onsdag den 13. marts 2013

Åbent brev til forældre i folkeskolen, politikere der har indflydelse på skolereformen, og KL´s forhandlere. Nåja, og alle andre der gider læse med!

Kære politiker - kære forælder til skolesøgende børn - kære lærerkolleger over hele landet.

Dette indlæg er skrevet på et hybridt brændstof af lige dele vrede, sorg og bekymring. Vrede over at mine kolleger og jeg lige nu er gidsler i et spil der handler om så meget mere end vores arbejdstid. Sorg over, at det der kunne være en frugtbar og dødinteressant debat om skolens fremtid skal forplumres af at regeringen vil finansiere deres spændende nye helhedsskole via min og mine kollegers arbejdstid - hvilket i sidste ende vil medføre et rystende og gennemgribende kvalitetstab for de børn vi underviser - dine børn, mine børn.
Og bekymring for hvad det er for en skole mine børn skal afsted til hvis politikerne får magt som de har agt:
En skole, hvor mine børn skal være en del flere timer end de er nu.
En skole, hvor lærerne løber sig halvt fordærvet (hvis ikke de ligger derhjemme og er gået ned med stress) og måske mister blikket for mit barn og alle de andre de skal rumme og inkludere.
En skole, hvor de børn der i forvejen har svært ved at holde ud at være, bare får det endnu værre og måske bliver endnu mere udadreagerende.
En skole, hvor forældre i endnu højere grad vil give lærerne skylden for alt mellem himmel og jord og hvor lærerne står som politikernes forlængede arm og meget praktiske prügelknabe, når helhedsskolen skal effektueres med de samme lærerkræfter som nu.
Men hey, hvad er mit problem? Det handler jo bare om at normalisere mit arbejde og min arbejdstid - det må jeg da selv have en interesse i, ik?
Min holdning er - og jeg tror jeg deler den med mange kolleger - at et lærerarbejdsliv er langt fra normalt og ikke kan puttes i samme ramme som andet arbejde - vores ramme kan ikke hedde 8-16 på én matrikel, fordi vi i høj grad har arbejdsopgaver som ikke kan løses på den ene matrikel og vi har samarbejdspartnere (bl.a. forældre) som ikke kan mødes med os i dét normale tidsrum. Det siger jeg absolut ikke for at fremhæve mit job fremfor andres eller sige at andre har det nemt og at det er synd for mig. Jeg har den yderste respekt for alle mulige typer af jobs, jeg har fuld tillid til at sundhedsfagligt personale til eksempel har kompetencerne i orden og gør deres aller-yderste med de ressourcer og den tid de har stillet til rådighed. Jeg har en forventning om og en tillid til, at når de udtaler sig om deres arbejdsforhold så ved de hvad de taler om, fordi det er dem der står i det i hverdagen. Den samme respekt om mit job oplever jeg faktisk ikke! Når det kommer til folkeskolen og lærernes arbejdstid er ALLE selvbestaltede eksperter og princippet om laveste fællesnævner florerer som en skjult, men fuldt valid præmis for debatten. ALLE har mødt en lærer der var doven og ikke gjorde sit job godt nok. ALLE har mødt en gammel garvet lærer der kørte det samme materiale af år efter år efter år. ALLE har mødt en lærer der ikke så DERES barn og ikke formåede at løse de konflikter der var i klassen. ALLE har mødt en lærer der deltog skjult eller mindre skjult i mobning af en udsat elev. Dét er naturligvis ikke OK - det er vi da helt enige om! MEN: hvorfor skal debatten præges af at det er ok at skære i min og alle andre hårdtarbejdende kollegers arbejdstid, så den blir "normal" og så vi nu er tvunget til at gøre et ringere stykke arbejde, under skjult henvisning til at vi jo alligevel er dovne og ikke vil gøre vores bedste og bare står og lirer det samme af år efter år?! Er det ikke en noget negativ, ja decideret omvendt bevisførelse?!? Vi der knokler røven ud af bukserne for at skabe ny, spændende, varieret og up-to-date undervisning skal nu skæres i den tid det beviseligt tager at forberede lige præcis nyskabende og spændende undervisning - under ovennævnte "skjulte" argumentation. (Og her er de såkaldte debattører i pressen ligeså slemme eller værre end de politikere der pusher helhedsskolen og har den frækhed at omtale læreres relevante bekymringer om finansieringen af den som "mytomani".) Fornemmer du, kære læser, et loop i min argumentation? Det ER fordi hele denne debat kører i lukket kredsløb: Helhedsskolen skal finansieres via lærernes arbejdstid -> Lærernes arbejdstid skal normaliseres -> Lærerne arbejder for lidt -> Lærerne er dovne -> I helhedsskolen skal lærerne have mere tid sammen med børnene -> Undervisningen skal være mere legende og varieret -> Det tager da ikke så lang tid at forberede leg og variation, vel? -> Så kan vi da godt skære i lærernes forberedelsestid, ik? ->10 mill. flere lektioner fordeles på de samme hænder
Som lærer prøver jeg, og mange med mig, at bryde ind i dét kredsløb på lige præcis det sted hvor VI har kompetencerne og erfaringen til at udtale os: nemlig på betydningen af forberedelse for at levere faglig kvalificeret undervisning. Det gør vi ikke for at afspore debatten, som nogen ellers ufint påstår (se ovennævnte ang. mytomani), men fordi vi er indehavere af en empirisk kompetence på dette område!!! (Her blir jeg virkelig nødt til at fyre 3 udråbstegn af, selvom det måske virker voldsomt - men jeg er simpelthen så rystet over at høre læreres fuldstændigt rimelige og velfunderede udsagn om VORES EGEN arbejdstid reduceret til klynkeri man kan trække på sine velformede politiker-skuldre af - FØJ, sir jeg bare!)
Det er nemlig en udbredt og udpræget misforståelse, at vi som lærere har forberedelsestid i faktoren 1:1. Nej, jeg har IKKE 45 minutter sat af til at forberede en lektion på 45 minutter. Jeg har en fast undervisningstid og den tid ganges med en faktor - og i den faktor ligger et hav af arbejdsopgaver, bl.a. forberedelse - og når jeg nævner nogen af dem her, skal du være opmærksom på at jeg formentlig glemmer nogen også!
1) Forberedelse af UV
2) møder med kolleger (i fagteam og i mit tilfælde også i klasseteam")
3) kontakt til forældre (mail, personligt, telefoni)
4) udvikling af materialer (gerne sammen med kolleger), bestilling af bøger, sammensætning og kopiering af undervisningskompendier (NEJ, jeg bruger ikke det samme fra år til år, selvom jeg med mit job som lærer i 10. klasse kunne gøre det hvis jeg ville. Men når jeg har undervist i en tekst i f.eks. engelsk, evaluerer jeg på om den fungerede, om de opgaver jeg havde udviklet til den var som de skulle være, om teksten passede indholdsmæssigt til det tema jeg havde placeret den i og om den ramte elevernes faglige niveau. Og når skoleåret er slut foretager jeg en fuld evaluering på alle mine temaer og tekster - og bruger derefter tid i den elevfrie del af "sommerferien" på at sammensætte foreløbigt materiale til næste år. Når vi kommer til den enkelte undervisningstime foretager jeg så detailplanlægning, vælger til og fra - og griber den aktuelle inspiration der findes. Som eksempel lagde dansklærerne for et par år siden undervisningen om - fordi katastrofen på Utøya gav os afsæt til et tema om terror, ondskab og mediedækning)
5) skole-hjemsamtaler
6) elevplaner
7) opgaveretning og karaktergivning. I nogen tilfælde må jeg også bruge tid på at google mine elevers stile - fordi nogen af dem finder dem på nettet i stedet for at skrive dem selv og dermed snyder både mig og sig selv. Derefter tager jeg stilling til - evt. sammen med kolleger eller i grelle tilfælde ledelsen - hvad jeg skal gøre ved snyderiet. Evt. kontakter jeg forældre og iværksætter ny opgave til eleven, ofte en jeg selv formulerer så snyderiet elimineres - den skal så efterfølgende rettes etc. (Syns du jeg går i petitesser??? Ja, mit job består i høj grad af petitesser - for dét er nemlig dem der bl.a. gør mig til en superdygtig lærer, og når du sender dine børn til min skole synes jeg det er en tillidserklæring - som jeg rigtig gerne vil leve op til!)
8) mødeleder i pædagogisk råd, herunder samarbejde med skoleleder om udformning af dagsorden. Under mødet er jeg ordstyrer og sørger for at stemningen er go og debatten saglig (ja, mødelederen har vi selvfølgelig kun 1 af, men da det er en del af min faktor skal den jo med her!)
9) temauge-planlægger - i samarbejde med kolleger stabler vi hvert år en kunst-og-performance-uge på benene. Det er sjovt, og jeg har selv meldt mig til arbejdsgruppen. Men tiden skal stadig tages fra min faktor.
10) samtaler - ofte spontane - med kontaktelever. Her skal jeg også være klar til at rykke på de ting de fortæller mig. Jeg skal tage stilling til indberetninger, og jeg skal vurdere hvordan jeg bedst hjælper - f.eks. en ung der har forsøgt at begå selvmord, en ung der har mistet en forælder, en ung der kæmper med et misbrug, enten selv eller i den nærmeste familie. Dette fører mig videre til
11) samarbejde med skolepsykolog, socialrådgivere plus diverse kommunale hjælpeinstanser. Nåja, og yderligere samtaler med familie, opfølgning med eleven etc.
Nu er jeg helt forpustet - og det er du formentlig også. Hvis der er nogen af arbejdsopgaverne der virker nye for dig, er det formentlig fordi du ikke vidste at det var sådan en lærer arbejdede. Det er helt okay - jeg kender heller ikke i detaljer en murers, en direktørs og en bankassistents arbejde. Jeg kunne så heller ikke drømme om at kalde hele murerstanden for doven og drikfældig, sige at alle direktører fik for meget i løn for deres arbejde og i tilgift et gyldent håndtryk der siger spar fem når de træder af, og at alle bankassistenter var snydepelse der tog af kassen. Jeg har en naturlig respekt for andre menneskers arbejde og en forventning om at de gør deres bedste, fordi alle mennesker dybest set søger det meningsfulde - også i deres arbejdsliv - og dét at gøre sig umage giver mening.  
Hvad er det så egentlig der helt grundlæggende bekymrer mig så meget ved den kommende skolereform og udfaldet af de forhandlinger der lige nu pågår mellem KL og LC?
Jo, jeg er helt grundlæggende bange for at jeg ikke får lov til at gøre mit arbejde godt nok længere. Nogen vil måske mene, at det burde være muligt for lærerne at undervise mere, uden at det sku nive sådan på os, for er det ikke dybest set samværet med eleverne der driver os og som gør at vi oprindeligt valgte dette erhverv? Jo, men mere undervisning kan jo altså kun lade sig gøre ved at pille ved indholdet af FAKTOREN også - vores arbejdstid skal jo netop normaliseres, og det forstår jeg da sådan at jeg ikke skal arbejde mere end 37 timer i snit om ugen, eller hvad, Antorini? Hvad er det så jeg IKKE længere skal lave, når nu jeg skal undervise mere? Skal jeg holde op med at evaluere mine materialer og bare ukritisk undervise i mediedækningen af Utøya nu og de næste 15 år - det materiale ligger jo klar, lige til højrebenet - men jeg mener måske bare der er sket noget i den sag som kunne være mere relevant at tage op nu... Skal jeg holde op med at detailrette mine elevers stile, og bare skimme dem for derefter at smide en sjusset karakter på bordet - uagtet at de måske slet ikke selv har skrevet den stil, og at den årskarakter der kommer til at stå på deres prøvebevis måske derfor ligger milevidt fra den de får til prøven - hvor de jo er afskåret fra at "låne" opgaver på nettet? Skal jeg holde op med at følge op på elever der betror mig svære detaljer fra deres liv - skal jeg holde op med at bruge tid på opfølgningssamtaler med psykolog og andre eksterne samarbejdspartnere? Skal jeg komme til nogen af mine timer mindre forberedt end nu? (Det vil for mig personligt være en meget stor udfordring og det vil give mig både ondt i maven og hjertebanken. Jeg vil gerne gøre mit aller-bedste - og hvis jeg skal tage for meget "på talentet" bliver jeg presset og kan IKKE gøre mit bedste. Jeg har også oplevet klasser - ja, sådan er det faktisk hvert år, nu jeg tænker over det - der krævede ekstra forberedelse af mig. Nogen gange fordi der sad elever som havde brug for helt andet materiale end resten af klassen - eller helt andre arbejdsformer. Det kaldes differentiering - det SKAL jeg som lærer, og det GØR jeg - men det tager tid. Og nogen klasser har jeg skullet ruste mig helt særligt personligt til at gå ind i. Fordi enkelte elever havde set det som deres formål med undervisningen at udfordre mig personligt og prøve at styre klassen. Nogen er trådt voldsomt over mine personlige grænser, har kaldt mig alt muligt eller nægtet at indgå på fælles spilleregler. For mig kræver den slags noget ekstra af mig i min forberedelse, jeg sørger for fagligt at være knivskarp og på, fordi udfordrende elever ofte går efter lærerens faglige såvel som personlige "huller". Jeg har mange gange prøvet at træde ud af en klasse efter 1 lektion og været mørbanket som havde jeg været på arbejde 8 timer allerede. Det skal jeg ikke have EKSTRA for - men det skal jeg havde mulighed for at bruge tid på at forberede og tackle - ikke mindst af hensyn til de elever der bliver uskyldige gidsler i sådan en klasse. Og når klaveret spiller og alt lykkes i en klasse, eleverne fungerer godt sammen og er lærevillige og muntre - så kan jeg da heldigvis bruge min tid på at gøre undervisningen endnu bedre, mere spændende og rykke endnu mere fagligt - jeg ku da ikke drømme om at læne mig tilbage og bare gøre et middelmådigt job).
Tegner jeg lige nu billedet af en super-duper-lærer? Det må du virkelig undskylde, det var ikke for at blære mig. Dét billede jeg tegner er heldigvis ikke kun af mig selv - men af mange tusinde kolleger rundt i det ganske danske land. Vi gør vores bedste, og det blir vi ved med - indenfor de rammer der bliver stillet for vores arbejde. Men hvis rammerne ikke er i orden bliver vores bedste desværre ikke godt nok. Det kan vi lærere ikke være tjent med. Det kan vi forældre ikke være tjent med. Det kan vores børn ikke være tjent med!

11 kommentarer:

  1. Godt råbt! Jeg er enig med dig. Jeg forstår bare ikke, at det her skal komme så langt ud? Hvorfor kan det ikke kan forhandles på plads uden alt det hurlumhej og en kommende lockout?

    Som udenforstående har jeg svært ved at gennemskue konflikten. Du har givet mig mere klarhed - jeg forstår nu at en helhedsskole ikke kan gennemføres uden flere lærertimer - men jeg er stadig ikke helt overbevist om, hvem der er "skurken" her. Er det A.B.C (FEDE initialer for en lærerforeningsformand!) der med vilje kører forhandlingerne i sænk, eller er det KL der bare er helt urokkelige denne gang? Hvem taler sandt og hvem lyver? Jeg kan for min gud ikke gennemskue farcen - og det irriterer mig. Det kommer til at minde lidt for meget om konflikten mellem Israel og Palæstina - hvem har EGENTLIG ret? Jeg kan sgu ikke regne den ud.

    Jeg håber bare ikke at det ender med den skide lockout, for så skal jeg til at hjemmeundervise - men det er måske egentlig slet ikke så dårligt, alternativet taget i betragtning?!

    Jeg har valgt side for længst - jeg hepper på lærerne. Jeg er bare ikke helt sikker på at jeg hepper på jeres leder, for der er et eller andet råddent over ham, og jeg kan simpelthen ikke gennemskue ham... Jeg håber, han tænker på elever og lærere før hans egen stolthed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mener de forhandlinger er kørt i sænk udelukkende fordi helhedsskolen skal finansieres via lærernes arbejdstid. Det SKAL en fagforeningsformand problematisere, og dét er der ikke noget beregnende og odiøst i. KL er her regeringens forlængede arm, den danske model er skudt i sænk og lockouten har været prædestineret fremfor realitetsforhandlinger. Ja, sådan ser det ud med mine øjne, og jeg er rystet i min grundvold over dén måde politikere, som jeg ellers har stor respekt for, peger fingre af lærerne her. Jeg tror ikke der sidder en eneste ramt lærer som ikke først og fremmest har elevernes og skolens bedste interesse for øje. De børn der blir påvirket er også mine børn, og det gør mig så ked af det at de er taget som gidsler her og at ethvert argument jeg som mor kan fremføre kan skydes ned fordi jeg også er lærer. Og jeg siger vel at mærke ikke at helhedsskolen nødvendigvis et en dårlig idé. Det ser bare ud til at den skal realiseres uden tilførsel af ekstra tid - og DÉT er faneme em rigtig skidt idé! Kh og tak fordi du læste og tænkte med - Lisbeth

      Slet
    2. Jeg er jo nok en naiv forælder- fra en helt anden branche(også med arbejde udenfor 8-16) men de timer som vi idag betaler for fra kl.7-8 og 13/14-17 i SFO'erne må vel indgå i heldagsskolens pulje ?

      Slet
    3. Hej Ellen Kathrine. Ja det er et aspekt af debatten som er meget svært at blive klog på. Hvis sfo- og klubpersonale skal indgå i skolearbejdet på en ny måde er der da al mulig grund til at begynde at taler om hvordan, uden at mudre det sammen med overenskomstforhandlinger. Jeg kan faktisk ikke forstå at BUPL ikke har været på banen for at stille nogle gode spørgsmål her... Men det kommer vel når reformen er på plads. Deres arbejdstid er der jo indtil videre heller ikke nogen der har talt om at normalisere... Kh Lisbeth

      Slet
  2. Godt skrevet Lisbeth
    VH Peter

    SvarSlet
  3. Super skrevet!
    Hilsen en af de mange ledige lærere!

    SvarSlet
  4. Kære Lisbeth.
    Tak for et relevant indlæg og endelig en beretning fra en lærers virkelighed! Jeg har i dag siddet - som den næsten eneste - i frokoststuen på min arbejdsplads og forsvaret lærerne. Jeg er faktisk noget rystet over, at så mange synes, lærerne ikke laver noget (!). Og synes, det er helt i orden, at synes det....
    Jeg kender en del lærere, der er gået ned med (seriøs) stress pga. elevplaner, møder, undervisningsplaner, rapporter, møder, kommunikation med forældre - alt det, du nævner PLUS at blive mødt med forældres og samfundets holdning til, at være doven. Ikke noget jeg ville bytte med! Jeg har faktisk også en veninde, hvis mand er ret nyuddannet lærer, som er vildt skuffet over, at de der "skemafri" dage ikke betyder "far er hjemme hele dagen og henter børn tidligt", men nærmere betyder "far har tre møder, og sidder med referater, beslutningsprocesser, nye initiativer, planer og projekter, der skal sættes i værk. Helst i går".
    Godt du sætter en stemme på, og jeg hepper også på jer. Jeg er selv offentlig ansat, og ingen tvivl om, at fx regionerne skeler MEGET til hvordan der "moderniseres" (smart, værdiladet ord...) indenfor jeres fag, hvad angår arbejdstid - derfor har sundhedskartellet også udsat godkendelsen af de nye OK-aftaler, indtil jeres organisationer er i reelle forhandlinger. Pøj pøj. Kram hulemor

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for input, hulemor. Jeg bliver igen og igen rystet over den negative omtale vi lærere er udsat for og med hvilken selvfølgelighed den ytres. Og når vi som fagpersonale ikke kan sige noget om vores job uden at blive beskyldt for mytomani af toneangivende politikere, så får jeg ærlig talt lyst til at sætte mig i en krig og tude af arrigskab og retfærdig harme! Tak fordi du tør tale Roma midt imod når du møder negativ omtale af os lærere. Mange hyler bare med de ulve de er iblandt. Og hvor blir det da spændene at se hvilke dønninger der kommer til at gå gennem hele vores samfund i kølvandet på den her reform. Kram fra Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Hvor har du dog ret!Håber dit indlæg bliver læst vidt og bredt af så mange som muligt. Jeg opgav selv folkeskolen for flere år siden af nøjagtig de årsager du her nævner, det er altså et meget krævende job, også uden de kommende forringelser. Hatten af for de lærere der stadig er der for alle vores unger!!
    De venligste hilsner
    Henriette (som stadig er i en beslægtet branche og er lock out truet)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja i folkeskolen skal man være lidt masochist for at ville blive :-) håber du har det godt! kram fra Lisbeth

      Slet