Lille julegaveprojekt

Held i uheld at vi ikke kom afsted til julebesøget hos mine forældre - for midt i december-arbejds-travlheden havde jeg ikke nået at få lavet dén hjemmelavede gave til min søster, som jeg havde tænkt mig. Så det blev 1.juledagsprojektet, og i dag kommer det i posten.
Dagen står på legeaftale til Mikkel og lidt generel oprydning samt pleje af syg mand. Vi kørte til vagtlægen i Randers i går (et "smut" på 60 km) for at få tjekket om det nu osse VAR en halsbetændelse der havde lagt ham brak - det var det da "heldigvis" - tænk hvis det bare havde været pyller!
De næste par dage er der julebesøg fra København, så vi skal osse lige stable lidt sund og u-julet mad på benene - og så har ungerne lige LIDT flere gaver de skal åbne, når nu kusinerne kommer på besøg. Herligt!

Klar til at pakke sammen!

Okay, så er julen forbi for mig - det nåede kun liiiige at blive den 26., før jeg havde fået "jule-dekorations-og-nipse-overdose"! Så i dag må ungerne VIRKELIG holde på mig, for at jeg ikke bare skal tømme hele juleriet i en flyttekasse og køre det i kælderen til næste december!
Mærkeligt, ik? Jeg elsker jul, jeg NYDER at finde kassen (efterhånden KASSERNE) frem hvert år, og inderst, inderst inde er jeg ret godt tilfreds med at vi måtte blive hjemme i julen, fordi jeg så havde en undskyldning for at sku ha juletræ (det mener manden ikke er nødvendigt, når man alligevel ikke er hjemme juleaften - pfffft!!!)
Men vi skal ikke ret mange timer ud på den anden side af den 24., før jeg er færdig med det hele...
Måske osse fordi juledagene har en tendens til - lissom den 1. januar - at se lidt derangeret og små-snusket ud. Lige nu står der en KÆMPE boks med brugt gavepapir på mit stuegulv - og da det er så svine-sveske-koldt har jeg ikke taget mig sammen til at gå ud med den endnu. Der er andefedt i hele mit køkken, og da Mikkel sku finde resterne af de brunede kartofler frem fra køleskabet i går, smuttede posen for ham - så nu er der brændt-sukker-og-smør-blanding på mit køkkengulv. Vores spisestuemøblement er helt omvendt (der sku pludselig være lidt flere til bords, jo) - og det kan jeg ikke få i orden før hjemmets store stærke mand kommer tilbage senere på dagen. Med en julefrokost-influenza og halsbetændelse i bagagen - tak for den, så! Og ungerne har ondt i halsen og ørerne - så her kører det bare.
Hov - det var ikke meningen det sku blive et brokke-indlæg - for faktisk har jeg det stadig hyggeligt med at vide, at der er laaaaang tid til jeg skal på arbejde igen, og at jeg for 2. dag i træk kan gå rundt i nattøj hele dagen hvis jeg vil, og at jeg kan vælge at smække en film på hvis humøret blir for træls, og at jeg kan spise and for 3. dag i træk - eller åbne lidt (mere) knas - for det er jo STADIG jul, ik?

Det blev en anderledes jul...

... and I blame it on the weather! Den 22. sku vi være kørt tværs over landet til mine forældre i Præstø - men vendte skuden da vi var "kørt"/skøjtet tværs gennem Grenå. SÅ ærgerligt at gå glip af en hyggelig jul med dem og min søster og hendes kærestes familie, og ungerne græd da osse som pisket da vi pludselig ikke skulle til mormor og morfar alligevel...
Så det blev til hjemmejul i stedet (og en meget hurtig panik-indkøbning af julemadsgrej og et par ekstra små-gaver til ungerne, så der ikke blev alt for tomt under træet - som vi osse lige måtte ud og købe). Og helt ensomt blev det så ikke, for vi fik selskab af svigerfamilien, som heller ikke kunne komme afsted på deres julebesøg til København. En dejlig aften blev det, med alt hvad der hører til julen af andestress ("hvornår skal den ud når flæskestegen osse skal ha grill og varmluftfunktionen er gået og det skal passe med de brune kartofler og er sovsen nu varm og hvem piller de hvide kartofler og unger, kan I ikke lige løbe rundt i stuen med farfar i stedet for ved siden af ovnen, og farmor, kan din hund ikke lige gå et andet sted hen så vi ikke falder over den, og er der nogen der vil ha et glas køkkenvin og hvad med rødkålen..."), overspisning og diverse hyggeligt kaos - børnene strålede og var lykkelige over deres gaver - men jeg syns lissom der var lidt for få til mig! Så nu glæder jeg mig til vi forhåbentlig kan komme til mine forældre engang i januar - hvis vejret vil.
I dag og de næste dage kommer vi i hvert fald ikke ud af huset, for vores lille stikvej er føget til. Så er det jo rart at man har rester i køleskabet til at bespise en mindre afrikansk stat - hvis de altså ku komme ind af indkørslen.

Jeg brænder resterne af julelysene og har lidt computerfred, mens ungerne ser tegnefilm og manden sammen med svigerfar kæmper sig tværs over landet til familiejulefrokost. Det er da osse en slags julefred... Og vi skal ikke andet end at ha ild i brændeovnen, gå i nattøj og se alle de Astrid Lindgren-film børnene fik i går - og måske spise det knas vi ikke havde appetit til at ta hul på i går aftes efter and og ris a la mande... Glædelig jul, derude.

facing faceless faces

For et års tid siden var jeg på et kursus om ungdomskultur - og hvordan vi som voksne (særligt undervisere) ku være med/modspillere i den.
Spændende kursus - og særligt et af oplæggene satte dybe spor og popper op i min bevidsthed i disse dage. Genereret af en blogland-debat omkring etik/kopiering/spind/snyd og meget andet - du har sikkert selv fulgt den hist og pist...
Oplægget blev holdt af Jeppe Bundsgaard - klog mand med mange fine titler (men det var nu ikke det vigtige). Oplægget bar overskriften ovenfor og handlede om den kommunikation der foregår i cyberspace - og de nye kommunikative spilleregler der sættes dér (eller snarere i mange tilfælde IKKE sættes). Bundsgaard problematiserede bl.a. det fravær af etik der kan opstå, når man ikke står ansigt til ansigt med den man siger noget til/om. Tonen blir en anden - ordene skarpere - mere gennemtænkte - mere velturnerede... Og man kan "heldigvis" ikke se modtagerens reaktion, da man jo netop i kommunikationen er faceless... Man ser ikke alle de små tegn på sårede følelser, angst, tristesse, som vi ellers altid kan aflæse i den kommunikation der foregår face-to-face. Han viste flere skræmmende eksempler på kommunikation der skred helt af sporet, mennesker der kaldte hinanden det værste og truede med bål, brand, tæsk og lign. i diverse elektroniske kommunikations-fora. Ikke kun unge mennesker, nej-nej... Osse voksne, der BURDE vide bedre.
Hvad sker der egentlig med os som mennesker, når vi kommunikerer ansigtsløst? Vi mister vores følsomhed. Vores naturlige fokusering på modtagerens reaktion. Vi får ikke "instant feedback" på vores ord, og kan derfor ikke nå at regulere den efterfølgende sætning efter modtagerens reaktion. Vi blir lidt koldere, skarpere - og måske osse mere manipulerende. Særligt hvis det medie vi kommunikerer i kommer ud til en (mere eller mindre) bred offentlighed.
På mit arbejde fløj der fornylig nogle uheldige, sårende mails rundt. Med et indhold som givet ville ha lydt ganske anderledes, hvis det var blevet fremsat i øjenhøjde og med alle involverede parter samlet. Det havde langtrækkende, ødelæggende effekter i vores samarbejde - effekter vi stadig prøver at rette op på i mit team. Vi mistede vores følsomme uskyld lidt - og den slags kommer ikke bare lige tilbage.
Jeg holder ikke med nogen i blogland-debatten der ruller - og jeg er ikke ude med riven efter nogen overhovedet, dertil er sagen mig uvedkommende; jeg er ikke involveret og regner heller ikke med at blive det. Jeg forstår så inderligt at der er rimelige, menneskelige følelser bag de indlæg der har været postet og jeg kan osse høre at sagen er blevet tacklet andre steder end her. Men jeg tænker over, hvorfor det så osse var nødvendigt at lufte den her i det ellers fredelige, idylliske Bloglandia?

"lukket på grund af ombygning?!?"

Er det ikke sådan noget man sådan lidt voksen-smart siger om teenagere??? Det har jeg i hvert fald hørt en del (ældre, lidt hovski-snovski-bedrevidende) skolelærere sige om den målgruppe (10. klasses elever) jeg arbejder med... sådan lidt ovenfra-og-ned-og-de-kan-jo-ikke-gøre-for-det-men-de-blir-jo-da-heldigvis-klogere-og-modne-lissom-os-en-dag...
Men hvor er det da bare en træls forsimpling! Og er det ikke bare TYPISK voksne at sætte sådan en irriterende bedrevidende etiket på de unge???
Nå, hvor vil jeg hen med det:
Jow: jeg føler mig faktisk selv sådan lidt "lukket-på-grund-af-ombygning" i jævnligt tilbagevendende perioder af mit liv. Sådan i en proces af redefinering... genopfindelse af mig selv... ombygning af mine mentale strukturer og indre konstruktioner... og jeg syns det er pisse hårdt at det dér med at blive voksen er en proces der lader til aldrig rigtig at slutte...
Sådan er det altså lige for tiden... og heldigvis får jeg hjælp af en klog mand - som jeg er gift med. Han læser nok ikke det her - men jeg skylder ham meget - og det må jeg hellere fortælle ham, inden min mor læser det her og ringer ham op :0)
Så kære mand: du er det menneske jeg kender med den største grad af personlig integritet! Tak fordi vi endnu er gift (på trods/grund af 10 års filen kanter af på hinanden!!!)
Nu vil jeg gå ud og lave morgenmanden klar og glæder mig til en hyggelig familiedag.

I heart Aarhus ;-)

I dag skal jeg juleshoppe i Smilets by - så hvis der er nogen rare blogdamer i Ridehuset og i div. små-butikker på Frederiksbjerg og div. stor-butikker i Bruuns Galleri i dag, så ses vi dér ;-) Uhm, jeg glæder mig - selvom det endnu er svært at finde rundt i "min" nye storby efter 15 år som Københavner, så er jeg SÅ meget aarhusianer i hjertet. Det blir en go dag!

vinder af min stjerneranke-giveaway

Hov - tiden gik, og i går fik jeg slet ikke tid til at gøre noget ved trækning af min giveaway. Men idag har random.org hjulpet - og vinderen er Mette, med bloggen Mettetations. Mette, vil du maile din adresse til lisbetha@yahoo.com??? så kommer stjerneranken afsted hurtigst muligt. Go aften derude...