Åhhhh, jeg er helt speedet på kreativitet efter gårsdagens pionérdag i Silkeborg. Det siger noget om dagen, at det første man mødes af er et afrikansk trommeband, en halvnøgen mandolinspiller der danser rundt på taget af et hus der ligner en rusten ost (Performers House - en højskole der arbejder med performance, teater, akrobatik, musik og newcirkus). En dag uden oplysninger om programmet - for at undgå at vi lærere straks satte vores forudindtagetheder i spil. En dag der bød på sanseoplevelser en masse: akrobatik-numre, japansk "sort" teater (som vi deltagere i en workshop selv sku stable på benene) en spontan forestilling i det nærliggende cirkustelt, skøn og nærende soulfood og kage, champagne og prisoverrækkelse til Årets Pionerer - og meget, meget, MEGET mere! Jeg er mæt - og sulten på mere! TAK, kære undervisningsministerium - for et fantastisk program. TAK, Performers House, for rammer der ramte lige i hjertet. TAK, AFUK (Jeg anede da ikke vi i Danmark havde et Akademi For Utæmmet Kreativitet - I LOVE IT - sagt med hvinende Ole Henriksen-falset og kuglelejer i håndleddene!) - fordi I stillede dygtige lærere til rådighed som facilitatorer i vores kreative processer.
Jeg kan ikke beskrive med ord hvad det var for en dag - kun sige, at ALLE mine kolleger burde ha været med og oplevet suset af nytænkning! I dag fylder jeg mig selv helt ud og står ved den jeg er - med alt det unikke "mig" der er indeni. Det er en fantastisk følelse!
Hold da op for en total oplevelse! Det lyder som en vild oplevelse, som kan gøre en hel høj i ugevis - jeg håber, at du kan sprede ånden videre til dine kollegaer, så de kan fornemme ånden i det hele ;o)
SvarSletNå, nå, nå, - det var godt du kom afsted. Det lyder godt nok meget spændende. Tænk, at der stadig er plads til den slags i disse tider. Hurra for det.
SvarSletHej Lisbeth.
SvarSletSådan en dag er da lige til at blive helt høj af :o) Og så er det, at jeg lige pt sidder og klapper mig selv på lårene af grin. En rusten ost..... Det er da det den ligner. Jeg bor nemlig tæt på Silkeborg, og man må da sige at Performers House springer i øjenene. Jeg har tit tænkt på hvad den i grunden ligner, for bagefter at undre mig over at nogen kan bo og trives inde i det mørke. Der må være enormt mørkt derinde bag al rusten og de meget få vinduer ???
RUSTEN OST..... Kommer vidst til at sende dig en rusten-oste-tanke næste gang jeg kommer forbi den ;o)
KH Anette