Hjemme igen fra Berlin

Uuuuh, jeg elsker stadig Berlin! Og selvom man har ansvaret for 23 unge mennesker omkring de 16, kan man sagtens nå at få tid til at fodre sin egen kærlighed til byen lidt.
I år var det ikke ligeså livs-omvæltende at komme afsted, som det var sidste år ved denne tid. At være i Berlin for første gang tog jo pusten fra mig og slog benene væk under mig og jeg endte i en personlig krise bagefter - for hvordan ku jeg bosætte mig i sådan en lille flække som Grenå, når verdens fedeste storby lå lige dernede sydpå og ventede på MIG? "You can take the girl out of the big city, but you can never take the big city out of the girl" - sådan havde jeg det KLART dengang.
I år var det ikke så slemt et kulturchok - og da jeg kom hjem i går nød jeg faktisk Grenå: gyllelugten der lægger sig om alle sanser, den helt særlige morgentåge der hviler over en stille lilleby - og ikke mindst nød jeg at komme hjem til mand og børn.
Så turen i år har på alle måder været rarere. Ikke fordi jeg ikke stor-nød det sidste år, det var bare så trist at komme hjem. I år var Berlin ikke lisså overvældende: den føltes hjemlig, som om jeg kendte den allerede og ikke var et smut i udlandet, men et smut hjemme i "min" by. Ikke på en sørgelig, trist længselsfuld måde, men lidt som det føles når man vender hjem til sin fødeby - de kendte områder, minder etc.

Og selvfølgelig fandt jeg nye dejlige steder, som jeg skal tilbage til næste gang. Bl.a. en fantastisk lakridsbutik, Kadò i Kreuzberg. Den ligger i GraefeStrasse 20, og det er sådan en butik hvor man går ind og ber om for en krone af det og for en krone af det - og ALT er lakrids. Den virkede lidt som en stambar: mens jeg stod dér som turist og snusede ind og nød duftene, samlingen af charmerende lakridsdåser i vinduet og samtidig prøvede at forstå alle de tyske ord for salmiak-lakrids og så videre, kom der en masse hit-and-run lakridselskende berlinere ind og bestilte, betalte og smuttede igen. En gut havde sågar sin IPhone fremme - der var helt klart en af vennerne der lige havde sendt en bestilling på SMS. Sådan noget elsker jeg! Tænk om man ku ha sådan en biks i Danmark!
Det imponerer mig hver gang i Berlin hvordan indbyggerne kan lave en have hvor som helst! Se lige dette billede - osse fra Kreuzberg. Selvom der er en erklæret byplanmæssig politik i at holde byen grøn, så hjælper befolkningen altså også på deres helt egen måde. Jeg er vild med det! Ku du se sådan en stump oase eksistere uden hærværk i København eller Århus? Jeg kan ikke rigtig...

P.S. Ja, tårnet i haven er lavet af bøger ;-)