Sku man køre en Joan Ørting?

Der er vildt meget man skal tage stilling til, når man pludselig får stillet en vild diagnose som brystkræft. Hvordan siger man det til børnene? Hvem må vide det? (Mit svar er: ALLE - men det kan jo være meget forskelligt fra person til person. Jeg har bare valgt at være helt åben omkring det - det skal ikke være noget der hviskes om i krogene, og som ingen rigtig tør spørge til...) Hvad skal jeg gøre med mit elskede arbejde? Hvordan rummer jeg alle andres sorg - når min egen bare kommer og går, og faktisk ikke er der så meget som man skulle tro? Hvilken behandling vil jeg tage imod? (Mit svar er: DET HELE! Fyr den af, for fa´en - den skal bare ha alt hva den kan trække, så det her blir slået tilbage med alle til rådighed stående midler!) Hvad gør jeg når håret falder af? Paryk???? Tørklæder??? Huer?? Bar isse? Jeg har altid drømt om lange, røde krøller... Nu er drømmen indenfor rækkevidde, men det bliver nok noget sært uvirkeligt noget at gå rundt og svinge med noget SÅ langt fra mit eget glatte, korte mere-eller-mindre blonde. Som udgangspunkt tror jeg jeg er til en kombination af skaldepande og tørklæder. Lige nu ligger det stadig et stykke ude i fremtiden... men det skal ikke afholde mig fra at fantasere...

Den her ku jeg godt være til - billedet er lånt HER