Jeg brygger videre i mit hoved på mit foredragsprojekt om at kunne rumme sig selv - ligegyldig hvor "rummelig" man er ;-)
Jeg har "afsat" foredraget til en af vores pige-klasser på 10. Klasse Centret, og er meget spændt på hvordan de vil ta imod det. Det er smadder-svært at vurdere hvor personligt det kan/må være - og stadig være relevant som andet end et identitetsprojekt for mig selv. Jeg er f.eks. meget i tvivl om, om de følelser af ikke at være go nok og de oplevelser jeg har af f.eks. besøg hos sundhedsplejersker, diætister o.lign. bare er oplevelser JEG har haft - eller om andre også har haft den følelse af at stå dér, og få det store stempel "For Fed - ForKert!" Jeg tror det jo ikke, men er samtidig meget opmærksom på at holde balancen mellem privat og personligt.
Jeg har en pige på skolen, som døjer meget med selvværd p.g.a. sin overvægt. Som eksempel ville hun ikke komme på den lokale Handelsskole, hvor vi havde et undervisningsprojekt i 6 uger i løbet af året. Hun kunne ikke li at være der, fordi de andre kiggede på hende - fordi hun var tyk! Jeg véd ikke om det var sådan - men hun OPLEVEDE at det var sådan, og så kan man jo som voksen stå og snakke solen sort om, at det må hun ikke la sig bremse af - bla-bla-bla!!!
Er verden virkelig sådan som hun så den? Ja, det tror jeg på mange måder den er. Men hvis det skal ændres (og det syns jeg da det skal!), kræver det altså noget spotlight på dé problematikker der handler om størrelse og diskrimination p.g.a. størrelse. Det siges, at smukke kvinder (og mænd?!?) går lettere gennem tilværelsen - fordi de er "ofre" for positiv særbehandling. Det er jeg ikke sikker på jeg syns er OK!!! Men samtidig kan jeg også mærke min egen indre taksator, der ser på andres kroppe og måler dem i forhold til min. "ØJ, HENDE dér er i hvert fald tykkere end mig!" Eller "Altså, hvis JEG var hende ville jeg IKKE gå i det tøj - det er da vildt uklædeligt når hun har den facon hun har!"
Jeg må starte med mig selv - jeg må se på hvorfor JEG har så stort behov for at kategorisere efter størrelse og udseende - og prøve at belyse mine pointer v.hj.a. mine egne rigide fordomme... Det er en spændende proces jeg har kastet mig ud i!
Jeg (som vejer mere end hvad andre synes jeg skal, men som egentlig har det meget godt med det) synes at det er et super spændende projekt du har gang i... :o)
SvarSletGlæder mig til at høre om hvordan dit oplæg bliver modtaget i den klasse... :o)
Knuss og god søndag ... :o)
Hej Pi Andrea. Jeg vejer bestemt osse mere end hvad andre syns jeg skal - jeg vil bare selv til at syns noget andet, så jeg ikke blir ved med at hænge fast i "fedme-fælden", som for mig er en fælde der holder mig fast i, at jeg først har retten til lykken når jeg ikke længere er fed... KH Lisbeth
SvarSletDet kan jeg godt forstå...men det er jo oftest andre der fortæller os at vi ikke kan være lykkelige som vi nu engang ser ud nu...og så er fejlen jo så at vi begynder at tro på det... Jeg har selv levet i mange år i den tro at hvis jeg bare var åle-slank, ja så ville jeg kunne finde mig den rigtige kæreste, få mit drømmejob osv. Men jeg har lært, bl.a. i kognitiv terapi, at det er mig selv indeni der skaber lykken...det at tro på at ting kan lykkes, at jeg er værd at elske med de kilo jeg nu engang har "pådraget" mig igennem livet...men allervigtigst, at jeg elsker mig selv som jeg ... For jeg er et fanfuckingtastisk menneske ... :o)
SvarSletKnuss
Desværre tror jeg det er sådan det er at vi sådan lidt ubevidst kategoriserer hinanden udfra udseende og ja også størrelse...Rummelighed også i den henseende er ønsbar og vi kommer ikke videre hvis ikke vi selv er mere bevidste om at det er sådan det er...så klogt at sætte gang i den proces...Dit indlæg har gang i tankerne hos mig, selv jeg egentlig regner mig for at være et yderst rummeligt menneske...Tak for indsparket!
SvarSlet