tirsdag den 3. maj 2011

Rabarber-muffins til kolonihaven

Senere i dag overtager vi vores yndige lille nye kolonihavehus - I ve´, det dér vi jo VIRKELIG står og mangler fordi vi SLET ikke har nok at lave i vores 270 m2 store permanente byggerod med de ca. 1400 m2 tilhørende ukrudtsbed... Men jeg GLÆDER mig bare så meget, for kolonihaven skal være et fristed for os alle fire. Det skal være det sted vi tar hen når vi ikke gider se på de paneler vi burde få malet, den flisegang vi burde få lagt om og alle de nullermænd-kattehår-havregryn-græsafklip vi ikke gider støvsuge op. Det er også det fristed hvor én af os kan ta hen når den anden bare er helt umulig (siden vi var meget tæt på at gå fra hinanden tidligere på året, har det at kunne trække sig haft høj prioritet - i erkendelsen af at vi gerne vil være nærere, og at det også kræver afstand!) Og så er det stedet hvor vi lige kan cykle hen en sommeraften, lave en kop kaffe og sidde og kigge på en anden græsplæne der burde klippes, nogle nye friske nullermænd der burde tages og en masse træværk der også råber GORI så naboerne vender sig og kikker...
Nåja, det jeg jo EGENTLIG ville skrive var, at jeg er ved at bage muffins som vi tager med i haven i eftermiddag sammen med madpakker og en kande kaffe... Hvis det går godt får I opskriften i næste indlæg... Jeg kan nemlig ikke rigtig finde ud af at følge en fast opskrift, jeg skal altid liiige tune den lidt efter eget hoved... Hvis de blir elendige hører I ikke mere til det :-)

4 kommentarer:

  1. Lyder dejlig :) Glæder mig til at se KOLI- HAVEN passer godt til Koloritas- måske det skule hed KOLORISTAHAVEN

    SvarSlet
  2. Lisbeth, jeg glæder mig for vildt til at se billeder af det fine hus. Kristin og jeg har jo en drøm om, at vi engang skal eje sådan et hus sammen...Kh Stina

    SvarSlet
  3. Jeg har da stavet som en brækket arm i den kommentar :) skulle/ hedde må gerne sættes ind i stedet :)

    SvarSlet
  4. Lisbeth jeg kopiere lige det Stina har skrevet... Vi drømmer MEGET om vores fristed, suk.
    Billeder please...

    Kh Kristin

    SvarSlet