tirsdag den 25. september 2012

Noget af det, der er svært...

* Er at acceptere når ens blodprøver ikke er i orden - så kemoen må udsættes to dage...
* Er at rumme når ens mand synes det er svært at forstå at man godt kan være både stærk og svag på samme tid - uden at han behøver blive ked af det eller skulle fikse det... Og at rumme at han nogen gange BLIR ked af det og gerne vil fikse det! Og at rumme det uden at blive træls og sur og respektløs... Det er faktisk RET svært!!! Umuligt, nogengange... Og måske er det svære faktisk at forstå at han GODT kan forstå det og rumme det og være i det - men bare ikke gør det på den RIGTIGE måde (min, hvis I sku være i tvivl!)
* Er at hente sit barn på skolen uden hår. Ikke på grund af børnene - det er nemlig slet ikke et problem at rumme at hendes 6 år gamle klassekammerater kigger og siger højt "Du er skaldet - hvorfor er du det? Du ser lidt mærkelig ud!" - nej det er svært at rumme når pædagogerne får bekymrede skrå øjenbryn og let dæmpede omsorgsstemmer og siger "Nå og hvordan GÅR det så med dig???" Så får jeg lyst til at sige "Det går faktisk godt" - også selvom det går helt vildt blandet og mærkeligt og nogengange godt og nogengange helt almindeligt og nogengange af helvede til... Men sådan er livet jo for fa´en osse når man IKKE har kræft - og hvem spør de helt almindelige forældre som ikke er skaldede og får kemo, men som måske osse har brug for at blive spurgt - måske mere brug for det end mig?!?
Og hvorfor er det egentlig så svært for mig at tro på at de GODT kan rumme at jeg siger: "Det går helt almindeligt i dag - jeg har været på toppen og følt mig helt som jeg plejede at være og faktisk GLEMT at jeg var syg - indtil nogen spurgte..."
* Er at få tiden til at gå på en ordentlig måde. Uden at se FOR meget dårligt fjernsyn og spise FOR mange søde trøste-sager...
* Er at undlade at få dårlig samvittighed over de søde trøste-sager - og at lade være med at slå sig selv oven i hovedet med det og tro at det er derfor éns krop ikke er klar til kemo til tiden...
* Er at sku lægge makeup HVER DAG for ikke at ligne en syg. Og jeg er bare mega-dårlig til at lægge makeup. Hvor skal man egentlig stoppe med foundation og pudder når man er skaldet??? Nakken, eller hva´! Og hvordan undgår man at ligne en dårlig drag med alt for forbavsede øjne og alt for store læber og alt for bratte overgange mellem hudfarve og foundation???
* Er at undgå at fryse på ægget - selv når man er inden døre. Trækker det ikke lidt - overalt?
* Er at finde ud af hvad folk kan hjælpe med når de gerne vil hjælpe... Er det for meget forlangt at de SELV finder på hvad der ville være godt? De kender mig jo! Hvis det begynder med C og slutter med Hokolade, så virker det! Eller begynder med D og slutter med Ameblade... Og faktisk er det bare en kæmpe hjælp når nogen blir glade for at jeg spør om de vil komme og drikke kaffe med mig - og bare sludre om løst og fast, som om jeg var helt normal og slet ikke syg...
* Er at acceptere at ens blodprøver ikke er i orden, så kemoen må udsættes to dage...
* Er at acceptere at man måske har liiiidt kemohjerne og nogen gange glemmer ting. Og nogen gange siger ting man allerede HAR sagt :-)

9 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå, at der er meget svært for dig. Og måske skriver du et indlæg i morgen om, hvor svært det er med os bloggere som følger dig og føler med dig ;) Jeg synes, du er sej og følsom på samme tid, og så har du selvindsigt så det basker. Det sværeste lige nu, er vel at kemoen må udsættes, det har du vist ikke brug for at få oven i hatten.

    SvarSlet
  2. Det sidste der, kender mange af os vel nok. Undskylder det bare med alderen! chokolade sku da være så sundt, så det kan bestemt ikke være derfor tallene ikke er helt gode nok. håber de hurtigt bliver bedre.

    SvarSlet
  3. Der er meget nyt at vænne sig til for både dig og dine nære.
    Du får lige et virtuelt knus.

    SvarSlet
  4. Jeg er ny her - kan godt lide tonen ; ) - jeg kan også godt sy, men er bare nærmest holdt op...og strikke... tjah...men det bliver aldrig til noget og slet ikke færdigt, så derfor kan jeg ikke bidrage med noget i din give-away, men jeg vil gerne følge med alligevel ; ) Jeg har selv en veninde med samme frisure som dig, af samme årsag.. så ja, det fangede lige min opmærksomhed. Jeg ønsker dig alt det bedste : )

    SvarSlet
  5. Sikke mange gode og kloge ord og tanker.
    Håber snart dine tale er kemo-klar....

    SvarSlet
  6. Spot on, det er svære ting, der er i spil. Og nogle gange er de slet ikke i spil - for heldigvis er der stadig en hel masse "almindeligt" liv, der skal leves. Det tror jeg faktisk du er god til, på trods af det svære. Kram

    SvarSlet
  7. Fik smil på læben - tak for det!

    /Dorte fra Kemoland.dk

    SvarSlet
  8. Fint formuleret. Jeg kan godt forstå det hele selvom jeg ikke er i kemobehandling. Man vil gerne være sig selv og leve som sig selv. OG behandles som sig selv af andre. På trods af omstændighederne. Fordi man ikke KUN er en syg stakkel. Et fantastisk indspark til os alle. Tak:o)

    SvarSlet
  9. puha - jeg har været fraværende fra blogland en rum tid, så jeg har ikke været forbi længe.

    Hvor er jeg ked af at høre, at du er ramt af brystkræft. Jeg har absolut ingen ord, der kan lindre, men jeg sender dig og din familie varme tanker, kys, kram og kærlighed.

    SvarSlet