Shhh... vil ikke forstyrres!

Jeg word-feuder!!! Hvoffor var der ingen af jer der sagde det var så sjovt??? Okay, det sagde I måske nok, men hvorfor var der ingen der sagde, at os uden smartphone bare skal downloade en eller anden lille fiks himstregims-app til pc - så kører det af den vej??? Jeg får aldrig tid til at rette stile igen!!! Eller sove... eller løbe... var der nogen der hviskede win-win?!?

Jeg har aldrig været god til at være malplaceret

At være i en sammenhæng, hvor jeg ikke burde. Eller ikke føler jeg burde være. Når jeg kigger tilbage over mine teenage-år og unge voksenår, følte jeg mig ofte (nærmest altid) malplaceret når jeg var i byen. Uh, det dér med at stå og gøre sig til - føre sig frem - blive set - være på... Jeg HADEDE det. I lang tid - indtil for ganske nylig - troede jeg jeg sku lære at elske det. At vænne mig til kødmarkedets handelsbetingelser - også selvom jeg jo slet ikke selv er i handelen. At jeg skulle leve op til alle de mere eller mindre skjulte forventninger om hvordan man skal se ud - og være - og hvor sjovt man skal ha det - derude på dansegulvene, klubberne etc. Nu ved jeg med mig selv at jeg aldrig kommer til at ku li det. At jeg for altid vil føle mig helt igennem mærkelig på en bar (værtshus er en anden sag - stik mig en håndbajer og en pool-kø - så kører vi!). Og det er faktisk OK. Jeg gider ikke længere prøve at finde ud af at kunne li det - eller slå mig selv oven i hovedet med at jeg ikke kan. Jeg gider ikke prøve mere på at passe ind et sted hvor jeg slet ikke har lyst til at passe ind. Jeg gider godt feste - og danse på bordene - og drikke tilpas igennem. Sammen med mennesker der SIGER mig noget, for filan da! Nå, hvorfor alle disse tanker? Fordi jeg lige har været til en koncert hvor jeg indledningsvis følte mig FULDSTÆNDIG KOMPLET FORKERT. Og længe overvejede om jeg sku gå - fordi jeg som ca. den eneste klarede at trække gennemsnitsalderen for de ca 200 tilstedeværende op over 17. Fordi der åbenlyst var gå-i-byen-stemning på alle andre end mig. Jeg valgte at blive - og godt for det. For musikken viste sig at opveje hele den virkelig trælse følelse af at være en mis-fit. Den gik totalt under huden - og der er ingen retfærdighed til, hvis ikke ham her bliver kæmpestor! Da jeg gik ud efter koncerten kom to af mine søde elever hen til mig - helt eksalterede som kun 16-årige tøser kan være det - og jublede: "Heeeeej, Lisbeth - var han ikke bare for cool? Så du han ga os High Five - og vi fik osse et glas rødvin!" Faktisk var dét osse med til at redde min aften - tænk at de gider hilse på deres kedelige gamle lærer, og dele deres glæde over en fed koncert. Det VAR sgu da godt jeg blev hængende, trods indledningsvis krummede tæer!

Jeg blir så let forelsket...

I lang tid troede jeg det sku være gengældt. Her til aften var det nok der bare blev elsket den ene vej... Skønnere i virkeligheden end på fnidret lommevideo.

Containercrawl

I tirsdags og onsdags lå jeg m. røven i vejret i en container midt i byen... (Lyder måske mere lokkende end det er...) Den stod foran de lokale boghandel, og var propfuld med skønne fund: trådkurve i metal, plexiglashylder af div. arter, postkortstativer og meget mere... En skøn krea-kollega var med på rov - tjek hans helt nye blog her og se hvad han får ud af sine genbrugsfund.

Når nogen er bedre end én selv...

... så overvejer jeg altid at stoppe med det jeg gør. Sådan har jeg det med at blogge for tiden. Der er bare SÅ mange som gør det jeg gerne vil - gange en million bedre! Kan mærke min blog også er ved at skifte fokus (eller: jeg er, uden at det kommer særligt til udtryk på min p.t. dybt inaktive blog) - fra en krea-hverdags-blog til en bekendelses-og-her-er-mit-kaos-liv-blog... bare uden så meget kaos. Og med en begrænset mængde bekendelse (mor læser jo med - og sku nødig blive for forskrækket :0))... Så I kan godt høre det, ik? Der er SÅ mange der gør det bedre end mig i forvejen. F.eks. hende her... og hende (ham) her... og mange mange andre... Men nu må jeg starte et sted - med lige at advare: skulle der i fremtiden (som jo starter NU) komme indlæg med eklatant mangel på billeder, men til gengæld rystende indhold fra privatsfæren... så er det bare fordi det er det jeg så gerne vil kunne. Sku der IKKE komme indlæg af den type - ja så er vi lissom tilbage ved overskriften og den indledende præmis, ik?

Jeg er utro!

...med en anden blog for tiden. Hvis du vil se hvordan jeg underviser i dansk for tiden sku du ta og kigge forbi Det´ dansk, for fa´en. Det er ikke stort og forcromet bloggeri. Men det er super-interessant at pingponge med mine elever på den måde!
Og lige nu går al tid med arbejde, familie og at samle energi. Det er ikke nogen spøg at komme ovenpå efter en stress... Men jeg er på vej...

Hjælp... nu kan jeg heller ikke finde ud af hvad der sker med blogger!!!

Altså, jeg ved godt at rigtig mange har bøvlet med blogger på det seneste - men nu spør jeg alligevel lige her om nogen kan forklare hvad der sker (så behøver jeg ikke sidde og lede efter gamle indlæg og kommentarer hos jer... var der nogen der sagde doven? Nå ikke?? Nej, men det ER jeg!)
Det jeg ikke kan er: Når jeg klikker på indlægstitlen på et af jeres indlæg i mit betjeningspanel, åbner blogger en tom side. Jeg skal klikke på jeres navn for at komme ind på jeres blog - meget mystisk. Når jeg vil lægge en kommentar kommer der også nogen gange bare en blank side op... nogen gange kommer der et kommentarfelt, men når jeg så har lagt kommentaren kommer jeg ikke tilbage på siden - men får IGEN en blank side op. Så hvis jeg vil se om min kommentar er kommet igennem til jer, skal jeg tilbage i betjeningspanel, klikke på jeres navn (og endelig IKKE indlægstitlen), klikke på kommentarer - og nogen gange kommer der så igen en tom side op.
Når jeg vil se de kommentarer I evt. lægger hos mig, skal jeg som regel se dem fra betjeningspanelet - de kommer ikke frem under indlægget eller når jeg klikker på "kommentarer" på min blogside. Det er sgu da noget hø, er det ikke???
Ha en go torsdag!