tirsdag den 29. juni 2010

CYB


Her har jeg drukket morgenkaffe. Mens ungerne vågnede til sommer summarum og manden tog afsted på job. Count Your Blessings! God dag, derude!

onsdag den 23. juni 2010

I heart!!!


A picture speaks a thousand words... Men jeg vil alligevel lige tilføje: Tak, Kristine - for min smukke, smukke Uno Organic - den passer perfekt på min fede finger, og kommer ALDRIG af igen!!!

søndag den 20. juni 2010

Solskin helt ind i hjertet!


I min havestue står de hyggelig rester fra en fødselsdagsmiddag for manden i fredags. Vi fejrede ham sammen m. hans forældre og gode naboer - og det var med grill-mad og gode politiske diskussioner - så fedt at debatere med mennesker der brænder, osse selvom vi bestemt ikke var - eller nogensinde blir - enige! Blomsterne er fra haven og vasen er en gammel en fra Tiger - jeg blir altid i så godt humør når den kommer frem. De fine grønne vækster er vist lammeører, staude-lathyrus og violfrøstjerne - og de giver bare de fineste buketter, osse uden farver til at bryde det grønne-i-grønne. Det har været en skøn, skøn weekend med masser af oplevelser og jeg har nydt den i fulde drag og har været sammen med dejlige, dejlige mennesker (men osse 2 dage væk fra mand og børn - så dejligt nu at være tilbage i Grenå igen). Min tidligere kollega skal giftes på lørdag og derfor var der arrangeret polterabend for hende i lørdags. Og da jeg ikke kan være med til brylluppet ville jeg rigtig gerne prioritere at være med til polterabend - selvom det tager en krig at rejse fra Grenå til København i tog i disse spor-arbejdstider (sig mig, hvornår kører DSB egentlig planmæssigt??? Da jeg spurgte togføreren om jeg kunne nå det næste tog, når nu vi var forsinkede, svarede han - humoristisk, naturligvis, at han ikke brød sig om at høre det ord i sit tog - det hedder "hvis vi ankommer senere". A´ hva´ for en fisk??? Er jeg bare en VIRKELIG dårlig dansklærer, eller er der tale om et noget nærtbeslægtet synonym her??? En positiv omskrivning eller hvad??? Jeg har tit moret mig over deres slogan Tog til Tiden - DET passer I HVERT FALD ikke!!!... en af mine vittige kolleger har foreslået at det burde hedde enten Tog (så har man ikke lovet for meget) eller Tog til Tider (så har man lissom heller ikke lovet mere end man kan holde).
Det var fantastisk at være med hende den skønne eks-kollega på polterabend, og det var en dag i hendes ånd med dejlige aktiviteter (Zumba og hypnose), lækker mad (take-out fra Taco Shop og hjemmelavet tiramisu - ammenam!) og afslappet stemning, der osse efterlod plads til en landskamp (hun og en del af veninderne er heldigvis fodbold-piger - jeg ville da nødig ha undværet de 1½ time i neglebidende affekt!!!) - Det var så dejligt at fejre hende og ha en hel hyggelig dag sammen med en masse skønne kvinder. Jeg har jo lært hende at kende som en utrolig dejlig, dygtig og super-professionel kollega - og vi har udviklet et skønt venskab ved siden af, og bl.a. været en del sammen da vi havde barsel samtidig. Men det er jo altid berigende at opleve nye sider af mennesker man kender, og til sådan en pige-dag kommer der jo skønne, fede, nye historier frem - så jeg har grinet en masse og også fældet en lille tåre i løbet af dagen...
Om natten overnattede jeg hos en anden dejlig veninde, som jeg har kendt i snart 20 år - jeg ser hende for sjældent, men når vi ser hinanden er vi stadig unge i hjertet og snakker som var det i går vi sidst sås. Det blev til hyggelig morgenmad og en gåtur på Sluseholmen inden jeg satte mig i toget igen for at køre mod Jylland.
På togturen har jeg haft den største læseoplevelse længe (måske fordi jeg som regel ikke læser andet end Boligliv, reklamer, faglit. og lokalaviser :-)) Anne B. Ragdes Berlinerpoplerne. FANTASTISK bog - jeg må i boghandlen i dag efter de to næste bind i trilogien om brødrene på Neshov. Det er ikke tit jeg læser bøger hvor personerne bliver levende og nærværende for mig - personer jeg tænker over hvordan de mon lever videre... Sådan er det med denne, og jeg er taknemmelig for at jeg endelig fik den læst.
I dag står den på formiddagsløbetur, tøjvask og en tur omkring jobbet... nu er det tunge arbejdspres ved at lette og ferien lurer lige om hjørnet. Nyd solen derude! Hos mig skinner den i hjertet, osse selvom der sku gå en sky for!

onsdag den 16. juni 2010

7.36




De sidste par dage har jeg tænkt, at jeg ville hoppe med på "kl.12-trenden" her i blogland. Men jeg er jo ikke sådan én der kan huske at ta et billede hver dag kl. 12... Og de fleste dage kan det jo heller ikke rigtig la sig gøre p.g.a. arbejde eller lign. inferiøre aktiviteter. Så her er mine "kl. 7.36-stemningsbilleder" i stedet. Hurlumhejhuset er forladt af mand og børn... morgenmaden ryddet til side, men der er stadig oceaner af kaffe på kanden - vasketøjet og en hel klynge andre huslige opgaver venter, tålmodigt som altid - og det gør en hel bunke dansk-opgaver som jeg skal være censor på i morgen osse! Men det gør ikke noget - for dagen er helt ny. Og stadig lang og fuld af forventning. Og sol. Så haven jubler og strutter af liv - og på fredag nupper vi et par af kartoffelplanterne her og nyder den koncentrerede smag af sommer. HURRA! Nyd det, derude. Jeg tager i hvert fald uldsokkerne af og sommerkjole på i dag!

tirsdag den 15. juni 2010

just another day at the office...

... men i dag var det hjemmekontoret der lagde rum til et hyggeligt planlægningsmøde m. god kollega. Så er næste skoleår allerede på vej ind i tankerne - i dag læser jeg uddannelsesplaner på vores nye elever, samtidig med at jeg lige prøver at forberede mig på årets sidste censorat. Og i næste uge vinker vi farvel til årets kuld - håber vingerne bær´ ude i den store verden. Det er sådan et mærkeligt vadested vi lærere står i, lige for tiden: årets unge er ikke ude endnu, og vi er allerede ved at gøre os klar til de nye. Lidt ambivalent, for husker vi at sige ordentligt farvel? At give dem de sidste kram og øretæver med på vejen? At minde dem om at de selv vælger om de vil sige farvel - eller på gensyn - for hvis de vil, følger vi osse gerne med i deres liv fremover. Via SMS, Facebook eller lign. Jeg kan godt mærke at året er ved at være slut - energien er for kraftigt nedad-gående og lysten til ferie kraftigt stigende... Og samtidig glæder jeg mig allerede til næste år og de næste unge... Til nye kollegiale konstellationer og et nyt team. Det er en skøn tid - at afrunde og begynde på samme tid.

fredag den 11. juni 2010

man burde burde!!!

I dag burde jeg tømme denne:
Men i stedet gik jeg i gang med dette:
Jeg burde være herude:
I stedet er jeg her:
Jeg burde finde skruer og plugs og boremaskine frem og hænge dette op:
I stedet står det på 4. uge og læner sig op af et panel i stuen - af og til vælter det når en legesyg kat kommer forbi. Men ved I hvad? Der er sgu så meget man burde, men det er altså vigtigere at "lyste" end at "burde" - mener nu engang jeg! så jeg går lige ud og bager en plade boller, og når de er færdige sætter jeg mig i sofaen igen - med en latte og en damefilm!!! For nu har jeg arbejdet så meget de seneste uger, at jeg har fortjent en dag hvor jeg ikke bør en skid!

torsdag den 10. juni 2010

Freak!

Okay - nu hvor jeg er på vej ud af skabet i andre sammenhænge (f.eks. som løber og som vrante) - må jeg vel osse hellere indrømme, at jeg er lidt en freak. Og at jeg i dag blev afsløret i det, noget så eftertrykkeligt! Forklaring??? Okay, here goes: Jeg ÆÆÆÆÆÆlsker genbrug (det er ikke det, der er det freaky, nej,nej - det blir MEGET værre) og jeg støvsuger jævnligt de fem stedlige genbrugser for lækre ting og sager. Jeg er ikke kræsen - det kan både være tøj, sko, stof, køkkengrej, fine nipseting - you name it, I buy it! Men jeg er altså lidt sart - for jeg syns tit jeg er kommet hjem med et lækkert stykke tøj for senere, når det er vasket og klar til brug af mig - at opdage at det LUGTER. Uafhjælpeligt - som regel fra under armene på de skønne bluser/tunikaer/skjorter/trøjer. Adr!!! Det er jeg SÅ træt af - for så kan det jo ikke bruges alligevel. Så jeg har gjort det til en vane (her kommer det freaky) sådan lige at gennem-snuse tøjet under ærmerne inden jeg går til kassen og slipper de symbolske, godgørende slanter. Jeg plejer at gøre det sådan i al diskretion - men det lykkedes så ikke lige i dag. Der lister jeg, stille og (tror jeg) ubemærket rundt i biksen, og da jeg tror mig ganske alene og uset, sniffer jeg lige "lidt" (læs: intenst, koncentreret og med alle sanser vakt) til den skønne, turkise Cream-tunika jeg havde fået neglene i. Men rundt om hjørnet, mens jeg har næsen dybt begravet i stof og prøver at danne mig et fornuftigt indtryk af om den er værd at ofre 30 kr. på eller om den lugter for meget af gammel mormor, opdukker en anden kunde - tænk, jeg var så pinlig over mig selv, at jeg ikke engang magtede at se hende i øjnene - men bare hurtigt fjernede tøjet fra min næse. Hold kæft hvor må hun ha grinet hele vejen hjem, af mit "diskrete" forsøg på at lade som om jeg I HVERT FALD OVERHOVEDET IKKE var mærkelig nok til at gå og lugte til tøjet i genbrugsen...

jeg - en løber?!?


Jeg er midt i en identitetskrise: er jeg ved at udvikle mig til at blive løber? Jeg, der ALDRIG troede jeg sku løbe efter andet end lækre mænd og bussen i en snæver vending? Jeg, der har forsvoret at jeg nogensinde sku komme til at holde af at bevæge mig hurtigere end højst nødvendigt? Jeg - en couch potato af rang!
Men i dag - lige netop i dag - er der kommet noget nyt i spil - en transformation er på vej, og den er mere skræmmende end man måske lige sku tro...
I dag har jeg været ude på min 4-kilometer-rute (allerede dér stikker løberen sit lille ansigt frem - "min" rute - som om det var andet og mere end en vej i en by, der tilfældigvis lægger asfalt til mine prustende luntetrav) - og jeg løb HELE VEJEN (altså undtagen lige et lille-bitte stykke på ca. 2 min. hvor mine ben var ved at falde af og jeg lige måtte ned og gå...). Det er en voldsom forbedring på de godt og vel 1½ måned jeg har løbet. I starten ku jeg gå 2 min., løbe 1½, gå 2, løbe 2 o.s.v. - det var en god dag, hvis jeg var oppe at løbe 4-5 min. i streg. Men i dag - fuldstændig anden fornemmelse! Ikke noget i nærheden af adrenalin-sus og runners high - nej, mere sådan i retning af "hvorfor egentlig gå, når man nu kan løbe?" (Måske osse foranlediget af den silende regn...) Benene bar, og jeg bare løb og løb (altså bortset fra de bitte-små 2 min., ik´?)
Så hvad gør jeg nu? Skal jeg krybe til korset, og indrømme at jeg er ved at blive en af dem/jer/os/vi??? Skal jeg nu til at acceptere mig selv som løber? Sige sætninger som "Vi, der løber...", "nede i min løbeklub" eller omtale mit datidige jeg som "inden jeg blev løber..." Arrgh, det er sgu en stor omvæltning, I kid you not! For så forpligter det jo. Så skal jeg jo vise fremdrift, forbedring, skære minutter af min tid, øge min distance, deltage i løb, interessere mig for løbegrej og integrere mærkelige ord som "vindmodstand, pronation, sukkerkold og åndbarhed" i mit ellers fine, dækkende ordforråd, ik´??? Er det ikke det vi gør - vi, der løber???

tirsdag den 8. juni 2010

må man det?

Må man godt springe aftensmaden over for at gå til zumba - og spise en bolle med masser af smør og ost, tre bastogner og en masse lakridser og skumfiduser når man kommer træt hjem???
Må man godt overveje at skynde sig hjem fra arbejde når man har tidligt fri, for at nå en lur inden børnene kommer hjem - de kære, men af og til temmelig trættende, væsner?
Må man godt nogengange overveje om ikke det var MEGET nemmere at bo helt alene i et lille-bitte-hus uden mand og børn og to katte og fire høns og kæmpe græsplæne der skal slåes og masser af vasketøj der skal vaskes og kvadratmeter der skal rengøres?
Må man godt cykle rundt en juni-aften og synes at det er den skønneste måned i året og den smukkeste verden i verden?
Må man tænke at livet er langt og man har det for sig, selvom det måske slet ikke er det og man jo overhovedet ikke kan regne med at ha dét?
Må man godt føle noget så ambivalent som stor kærlighed og ekstrem irritation - overfor det samme menneske?
Må man spise bussemænd - eller i det mindste bare sætte dem diskret af under stolesædet efter man har rullet dem tørre?
Må man sige at man vejer et par kilo mindre end man gør - for det gjorde man den anden dag, jo - men altså godt nok ikke liiiige nu, efter en bolle med masser af smør og ost, tre bastogner og en masse lakridser og skumfiduser...

mandag den 7. juni 2010

myter om skolelærere #1


I dag er sådan en af de dage, der får mig til at tænke på mit job og særlig på hvordan det mon ser ud udefra - for mennesker der ikke selv arbejder i det offentlige og med mennesker tæt på hele tiden. En af myterne jeg møder er, at skolelærere som mig (der jo underviser 10.klasse og kun dem) jo nok har fri fra nu af og frem til en gang i august - for eleverne har jo læseferie og såen... Ja, de mennesker sku bare vide - at jeg i dag har været censor på 18 elevers engelskprøver. At jeg har måttet være med til at give 3 af dem karakterer der var under de 02. At jeg har set store, stærke drenge svede som fik de penge for det og vride hænder som om lærer og jeg var monstre. At jeg har set 1 græde p.g.a. skræk og et par p.g.a. ærgrelse over deres egen præstation og den deraf afledte karakter. At jeg har haft mavepine m. de skrækslagne og ønsket det bedste for dem... at jeg har skullet stå inde for mig selv og mine beslutninger - m. deraf følgende glæde eller vrede eller skuffelse - overfor 18 unge mennesker, som alle i et eller andet omfang hænger deres fremtid og selvfølelse op på de karakterer de får i disse dage. Jeg skal rumme det hele samtidig med at jeg skal forholde mig til et pensum og en ukendt kollega, som jeg skal samarbejde med på en måde, så alle elever får fair og positiv behandling... og da jeg gik derfra kl. halv fire i dag havde jeg gjort mit job godt, syns jeg.
Men jeg er jo ikke færdig for i dag - for nu mangler så bare at læse og forberede mig på de 10 prøver jeg selv skal afholde i morgen. Se på elevernes kilder og læse deres overvejelser om deres emner. Forestille mig hvor deres svage og stærke punkter er, og hvordan jeg som lærer kan tilgodese dem bedst muligt. Fundere over hvordan min censor i morgen mon vil tackle eleverne, som han jo ikke kender indefra som jeg gør det. Om han kan se når de skinner og er gode, og "overse" de mange, mange sproglige faux pas de kommer til at begå. Om vi kan finde på noget at snakke om i pauserne og om vi kan være enige om karakterniveauet... Og så skal jeg i øvrigt ha 10elever mere op på onsdag, samt være færdig med at rette 40 stile inden onsdag og konferere karakterer med den censor, der har rettet dem osse... Nåja, glemte jeg at sige, at onsdag aften er der så møde i pædagogisk råd, hvor vi skal i gang med at planlægge næste skoleår??? Jeg er ikke ude efter ynk - men jeg er bare så TRÆT og KED af den medie-bårne kritik, der konstant rettes mod mit job og os der udøver det! Det er faneme ikke i orden! (Ps. det er altså ikke kun nu i eksamensperioden vi arbejder vores brede bage ud af vores pæneste bukser!!!)


* billedet er lånt her:http://lektion.dk/images/boeger.gif

lørdag den 5. juni 2010

Kan man elske en termokande???

Det er EGENTLIG ikke fordi huset mangler termokander (jeg har en eller anden fetisch der, tror jeg) - men jeg KUNNE ikke gå forbi denne i Netto (til skaldede 39 kroner!) Er vild med det polerede 50´er retro-billede - og så teksten som lissom piller det hele lidt ned på jorden igen. I min verden må det hele ikke bliver for pænt - så får jeg myrekryb, allergi, udslæt, kvababbelser og får lyst til at løbe skrigende bort. Hvor kommer sådan en aversion mod pænheden fra?

* "Gardening, yoga, bubble baths, medication... and I still want to smack somebody!"

onsdag den 2. juni 2010

jeg - en vrante!

Grrrrr... jeg er i dårligt humør for tiden. Uden særlig, påviselig årsag... PMS??? Tjaaa, hvis den strækker sig udover både PMS-perioden og MS-perioden (Menstruelt syndrom???)og den anden PMS-periode (post-menstruelt syndrom???) Naaaaarh!... den holder vist ikke som forklaring! Måske trænger jeg bare til at være sur her i tiden? Må man det? Må man egentlig syns at børnene er irriterende, bare de åbner munden? At manden er et drog - sådan bare pr. definition og ikke fordi han egentlig er mere irriterende end han plejer? Må man syns at jobbet er hårdt, selvom det ikke rigtig er det? At vejret enten er for koldt, for varmt, for vådt, for mildt, forkert??? Pisse-irriterende at ha det sådan - hvornår går det over? Findes der et middel mod det (ikke bare symptom-behandling a la "oven over skyerne er himlen altid blå" - det ville da bare være brænde på bålet!)? Måske er jeg bare ved at blive en galsindet gammel hejre??? Tidlig 40-års-krise??? Arghhh - whatever det nu er, så er det PISSEIRRITERENDE at ha det sådan! Gå så væk, blev der sagt! Giv mig mit humør tilbage, og det skal være nu som i N.U.!!!

en gave til en kær veninde...

Jeg må indrømme, at jeg nok ikke med det første bliver træt af at sy tørklæder! Og nu har jeg altså selv fundet på disse her og IKKE tyv-lånt designet som sidst ;-) Mit eget (som bare ikke fremtræder særlig spændende på billedet, sorry) er jeg stadig lidt i tvivl om egentlig er mig - måske er det lidt for mærkeligt og rodet m. de mange "u-efne" lapper??? Men så det her: wauw! Så syns jeg selv jeg er god! faktisk er det blevet til i et ko-operativ (som jeg ikke vil sige for meget om, da modtageren helst ikke skulle gætte sig selv ud fra beskrivelsen) og det er altså spændende at modtage en kuvert m. en MASSE 15x15-lapper og så selv rode gemmerne igennem efter stof der matcher. Lilla og gul blir jeg bare ALDRIG træt af! (eller jow, måske... faktisk var jeg helt ærligt sådan lidt valen da de to farver skulle være in igen... sådan lidt "been there-done that"-hovskisnovski... men må jo krybe til korset og indrømme at det nok er noget nær de bedste farver i verden... sammen m. koral, som jeg osse lige har overgivet mig til, her et år efter den kom ind i farve-varmen igen...) Håber hun bliver glad, den skønne veninde, når hun skal modtage det inden så frygteligt længe!