fredag den 4. januar 2013

LykkelighedsKulisser...

Jeg elsker at kigge ind af folks vinduer. Jep, jeg er en lille lurer ;-) Jeg er så nysgerrig efter at se hvordan folk bor og indretter sig. Jeg ser efter lighedstegn med mit eget liv: har de også gamle, skrammede, hjemmemalede møbler - retro-vattæpper - porcelæn i glade, blandede farver - børne-rod og bøger der vælter rundt i birketræsbogkasserne?. Eller er det strømlinede designermøbler, mågestel, egetræ-med-blyindfattede-ruder, 3-2-1-i-læder, neon-plastik, brølende kronhjort, væg-til-væg-med-Poul-Pava-"kunst" eller noget helt andet lidt fremmedartet der præger deres valg af hjemlighedsskabende elementer?
Og for søren da hvor har jeg mange fordomme om dét der er anderledes end mit eget. Inden vi selv flyttede til provinsen, morede det mig hver gang vi var på besøg hos svigerfamilien her i Grenå, at alle pæne damer tilsyneladende indrettede deres vinduer til gaden med 2-af-hver-i-hvid. To hvide lysestager, symmetrisk sat op og gerne med en lille hvid silkebåndssløjfe om dét pyntelys der garntrisser aldrig sku tændes. To hvide krukker med noget grøn plante - levende eller plastik - i. Eller min favorit: to hvide figurer af nøgne, men tækkelige, damer eller lignende... Jeg synes det var det værste tegn på småborgerlig konformitet, det dér hvide touch overalt hvor man gik. Det syns jeg forøvrigt stadig - men jeg er bare blevet klar over, at mine egne stilmæssige valg jo blot er udtryk for en anden form for konformitet. Jeg er jo en del af "Her syr vi selv vores børnetøj efter EG-mønster og bager vores rugbrød med økologisk Aurion mel, ser Bonderøven og River Cottage og læser bøger om selvforsyning og overvejer Steinerskole til vores børn fordi folkeskolen - hvor vi i øvrigt selv arbejder og som vi hylder af hele vores Enhedsliste-hjerte - er blevet for blodfattig og udpint"-segmentet. Og når jeg kigger ind af folks vinduer og ser det liv der leves, tolket gennem de indretningsmæssige valg folk træffer, så er det i virkeligheden fordi jeg laver mine egne små historier om hvor lykken er og hvilke vækstbetingelser den skal ha. Jeg ser efter LykkelighedsKulisser: bor lykken lige her, hvor der står en hjemmemalet slagbænk med hjemmesyede puder i? Eller bor den her, hvor bogreolen er fuld af spændende bøger om selvudvikling, spiritualitet, strik-din-egen-baby-fra-top-til-tå-i-hjemmefarvet-garn og henkog din egen hjemmedyrkede tomat på 1000 måder? Eller her, hvor SMEG-køleskabet bugner af hjemmesylt og surdej?
Jeg er sikker på, at hvis du kiggede ind hos mig ville du også kunne se tegn på det rigtige, lykkelige liv i min kulisse. Her er Bonderøven-hygge for alle pengene, inkl. høns der selv lægger æg! Men nogen gange - tit, faktisk - er kulissen bare fyldt med så meget andet: Sygdom, angst (for livet, lisså meget som for døden, faktisk), skænderier, umulige trætte børn, voksne der hænger for meget i deres telefon mens børnene er hjemme, hængepatter & hæmorider, surhed og midtlivskriser, arbejdsstress, alt-for-lidt-sex-fordi-vi-er-trætte-og-faktisk-heller-ikke-gider, junkfood og laskemaver...
Når jeg læser med på en masse smukke blogs er det fuldstændig lissom når jeg glor ind af folks vinduer. Det er tit de lækre billeder der lokker mig til at læse. Lige dén skønne buket tulipaner i dén lækre retrokande-fundet-for-en-slik-på-et-lille-lokalt-loppemarked-jeg-siger-ikke-hvor, lige dén hjemmesyede lækker-kjole til lillepigen og lige dét skønt anrettede Wiinblad-fad-med-hjemmelavede-raw-trøfler... HER må de være mega-meget-lykkelige! Og nogen gange blir jeg bare så træt af mig selv og min egen jagt på den pæne overflade, for i virkeligheden vil jeg meget hellere høre om alle sprækkerne, om det svære liv der gir os så mange rige erfaringer til gengæld for lidelsen og frygten, om parforholdets prøvelser og udfordringer, om de bløde deller i stedet for vaskebrættet og om angst i stedet for her-går-det-fint-vi-klager-ikke... 
Jeg ved godt, at i en hurtig, visuel verden skal der billeder på til at trække os til - og at Blogland handler om feedback, læsere og interaktion. Jeg ved godt at min blog er billedfattig for tiden, og det er ikke fordi jeg ikke sagtens ku præstere fotos af mit juletræ med hjemmesyede kugler, min nye kaffekop fra loppemarkedet og den seneste lækre kogebog jeg fik i julen. Men helt ærligt: det er jo, hver gang jeg smider sådan et billede på, en lille løgn om hvordan min verden er den perfekte - om hvordan mit liv er godt og lykkeligt. Og jeg vil faktisk bare hellere skrive - og læse - om alt det grimme lige nu. Ikke fordi det smukke ikke skal ha plads - i mit liv har det plads hver eneste dag, sammen med alt det svære - men fordi hver gang jeg smider et smukt, evt. lettere retoucheret, billede på min blog, er jeg bange for at du, min læser, skal forveksle det med, at lige her i min stue er Den Rigtige Lykke og Det Gode Liv uden sprækker eller skrammer i lakken. Men mit liv, min blog og mit hjem skal altså ikke være en af de LykkelighedsKulisser jeg selv går rundt og snuser efter på gaden.    

26 kommentarer:

  1. Lisbeth... Jeg tror jeg elsker dig! ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Kirsten - jeg tror da osse jeg elsker dig :-D Har du fået afklaret din blog-fremtid? Håber meget du blogger videre på din helt særlige måde - vil nødig undvære dig herinde - du er sådan en dejlig modvægt til al spelten vi vælter os rundt i ;-) Kh Lisbeth

      Slet
    2. Lisbeth, tak for et godt indlæg. Tak for ærlighed. Netop derfor jeg også håber på at se mere til Kirsten. Ærlighed og modvægt. :-*

      Slet
  2. Kære Lisbeth, du har det jo bare ligesom mange af os andre, tror jeg. Jeg elsker også at bo på en bestemt måde, med de ting der gør mig glad at kigge på (og jeg ryster også på hovedet af indretninger der minder mig om en svunden tid). Og jeg nyder at kigge med hos andre med fine indretninger og pæne ting, især hjemmelavede ting :) MEN jeg ved jo også godt, ligesom dig, at livet mest handler om meget andet, og det er alt det andet jeg bruger det meste af min tid på, og det er også det der gør livet godt, svært, vidunderligt og gør at jeg lever. Derfor er dine blogindlæg, som handler om dit liv og dine tanker og følelser, og hvor du tør dele, nogle af de blogindlæg der gør allermest indtryk på mig. Og selvom du skulle få lyst til at lægge et billede på fra dit hjem, vil dine ord altid fylde allermest, og være dem jeg husker. knus fra Helle (som overhovedet ikke kender dig, men alligevel føler at jeg gør det her fra din blog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Helle - og jeg vil meget hellere huskes for mine ord end for mit pæne hjem ;-) Kh Lisbeth

      Slet
  3. Interessant indlæg....jeg forstår godt hvad du mener, men nu er det jo heldigvis ikke altid en lykkelighedskulisse - her er vi rent faktisk lykkelige:-) Men vi er så til gengæld lykkelige MED bløde deller på maven efter to graviditeter og ingen træning, lykkelige med to gamle sofaer købt i Daells bolighus i 2000 ( - de har endda været på bloggen;-)ja, jeg ville gerne have et eller andet lækkert design, men vi har børn og jeg gider ikke at skulle bekymre mig om at stå klar med en flaske danskvand, hvis de spilder i sofaen). Vi er lykkelige uden dyr kunst på væggen og elsker i stedet at se på Emils hjemmelavede produktioner, billeder af vores fantastiske unger. Jeg synes mit liv er lykkeligt og det synes jeg vores hjem afspejler MED havregrødsrester i vasken og legetøj udover det meste af gulvet indtil børnene er lagt i seng:-) Jeg behøver ikke smukke billeder for at synes om en blog - det personlige tiltrækker mig langt mere end et billede af et dyrt tæppe "tilfældigt" smidt på en designsofa...så fortsæt du endelig med at skrive - det er jo dig og dér hvor du er nu. God weekend.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christina. Jeg angriber slet ikke den ægte lykke, kun iscenesættelsen. Og her er vi skam osse lykkelige midt i kræften, men ikke kun lykkelige. Og jeg synes vores tid har en tendens til glorificering og lykkerytteri som kan blive kvælende og som jeg virkelig mener vi bør sætte spot på - ikke mindst for vores børns skyld så de ikke vokser op med en forventning om det gnidningsfrie liv. Tak fordi du tænker med og inspirerer. Kh Lisbeth

      Slet
  4. Du er dejlig :)
    Jeg har det bedst med 2 typer af blogs -
    1) de blogs, der kravler under huden på mig med deres ærlighed, skævhed, finurlighed, ægthed. Hvor der skrives om livet, som det leves, og ikke et glansbillede. Sorg, glæde, kærlighed, smerte, ondskab, vildskab, hverdagsliv og hverdagslykke.
    2) de blogs, der inspirerer mig kreativt. Og her mener jeg gennem gode ideer, DIY's, linklove og fremvisning af egne produktioner. Jeg kan godt lige billeder, der viser det det skal, men bliver hverken inspireret eller falder i svime over de smukt arrangerede billeder, der kunne være med i et blad.

    Men det er bare mig - det fede ved blogland er, at man kan vælge til og fra :)

    Godt nytår - jeg håber, at 2013 bliver dit år.
    KH. Pialouise

    SvarSlet
    Svar
    1. I hear you, sister - det er også det jeg går efter når jeg læser blogs... Og nu fandt jeg så lige din nye blog; nogengange overser jeg når nogle af alle de blogs jeg læser fast flytter adresse - så dobbelt tak fordi du lige kommenterede! KH Lisbeth

      Slet
  5. Dig vil jeg følge :)......og jeg vil bruge dagen på sofaen med kørende mave og det hele på at læse tilbage på din blog

    SvarSlet
  6. Jeg kigger også ind af vinduer... og jeg har den frækhed, når jeg kommer første gang i et hjem, at kigge i folks medicinskab :( med racermave, og et inderligt håb om at lågerne ikke knirker når jeg åbner. Jeg gør det måske, for at se, om folk virkelig er så perfekte, som de giver udtryk for. Aner det ikke, men... griner - Alle vil gerne fremstå perfekte - på deres egen måde. Medicinskabet er ofte "ærligt" ;) Sådan er det. Alle kan vi lide forskellige ting og sager, alle har vi en forestilling om, hvordan livet skal være, hvad man gør og hvad man ikke gør. Nogle lever skodliv, andre lever lykkeligt, indtil et eller andet skvatter ned over hovedet på dem, og enten retter ting op, eller smadrer tilværelsen - i nuet. Uanset hvad, så kommer alle i situationer, hvor livet bliver sat i perspektiv, og de fleste, forhåbentlig finder ud af, hvad livet handler om - for dem. Lidt sort/hvidt. Det blev vist en værre smørre... må tænke - nok i flere dage over dette indlæg, som er det bedste jeg har læst længe.

    Jeg håber 2013 bliver et godt år for dig og din familie.
    Krammer

    SvarSlet
  7. Så længe du skriver, som du gør (med eller uden billeder), tror jeg ikke, at der er en eneste af dine læsere, der er i tvivl om, at dit liv ikke er lutter lagkage og julekugler. Men du rammer en nerve; jeg æælsker også at glo ind gennem folks vinduer, og ind i haver, indkørsler og carporte. Men bliver det for iscenesat, så taber jeg interessen. Som på facebook, hvor jeg stod af, fordi jeg ikke følte mig særlig beriget af status-opdateringer om halve marathon-løb og 1000 nybagte pizzasnegle. Og det samme med blogge; ærlige, skæve og ægte blogs (som din) nyder jeg. De opstillede 'bo bedre blogge' nix. Heldigvis er der jo blogge nok til alle, så det er bare at vælge til eller fra. Og glo ind til folk bliver jeg ved med ;-)

    SvarSlet
  8. Super tankevækkende indlæg! Jeg har det princip, at jeg ALDRIG kigger ind ad folks vinduer - den ene gang jeg gjorde det, var der en stor - jeg mener MEGA stor rotte, der kiggede tilbage på mig! Den sad i vindueskarmen og hyggede sig med at kigge ud på folk, der gik forbi (og nej, den var ikke tam, for huset stod tomt). Jeg tror, at behovet for at virke lykkelige har noget med andres generelle fordømmelse at gøre. Når man selv har valgt en livsstil, så bliver den, det eneste saliggørende og mange har desværre en tendens til derefter at (for)dømme andre, som har valgt noget andet. Man har travlt med at kigge efter "dårlig smag", "dårlige" forældre osv. Man er ikke automatisk et lykkeligt menneske, fordi man ser Bonderøven eller fordi man sætter et lækkert billede af en vase på sin blog, men man stræber formodenlig efter at blive det - og det er vel det, vi alle gør (med eller uden surdej i køleskabet). Jeg kan godt li' at se flotte billeder på div. blogs - som inspiration - men jeg har da aldrig et sekund tænkt, at et billede af en lækker kogebog skulle vise personens grad af lykke - hvis den gjorde, ville den pågældende godt nok være et fattigt menneske - mener jeg.
    Godt nytår til dig og dine
    Kh Karen

    SvarSlet
  9. Hej Lisbeth :-)

    Det er dælme længe siden! Og så læser jeg, at du det sidste lange stykke tid, har kæmpet imod cancer. Det er så fattigt og underlig tomt at skrive "Det gør mig ondt" - men det gør det faktisk!
    Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad du og din familie kæmper med. Og det er jeg faktisk glad for.....hvis jeg kunne, havde jeg selv været der.

    Mht. glorificering, selv-iscenesættelse og lykke-kulisser, så synes jeg ikke, at det er noget nyt, omend måden at gøre det på, har forandret sig. Nu smider vi det nemlig på vores blog eller Facebook, så ALLE kan se hvor overskudsagtige vi er. Vi "candyflosser".

    Men min mor gjorde det også, da jeg var lílle/skolebarn. Hun sørgede for, lige at have lidt pænere tøj på og bruge lidt ekstra tid på make-uppen, når der var forældremøde. Hev pelsen frem af skabet.

    Hun var ekstra grundig med rengøringen, når der kom gæster, og de fine glas blev fundet frem. (Dem vi aldrig måtte bruge til hverdag, du ved)
    Der blev lavet hjemmebagte boller, selvom hun aldrig bagte ellers. Og i vindueskarmen mod gaden, stod en flot blomst....de andre lå der bøger, nøgler osv i ;-)
    (Hvs der altså ikke kom gæster)

    Så jeg tror, at det altid har været sådan. Men det er virkelig eskaleret med tiden!

    Ud over at det sender vores børn nogle helt forkerte værdisignaler, så medfører det også - tror jeg - en mistillid. For vi véd jo godt, at det vi sér, ikke altid stemmer overens med virkeligheden.

    Og alligevel gør jeg det selv ^^
    Jeg undgår behændigt rodet, når jeg tager billeder af mit hjem. Ligger kun billeder ud af mig selv, som er godkendt af mine kristiske øjne - for ingen skal se mig med morgenhår ;-)
    Så er der andre punkter, hvor jeg er meget ærlig, og til tider udleverer mine grimme sider.

    Og det synes jeg faktisk, at vi er mange som er gode til. Jeg har aldrig oplevet din blog som værende uærlig - eller med Dronningens ord: "Et udstillingsvindue". Så læg du bare de candyflossede billeder ud...jeg véd du indeholder så meget mere <3

    Knus herfra....jeg håber sgu, at du får et noget nemmere år denne gang! <3

    SvarSlet
  10. Skøn læsning. Jeg kommer stensikkert igen.
    Hav det rart!

    SvarSlet
  11. Æisj, hvorfor kan jeg nu pludselig ikke få lov at skrive kommentarer til jer hver især?!? Nå, det er der sikkert nogle teknik-kyndige der kan svare på - ingenting sker i hvert fald når jeg trykker på "svar". Og det jeg bare ville var at takke jer hver især fordi I tager jer tid til at tænke med og svare - og tak til de nye som har kigget forbi og har besluttet sig for at blive siddende lidt endnu i min grå, børnevenlige, tilkrummede flydesofa med de mange farvede vattæpper :-) MHT at kigge i medicin-skabe, Ann, så var den ny for mig - jeg kigger bare i folks toiletskabe sådan generelt :-) Og det er vældigt oplysende at se hvad dér gemmer sig... KH Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Slettede mit svar pga. fejl i stavning *G*

      Jeg er så en snedig rad, for jeg véd at folk glor i medicin/toiletskabene....så jeg har ikke andet i dem, end hvad jeg ønsker folk skal se ;-)
      (Altså de dyre parfumer osv....nej, gas)

      Slet
  12. Hahahaha... jeg er klar over jeg ikke er ene ;)

    Kram
    schousnigel.se

    SvarSlet
  13. Ja, jeg er også én af dem der bliver hængende ;O) Jeg skrive selv på min blog om min hverdag, og om hvordan det er at kigge PÅ. Sygdom har gjort, at jeg er kommet helt ned i tempo og nu reflekterer meget mere over tingene. Man får pludselig øje på de små detaljer og ved at skrive om det, så behøver man ikke bære det hele alene, og man finder også ind til kernen af, hvad der virkelig er vigtigt. Kh Helle ;O)

    SvarSlet
  14. Jeg kan sagtens følge dig...beundrer at du deler så meget ud af dig selv : )
    Specielt med ord!! Det er jeg bare ikke så god til, men hurra fordi vi ikke er ens!
    Jeg kan rigtig godt li' 'at være her' også selvom der er anderledes 'hos mig' og vi to nok vil blive husket for noget forskelligt ; ) Det vigtige er ikke hvordan vi lige er, men at vi har det godt med det, ikk'?
    : )

    SvarSlet
  15. Hej Lisbeth. Har været hér et par gange på det seneste og læste også dit indlæg igår og skulle lige "tænke lidt" :-) Jeg har flere gange haft overvejelser i fm. min egen blog og igen efter Dronningens nytårstale tænkte jeg ... pynter jeg? Skjuler jeg? Eller handler det (for mig...)om dét jeg vil prøve at forklare.....

    Jeg har de sidste 8 år lidt af kroniske smerter. En tilstand som kan være rigtig svær at forklare, men som kort sagt handler om at jeg har nogle "faste smerter" og derudover "overreagerer" min krop på selv helt små stimuli. Dvs. dage, hvor selv dét at rede mit hår er frygtelig pinefuldt. Kræfterne er rigtig små og overskuddet ligeså. Jeg har gode (eller bedre perioder) og jeg har rigtig slemme perioder.... Ovenstående handler ikke om at fiske efter sympati men for at forstå mine tanker i ft. bloggen :-)

    Jeg besluttede fra starten (har kun blogget et halv års tid) at bloggen skulle være smertefri!! Mit "fristed" hvor det handler om alt muligt andet end smerter... hvor jeg kan få en "pause" og fokusere på alle de gode store og små ting der er i min hverdag. Hvor jeg kan dele mine billeder og andet krea - måske endda inpirere!? Og jo... jeg HAR tænkt at det måske OGSÅ kunne inspirere andre i samme situation som mig - for jeg synes jo jeg HAR et godt liv, og forsøger at få mest muligt ud af de vilkår og kort JEG har fået på hånden. Men foreløbig har jeg brug for det uden. IKKE fordi det skal være et udstillingsvindue, men fordi jeg er så meget andet end mine smerter - og ofte kan jeg ikke undslippe. Det kan jeg på bloggen.

    Og så kan det også være et vidnesbyrd til mig selv; At jeg jo faktisk får lavet billeder og andet (på de dage, hvor jeg måske er liiiige ved at blive grebet af selvmedlidenhed og aldrig synes jeg får lavet noget/oplever noget/ér noget)

    Så Lisbeth... hos mig er det IKKE et udstillingsvindue, men et frirum. Der, hvor jeg henter energi :-) :-) Det gør mig rigtig glad når "nogen" kommenterer; Hvis nogen synes jeg laver noget fedt er det selvfølgelig altid rart men jeg vil bestemt også gerne have konstruktiv krtik af mine ting. Og sidst men ikke mindst er det fantastisk når der opstår en dialog. En RET lang kommentar, men du satte tanker igang - skubbede til ting som allerede rumsterede og det krævede ordenligt svar.

    Og med hensyn til at knock out'e brystkræften; det er der jo kun EN løsning på!!! SELVFØLGELIG skal du det :-) :-)

    SvarSlet
  16. hejsa - og puha sikke en masse kommentarer hva´?
    Jeg har lige netop fundet dig - og jeg skal da lige love for du har ordet i din magt og du fanger.... dejligt med ærlig, hverdagsagtige oplevelser og ord - for sådan har vi det vel egentlig alle, vi drømmer og forestiller os.... jeg er ikke til færdigpakket indretning eller liv - slet ikke. om man er syg, arbejdsløs eller andet, så er jeg sikker på at der findes lykke til os alle - bare lidt - måske i små portioner, vi må bare ikke overse det. Så dejlige du - skriv løs!
    knus
    margrethegori.blogspot.com

    SvarSlet
  17. Befriende indlæg, som giver stof til eftertanke!
    INGEN er perfekte......
    Jeg har længe læst med på din blog, og trænger ikke billeder - din ærlighed og dine ord er nok!
    Bare rigtig god bedring, og et rigtig godt Nytår.
    Kh Joan

    SvarSlet
  18. Min blog handler sgutte om at udstille noget lykkelig-perfektheds-blærethed. Tværtimod så bruger jeg den bare til at komme af med nogle tanker. Naturligvis gerne med en sjov vinkel, for så bliver det ganske enkelt sjovere at skrive. Jeg hylder - som du - de skæve vinkler, en sjat ærlighed og gerne nogle spørgsmålstegn sat ved egen opfattelse af hvordan ting hænger sammen. Kh Dorte

    SvarSlet
  19. Kom tilfældigt forbi din blog - men skal helt klart kigge nærmere, for det var da et rammende dejligt indlæg!

    SvarSlet