torsdag den 20. maj 2010

Undskyld til snarlige Berlin-rejsende...


... jeg ved jeg har lovet et par af jer nogle dejlige fif til Berlin - men lige i tiden magter jeg ikke andet end et travlt (hektisk) job og familie for resten. Jeg vil bare gerne anbefale jer en lille, billig rejsebog som jeg har købt i Netto til 59,- Den hedder Ta´med til Berlin, er skrevet af Sissel-Jo Gazan, som elsker den by passioneret (det emmer bogen osse af) og er udgivet af forlaget Momondo.
Og så vil jeg sige at jeg jo kun har været 5 dage i byen - jeg har set meget, men absolut ikke det hele - men det sted jeg VED jeg skal tilbage til når familien tager afsted til sommer er området Prenzlauerberg, særligt omkring Danziger Strasse, Kastanien Allee og Schwedter Strasse. Dér var bare hyggeligt! Derudover står galleriet Tacheles som noget helt særligt med sit meget BZ-er agtige præg. Også mindesmærket for de jøder der omkom under 2. verdenskrig er smukt og rørende og et besøg værd. Så blev det jo lige til et par fifs alligevel :-)

Skidt ud af et lykkehjul!


Se, hvad jeg har vundet - helt uden at have opdaget det! Tak, Kristine, fordi du gik på detektivjagt og fandt mig via Facebook. Jeg er nu den lykkelig snart-ejer af verdens smukkeste ring - og hvis I andre er misundelige kan jeg faneme godt forstå det!
Tak i øvrigt for alle jeres fine kommentarer på mine sidste indlæg - jeg ligger lidt stress-underdrejet for tiden, så bloggen emmer ikke ligefrem af liv. Men jeg vender frygteligt tilbage når jeg får overskud og tid og sommerferie!!!

søndag den 16. maj 2010

tom...

... for ord er hvad jeg er for tiden. Ikke i "det virkelige" liv, men her på bloggen. Det er som om jeg er løbet lidt tør???
Det er egentlig mærkeligt, for jeg tænker tit over hvad jeg KUNNE skrive her. Faktisk går meget af mine løbeture med at planlægge indlæg om dette og hint. Jeg får dem bare ikke rigtig skrevet... så hvis I vil bære over med mig mens denne skriveblokering eller hvad det nu er står på. Jeg tror den går over - jeg skal nok bare lige ha lidt ro på...

tirsdag den 11. maj 2010

Samsø - gode tur-tips efterlyses hurtigt :-)


I nærmeste fremtid skal manden og jeg på kærestetur til Samsø. Anledning? Om en god uges tid har vi kendt hinanden i 10 år. 10 ÅR! Er du da vimmer, jeg syns lige det var i fredags vi drak os selv og hinanden stive på Rytmehans og kyssede og flirtede lidt...
Nå, men vi fejrer det ved at stikke af fra børnene (som er i gode bedsteforældre-hænder så længe) og smutter til Samsø. Vi har fundet en fin lille sommerpension i Ballen (skøøønt navn, ik´?), men mangler ellers lidt gode råd til øen. Hvor spiser man dejlig, men ikke alt for dyr, mad (store portioner, siger manden)? Hvor er der skønne butikker/caféer/oplevelser? Jeg holder jo meget af genbrug - er der dét på Samsø? Kunsthåndværk? Gårdbutikker? Tøj? Håber nogen kan hjælpe. God dag derude m. masser af sol og sommerstemning (sådan ser det i hvert fald ud indefra - måske er det noget andet når man sidder på sin cykel???)

* billedet er lånt her: http://www.flickr.com/photos/oleogmus/208034793/

mandag den 10. maj 2010

Fortæl, mor - noget fra da du var lille!

Min farfar var bonde på landet - lissom min far var i sin grønne ungdom. Jeg har aldrig kendt farfar, der døde længe før der var tænkt på mig. Men i mit hjem har jeg et farfar-klenodie: dette fine bord, som farfar selv har lavet på Husflidsskole tilbage i 40´erne. Det er vind & skævt og ærlig talt ikke særlig kønt. Men det blir det, når det blir malet helt færdigt - knaldgul holder, osse til 60 år gammelt rattan-flet!
Jeg holder af at gemme ting m. historie fra mine bedste-forældre. Min farmors vattæpper og sprøde kagetallerkner m. roser på samt en gammel skåret skål (i den mest fantastiske turkis - derfor får den lov fortsat at bo i mit køkken på trods af skår og skrammer). Min farfars bord. Min mormors sølv-filigran-broche... Og jeg holder af at fortælle mine børn om mine bedsteforældre - selvom de ikke husker dem, der allerede er væk... men historierne kan jo godt leve videre, ikke?
Så jeg fortæller om min morfar, der ku ta tænderne ud, og som var en moderne mand der hjalp til i huset (=han pillede nye kartofler til aftensmaden og røg ost).
Om min farmor, der på sine gamle dage blev lidt trist (men ikke mindre åndsfrisk end før) - og sagde, at det var fordi hun ikke blev drillet nok (og det tror jeg der er en STOR sandhed i - vi skal blive ved at drille hinanden, for det må da være frygteligt at sidde som gammel, med masser af humor i behold, men ingen til at "trigge" den!). Om min mormor, der endnu er i live, men lidt af en sur gammel mokke (ja, det sårer jeg vist ikke nogen ved at sige) - men i de historier jeg fortæller om hende er hun stadig frisk og arbejdssom. Så jeg fortæller mine børn, om den jul hvor mormor som vanlig havde lavet verdens bedste flødekarameller, og jeg åd så mange at jeg brækkede mig. (Siden har jeg ikke rigtig holdt af flødekarameller...) Ungerne elsker de historier - lissom de elsker dem om dengang jeg var barn, og sad fast i en mudderpøl, og derfor måtte træde ud af mine gummistøvler og løbe ind til mor på mine hvide strømpebukse-ben. Eller dengang jeg skændtes med min søster, og blev så gal at jeg spyttede på hende, hvorefter hun slog mig m. en fluesmækker. Eller dengang jeg lokkede samme (lille!)søster til at tage en muldvarp op, som havde forvildet sig ovenfor de trygge underjordiske gange. Jeg turde ikke selv - og det var nok klogt, for den bed sig fast i hendes finger, så hun ikke ku ryste den af igen. Se, de historier ELSKER mine unger - og helst hvis historien ender med (hvad den oftest gør), at jeg tuuuuuuudede! Hvilke gode historier fortæller du? Og hvem gemmer du klenodier fra?

torsdag den 6. maj 2010

feedback i blogland - er det virkelig nødvendigt???


I går læste jeg et interessant indlæg hos hende her. Et indlæg om den læsværdige blog - og hvad der skaber den. Jeg prøvede at skrive et fornuftigt svar, men da jeg samtidig var prøvevagt ved en dansk-eksamen, gik det lidt op i hat og briller og hjælp til elever :-)
Men jeg har tænkt videre, og vil egentlig gerne give mit eget bud på hvad JEG læser og hvad der er "Den Gode Blog", set m. mine glasøjne:
Jeg læser med hos mange af jer, og nyder det af nærmest lisså mange forskellige grunde. Der er bloggere der altid har inspirerende nye kreative idéer og formidler dem så man mærker en ægte, sprællevende kreativ sjæl bagved. Disse blogge suger jeg til mig - også p.g.a. en berusende billed-side. Jeg lader mig inspirere og styrter selv til symaskinen.
Andre blogs får mig til at græde - af medfølelse og -levelse. Jeg føler jeg sidder overfor kære, gamle venner, der trækkes med sorg, tab, depression eller bare almindelige livs-knuder: en travl hverdag m. familie, arbejde, aktiviteter - og tanker om livets mening. Her får jeg reflekteret - med hjælp fra jer - over mine egne valg og værdier. Her får jeg inspiration til at skifte spor.
Nogle bloggere får mig til at grine - altid og nærmest på kommando. Jeg ælsker finurligt sprog og skæve øjne på hverdagen - og det er der rigtig mange af jer der har. Det kan være gengivelser af egne bommerter, børnenes sjove kommentarer og husdyrenes eller mændenes gøren og laden. Her fodres min indre skrald-grinebider - og også her føler jeg mig i selskab med gamle venner.
Tit læser jeg med uden at have tid til at formulere en kommentar. Og det er jeg egentlig lidt ærgerlig over, for jeg ved jo af egen erfaring hvor væsentlig feedback er i blogland. Jeg tjekker selv mine indlæg igen og igen, for at se om kommentartælleren er gået op. Jeg nyder jeres kommentarer, både de hurtige, de kærlige og de morsomme. Kommentarerne giver liv til en blog, og kan også lede videre - når jeg læser et indlæg hos en af jer, og derefter læser kommentarerne, må jeg tit liiiiige se hvem der skrev det - og det leder videre ud til nye, skønne blogs. Hurra! På den ene side kan jeg være trist når et indlæg ikke giver mange kommentarer, på den anden side kan jeg være lidt lettet - for jeg syns tit kommentarerne kræver opfølgning, og det er her min tid og overskud ikke slår til p.t.
En blog former sig i et samspil, syns jeg. Samspil mellem blog-ejeren og læserne. Både de synlige og usynlige, faktisk. Dem der kommenterer og er på banen giver jo næring til at fokus på bloggen kan flytte sig og typen af indlæg bevæge sig i nye retninger. Men hos mig er der da osse usynlige læsere - både kendte og ukendte. Jeg véd jo at flere af mine kolleger, venner og min mor læser med - uden at lægge kommentarer. Men alligevel er de medspillere på bloggen, for nogen gange er der jo hints til dem i et indlæg. Små indforståede blink til dem: "Hej, jeg ved du læser med - den her er til dig!"
Konklusionen på min overskrift er ikke entydig - feedback er rar, men måske kan en blog leve uden, hvis den osse samtidig er min egen kommunikation om mig selv - med mig selv og min nære omverden?

søndag den 2. maj 2010

søndag m. høj sol...

billedet er lånt hos bornholmsmuseum.dk
... og vi har da allerede været oppe længe! Ungerne vågner konsekvent 6.15 lige meget om vi tysser eller truer eller be´r. Og når solen står én lige ind i bærret (der mangler gardiner i soveværelset - på 5. måned, men nu SKAL det altså snart være!) er man tilbøjelig til at syns det er rart at kunne vakle ned af trappen før fanden har fået sko på - og sætte gang i en gang kaffe og TV-morgenhår.
Nå, men jeg tænkte jeg lige ville up-date lidt på en masse løst og fast:
Vejret og mine løbeture hjælper helt vildt på humøret. Jeg kommer afsted på en go 4-kilometer, prustende og stønnende, i en kombination af luntetrav, åndeløst løb og tungt-åndende gang, hver anden dag. Det gælder om at holde fast i beslutningen om at det SKAL være hver anden dag - hvis jeg laver sådan nogen "bare 4 kilometer 3 gange om ugen"-aftaler med mig selv, ender det altid m. en umulig 12-kilometer søndag aften kl. 21.00. Og den ved vi jo godt ikke holder en meter!
Jeg har smidt et kilos penge - uden de helt store afsavn. Jeg er holdt op med at spise chokolade HVER AFTEN (ja, det er sgu da osse en uvane der vil noget!) og ellers prøver jeg at tænke lidt mere frugt, grønt og fibre ind i den daglige kost. Jeg duer ikke til kostfanatisme - så får jeg så ondt af mig selv, og det er den sikre vej til a falde i kage-choko-fælden.
På jobbet er der lidt ro den næste uges tid - hårdt tiltrængt. I den forløbne uge, siden vi kom hjem fra Berlin-studieturen, er det gået slag i slag med møder, prøve-trækninger og opstart af prøveforberedelser. Der er altid lige lidt ændringer i prøvevejledninger og udformning, så der er meget ny info der skal kaperes. Ikke let, med en hjerne der er optaget af at tænke intenst over meningen med livet!
I eftermiddag kommer mine forældre fra Sjælland - de sidder gerne 8 timer i en bus for at besøge os en enkelt eftermiddag. Vi glæder os til at vise dem høns, katte, nyt bad, renoveret køkken, færdige soveværelser etc. Min mor, der stadig som 65-årig arbejder, har ikke været her i 8 måneder - min far kommer lidt oftere, da han lettere kan passe det ind i sin pensionist-kalender. Håber vejret holder så kaffen kan komme med i haven!
Nåja, til sidst har jeg lige et lille reklame-spot for jer der måske sætter Berlin på rejse-planen her i sommer:

Denne skønne lille butik har en hjemmeside, der desværre ikke rummer alle de fantastiske varer den fysiske butik gør. Jeg købte gaver for ingen penge til mine børn - og en flue-svamps-ringeklokke til min egen cykel. Det er kitsch og guf når det er bedst, og jeg anbefaler den varmt.

Den ligger i et skønt kvarter m. dejlige caféer og et fantastisk "Christiania-besætter-undergrunds-galleri hvor hashtågerne ligger tungt i den sandbestrøede gårdhave" lige om hjørnet.


Så, nu fik du lige to gode steder at besøge når Turen går til Berlin. Jeg trækker i hvert fald mand og børn med begge steder til sommer!