For et års tid siden var jeg på et kursus om ungdomskultur - og hvordan vi som voksne (særligt undervisere) ku være med/modspillere i den.
Spændende kursus - og særligt et af oplæggene satte dybe spor og popper op i min bevidsthed i disse dage. Genereret af en blogland-debat omkring etik/kopiering/spind/snyd og meget andet - du har sikkert selv fulgt den hist og pist...
Oplægget blev holdt af Jeppe Bundsgaard - klog mand med mange fine titler (men det var nu ikke det vigtige). Oplægget bar overskriften ovenfor og handlede om den kommunikation der foregår i cyberspace - og de nye kommunikative spilleregler der sættes dér (eller snarere i mange tilfælde IKKE sættes). Bundsgaard problematiserede bl.a. det fravær af etik der kan opstå, når man ikke står ansigt til ansigt med den man siger noget til/om. Tonen blir en anden - ordene skarpere - mere gennemtænkte - mere velturnerede... Og man kan "heldigvis" ikke se modtagerens reaktion, da man jo netop i kommunikationen er faceless... Man ser ikke alle de små tegn på sårede følelser, angst, tristesse, som vi ellers altid kan aflæse i den kommunikation der foregår face-to-face. Han viste flere skræmmende eksempler på kommunikation der skred helt af sporet, mennesker der kaldte hinanden det værste og truede med bål, brand, tæsk og lign. i diverse elektroniske kommunikations-fora. Ikke kun unge mennesker, nej-nej... Osse voksne, der BURDE vide bedre.
Hvad sker der egentlig med os som mennesker, når vi kommunikerer ansigtsløst? Vi mister vores følsomhed. Vores naturlige fokusering på modtagerens reaktion. Vi får ikke "instant feedback" på vores ord, og kan derfor ikke nå at regulere den efterfølgende sætning efter modtagerens reaktion. Vi blir lidt koldere, skarpere - og måske osse mere manipulerende. Særligt hvis det medie vi kommunikerer i kommer ud til en (mere eller mindre) bred offentlighed.
På mit arbejde fløj der fornylig nogle uheldige, sårende mails rundt. Med et indhold som givet ville ha lydt ganske anderledes, hvis det var blevet fremsat i øjenhøjde og med alle involverede parter samlet. Det havde langtrækkende, ødelæggende effekter i vores samarbejde - effekter vi stadig prøver at rette op på i mit team. Vi mistede vores følsomme uskyld lidt - og den slags kommer ikke bare lige tilbage.
Jeg holder ikke med nogen i blogland-debatten der ruller - og jeg er ikke ude med riven efter nogen overhovedet, dertil er sagen mig uvedkommende; jeg er ikke involveret og regner heller ikke med at blive det. Jeg forstår så inderligt at der er rimelige, menneskelige følelser bag de indlæg der har været postet og jeg kan osse høre at sagen er blevet tacklet andre steder end her. Men jeg tænker over, hvorfor det så osse var nødvendigt at lufte den her i det ellers fredelige, idylliske Bloglandia?
Tak for et sagligt upartisk indlæg.
SvarSletKære Kolorista...
SvarSletjeg elsker at du blander dig, og hudlæst ærligt skriver hvad du mener og ikke klapper nogen på skuldrene... I forhold til hvorfor det har været nødvendigt at poste i den her sag, har jeg et helt klart bud.. for mit eget vedkomemnde stiftede jeg bekendtskabet for omkring 4 år siden, så det er længe hvor jeg IKKE har sagt noget i nogen forums, bortset fra via mail, og jeg har virkeligt skrevet sobre mails, og tilnærmet mig på en måde som jeg kan være bekendt. Jeg har aldrig mødt denne vedkommende i virkeligheden, har slet ikke haft lyst, men de som nok har skrevet de skarpeste indlæg er netop de som HAR mødt hende i virkeligheden.. de som troede de var hendes ven, men pludseligt var viklet ind.. og jeg tror derfor at der pludseligt har været flere og andre til i spil end for mig.. man kan sige at i de tilfælde gælder det altså ikke det med at man udelukkende er virtuelle venner.. jeg forstår hvad du siger og jeg forsøger virkeligt at navigere sobert.. grunden til at lige netop denne sag er blevet offentlig hænger sammen med at rigtigt mange har sagt fra i det private i forvejen, men det har ikke virket og man har så kunnet følge hvordan der bliver ved at sætte sig spor.. jeg har efter mit indlæg fået flere mails fra folk der har været face to face og som vil fortælle mig at de kan genkende historien og de er kede af hvis de også har sendt kolde vinde i min retning.. og JEG håber at alle ser at det usynlige game nogle gerne vil spille bare ikke er iorden.. for man spiller jo netop med menneskelige følelser som du siger.. jeg håber det er absolut sidste gang nogensinde jeg får brug får at skrive som jeg gjorde...
Tak for kommentarerne, begge to. Jeg tror godt jeg forstår hvad der er på spil, Bare Wunderbar - og det er en frygtelig svær situation. Jeg stiller mig ikke til dommer over dig eller andre, det håber jeg meget du kan forstå, for det har jeg slet ikke interesse i. Og glæder mig til du får overskud til et af dine dejlige kreative indlæg ;-) KH Lisbeth
SvarSletSøde Lisbeth hvor lyder det til at være et givende og øjenåbende foredrag. Jeg har arbejdet hos Arto som pædagogisk ansvarlig i et par år og jeg siger dig, at jeg har set rigeligt. Det er skræmmende, at børn og ja det var BØRN på 10 år arrangerer slåskampe, fordi de er kommet op at skændes online. Det tager de med irl og pludselig er det skrevne ord meget sværere at håndtere væk fra skærmen, fordi det får en konsekvens irl.
SvarSletMht. betydningen herinde, kan jeg kun være enig med dig. Heldigvis ved jeg, at nogle af parterne ikke har skrevet mere her, end der er sagt eller skrevet i private mails. Og netop dér er forskellen for mig.
KH
Anne