tirsdag den 13. april 2010
lige om lidt...
..., nærmere bestemt søndag morgen, er jeg på vej til Berlin m. 30 elever og 3 kolleger. Jeg glæder mig - og kan mærke at jeg begynder at tænke lidt på tysk allerede (skræmmende - særligt når man tager i betragtning hvor ringe jeg er til det sprog).
Om et par timer sidder jeg til møde i MED-udvalget - og skal finde ud af hvem af mine dejlige kolleger der ikke længere skal være her til næste år. Lettelsen ved at vide, at det ikke er mig selv (deadline for dén besked var for os i MED-udvalget kl. 12.00 i dag) er stor - men bekymringen for hvem det så er, er nærmest samme omfang. Puha, godt der er noget så positivt som en udlandsrejse at se frem til om bare 5 dage!
Lige nu sidder eleverne stille som mus og bokser med den sidste prøve i engelsk inden de skriftlige eksamener om bare 3 uger. Lige om lidt er de væk&videre - og vi skal gøre plads til et nyt hold... det er helt mærkeligt, nu hvor jeg lige syns jeg har lært dem at kende!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hmmm... Træls at miste kolleger! Men skønt med tur til Berlin. Den har jeg endnu til gode. Har lånt en bil i 1 1/2 måned, og min mand har foreslået at vi kører et smut til Berin, måske vi skulle gøre det.... Forår og loppemarkeder, hvor træls kan det lige være?
SvarSletGod tur til dig Lisbeth, Og se nu at få luftet lårene lidt mens du er der :-)