onsdag den 1. september 2010

en "omsorg-for-mig-selv"-dag...

Jeg har været nødt til at sygemelde mig i dag. Heldigvis har jeg en meget, meget dejlig leder, som godt kan høre, at når jeg græder i telefonen og siger jeg har det skidt, så skal jeg ikke på arbejde. Og hun siger jeg skal ta´ den tid det ta´r... men det er faneme skræmmende, for hvad nu hvis det ikke kun ta´r i dag? Jeg blir bare nødt til at gi´ rum til at skrækken og "hva nu hvis"-erne kan få lov at fylde dét, de skal. Jeg har været ude for noget der skræmte mig - og det går ikke at jeg holder mig oppe hele dagen på arbejde, for så at klaske sammen på cyklen hjem, og bruge eftermiddagen på at vente på at børnene blir trætte og skal i seng - så jeg kan græde i fred. NIX! Så i dag må jeg ned og ramme bunden, og finde ud af hvor langt der er op igen. Finde ud af hvad det egentlig er, der er gået i gang i mig efter fredagens skræmmende slagsmål. Min efterreaktion er nok afledt af, at jeg i går var nødt til at se på situationen med alt for professionelle briller, da vi skulle runde den i skolens MED-udvalg... Det blev bare for meget, når jeg nu stadig var i gang med at være ked af det og bange. Men godt at jeg fik sygemeldt mig i dag - ellers er jeg bange for den var kommet til at ligge og lumre og ku stikke sit grimme fjæs op når som helst jeg blev for presset...
Men hvad skal man gøre med sådan en dag? Vaske en masse tøj? (NEJ!!! eller måske bare liiiige en enkelt maskine...) Sidde i haven?? Se dårligt fjernsyn???? Sy????? måske lidt af det hele - og så bare glo ud i luften en masse. Go dag til jer derude!

7 kommentarer:

  1. Jeg sender dig et varmt knus :-)
    Og en masse respekt for at du lytter til dig selv !

    SvarSlet
  2. Du får også et knus fra mig! Og jeg har også kun respekt for at du lytter til dig selv. Det er de færreste af os, som er gode til det.
    Brug dagen til lige hvad du vil, du har jo mange gode forslag til afstressning...

    Hav en god dag :-)

    KH
    Karina

    SvarSlet
  3. Lisbeth.

    Det gør mig ondt at læse hvad der er sket i dit liv de sidste dage. Har haft så travl i de sidste dage at jeg ikke har været flittig blogger...
    Jeg tænker på dig, og tar hatten af for at du og din kollega tog sagen i egen hånd. Det er dog skræmmende at det må til.
    Jeg håber du får mulighed for at få tankerne på plads, tænke sagen igennem igen og igen. Tal om det, til alle dem som vil lytte. Arbejder selv som pædagog, og det er ikke let kost hver dag. Men det som holder mig oppe, er at jeg tror, og ved samtidig at ikke alle er bevidst om det, at vi har en vigtig rolle i samfundet. Vi er uden tvivl med til at sætte standarden for etik, adfærd og god tone. Derfor er jeg ikke i tvivl om at din indsats har haft stor værdi. Det gør det ikke nemmere at magte bagefter, ikke desto mindre så er du en helt i mine øjne. Helte må gerne ha en græde dag. Håber der er mange som tager sig af dig i dag...

    Tænker på dig..
    Sender hermed et kæmpe knus.

    Lone

    SvarSlet
  4. Kære Lisbeth!

    Sådan en oplevelse ryster éns grundbillede af, at man er i trygge omgivelser på sin arbejdsplads - og får nok også én til at tænke på, om/at det kan ske andre steder?

    Ligesom når folk bliver udsat for hjemmerøveri. Det er dér man skulle være tryg og sikker. Og pludselig er trygheden revet væk under dig.

    Det SKAL da sætte spor.

    Hvis du svinger med den kollega, der var med til at gribe ind, så tror jeg at I kan have stor glæde af hinanden. Tale om det skete igen og igen - og så lige igen ;-)

    Det er nok den mest effektive måde, at bearbejde det på - at tale om det.

    Tanker og knus herfra <3

    SvarSlet
  5. Har fulgt med i dine indlæg på det sidste, og det er en grum historie.
    Jeg håber at du fortsat lytter til dig selv, det har været en grim situation og stå i, og har været noget som jeg i hvert fald ikke har fantasi til overhovedet at kunne forestille mig, skulle ske.
    Nogle gange skal de professionelle øjne vige pladsen for de personlige :-)

    Varme knus og tanker herfra

    SvarSlet
  6. Kære Lisbeth
    Jeg har forsøgt at finde en mailadresse på dig, fordi jeg vil skrive dig en personlig mail, men det er helt umuligt?
    KH
    Anne

    SvarSlet
  7. Kære Lisbeth
    Jeg er glad for du lytter til dig selv! og helt ærligt, ta den tid som du skal bruge!
    Det har været en rigtig ubehagelig oplevelse, og det tager tid at komme sig over!
    Lyt og mærk, tud osv!
    Og gør alt det du har lyst til...ikke pligter :)
    Kæmpe knus og tanker
    Heidi

    SvarSlet