tirsdag den 11. maj 2010

Samsø - gode tur-tips efterlyses hurtigt :-)


I nærmeste fremtid skal manden og jeg på kærestetur til Samsø. Anledning? Om en god uges tid har vi kendt hinanden i 10 år. 10 ÅR! Er du da vimmer, jeg syns lige det var i fredags vi drak os selv og hinanden stive på Rytmehans og kyssede og flirtede lidt...
Nå, men vi fejrer det ved at stikke af fra børnene (som er i gode bedsteforældre-hænder så længe) og smutter til Samsø. Vi har fundet en fin lille sommerpension i Ballen (skøøønt navn, ik´?), men mangler ellers lidt gode råd til øen. Hvor spiser man dejlig, men ikke alt for dyr, mad (store portioner, siger manden)? Hvor er der skønne butikker/caféer/oplevelser? Jeg holder jo meget af genbrug - er der dét på Samsø? Kunsthåndværk? Gårdbutikker? Tøj? Håber nogen kan hjælpe. God dag derude m. masser af sol og sommerstemning (sådan ser det i hvert fald ud indefra - måske er det noget andet når man sidder på sin cykel???)

* billedet er lånt her: http://www.flickr.com/photos/oleogmus/208034793/

3 kommentarer:

  1. Nej, hvor det lyder dejligt, Lisbeth!!! Dét gad jeg også godt prøve - og måske man skulle sætte noget i værk hérhjemme når husbond og jeg næste år har 20 (!!!) års kærestejubilæum... Enten dét, eller også en skilsmisse. Tyve år er s´gu da laaaangt ud over rimelighedens grænser i min unge alder ;-)

    God kærestetur til jer! Nyd det nu i fulde drag :-)

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth

    Det lyder godt nok lækkert.
    Jeg har været meget på Samsø, og Ballen er FANTASTISK, der er en god genner i byen, og en ret fed tøjbutik (hvis den er der endnu) som sælger odd molly osv. Derudover er der noget Keramik og lidt kunsthåndværk ved havnen.
    Der er mange loppemarkeder derovre, men har ikke helt styr på hvor og hvornår. Der er det bedst at spørge de lokale.
    I skal næsten aflægge Guf et besøg, når I nu mødte hinanden på Rytmehans. Guf har Backstage-restauranten på Bøgescenen og hun laver virkelig skøn mad! Hun har et Rockhotel i Brundby, der spiser man virkelig godt! Kender desværre ikke priserne.
    Hvis det er åbent (sæson) har hun også et pandekagehus, nam, nam!
    I Nordby er der godt at spise is ved gadekæret, og der er også en lille DYR butik.
    Ellers er der noget med at m,an kan købe jule-glaskugler et eller andet sted derovre... Og quiltede tæpper... Men det må du lige spørge dig frem efter.
    Håber at det var en hjælp :-)

    Rigtig god tur!

    SvarSlet
  3. Åh, Samsø! Mit andet hjem. Min familie bor derovre, så jeg er kommet der siden jeg var ganske lille. Nu har vi sommerhus der og kommer der så tit vi kan. Vi har længe overvejet at flytte derover permanent, men det bliver nok først når Ludvig en gang er flyttet hjemmefra; og han er ikke 3 endnu, så det kan have lange udsigter :-)

    Jeg holder med Lui i at Rockhotellet er et besøg værd. Maden er læksi, og sommeren over er der næsten koncert hver aften.
    I Ballen ligger Skipperly og Dokken, som bl.a. laver lækre fiskeretter.
    I Tranebjerg finder du Sophie Amalie, som er et godt sted at slå sig ned hvis man skal have lækker frokost. Vadstrup 1771 har både mad og kunst - og en kælder fuld af italienske specialiteter.

    I Tranebjerg, som er øens 'hovedstad' ligger de fleste tøjbutikker, som mestendels sælger Staff, Masai, Vero Moda, Signal og Margit Brandt. I Permelille ligger Gårdbutikken, som sælger ALT i uld, hør og silke fra deres egen lille fabrik. Bestemt et besøg værd.
    Der er et væld af gallerier derovre, så det er bare at starte fra en ende af :-)

    Skal I ud pg trave, anbefaler jeg Vesborg Fyr, skovene ved Brattingsborg Slot, Stavns Fjord og Langør Kirke, Besser Rev og Nordby Bakker.

    I Tranebjerg ligger turistinformationen, hvor I kan anskaffe jer en superflot guide over alle øens tilbud.
    God tur til jer!

    SvarSlet