lørdag den 9. april 2011

Må kvinder EGENTLIG blande sig i politik?

Jeg har læst med her hos Julia. Et blogindlæg der tager udgangspunkt i en ny valgplakat fra DF. Ikke noget i sig selv særlig farligt blog-indlæg. I hvert fald ikke i mine øjne - jeg havde osse selv set de ømme valgplakater med en storsmilende Pia K., der vil lukke den danske grænse, og nok i mit stille sind håbet det bare var en lille aprilsnar. Men kommentarerne! I guder! Læs dem og døm selv... De første er støtte-tilkendegivelser - mange er enige med Julia, har selv set plakaterne, syns osse debatten blir mer og mer afsporet... og derefter skal jeg da lige love for at det er netop dét den blir! Nu kommer nemlig DF-støtterne frem. Ikke fordi de ikke må det - det SKAL de da nærmest, det er jo en politisk debat; her skal holdningerne da gerne brydes lidt. Men tonen!!! Retorikken!!! Nu bliver Julia, og dem der som hende (og mig) tænker "For meget!" om den slags valgplakater, kaldt alt fra "hattedamer", over "8-12-årige overbeskyttede middelklassepiger" til "typiske kvinder, styret af fordomme og følelser".
Og så var det jeg kom til at tænke: Skal vi virkelig finde os i det? Efter at have haft stemmeret i små 100 år - skal vi kvinder så virkelig finde os i at blive retorisk reduceret til fornuftsforladte småpiger eller lign. når vi ytrer os politisk? Jeg syns det er skammeligt - og i øvrigt sexistisk. Sidst jeg tjekkede mine grundlæggende rettigheder var chauvinisme altså ikke comme il faut! Jeg bliver simpelthen så sprutarrig, at jeg er lige ved at gå bagover af det -
Hov...
Ups... nu kom jeg til at argumentere med følelserne igen! Bare glem det, drenge - når jeg ikke engang kan holde fornuftigt fokus længe nok til at lave et blogindlæg af moderat længde, så behøver I altså ikke ta mig alvorligt...

6 kommentarer:

  1. Når mennesker synker så lavt at de ikke har noget konkret at smide på bordet, er det jo fordi de egentligt ikke har noget modsvar, hvilket jo er sørgeligt. I forhold til diskrimination tror jeg at vi trods køn, er lige gode om at smide kønsargumenterne på bordet, hvilket i mine øjne er et tegn på svaghed.

    SvarSlet
  2. Mivs: du har da ret - jeg smider jo osse lige "drenge-kortet" her, ik? ;-) Jeg har dog aldrig stillet spørgsmålstegn ved mænds ret til at stemme og ytre sig i en demokratisk debat - men det virker på mig som om kvinders stemmeret stadig (for nogen mænd) er til debat. Aij, comeon...

    SvarSlet
  3. Tjae...."Er argumentet svagt, så hæv stemmen. Hjælper det ikke, så slå...."

    De "hæver" stemmen med udtalelser som hattedamer osv...siden "slår" de, når de går efter damen (Julia) istedet for emnet.

    Sørgelig bande ;-)

    SvarSlet
  4. Selvfølgelig må kvinder da blande sig. Den reaktion siger mere om dem som mennesker :-(

    SvarSlet
  5. Kvinder skal blande sig...og hvad er der egentlig galt i at argumentere med følelserne? Det er der ikke noget galt i tværtimod, så længe focus bare så nogenlunde bevares...Hvis ikke vi havde følelserne med os ville vi jo bare lave samme fejl som mændene...og det ville jo ikke være så godt...Det er med at få sagt fra når ytringerne bliver sexistiske, for det vil vi sg ikke finde os i!

    SvarSlet