torsdag den 14. januar 2010

lækre fund i "genbrugsen"



Har været på min ugentlige junkie-rute rundt i byens genbrugsbikse... jeg KAN næsten ikke undvære det, og med to mellemtimer på skemaet midt på dagen og et MEGET NØDVENDIGT ærinde (en ny hæklenål pind 3... UOPSÆTTELIGT, det er klart!!!) som undskyldning, strøg jeg afsted. Ud over et fint, hvidt vitrineskab med seks små vinduer i hver af de to låger (det er lige parkeret i garagen - og jeg gider ikke gå ud for at skyde vidunderet lige nu i buldermørke og kulde...) blev det til: 3 hæklenåle (hvem vil betale fuld pris når de fåes til en flad 5´er... ikke jeg!), et vendespil, to dynebetræk m. lysegule striber til det nye skriggule soveværelse (se tidligere indlæg...), lidt stof og fine, broderede bakkebånd som skal blive til pynt på en taske... nåja og så lige en enkelt "lille-bitte" posetaske til taskesamlingen (den er grotesk efterhånden - men VILDT svær at luge ud i - selvom manden af og til med myndig røst KRÆVER det!)
Nå I får lige lidt billeder - frygtelig kvalitet (jeg når sgu´ aldrig rigtig det dér skønne dagslys...) - men måske kan de fikse rammer opveje lidt :-) Go aften fra Lisbeth

3 kommentarer:

  1. Skønne sager. Jeg elsker genbrug!

    SvarSlet
  2. sikke fine søger du har fået fingerne i :)

    SvarSlet
  3. Sikke nogle skønne ting, du har fundet. Især bakkebåndet er rigtig sødt, det skal nok blive til en fin taske.

    SvarSlet