onsdag den 28. april 2010

For alvor!


Jeg leder efter forklaringer på min egen sære stemning for tiden - prøver at lave lidt selv-analyse, faktisk.
Jeg kan godt mærke at jeg står lidt i et vadested - at jeg er nødt til at træffe nogle nye beslutninger om mit liv, både indadtil og udadtil. På det indre plan handler det om åndedræt og mærke-efter - føle om ting er rigtige eller ej. Jeg har altid været et intuitivt menneske - men har ikke altid lyttet til mine egne intuitioner og taget dem alvorligt - det er dét jeg prøver at lave om på nu (det sidste, altså!). Samtidig handler det om at se på hvor jeg bruger min energi - de sidste to år, efter vi rykkede fra København, har jeg investeret utrolig meget energi udadtil: på job, kolleger, nye naboer, relationer, integration... Alt er gået op i projekter: jobskifte (for både Kasper og mig - Kasper endda to gange!), ombygning (ombygning, ombygning og mer ombygning), skolevalg, institutionsvalg... Nu handler det om at sætte familien i første række, og se på mig selv i den forbindelse: Er jeg den mor jeg gerne vil være? Er jeg en positiv rollemodel for mine børn, eller er jeg en træt gammel kone der har investeret al energi på arbejdet? Er jeg en god kæreste for min mand - eller har jeg glemt at lytte til og mærke ham?
På det ydre plan handler det om at lukke sommerfuglen ud af puppen - tage min ømme, trætte, "gamle" krop alvorligt og gøre den stærkere og sundere. Løbeturene er én af virkemidlerne - i dag skal jeg ud på min 3. 4-kilometer på en uge, og jeg kan mærke at jeg ikke engang prøver at finde på alle mulige undskyldninger for at blive hjemme på sofaen, for det SKAL jeg bare. Og jeg har endda lyst til det! Jeg kigger osse kritisk på min kost - ikke for at sætte stramme rammer, men for at mærke efter om jeg VIRKELIG har lyst til det ekstra stykke kage - og om det VIRKELIG er bedst for mig at ta det. Det er ikke så svært - det handler om at kigge på hvilke huller det ekstra stykke kage fylder - det er jo aldrig sult-huller, men mere trang-huller ("Det skal jeg da ha´!").
Resultaterne er indtil videre gode - humøret er på vej op og vægten på vej lidt ned. Det sidste er ikke det vigtigste, men selvfølgelig en dejlig bonus.

2 kommentarer:

  1. Kære Lisbeth
    Tak for dine kloge ord!
    Vi går åbenbart med mange af de samme tanker!

    Desuden kunne jeg også godt trænge til et los bagi, kan sgu ikke lige komme i gang med løbeturen i øjeblikke og ja nu er der kun 6 uger til løbet i KBH.....men energien er væk (selv om jeg godt ved at energien ville komme x 10 igen hvis jeg kom afsted)
    Du sgu sej kvinde!
    Knus fra den trætte

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt, at du får samlet kræfter til at komme afsted. Har selv været gennem en 'renselses proces' og, hvor er det bare skønt når man kommer ud på den rigtige side.

    God fornøjelse med projektet - for det skal jo være sjovt, og ikke en sur pligt, at gøre det du er i gang med.

    Hilsen Rebekka

    SvarSlet