lørdag den 12. februar 2011

Hvor dumme tror de vi er???

Jeg er en del af et meget bredt segment - og som sådan føler jeg mig forpligtet... eller naaarh: måske snarere bare fristet - til at udtale mig om et produkt direkte henvendt til mig og resten af dette ret omfattende segment.
Segmentet: Menstruerende kvinder (dem er vi jo nogen stykker af) og da jeg personligt har menstrueret en del de sidste knap 25 år, mener jeg jeg kan udtale mig med en vis vægt og pondus.
Produktet: bind i dyre mærker med smarte navne og fancy finesser (ifølge producenterne!)
Derfor kommer nu mit statement - lyt, Oh store bind-producenter!
Hvor dumme tror I vi er? Tror I virkelig, at vi kvinder køber de mangfoldige illusioner om jeres produkter, som I prøver at sælge os i den bedste sengetid, midt mellem putning af børn og små-slumren på sofaen til et afsnit af Sex and the City? Tror I virkelig, vi lader os besnakke af jeres flatterende antagelser om, at vi har blåt blod i årerne??? (eller i den seneste reklame fra en fremtrædende bindproducent: små blå radiobiler! Hvad skete der lige der?!?) Tror i virkelig, at jeres såkaldte lækage-barrierer kan stoppe en syndflod af "blåt" blod der bare VIL frem i verden? (Og hvorfor skal nævnte barrierer i mit Always nu have form af et blomster-ornament - hvad stopper dét, som ikke en lige linje ku stoppe før?!?) Tror I virkelig, at vi ikke på et tidspunkt blir trætte af jeres klæbe-strimler, der enten ikke klæber til det de skal (=trussen) eller osse sætter sig uhjælpeligt fast i vores bedste blondemodel af samme (eller måske snarere mormor-menstruations-modellen: Bred, praktisk, forvasket...)
Jeg gi´r op! Måske ER jeg bare så dum som I antager - jeg køber jo fortsat jeres nærmest monopoliserede produkter. Men helt ærligt: næste gang i overvejer en reklamefilm med små, blå biler - så spørg lige mig om det er dét der sælger varen hos mit segment, ik?

5 kommentarer:

  1. Ja, det er jo ikke fordi det kan sammenlignes med et rent Tivoli af fornøjelse at have menstraution - uanset indpakning og reklamer med små radiobiler. Er også en smule opgivende over for sloganet: "have a happy period - always!" 'Amen, altså...

    SvarSlet
  2. Heh sidder og små griner ;0) Er lige kommet hjem efter en dejlig lang heldags køretur i BILEN og det her er det første indlæg jeg læser;0) Har ikke selv set reklamen, men tror da jeg vil spæne ind til tv`et når jeg hører Allways lyden og tænke på dit indlæg ;0))

    SvarSlet
  3. Bliver nød til at spørge: Er det den tid på måneden.?:-)
    Synes også det er en mærkelig reklame!!!

    SvarSlet
  4. Rikke: JA - sgu!
    Julie: nyd den - de første mange gange så jeg den sådan lidt uden at reflektere... men så dukkede der et kæmpe spørgsmålstegn op i mit hoved: RADIOBILER???
    Maria: "happy period" min bare r.. og så de dér små lette sommer-kjoler som alle vi bloddryppende kvinder åbenbart burde rende rundt i når vi menstruerer... jesus!!!
    Hvem arbejder i den branche??? Det KAN da ikke være kvinder der har været indover de reklamer, vel???

    SvarSlet
  5. HØRT!
    Haha ja, jeg har også hæftet mig ved ordene "Have a happy period" - Jo tak, hvordan? Jeg prøver hver eneste gang med rå mængder af chokolade, litervis cola, dynen på sofaen osv, det hjælper bare ikke. Hvordan fanden skulle et særligt mærke bind så skulle kunne gøre det?

    SvarSlet