søndag den 4. november 2012

Vinderen er...

Nu er jeg hjemme fra en uges dejlig rekreation i sommerhus. Heldigvis helt ovenpå igen - så nu skal jeg nyyyyyde en uges tid hvor jeg er helt mig selv inden jeg skal have næste runde kemo. Det har faktisk vist sig at være SÅ svært at rumme at lige når det går op og alt er godt - så går det brat ned igen og jeg får det ad helvedes til all over again. Men nu er der kun 3 gange tilbage, messer jeg inde i hovedet... Kun 3 gange endnu... Efter jul er jeg færdig... I det nye år er det slut med at føle sig som en tømmermandsplaget, influenzaramt sofa-zombie... Yes!!! (Det dér positive affirmations-pis skal da ha en chance, ing?)
Nå, men det jeg ville sige var jo:
Nu er afstemningen i kemo-kalot-konkurrencen slut. Og vinderen blev kalot nummer fire - den fine stribede uldhue med små filtede blomster og agern. Kære Eva, vil du skrive til mig hvad for en farve Omaggio du ønsker dig (jeg har set den kommer i en flot julerød, ud over alle de dejlige andre farver...)
Og kære Tanja, der skrev noget med "Hue nummer 4 skriger af livsglæde..." - vil du sende mig din adresse på lisbethvayland@gmail.com, så sender jeg dig et lille hjemmegjort EmBracelet.
Tusind tak for jeres bidrag alle sammen - og tak for alle de smukke kommentarer der strømmer ind på mine indlæg, jeg véd godt jeg fortsat er en ustabil blogger, men det betyder stadig alverden at I sidder derude og læser med!

2 kommentarer:

  1. Nyd din uge inden næste omgang :)

    SvarSlet
  2. Fedest med en hel uge i dejlig normal-tilstand :-) Så ku man vist lige lære at sætte pris på de små ting, som man ellers tager for givet, hva?
    Intet er så skidt at det ikke er godt for noget - Søhestens yndlingsmottos ;-)
    Har engang brugt et helt år på at tage medicin, der gav mig influenza en gang om ugen. Der gik virkelig Pawlows hunde i den, og bare tanken om en kanyle gjorde mig helt halv-panisk.
    Det er ret umuligt at få et kærlighedsforhold til noget, der sætter en helt ud af kurs. Heller ikke selvom, det er for ens eget bedste...
    Der er fandme da overhovedet heller ikke noget at sige til, du glæder til dit kemo-bæ er overstået! May the force be with seje you, Lisbeth!
    Mig og mit tykke, væske- og babyfyldte korpus hepper fortsat helt utroligt meget på dig!
    Og jo, jeg er totalt klar på en kop sort sundhedsdrik! Men det er vist fætter Kemo, der bestemmer hvornår den slags er passende. Du siger bare til, så er jeg klar!

    SvarSlet