Jeg er normalt sådan én, der fælder en tåre over Kongehuset, når de blir gift, døbt etc. - eller når de ser så søde og åh-så-forelskede-på-10.-år-agtige ud div. steder i det offentlige rum. Sætter lissom ens eget sovs-og-kartofler-liv lidt i et kedeligt perspektiv, ik? MEN: det er jo så rigtigt hvad Anne Sophia Hermansen her skriver - det er let at være trendsætter når fundamentet rent økonomisk ikke hele tiden skal cykles hjem. Nemt at leve et glansbilledliv i skønne rober, når der hele tiden er nogen til at glatte folderne og lokkerne... Nemt at fælde en dekorativ tåre over verdens sult&nød, når man ikke selv lever lige midt i den til daglig...
Og så er det jo absolut ikke kun Frede og familien som ku trænge til at gi indholdet fremfor formen et eftersyn og støve idealismen lidt af - det er jo fordi jeg selv blir ramt på min tiltagende værdi-nihilisme at jeg lige nu sidder m. røde ører. Vel talt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar