I´m back...

Nøj, hvor har jeg tænkt meget på at begynde at blogge igen - og da jeg gik ind nu,for lige at overveje om jeg skulle skrive et lille indlæg, lå der en kun få dage gammel kommentar fra SanneP, om hvordan jeg har det... Så nu springer jeg sgu ud i det - så er I selv ude om det! Og tak, Sanne, for skubbet! 4 måneder uden at blogge går super stærkt - blogland er sikkert et andet end det jeg forlod. Jer der var mine faste læsere har måske stadig lyst til at høre nyt fra Kolorista - men jeg advarer jer lige på forhånd: der er et nyt projekt i mit liv, som kommer til at fylde meget på bloggen fra nu af. Måske har du ikke længere lyst til at læse med når du hører hvad det er? Det forstår jeg fuldt ud - så kobler du bare fra, og vi er lige gode venner for det! Hele den lange historie må du få en anden dag... Jeg kan kun sige, at denne ferie endte med ikke kun at være ferie. Og de sidste uger er gået med at vi som familie skal vænne os til et helt nyt liv - ikke et vi har valgt, men et vi er blevet givet. Mandag den 23. juli var jeg til mammografi på Randers Sygehus. Ca 3 uger forinden havde jeg fundet en knude i mit højre bryst - sådan en af dem der ikke går væk, hverken af at vente eller ignorere. Knuden var måske en vandcyste, mente lægerne. De tog fine billeder i brystklemmemaskinen, og desuden en lille finnålscelleprøve - og 3 grovnålsbiopsier. Og så spiste manden og jeg frokost i Randers, og ventede på svaret på den første prøve... "Din prøver viser ondartede celleforandringer - det betyder at du har brystkræft". Kan man forberede sig på den besked? Nej, ikke engang selvom vi alle sammen ved at vi kan være den ene ud af ni der blir ramt i løbet af et kvindeliv. Jeg skal nok fortælle meget mere - også om hvordan vi efterfølgende har svævet mellem håb, fordi biopsien viste sig IKKE at indeholde celleforandringer - bekymring for hvad den endelige diagnose måtte vise sig at være - træthed efter to udmarvende operationer - og venten på dén efterbehandling som nu går i gang. Så indtil nu, kære blogland: Ja, jeg er en af de ni, og jeg må acceptere de helt nye livsbetingelser jeg er blevet givet! Ja, jeg kæmper! Og ja, jeg skal nok vinde over brystkræften!!!