søndag den 18. juli 2010

gået i stå...


*billedet er lånt her:http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/6e/Den_Fynske_Landsby_-_bindingsv%C3%A6rkshus.jpg

Jeg er gået helt i stå - på den (vist nok) go´e måde. Ferien har lagt sig på mig som en dyne af søvnighed, lumreri og tullen rundt - og det er bare dejligt! Når det så er sagt, så når jeg alligevel noget hver dag... i weekende her har jeg f.eks. været i Odense m. ungerne til familiefest og besøg hos min gamle mormor. En lille shopperunde i midtbyen blev det osse til. Vi overnattede på B&B, og selvom diverse hoteller efterhånden er mer end konkurrencedygtige på prisen, er der altså ikke noget der slår sådan et "Home Away from Home". Det er anden gang jeg overnatter i Susannes hyggelige hus - første gang var m. De Gamle Mødre for nogen måneder siden (det var dengang vi moonede i toget, I ved nok...). Og ungerne syns jo det er herligt med sådan lidt luksus. "Naij, er der osse BAD!"... "Mor, der ER jo fjernsyn!" (Mikkel følger Touren m. usvigelig interesse...) - der skal ikke så meget til at det føles som en hel lille ferie. Og så fik vi (gen)set Den Fynske Landsby med mine forældre. Den er altså stadig et besøg værd, og en meget overkommelig ferie-udflugt når man gerne vil se noget med ungerne uden at sku slippe en mindre formue i entréer. Kun 60 kr. for voksne - og børn gratis. Jeg er vild m. alle de gamle landsby-huse, de skønne brogede grise - og i går var der så osse både folkedans og dukketeater, samt mulighed for at smug-kigge på prøverne til årets H.C. Andersen-musical, Nattergalen... Nostalgi - den så vi HVERT ENESTE år da jeg var barn.
I dag har den stået på lidt hjemlig hygge - ungerne har købt hæslige plastik-vandgevær-rædsler på byens kræmmermarked til afskyelige overpriser og leget m. dem i haven. Og så har vi cyklet en laaaang tur i plantagen og hyggesnakket undervejs.
Ferie kan ellers i vores familie være nogle afskyelige stress-fælder. Enten er de voksne kørt lidt op efter en lang, hård arbejdsperiode (eller ægteskabelige uoverensstemmelser - dem er vi gode til at avle lidt på i ferier - der er lissom så dejlig tid til at skændes!) eller osse keeeeeeder børnene sig m. deraf følgende plageri... Eller osse er vejret skidt... eller vi har for mange planer til for få ferie-dage. Men i år har vi lissom ramt en meget harmonisk ferie-åre tror jeg - måske fordi vi bevidst vælger osse at lave noget hver for sig, samt at sørge for at børnene er med til at vælge aktiviteterne. Dejligt - og et positivt oplæg til efterfølgelse næste gang!

2 kommentarer:

  1. Den fynske landsby er genial. Glæder mig til Bassen bliver stor nok til at komme derud.
    Tror du har ret i det med, at det er sundt at vælge noget for sig selv. Det er jo ikke kun fra arbejdet, man har behov for ferie. Det er jo fra alt. Også konen, manden, børnene og huset.
    Vi er nok for dårlige til, at holde noget tid hver for sig. Manden var alene, i huset, i over 1½ år her for nogle dage siden. Det er simpelthen bare ikke godt nok! Så jeg har bestemt mig for, at tage mere væk med Bassen. Så manden kan spise Kyletter (det nægter jeg simpelthen at spise!), drikke cola iført underbukser og spille kamphøjt på anlægget med han bulder musik.

    Ligesom jeg gør når han er væk - minus kyletter
    (de er altså ulækre!)

    KH Cristine

    SvarSlet
  2. Harmonisk ferie åre :-) Hi hi- så kan vi da ikke kræve mere :-)

    SvarSlet