mandag den 26. april 2010

Kontraster


Jeg har aldrig, så vidt jeg da kan huske, tidligere oplevet at være SÅ berørt af en rejse. Så tryllebundet af et sted, at jeg næsten ikke kan komme hjem igen. Så grebet af en storby, at jeg nærmest er parat til at skifte min Lilleby ud med den... Det er sådan det må føles at være i kold-tyrker-fasen af et misbrug: Man tænker på fixet HELE TIDEN - det er lige om hjørnet, men alligevel uendeligt langt væk. Med et fortærsket citat fra Blinkende Lygter: "Det ska jeg da ha!"
Måske var det kontrasterne der fangede mig? Myldrende millionby, men med små, hyggelige gader (der mindede en del om de allerhyggeligste dele af Århus eller KBH. Ø). Fortidens trykkende nærvær overalt versus fremtidens forjættende livslyst på hvert gadehjørne. Berusende forårsgrønne træer lige ved siden af beton,beton,beton... Jeg ved det ikke; har opgivet at blive rigtig klog på det - må bare finde vej igennem det, evt. ved søbende at fodre mit savn med lækre billeder o.lign... Nå, nu vil jeg tage endnu en kop kaffe, før løbetur og hjemme-arbejdsdag kræver mig!

3 kommentarer:

  1. Hvor ser det fedt ud. Berlin er en af de byer jeg mangler at besøge. Den står højt på "to visit" -listen.
    Kh. Malene

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth
    Dejligt indlæg. Jeg bliver mere og mere ked af at Gregers ikke er stor nok til at blive passet en weekend. Jeg har forældre-orlov, Lasse er stadig studerende ved Århus Universitet (og kan derfor godt liiige hive et par dage ud af kalenderen) OG vi har lånt bil i et par måneder... Hmmm, man kunne da godt lige have kørt en smuttur til Berlin...ØV!
    Jeg må ryste det af mig med en deeeejlig løbetur :-(

    SvarSlet
  3. Hej Lisbeth.

    Jeg bliver nødt til lige at høre dig, om du har fået din gave. Det ku' jo godt være, den ikke er nået frem til dig. Jeg sendte den sidste fredag.

    Kh. Lone (aka Frøken Fiil)

    SvarSlet