søndag den 27. december 2009

lille projekt


Da Kaya endnu var baby (og det er jo altså henved 3 år siden...) gik jeg i gang med pind ca. 4 og noget tykt bomuldsgarn i forskellige farver jeg havde liggende - udgangspunktet var at det så kunne blive enten til en tunika-kjole eller nederdel til hende - afhængig af min ihærdighed. Nu har projektet efterhånden ligget længe - og er flyttet med fra mit yndige kolonihavehus i Københavnsområdet til min dejlige Enghavegård i Grenå... i går fik jeg endelig færdiggjort den sidste pind, presset nederdelen - og i morgen må jeg ud og købe noget elastik i en matchende farve. Håber hun gider bruge den, så :-) Opskrift? nej, bruger jeg stort set aldrig når jeg strikker... nogen gange bliver det så også derefter, men jeg KAN altså næsten ikke holde ud at skulle følge noget fast - det er som om der er noget inden i mig der bliver helt vrangvilligt og føler sig i spændetrøje... Det er det samme barnlige reaktionsmønster som går i gang når jeg bevæger mig rundt i et parcelhus-kvarter med snorlige ligusterhække og flisebelagte forhaver med formklippede buske og små granitlygter - nærmest en allergisk reaktion. Så i stedet slår jeg op på må og få, strikker derudaf... og nogengange bliver det godt...

2 kommentarer:

  1. hvor er den fin og Farverig.

    -Sara

    SvarSlet
  2. Tak skal du ha´, Sara - og nu er der kommet elastik i, så tøsen kan bruge den til nytår... hvis hun vil, den lille skrappe-dulle!

    SvarSlet