søndag den 11. juli 2010
ny sybog
* billedet er lånt her: http://www.edelberg.dk/images/070042.jpg
Min mor har fundet denne bog i en af Grenås genbrugsbikse, da hun var herovre på ferie - og købt den til mig. Hun ved jeg er bidt af en gal Pfaff for tiden, nemlig. Jeg ved dog ikke, om jeg egentlig syns 80´er snitmønstre er heeeelt tilbage som trend - så måske får den lov at hvile til Kaya er i alderen 7-16. Kan ikke helt bekvemme mig til at ord som raglanærmer, skulderpuder, isoli og sjalskraver skal ind i mit ordforråd igen! Men det kommer nok... når jeg er kommet gennem min EG-fase.
Næste EG-sommerhat er på tegnebrættet - svigermor ønsker sig en m. skønne, farverige blomster i turkis, orange og pink broderi anglaise (endnu et 80´er ord der er svært at ta i munden) på den ene side, og tyndt, smukt koralfarvet bomuld m. hvide prikker fra hende her på den anden. Det blir godt, og bare det ski´e kamera dog snart kommer fra reparation så jeg kan blære mig med mine kreationer! Og Kaya skal nok osse ha en EG-hat - for den seneste jeg har købt til hende "er bare så keeeeedelig i farverne" (fine rødhvide seersucker-tern på den ene side og blomster på den anden... TSK, TSK!) Men naturligvis lækkert at hun bedre ka li mors farvesprælleri!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
De firser... de brede skuldre- tror du virkelig de bliver moderne igen :-)
SvarSletSkønt når ungerne heller vil ha mors hjemmegjorte. Min børn er voksne og jeg blir helt blød i knæene, når de går rundt i mine kreationer :-)