Må man godt springe aftensmaden over for at gå til zumba - og spise en bolle med masser af smør og ost, tre bastogner og en masse lakridser og skumfiduser når man kommer træt hjem???
Må man godt overveje at skynde sig hjem fra arbejde når man har tidligt fri, for at nå en lur inden børnene kommer hjem - de kære, men af og til temmelig trættende, væsner?
Må man godt nogengange overveje om ikke det var MEGET nemmere at bo helt alene i et lille-bitte-hus uden mand og børn og to katte og fire høns og kæmpe græsplæne der skal slåes og masser af vasketøj der skal vaskes og kvadratmeter der skal rengøres?
Må man godt cykle rundt en juni-aften og synes at det er den skønneste måned i året og den smukkeste verden i verden?
Må man tænke at livet er langt og man har det for sig, selvom det måske slet ikke er det og man jo overhovedet ikke kan regne med at ha dét?
Må man godt føle noget så ambivalent som stor kærlighed og ekstrem irritation - overfor det samme menneske?
Må man spise bussemænd - eller i det mindste bare sætte dem diskret af under stolesædet efter man har rullet dem tørre?
Må man sige at man vejer et par kilo mindre end man gør - for det gjorde man den anden dag, jo - men altså godt nok ikke liiiige nu, efter en bolle med masser af smør og ost, tre bastogner og en masse lakridser og skumfiduser...
Man må det hele, Lisbeth. Også uden at tøve!!!
SvarSletMan må ikke, MAN SKAL!
SvarSletDet er vist det, der kaldes livsglæde.
(Tak for et hyggeligt indlæg)
Dejligt indlæg:-)
SvarSletHi, hi, ja det må man da helt klart!!
SvarSletJA!
SvarSletJa for sørensen, man kan da ikke andet...
SvarSletMeget, meget smukt skrevet. Er specielt vild med sætningen: Må man godt føle noget så ambivalent som stor kærlighed og ekstrem irritation - overfor det samme væsen.....
Stine:)
Tak for jeres dejlige, opmuntrende kommentarer (jeg ku naturligvis ALDRIG finde på det m. bussemændene... ;-)) Kh lisbeth
SvarSlet