Mavesyg, mavesyre, mavesur... Er det ikke sådan den skal bøjes???

Så er barn nummer to med på bræk-bølgen... Hurra. Hvor herligt. Lige hvad vi havde brug for. Nu havde vi da også sovet igennem en hel nat uden skiften-sengetøj-i-det-uendelige.
Mikkel havde det rigtig halvskidt i går eftermiddags. Han spiste fint med aftensmad (=pizza og pommes fra den lokale - HandyManden var til julefrokost, og jeg GAD ikke lave mad, men trængte til junk til maven & øjnene (=fjernsynskiggeri for alle pengene!)) Da de sku i seng klagede han HØJT over mavepine - og 2 timer senere stod han i stuen igen: "Nu HAR jeg kastet op. Noget kom i baljen (godt tænkt at han fik den med op!) - og noget ved siden af - og noget på dynen." I guder, hvor jeg dog AFSKYR at tørre bræk op! Der er faktisk muligvis kun EN ting jeg hader mere end selv at brække mig: at tørre bræk op efter andre!
Nå, vi (=JEG) fik tørret op og vasket gulv og smidt dyne und so weiter til vask og installeret drengen i sengen igen med vattæppe (godt vi har så mange af dem, si´r jeg bare) - og så har han faktisk bare sovet igennem uden flere opkast-uheld(YES!).
Kl. 4.30 kom manden så halv-vaklende hjem fra julefrokost - så han sover nok et par timer endnu, og det er ham velundt. I dag skal der ske så lidt som muligt, tænker jeg - og jeg har dømt SUKKERFRI dag for hele familien (eller, altså, dem JEG kan bestemme over - manden trænger nok til junk i diverse afarter når han vågner engang).
I går var der, for bare at toppe lyksalighederne, klippeklistredag i Kayas børnehave. Jeg er nødt til at spørge mig selv - og hvem der ellers gider høre - HVEM er det lige der holder helhjertet af den slags arrangementer? HVEM går dertil i dybfølt glæde og forventning om endnu et skud gløgg-æbleskiver og glanspapirshjertefletning? Det er ikke mig, ihvertifald. Jeg hygger mig faktisk fint den første ca time - men i går måtte jeg til sidst vrisse mine børn i tøjet og UD derfra, inden jeg flåede nogen. Faktisk kan jeg rimelig godt overskue mine egne børn (i hvert fald til en start), men det er de børn, hvis forældre sidder passivt hen når der juleklippes (og iiiiih, hvor vi hygger os med at flette skæve musetrapper - IGEN i denne uge, og da jeg åbenbart var den forælder med øjne der var unge nok til at ku tråde en nål i går, var det mig der "hyggede" mig med at sætte ophængningstråd i ALLE børnenes skæve kreationer) mens ungen med stigende desperation i stemmen henvender sig til alle lyttende forældre i lokalet (det vil jo sige undtagen hans egne) "JEG VIL OSSE LAVE ET KRÆMMERHUS - HVORDAN GØR MAN? VIL DU HJÆLPE MIG?? VIL DU??? VIL DU!!!" Stakkels dreng - på det tidspunkt havde jeg fået SÅ nok, at jeg bildte ham ind at jeg ikke ku lave kræmmerhuse, og bad ham direkte om at gå hen og bede hans egne om at hjælpe ham. "Men de kan heller ikke!" (Nej, lille ven - de GIDER ikke!).
Jeg brækker mig snart af gløgg og hygge! (Kære karmisk lov: faktisk syns jeg huset her har taget sin tørn med bræk - så jeg håber du på trods af denne direkte udfordring til at ramme mig med stimer af opkast alligevel vurderer at jeg har taget my fair share!)
Don´t get me wrong: jeg elsker faktisk jul - OG gløgg (helst hjemmelavet med et ordentligt skud sprut, tak) - OG æbleskiver (helst hjemmelavet... Tak). Men jeg behøver altså ikke ha lagt knas og juleklip i et permanent, semipåtvungent drop i hele december måned. Tak!

*billedet er lånt her. Sig til hvis det er dit og jeg skal fjerne det...