fredag den 30. september 2011

Afgift mig her og afgift mig dér...

Jeg syns desværre vi rent sprogligt er begyndt at lyve for os selv og hinanden - for at pynte på den kedelige, smertende sandhed. F.eks. er jeg lige i dag i toget mellem Kbh og Aarhus blevet gjort opmærksom på, at jeg kan blive afkrævet en KONTROLAFGIFT hvis jeg kører uden billet. Altså - vi er da enige om, at det rent faktisk er en BØDE der er tale om, ik´? Og at jeg skal betale en bøde, fordi jeg har gjort noget forkert, ik´? Og at der ikke i bøden ligger en afgift for en vare (i dette tilfælde kontrol) - men en straf fordi jeg har brudt reglerne... Straf lyder bare så kedeligt og dominerende og sådan...
Og så var det jeg tænkte: den dér nye fedtafgift, som får butikker til at hamstre tarteletter og andet usundt guffeluffe- er den så ikke bare en bøde jeg skal betale, fordi jeg spiser politisk ukorrekt? Ku de så ikke bare pålægge mig vægtafgift for at være en tyk-trunte - det ville da demonstrere lidt humor i det mindste!!! Og det er vel fuldstændig det, der ligger i den afgift, er det ikke???

2 kommentarer:

  1. Du har helt ret. Har bare ikke tænkt over det på den måde før.
    God weekend :-)

    SvarSlet
  2. Ideen i fedt"afgiften" er jo ikke, at kalde nogen tykke trunter, men vel nærmere at undgå, at de bliver det ;-)

    At afgiften så også rammer de sunde fedtstoffer, er så en anden snak.

    Forstår simpelthen ikke, hvorfor man ikke bare kan lægge en afgift - og en der batter, istedet for de der 2-3 kroner - på chips, wienerbrød, sodavand osv. Altså de helt reelt fedende og usunde varer, som vi slet ikke behøver, men som er en "luksus".

    For eks. stiger fedtfattigt oksekød lige så meget som det med meget fedt. Og så er det jo ét fedt...så at sige ;-)

    SvarSlet