - og så sagde hun: "Det lyder som om du har udviklet en depression. Jeg vil gerne se dig igen om 14 dage, hvor jeg så vil lave en test på dig - og så skal vi tage stilling til om du skal have medicin".
SLAM! Jeg følte det som om jeg fik én lige på trynen! Efterfulgt af en kindhest og nænsomt afrundet m. en lille ørefigen...
Så høl jeg lidt mere - og kørte hjem mens jeg tudede i bilen - og stillede rystende bilen hos svigermor - og flæbede så resten af vejen hjem på cykel.
Og så ku jeg godt mærke at der var noget galt - noget der bare ikke føltes rigtigt. Hvordan kom konklusionen depression så hurtigt i spil? Hvad var det jeg sagde som ikke længere fik stress-alarmlampen til at lyse, men nu depressions-lampen? For lige at blive lidt mere klar på mine symptomer googlede jeg lidt rundt. Og læste om depressionssignaler og stresssymptomer. Og lykkepiller...
Og stødte så lige pludselig på en artikel, der problematiserede de tests praktiserende læger bruger til at diagnosticere depressioner. Det jeg fik ud af den gjorde mig SÅ gal. Én ting er, at testene er utroværdige og mangelfulde og fører til medicinering af mennesker som måske slet ikke HAR en klinisk depression... Men det der virkelig fik mig op af stolen var følgende: "En anden test, Hamilton-testen, der bruges til alle andre patienter (end ældre), er slet ikke beregnet til at stille diagnosen depression. Alligevel får læger penge af Sygesikringen, hver gang de bruger testen på patienter."
Nu skal jeg jo ikke kunne sige, om det er den test min læge har tænkt sig at lave på mig. Men at hun - HVIS det er den hun bruger - ligefrem får penge for det, gør mig ærlig talt NOGET loren - og får mig yderligere til at tænke: "var hun ikke liiiiiidt hurtig med at sige depression? Var det bare for at hun så kunne hive mig ind til en dobbelttid om 2 uger - og lave en velbetalt test - og så udskrive psykofarmika? Og så var der fred for mig og ikke flere forventninger om henvisning til dyr psykolog-hjælp?"
Bevares: jeg synes IKKE jeg har det godt. Jeg er enig med hende i, at jeg ikke lige nu kan arbejde. Jeg synes også det er dybt problematisk at have svært ved at overskue de mest basale dagligdagsting. MEN: jeg mener altså selv jeg "bare" er i en livskrise, stressbetinget, som der skal tages behandlingsmæssigt hånd om - men sgu da samtale-terapeutisk og/eller coachingmæssigt, IKKE medicinsk.
Nu bagefter tror jeg det var godt jeg blev så gal. Det hev mig lidt op af dyndet - jeg fik skrevet en mail til min leder - og til min TR - og i dag skal jeg kontakte min fagforening og høre om de kan hjælpe. Men min ellers stærke tillid til det etablerede lægevæsen led altså lidt et knæk i går!
P.S.: Tak til alle jer modige, skønne damer som har skrevet til mig de seneste dage. Jeres kommentarer har hjulpet mig meget - gjort mig klogere og stærkere - og viser mig, at jeg ikke er alene og at jeg ikke (kun) er et hypokondrisk skravl. Jeg er jer dybt taknemmelig!

mandag den 7. november 2011

"Lisbeth kalder Hjerne - kom ind, Hjerne! - er du der, Hjerne?"

Nu har jeg været sygemeldt 2 uger. Med stress. Sådan for alvor. For der var jo også lige en uge inden efterårsferien, hvor jeg ikke rigtig var rask, men lå lidt på hospitalet og så´en... Og så var der en efterårsferie, med alle mulige gæster som det var dejligt at se. Men også en hjerne der ikke ku tåle ret meget. Fingre der strikkede hele tiden - som i h-e-l-e t-i-d-e-n for at hjernen ikke sku begynde at tænke. Og det virkede. Lige indtil hjernen skulle begynde at tænke på arbejde igen. Det kunne den ikke. Slet, slet ikke. Og det kan den faktisk overhovedet ikke endnu. Og så blev det altså officielt, og med lægeligt stempel, til stress.
Stresssssss... Jeg prøver at finde ud af om ordet passer på mig og på hvordan jeg har det. Det passer fuldstændig - men er så nuanceret at jeg aldrig havde troet noget lignende ku ske for mig. Adr, si´r jeg bare.
For jeg troede jo, at når lægen sagde "sygemeldt i 4 uger", så begyndte det at gå opad og i den rigtige retning, og fremad og alt det dér. Men nu har det i to uger nærmest bare gået nedad og i ring og i stå og i stampe. Som om jeg hele tiden lige ku komme lidt længere ud. Lidt længere ned at ligge. Blive lidt mere ked af det og frustreret og uarbejdsdygtig. Som om hjernen kunne gå endnu mere i stå, glemme endnu flere ting, arbejde endnu langsommere og dårligere. Nu ved jeg (en flig af) hvordan det må være at have hukommelsessvigt eller en lille hjerneskade. Og det er faneme ikke rart!
Jeg har også fået en helt anden forståelse for folk der lider af angst, efter selv at have haft en lille-bitte-mikro-flig af et angstanfald en dag i Netto. Veludstyret med indkøbsseddel og lige-ud-af-landevejen-plan for hvad jeg skulle have - penge nok med og det hele...Ikke særlig angstprovokerende, vel? Men jeg gik rundt om mig selv og mistede overblikket mere og mere. Til sidst manglede jeg bare to ting - toiletpapir og noget andet nemt - og det føltes som om jeg ALDRIG skulle komme ud derfra. Hvordan skulle jeg komme HELT over i hjørnet til toiletpapiret? Hvordan skulle jeg få ALLE varerne op på båndet - få sagt pænt hej til den unge fyr i kassen - få betalt - få pakket sammen - få mig selv og varerne i bilen - og få os i en fart hjem i sikkerhed??? Jeg har aldrig før oplevet at SÅDAN en lille ting ku blive SÅ uoverskuelig - og det var SÅ skræmmende!
Og det var bare en lille ting der koksede, men sådan er der dagligt ting der giver rysten på hænderne, totalt, akut tab af overblik, indre uro og gåen-rundt-om-mig-selv-som-en-høne-uden-hoved-adfærd. Jeg kan ikke stave når jeg skriver på computer, taster hele tiden forkert når jeg SMS´er, glemmer pin-koden til dankortet og meget, meget mere. Derfor kan de mindste brud på rutiner eller ting jeg skal tage stilling til eller sms´er jeg skal svare på eller lignende slå mig ud. Også alt for lange samtaler er svære - for jeg kan selv mærke at jeg kobler fra og ikke hører efter - fordi hjernen ikke kan rumme mere. Så selvom jeg trænger til selskab og til at være ude blandt mennesker og til at snakke med nogen - så er jeg faktisk ikke rigtig i stand til at føre en nogenlunde fornuftig samtale i særlig lang tid - eller for den sags skyld huske bagefter hvad vi har snakket om. Jeg sanser i stedet for at tænke - så dufte, stemninger, lys og lyde sidder fast - bare ikke ret meget andet. Gad vide om andre kan mærke det på mig og syns jeg er underlig? Det tror jeg - men de ved jo hvorfor!
Og nu er der så lige det dér med tidshorisonten - for om 2 uger sku jeg sådan set være klar til at arbejde igen. Det betyder, at jeg skal til at være i bedring rigtig meget snart, ik?!

*Billedet er fundet på Ikkepedia - efter google-søgning på tomhjerne... Naturligvis! Sig til hvis det er dit, og jeg skal fjerne det...

tirsdag den 1. november 2011

(Måske) sidste hue i denne omgang...

Ikke fordi jeg er færdig med at vise den lange række af huer frem - men mere fordi jeg tænker at I måske snart er lidt trætte af alle disse huer?!?
Denne lykkedes det mig ikke at fange et ordentligt billede af, inden den røg ud af døren på hovedet af Kusine Emma på 8 år. Så her kommer de to mindst ringe - det ene på hovedet af ejeren (HVORFOR fucker mit kamera nogengange når det skal stille skarpt - jeg FATTER det ikke!!!) og det andet uflatterende henkastet på spisebordet. Du kan sikkert ikke se det - men det er NEON-orange/pink der er brugt som kontrast. FED effekt - er helt vild med dén, og de to øvrige som efterfølgende fik neon-detaljer...

søndag den 30. oktober 2011

Afstressningsstrik #6

Nå, efterhånden er jeg ved at nå bunden af huebunken - alt i alt nåede jeg vel at få en 10 stykker over pindene inden jeg trængte til noget nyt. Lige nu er det et stribet halsrør der er i gang - men det varer nogen dage før der er noget at vise frem på dét - pind 3 og tyndt alpakka skrider altså NOGET langsommere frem end huerne! Denne hue m. zigzag i turkis, hvid og limegrøn var inspireret af min dejlige veninde Signes "morgenmadssweater" (nej, det ved jeg virkelig ikke hvorfor den kaldes - måske fordi den altid er den sweater hun har på når vi går ud og spiser brunch? Den er i hvert fald altid med når der er mødregruppe-træf og i efterårsferien var ingen undtagelse) og den var en overgang min favorit (det er hver eneste hue, lige når den er færdig - indtil jeg får en ENDNU FEDERE klar!) - og jeg syns selv den skal længere frem i panden end modellen syntes - men hey, hvem argumenterer mod en 14-årig - de HAR altså bare fingeren på en anden puls end os gamle tanter!
Jeg har i øvrigt kastet mig over en anden afstressningsteknik - Zentangles, som jeg første gang så hos skønne Trine Søhest, og nu er fuldstændig bidt af - mere billedspam følger, når der engang er dagslys og tid til det!

* Billedet af morgenmadssweateren fra Nørgaard har jeg fundet via google - sig til hvis det er dit og jeg skal fjerne det...

onsdag den 26. oktober 2011

Afstressningsstrik #5

Indrømmet: jeg kan ikke længere huske i hvilken rækkefølge huerne er strøget over pindene, så måske er den her slet ikke nummer 5... Jeg kan heller ikke længere holde styr på hvor mange det efterhånden er blevet til. Men jeg håber det hjælper på stressen. Er nemlig sygemeldt en måned nu. For at få hovedet til at fungere igen. Og kroppen... Og for bare at kunne arbejde igen... Ak, man kan FANEME komme langt ud, før man opdager man er kommet FOR langt ud!
Så nu strikker jeg (lidt mere). Og går lange ture. Og ser yndlingsserier i fjernsynet (men ikke for mange - så begynder det nemlig at sitre i hjernen - og nyhedsudsendelser går SLET ikke - så kan jeg næsten tude af overload!) Det hjælper alt sammen...

P.S.: Det er stadig Smuksakken Sarah der står model - ammenalså, så kan man godt ønske man var 14 igen!

mandag den 24. oktober 2011

Afstressningsstrik #4

Prøv lige at se, hvor smuk min niece er i den her!!! Hun tilbød at lege fotomodel med alle mine huer... De gør sig bare SÅ godt på en skønhed af en 14-årig, syns jeg!

mandag den 17. oktober 2011

Afstressningsstrik #3

Her er den hue der sidder på mit hoved og som jeg har kastet min kærlighed mest på - men den kommer nok alligevel snart til at vige pladsen for en endnu federe model som strøg over pindene i går. Hvad skal jeg med alle de huer, spør du? Dem skal jeg måske til Vitskøl Klosters julemarked og sælge lidt ud af. Hvis der blir mange nok... Du kan osse købe - de koster 175,- plus porto og du smidder bare en besked et eller andet sted i Hurlumhejhuset hvis du er interesseret! Det er 100% uld tilsat en smule krads&kløe - og de har det bedst med nænsom håndvask, skønt de skrappe farver er Superwash... Og så må jeg i øvrigt snart i garnbutikken og tanke op til flere!

søndag den 16. oktober 2011

Afstressningsstrik #2

Her blev stjernerne bare helt perfekte og dejligt enkle - syns jeg selv... Men det er ikke den der er endt med at sidde på mit eget hoved! (...to be continued...)

I´m smitten with knittin´...

Jeg har lige været indlagt 1½ døgn på Randers Sygehus. Gik til læge i tirsdags, fordi jeg nu i ca. en måned har lidt af konstant hovedpine... Sitren i den ene hånd... Hjertebanken... Svimmelhed... Og så viste mit blodtryk lige pludselig 150/95...
Regnede med hun "bare" ville lave en stress-test på mig (det er nemlig min egen personlige teori, at det er dét der er på spil) - men i stedet kiggede hun på mig - og på Kaya som var med for at blive tjekket for mellemørebetændelse - og sagde: "Jeg vil gerne lige sende dig videre til tjek i Randers - og jeg syns IKKE du selv skal køre bil!" Spørg mig lige om mit hjertede hoppede lidt ekstra.
Nå, lang historie kort: Manden hentede mig, fik mig til Randers, hvor de indlagde mig og tjekkede mig på kryds og tværs (mistanken var selvfølgelig en mulig blodprop - eller blødning i hjernen - ikke sjovt at tænke på når man kun lige er rundet de 37½!!!) - og heldigvis fandt de ikke noget af det alvorlige på deres EKG´er, CT´er, neurologiske tests etc. Og blodtrykket faldt til det helt normale...
Så nu går jeg, og prøver at få mit hoved rundt omkring den advarselslampe som pludselig stod og kamp-blinkede lige for næsen af mig. Jeg skal til at få ro på - NU. Jeg skal ha min ledelse ind over og få kompleksitetsreduceret lidt på mit arbejdsliv - ellers holder jeg ikke til det. Tak for advarslen - og GODT det bare var en advarsel!
Men hvad har det med overskriften og det fine billede at gøre, spørg du måske dig selv? Jow-jow - jeg har jo opdaget strikningens mange afstressende kvaliteter - man KAN simpelthen ikke ha plads til alle mulige tanker i hovedet, når der også skal være plads til et kompliceret stjernemønster. Så i løbet af de seneste par dage har jeg siddet på sofaen, set ringe fjernsyn - og strikket huer som en gal. I uldgarn og efter hjemmelavet mønster - og snart har jeg nok fundet den perfekte model! Nærmere billedspam følger - men her er det første forsøg:

torsdag den 13. oktober 2011

Word Up!!!

Jeg er normalt sådan én, der fælder en tåre over Kongehuset, når de blir gift, døbt etc. - eller når de ser så søde og åh-så-forelskede-på-10.-år-agtige ud div. steder i det offentlige rum. Sætter lissom ens eget sovs-og-kartofler-liv lidt i et kedeligt perspektiv, ik? MEN: det er jo så rigtigt hvad Anne Sophia Hermansen her skriver - det er let at være trendsætter når fundamentet rent økonomisk ikke hele tiden skal cykles hjem. Nemt at leve et glansbilledliv i skønne rober, når der hele tiden er nogen til at glatte folderne og lokkerne... Nemt at fælde en dekorativ tåre over verdens sult&nød, når man ikke selv lever lige midt i den til daglig...
Og så er det jo absolut ikke kun Frede og familien som ku trænge til at gi indholdet fremfor formen et eftersyn og støve idealismen lidt af - det er jo fordi jeg selv blir ramt på min tiltagende værdi-nihilisme at jeg lige nu sidder m. røde ører. Vel talt!

tirsdag den 4. oktober 2011

Hvordan bander du? - eller: noget om "dialekter"...

Altså, nu er det måske ikke alle der bander (HÅH - løgnidinhals hvis du siger du ikke gør!) - men JEG gør altså! Jeg bruger "sgu" en del - nu er det jo så altså på det seneste blevet mere comme il faut, så jeg er gået videre til det mere grove "satme" (udtalt med langt a, for lissom at ta brodden af - du kan godt høre det, ik? Saaaaatme er lissom ikke helt lisså slemt!) Og man skal jo aldrig lade sit sprog forfalde og blive for pænt, tænker jeg. Men så var det jeg kom til at gå i Kvickly, og der opdagede et meget lokalt bandeord, som jeg ikke er sikker på jeg nogensinde kommer til at ta i min mund. Ikke fordi det er for groft eller grimt - mere fordi det er så pokkers JYSK, at min indre (nu skabs-)københavner ikke kan ha det i sit system. Der er naturligvis tale om DÆLENDYLME! Det var endda en bredskuldret, maskulin mande-mand som brugte det - overfor sin søn på vel 6-7 år - i venlig samtale, ikke som skældud, nej-nej.
Det førte mig videre til andre ord jeg faktisk ikke får brugt i al deres skønhed:
Fandenrasme...
Satanedme...
For filan...
Dælernedme...
For syv sytten...
Krafthelvede...
Mit sprog har da vist alligevel brug for en bette opdatering! Måske har du andre gode???

søndag den 2. oktober 2011

pink og stjerner - det HOLDER altså!

Er solgt til pink - og læder - og stjerner. Her er det et sæt, som skal afsted til en dejlig bloggerinde. Håber hun kan li det... Håber hun har lisså fede fingre som mig... Håber I alle har en dejlig søndag!

fredag den 30. september 2011

Afgift mig her og afgift mig dér...

Jeg syns desværre vi rent sprogligt er begyndt at lyve for os selv og hinanden - for at pynte på den kedelige, smertende sandhed. F.eks. er jeg lige i dag i toget mellem Kbh og Aarhus blevet gjort opmærksom på, at jeg kan blive afkrævet en KONTROLAFGIFT hvis jeg kører uden billet. Altså - vi er da enige om, at det rent faktisk er en BØDE der er tale om, ik´? Og at jeg skal betale en bøde, fordi jeg har gjort noget forkert, ik´? Og at der ikke i bøden ligger en afgift for en vare (i dette tilfælde kontrol) - men en straf fordi jeg har brudt reglerne... Straf lyder bare så kedeligt og dominerende og sådan...
Og så var det jeg tænkte: den dér nye fedtafgift, som får butikker til at hamstre tarteletter og andet usundt guffeluffe- er den så ikke bare en bøde jeg skal betale, fordi jeg spiser politisk ukorrekt? Ku de så ikke bare pålægge mig vægtafgift for at være en tyk-trunte - det ville da demonstrere lidt humor i det mindste!!! Og det er vel fuldstændig det, der ligger i den afgift, er det ikke???

tirsdag den 27. september 2011

Øreringe-forsøg



Hmmmm - hvis jeg skal med til julemarked på Vitskøl kloster første weekend i advent, må jeg hellere se at få produceret noget.
Her er det creoler med læder- og skindstjerner - syns selv de er blevet vældig fine...

mandag den 26. september 2011

Kolorista - et award-skarn!

Kære jer, som er så søde at have sendt blogger-with-substance-eller-hva-den-nu-hedder-awarden i min retning: jeg springer nu ud af skabet og indrømmer: Jeg hedder Lisbeth, jeg er 37 år gammel - og jeg er et award-skarn. For selvom jeg syns det er helt vildt dejligt at nogen tænker så pænt om mig her i Bloglandia, at de ligefrem vil gi mig præmier og nå´ed, så er jeg simpelthen for sjusket og usystematisk til at få sendt den slags videre plus opfylde alle de fine ting man skal huske at gøre. Jeg har prøvet på det et par gange tidligere - med akut stress direkte i kølvandet. Så kære jer: hvis I vil, må I gerne trække jeres søde awards tilbage og sende dem andre steder hen end her til Sjuske-Kolorista - Bloglands svar på sorte huller & Bermudatrekanten i ét! Og det er ikke fordi jeg ikke er taknemmelig - nænikkenej - det er jeg skam... så TAK, I sødlinger!

lørdag den 24. september 2011

Når den politiske indoktrinering går rent hjem!!!

Nu er det vist ikke nogen hemmelighed, at jeg er udemærket tilfreds med det forestående regeringsskifte. Jeg syns det gik NØJAGTIG som det sku. Jeg glæder mig over at vi får en kvindelig statsminister (og lever så med at det blir hende det nu blir!)
Herhjemme snakker vi meget politik, og mine børn bliver indoktrineret for fulde smadder - jeg er sgu ikke så bange for at fortælle dem hvad JEG mener er den rigtige retning for vores land at bevæge sig i. Sku de selv ændre mening på et tidspunkt: så fred være med det (og jeg har da heldigvis lov til at stryge dem af testamentet, hvis de ender med at bevæge sig i en retning mor her ikke bifalder :0))
Og indoktrineringen viste sig i dag fra sin smukkeste side: Kaya var i bad, og lige for tiden synger hun alle mulige sange hun selv finder på - også når hun er i bad. Sådan er det vist at være 5 år, ik? Pludselig hører jeg, fra min lettere fraværende position i køkkenet, ungen taktfast messe: "Helle Thorning, Helle Thorning, Helle Thorning"! For saddan da, jeg grinede! Hvor får de det fra???

søndag den 11. september 2011

Min helt egen valgplakat...

Du kan osse lege lige her

politik/-mik

Jeg kan ikke finde ud af det i år. Hvor jeg skal sætte mit kryds. Siden jeg fik stemmeret for snart 20 år siden, har jeg bevæget mig længere og længere ud til den ene side. Jeg startede med at stemme som min far - selvom han var landmand, var han dog mere midtsøgende end sådanne generelt er. Så jeg stemte på Morten, Marianne, Margrethe og alle de andre søde, sympatiske radikale. Indtil de ved et kommunal-valg lavede sådan en lidt fesen, topborgerlig alliance... Så stod jeg af... og kravlede længere mod venstre. Ud til Svend og en smuk, grøn politik under røde faner...
Men da Helle&håndtasken slog til ku jeg ikke rigtig længere identificere mig - Gucci og gele-negle er lissom ikke lige mit segment... Så Villy og vennerne blev min nye vej...
Men Villy: HVORFOR er du nu ikke længere så reje-rød som du var - eller er det bare mig??? Jeg under dig al den medvind du kan få, men jeg er sgu lidt i tvivl om du vil ændre nok når du kommer til... og LOV mig så lige at du lige får poleret dit engelske inden du skal ud og gøre dig i et internationalt samarbejde...
Nå, men en frisk, ung "piccoline" får såmænd nok mit kryds denne gang. Der skal sgu ben i næsen til ikke at finde sig i at sku hente kaffe til Bendt Bendtsen, når man nu ER folketingskandidat!
Men hva gør jeg så næste gang - når jeg ikke KAN komme længere til venstre???

lørdag den 10. september 2011

Kids say the darndest things!

Jeg elsker mine børn højere end noget andet - og alligevel KAN jeg ikke la være at skraldgrine når de laver sprog-brøleri. Forstå mig ret: jeg griner naturligvis MED dem, ikke AF dem (NOT!!! Det er bare det jeg tror jeg gør - i virkeligheden syns de jeg gør grin med dem, når jeg bare syns de er de kæreste, og siger de skønneste ting - nå, lige der blir vi så ikke helt enige, men jeg holder sgu ikke op med at grine alligevel!)
Det er nu mest Kaya latteren går ud over - Mikkel er lissom ude over den alder hvor han sprogbøffer den. Han kan dog synge på det mest fantastiske børne-engelsk, men den slags volapyk er jo umuligt at gengive. Men fra tøsen kommer der en lind strøm af fortalelser:
F.eks. går hun for tiden rundt og synger: "Skibet hed Lalandia, og det kom vidt omkring" - herligt, ik?
En dag havde hun været hos farmor og blive passet - og da vi spurgte hvad de havde lavet, sagde den skønne: "Vi så atletik i fjernsynet - det var stankelspring!"
Og den seneste: Mormor og Kaya sidder og tegner deres egne mandalas i dag i stuen - og så har de altså brug for noget at tegne HELT lige streger efter - så Kaya spør inkvisitorisk mig: "Mor, hvor er EGENTLIG min Hello Kitty-genial???" Hun endte med at måtte nøjes med en ganske almindelig "genial" fra storebrors penalhus...
Apropos i øvrigt børneengelsk: tilbage i midt-firserne kørte min søster og jeg dagligt og i timevis på rulleskøjter i vores lade til tonerne af Påver Pop-båndet (jaja - der gik dælme lang tid før vi lærte at det altså hed Power - jeg er faktisk ret sikker på jeg var voksen før den rette sammenhæng i ordet gik op for mig) - og jeg har da osse skrålet med på Elton Johns "Aj still standy", så det er jo ikke fordi jeg ikke har noget grundlag at slå min (hån)latter op på!

Aij, det var dog utroligt!!!

...når den første adresse man taster i browseren kl. 5.30 lørdag morgen, alt- for-tidligt-oppe-uden-grund, er ens arbejds-intra! Så er det faneme nok, kone! Nu ta´r jeg en kold arbejdstyrker, og kigger først på noget jobrelateret i morgen aften! Promise!!!

fredag den 9. september 2011

Do not piss over here!

Der er helt rent på mit skrivebord. Altså ikke det på arbejdet (det flyder værre end sædvanligt med papirer, ekstra-tøj-til-hvis-man-sveder-for-meget-på-cyklen, madkasser, diverse dimser - og en hel masse undervisningsmateriale jeg alligevel ikke kan finde, fordi det ligger i en bunke - hvorpå jeg frisk kopierer det igen - for at det kan ende i endnu en bunke!) Arbejdsbordet herhjemme ligner osse noget der er løgn - mest fordi det er spisebordet i spisestuen som udgør arbejdspladsen, og tillige er den første vandrette flade når "man" (=børn, mand og mig) træder ind i hjemmet - derfor er der altid liiiiige plads til 2 bærbare, et par sokker, diverse børne-pc-spil, alle Kayas hårelastikker som hun fik i 5-års fødselsdagsgave tidligere på måneden, en kaffekop eller to, tuscher, papirer, regninger - og så en hel masse undervisningsmaterialer, jeg alligevel ikke kan finde, fordi...
Næ, det er computerskrivebordet der lige nu for en gangs skyld ikke flyder med div. ligegyldige genveje som computeren efter min bedste overbevisning selv har opfundet og åbenbart synes var smart at jeg havde - hvis nu jeg glemte hvor et eller andet antikveret referat fra et længst svundet møde lå, eller manglede en installation til Pixeline på bedstemors loft, eller tusind sticky notes med links på...
Det er rent og pænt, fordi min computer har været død, men nu er genopstanden. Og derfor ligger der lige nu kun følgende billede og fylder det hele:
... bare som en lille reminder til mig selv om, at jeg skal huske ikke automatisk at sige "hit med den" til alle arbejdsopgaver der kommer forbi - sidst af alle dem som ikke var mine in the first place. Jeg øver mig!!!

*Billedet er i øvrigt taget i Berlins legendariske undergrundsgalleri, Tacheles - som desværre nok ikke lever længere når jeg vender tilbage til april næste år.

mandag den 5. september 2011

Tjek min søde kollega Stines Giveaway

... og skynd dig at blive fast læser på hendes skønne blog!
Du finder Strikkelas her Du kan nå at være med indtil valgdagen :-)

tirsdag den 9. august 2011

Jeg elsker sensommerdage...

... prøv at snuse ind i dag - forrygende, ik? Kulde, dug, blomster, nyhøstet korn og meget andet godt... Og så det særlige lys, hvor man godt kan mærke, at de lyseste dage er gået. Lidt vemodigt, men stadig med mindst en måneds dejlig sensommer tilbage. Gotta love it!!!

fredag den 5. august 2011

"Sådan et spejl vil vi i hvert fald ikke ha derhjemme!!!"

Jeg har været i Cirkus Summarum med Kaya i dag - fantastisk, jublende, stor oplevelse for os begge (selvom hun 10 min. inde i forestillingen proklammerede, at NU ville hun hjem, fordi musikken var for høj - men vi holdt nu ud hele vejen alligevel.)
Pladsen ved Tangkrogen var et lege-slaraffenland med hoppepuder, legobiler, karussel og div. fristende boder. Her brugte vi et par timer før forestillingen - og det var her jeg hørte en på mange måder klon af mig selv udtale de tankevækkende ord fra overskriften.
Det som at der skete var følgende: På pladsen var opstillet skøre spejle - hvor man fik tykke ben, lange arme, kæmpestore fødder og mistede hovedet o.s.v. Fantastisk legetøj, syns jeg - og på skiltet ved siden af stod det sympatiske opråb fra Muskelsvindfonden, som jo har en finger med i spillet omkring Summarum, at her skal være Plads til Forskellighed (eller noget i den retning - det var i hvert fald budskabet, selvom ordene måske var nogle andre). Her hørte jeg så en ganske givet sød og dejlig mor (som ku være mig selv) sige til sin datter på 5-7 år (som ku være Kaya): "Puha, man ser godt nok tyk ud i det her spejl, hva! Godt vi ikke har sådan et derhjemme - vi behøver da ikke se tykkere ud end vi i forvejen er!"
AHVABEHVA!!! Er det nu sådan vi som kvinder videreformidler et "Du-er helt-som-du-skal-være"-selvbillede til vores døtre (og os selv, for that matter!!!) Og tro mig - jeg siger ikke det her for at nedgøre nogen, FOR DET KU JO VÆRE MIG SELV, siger jeg. Hvis nu jeg selv havde haft automatpiloten på, kunne jeg ha hørt de samme træls og selvnedgørende ord komme ud af min egen mund - men for saddan da, hvor jeg kæmper for at fyre den skide co-driver, så jeg ikke sender signaler til min datter om at tyk=forkert!!! I dette tilfælde var der i øvrigt tale om en objektivt betragtet absolut helt normalvægtig kvinde og hendes lisså fuldstændig normalvægtige datter.
P.S: Så vil jeg i øvrigt gerne benytte den oplagte lejlighed til at råbe ud i verden, til alle kvinder, at NU! NU som i NUUUUU! må det være nok med at vi skal måle os selv, hinanden og vores plads & berettigelse i verden, på det tal som står på vægten eller det billede spejlet viser os. Jeg svinger hermed baretten for Muskelsvindfondens smukke overskrift - og den sku nok snarere ha prydet indlægget her, når ret skal være ret!

* billedet er lånt her

torsdag den 4. august 2011

"Verdens bedste brød, der er så nemt at det kan bages af en 3-årig"

... Men åbenbart ikke af en 37-årig. Mit blev fladt... og tørt... og tungt... Men måske har DU mere held, for jeg kan se at flere andre i blogland har prøvet det med fine resultater - og bortset fra den aaaaaalenlange hævetid af flere omgange, ER det faktisk et besnærende nemt brød! (Og jeg ved i øvrigt godt hvad der gik galt: 1) Jeg KAN ikke bage efter opskrift, og skal ta at holde op med at prøve, for det går bare ikke godt!!! 2) Jeg brugte for meget groft mel (fuldkorns spelt) i forhold til opskriftens anbefalinger og 3) Der var for stor diameter på bunden i gryden til min lille klat dej - som derfor blev flad og blev bagt tør, fordi jeg rigidt holdt fast i opskriftens bagetid på trods af at jeg faktisk har glimrende fornemmelse selv, for den slags, tak!!!) Nå, men jeg prøver det da igen, for det skal faneme ikke hedde sig at jeg ikke kan bage lisså godt som en 3-årig, nå!!!

fredag den 22. juli 2011

lille pip fra en ferie-zombie

Her står den stadig på sommerferie og ren afslapning. Vi har bl.a. haft en dejlig, dejlig uge i Sverige med høj sol over det skønne område vi boede i ved Göta Kanal. Total svensk idyl med lille rødmalet træhus, tilhørende badesø, gode vandre-"fjelde" og små smukke byer rundt omkring. Og nu er vi så hjemme allesammen i 3 uger og stresser helt ned. Vejret hjælper - man KAN ikke ret meget når det står ned i stænger en del af tiden. Jeg har fået syet en hel masse lynlåsarmbånd, og i eftermiddag kommer nogle dejlige damer forbi for at handle lidt (og drikke noget kaffe). 85 kr. stykket - DET er da et røverkøb!!!
Manden og jeg var i biffen i går og så den sidste Harry Potter. For mig er det en æra der er slut nu. Meget vemodigt, men også en fantastisk afslutning. Jeg har set alle filmene (flere gange!), læst bøgerne (de fleste på engelsk - creme for en anglofil som mig!!!) og levet mig totalt ind i det univers. Normalt er jeg ikke til fantasy som genre (og kan man egentlig kategorisere Harry Potter som fantasy? På en eller anden måde er det univers bare ganske sig selv og unikt!) - men her har jeg været fuldstændig fortabt i historien. Ak - nu må jeg vist læse dem igen for ikke at føle alt for meget tomrum! Efter filmen trissede vi stille hjem i silende regn - egentlig meget hyggeligt, og rigtig dejligt med en kærestetur.
Nå, jeg løber igen - sofaen kalder og kaffen ligeså!

fredag den 24. juni 2011

Jeg holder blogpause...

... vi ses når overskuddet og de kreative idéer vender tilbage - for nu er der ferie, og så skal hovedet ta en pause, kan jeg mærke!!! God sommer, derude - jeg læser stadig med hos jer!

fredag den 17. juni 2011

Kaya tør ikke se Disneysjov idag...

... "Det er den med Snehvide og Ræven, mor!"

mandag den 13. juni 2011

Idémylder og noget om innovation...

Jeg er i en kreativ proces på mit arbejde for tiden - derfor blogger jeg sporadisk og relativt uinteressant :0)
Men det er så SPÆNDENDE lige nu - vi er i gang med at formgive næste skoleår, og da jeg arbejder på en helt unik arbejdsplads, får vi lærere lov til at forme med i videst muligt omfang. Så der skal hele tiden tænkes nyt. Vi vil ikke bare arbejde efter princippet Best Practice, men Next Practice: vi skal ikke "bare" gøre det som ER gået godt, men innovere (innovativere?) os frem til noget der kunne vise sig at være ENDNU bedre. Jeg er helt sitrende af spænding over alt det nye der sker.
For at gøre mig klogere læser jeg fortiden om KIE-modellen (Kreativitet, Innovation og Entreprenørskab), og prøver at finde ud af hvordan jeg kan integrere den i min egen undervisning og i de innovative processer på mit job i det hele taget. Så hvis jeg er lidt off og uinteressant - så er det bare fordi jeg er ved at gøre mig klogere.
Og idéer smutter ind og ud af mit hoved til projekter der kunne gøre livet skønnere her i Grenå:
* Vi ku godt bruge en cykel-kaffevogn - den skulle køre hen til byens biograf, når alle forældrene står i november-december-januar-februar-mørket og venter på deres børn der har været til biografklub-arrangement. Jeg har selv stået og frosset dér, og véd bare at en lille vogn m. kaffe og en cookie ville falde på et tørt (og iskoldt!) sted! Måske til efteråret? Bare jeg dog ikke havde solgt min Christianiacykel!!!
* Vi ku godt bruge et kreativt "værested" - for børn, unge, voksne, børneforældre, ældre... hvor materialerne lå frit og vi lavede det vi ku og delte ud af vores idéer!!! Og så blev et af byens tomme butikslokaler osse brugt til noget fornuftigt!
* Jeg ku tænke mig at lave et IRL, "flyvende", innovativt netværk for alle, der gerne vil træne kreative og innovative processer. Så sku vi mødes forskellige steder i landet på skift, med en sovepose og en kande kaffe og så sku vi tænke stor tanker og finde ud af at omsætte dem! Wauw!
Nå, men jeg må løbe - jeg skal lige skrive til Trine om nogle idéer til Hjerternes Fest!

fredag den 3. juni 2011

Mere økoflip (og NEJ: dette er IKKE en madblog, så hvad sker der lige med mine indlæg for tiden???)


Den anden dag var der en af jer skønne bloggere (jeg kan jo ikke lige huske hvem) der havde bagt nogle skønne, lidt hvide-brownie-lignende kager m. chokolade-stykker i. Det så godt nok lækkert ud på billeder, så jeg fulgte linket videre til denne spændende blog - ammenam!
Nåmmen, nu er jeg jo godt nok engelsklærer, men ikke så huuuulens stiv til de dér amerikanske mål og udtryk, så jeg endte med at halvvejs improvisere min egen, danske version af opskriften - baseret på hvad jeg havde og ikke havde af de nævnte ingredienser (og hvad jeg ku forstå, forståes...). Og det blev faktisk rigtig godt - så her kommer - med skyldig lovelinkin´ til Chocolate Covered Katie, min egen version af disse såkaldte Blondies (cool, ik? Der er brownies og blondies... det er den slags ordspidsfindigheder jeg elsker!)

Blondinens blondies:

1 dåse kikærter (uden væden)
1 dl. mørk agavesirup
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1½ tsk vaniljesukker
20 gram havregryn
et nip salt
en ordentlig spiseskefuld peanutbutter - vi snakker top på, så det er ved at løbe over!!!

Blendes i sådan en mini-hakker som jeg kan sætte på min stavblender - den skal være helt lind og uden store kikærtestykker i.

Bages i en lille form v. 150 gr. (uden varmluft) i ca. 38-40 min. (Mit fad er sådan et lille ovalt fad - bum-bum-bum - det svarer måske til et lille tærtefad? Se dig ud af det - dejen skal ikke ligge i et alt for tykt lag, måske et par cm.)

Når kagen tages ud er den stadig fugtig og svampet - og det skal den være. Jeg lagde mørk pålægschokolade på den mens den stadig var varm, og bredte det ud med en kniv da det var smeltet.

Serveres kold i små stykker - den er tung og konfektagtig - og til servering lavede jeg en græsk yoghurt med vaniljesukker og lidt sirup i, samt en improviseret ananas-salsa.

Blondinens Ananas-salsa:
1/2 lille ananas i mundrette stykker
1/4 rød chili - UDEN kerner, for Guds skyld da! Skær den i små-bitte tern
4 stykker kandiseret ingefær skåret i lisså små-bitte tern. Du kan sikkert bruge frisk, revet - men så må du lige selv smage dig frem til mængden!
2 spsk mørk agavesirup
1 spsk æblecidereddike

Bland det flydende med ingefær og chili, og hæld det over ananasstykkerne. Lad det trække så længe du har tid... og det smager også godt uden blondies, hvis du har mere tilbage...

tirsdag den 31. maj 2011

Te-visdom...

Jeg prøvede jo for nogle måneder siden at skære ned på kaffedrikkeriet. I en måneds tid drak jeg faktisk slet ikke "den sorte sundhedsdrik", som jeg har lært af Trine Søhest at det hedder :-) Men langsomt trappede jeg op igen, indtil jeg faktisk var helt oppe at tangere mit tidligere svimlende indtag på en 6-7 daglige kopper (dog nogle decaf, men alligeveller...) Så nu kan jeg godt mærke det er tid til igen at skære lidt ned, og skifte et par kopper ud med te, bare for at få den slemme rysten på hænderne til at gå lidt væk :0).
Jeg er for tiden meget te-freds (høhøhø) med mine forskellige teer fra Yogi (Netto har dem tit til ikke så mange penge). De er dejligt krydrede - og ud over den åbenlyse te-fornøjelse og hippie-øko-flipperiet er der også et lille visdomsord ved hvert brev.
Morgenens var følgende:
"One who wants to always stay happy, has to change a lot."
Jeg har det svært med forandring for tiden, selvom jeg kan mærke et indre behov for netop dét. I dag læste jeg en artikel med Shane Brox, i anledning af hans udstilling i Den Gamle By - og her fortalte han bl.a. om hvordan han i sit tidligere arbejde blev syg, og det havde sin årsag i at han havde glemt at lytte til sin indre stemme - at følge dét som pressede sig på indefra - at gøre dét som han var skabt til... Food for thought... og altså også Tea for thought...

mandag den 30. maj 2011

Øko-flipper-raw-food(ish)-hippie-dadel-slik...

Der står CHOKOLADE på indersiden af min hjerne - og hvis jeg ikke skal gi efter for længslen, må der noget semi-choko til! Så jeg har opfundet noget der næsten er lisså godt (lets face it: chokolade KAN ikke imiteres - det er kun den ægte vare der for alvor dur!!!). Lige nu står dadelkuglerne i fryseren, og jeg gider i øvrigt heller ikke finde kameraet for at ta et billede, men jeg er sikker på du godt kan forestille dig nogle små, sorte kugler trillet i kakao... Godt så? Her kommer opskriften:

Lisbeths Øko-Flipper-Raw-Food(ish)-Hippie-Dadel-Slik

* 10 dadler (soltørrede øko fra Urtekram - jep, jeg er økofrelst (sådan da...)
* 5 svesker (de billigste, knap-så-soltørrede, ikke-økologiske)
* 2 spsk. græskarkarner (øko fra Urtekram igen - det begynder jo at lugte lidt af product placement her, kan jeg godt høre...)
* 1 tsk. kokosolie - (bare for at være sådan lidt Kernesund og Tab 10 år på 10 uger-agtig - og så fordi min mor siger det sku være så sundt...)
* 10 mandler
* ca. 1 spsk kakaopulver
* ca. 1 spsk Mørk Agavesirup
* et lille squis mandelessens... måske ½ teskefuld? Prøv dig frem...
* 4-5 spsk stærk kaffe (jeg laver Decaf Nescafé, men ta hva du ka li...)

Blendes for fulde smadder til det ligner lort (jamen det GØR det altså!!!)
Formes til kugler og trilles så i kakaopulver. Det er noget værre snaskeri, og du kan måske overveje at putte lidt mindre kaffe i (eller en spiseskefuld havregryn evt.) - men min blender er lidt vanskelig, så det skal være godt snasket for at kunne køre rundt i den...

P.s. Det med at sætte dem i fryseren gør jeg bare for at de ikke skal være for lune&snaskede - lunt slik er ikke godt... Snasket slik er sådan set OK...

onsdag den 25. maj 2011

Grrrr - blogger, for helvede da osse!!!

SIG MIG LIGE ENGANG (og du behøver selvfølgelig ikke råbe lisså højt som mig) - HVAD SKER DER LIGE FOR BLOGGER I DISSE DAGE??? Jeg er inde i en blog-aktiv fase hvor jeg får læst en masse indlæg hos jer, og også skriver kommentarer - men når jeg vil lægge kommentaren ud er jeg "anonym", og når jeg så logger ind blir jeg smidt af igen. I går ville jeg f.eks. gerne skrive ovre hos Annchen, at jeg vidste PRÆCIS hvordan hun havde det når HUN ikke fik lov til at kommentere - MEN SÅ KU JEG IKKE LÆGGE EN KOMMENTAR!!! Grrrrr... så jeg håber da I sådan telepatisk kan mærke jeg er ude at lure i det små og stille hos jer :-)

tirsdag den 24. maj 2011

Lilla er stadig farve-favoritten!!!

Kender du det, at man går i gang med et projekt - og så blir det kun halvfærdigt? Nej, selvfølgelig gør du ikke det, for det er jo bare MIG der er et snøbel :-)
Men disse skønne stole har nu været lilla i en go´ måneds tid - men haft det "skønneste" firser-mønstrede beige betræk... Ikke så læks, vel? Så i går tog en eller anden ved mig, og så fik de fint og mere passende betræk på - måske er der nogen der kan genkende det ene mønster???
I dag står den på friformiddag (altså det vil sige, jeg skal gøre badeværelser rene - så det føles ikke så frit) med hjemmebag og kaffebesøg af min svigerinde (når badeværelserne er gjort rene, altså - man må yde før man kan o.s.v... bla-bla-bla) og så skal jeg til MED-møde på mit job i eftermiddag. Det er den slags arbejde jeg glæder mig til, for i dag skal vi snakke næste skoleår, struktur, økonomi og visioner... Og vi er kendt for at arbejde efter målsætningen Best Practice, så vi gør ALDRIG som vi "plejer", men altid noget der er bedre! Passer mig SÅ godt at være et sted, hvor vi aldrig hviler på laurbærrene (det er der nu i øvrigt heller aldrig rigtig tid til...)

* P.S.: Hov-hov - var der nogen der kom til at hviske at der stadig er to stole der ikke er blevet malet? OG et spisebord??? Ti stille!!!