mandag den 17. december 2012

Oh, how the mighty have fallen!

`Kæft jeg har det nederen i disse dage! Rigtig lort med lort på. Måske ku du se det på billederne fra den anden dag? Jeg ku i hvert fald selv. Altså, det her er afgjort et klynkeindlæg, så gider du ikke dét, stryger du bare videre. Men nu har jeg altså fået NOK af kemo-skranten og influenza-lidelse, så nu blir jeg NØDT til at klage mig!
Det dér kemo er jo hvad det er. Det er nasty, det smadrer kroppen, man får ondt og alt muligt andet dårligdom. Det præparat jeg får nu gir ikke kvalme eller lignende, men til gengæld så jævelsk ondt i knoglerne. Så ondt at jeg nogen dage bare går rundt og klynker hele tiden. Heldigvis har jeg nu lært at jeg bare skal gi den max gas med de smertestillende. Så det var sådan set til at klare - hvis ikke lige der var kommet følgende oveni i denne uge:
Mandag: Øjenbetændelse. På børnehavebarns-måden med fuldt tilklistrede øjne og gule skorper der kun kunne fjernes fra øjenvipperne ved at rykke dem af. Så det gjorde jeg så. Ligner nu skaldet albino uden andet til at definere ansigtet end rødt snotudslæt på kinderne og min gennempudsede tud (er på min 4. box kleenex...) Desuden: Feber plus opkast. Som i: jeg kastede op selvom der ikke var mere i maven at kaste op af. Og så igen... Og igen... Jeg véd ikke om du kan forestille dig hvor afkræftet man kan blive efter 3 måneders kemo toppet med Roskildesyge/influenza/eller-hvad-det-nu-var-sygdom.
Tirsdag: Stadig let feber. Desuden nu ørepine og massive propper i begge ører. Føles som at have en dyne viklet stramt om hovedet. Kunne høre min puls banke i ørerne hele tiden. Favorit-ord i disse dage: "Hva´??"
Onsdag: Diarré. Hurra...
Torsdag: Lidt-af-det-hele... Nåja, fik jeg nævnt at jeg i tilgift hoster som en søløve og pudser næse hele tiden? Sover af denne grund alene på sofaen. Nåja, sover og sover... Jeg halvt sidder halvt ligger, med masser af puder og dyner, hue på det "onde" øre og med Sex and the City kørende på laveste lydstyrke. Glider ud og ind af søvnen - kun afbrudt af knastør hoste og indtagelse af Strepsils.
Fredag: Brugte det meste af dagen på at frekventere egen læge og hospitalet for at finde ud af hvad pokker jeg fejler. Svaret er ingenting (HA!) - normale infektionstal, men for en sikkerheds skyld kastede de lige den blide penicillin efter mig...
Lørdag, søndag og nu... Hoste. Snot. Totalt tillukkede ører. Hårdt angrebet tålmodighed og stigende irritation. Effekt af penicillin: antageligt udeblevet. Effekt af at være lukket inde i mit hjem i en uge: Kraftig. Grænsende til desperation... Nej, ikke bare grænsende til!!!
Fik jeg nævnt at jeg skulle have været til København i ugens løb for at se en masse søde veninder, gå på Christianias julemarked og udveksle julegaver med min søster???
MEN: nu kommer vi til ugens optur (ja, sådan en er der altid. Og det er vigtigt at finde den, ellers går jeg helt i sort): Sidste år i februar fik jeg en dejlig veninde til at tage nogle billeder af ungerne og jeg - som en let forsinket julegave til Kasper. Siden har de bare ligget på computeren, men NU skal de fremkaldes. Og tænk, jeg blev både rørt og rystet over de billeder: for prøv lige at se hvor skøn jeg egentlig ser ud. Det kunne jeg ikke se før - men nu hvor pynten i dén grad er pillet af mig, kan jeg påskønne mit "gamle" udseende på en helt anden måde. Og dét er faktisk noget at være glad og taknemmelig for. Hvor HAR jeg dog brugt tid med at slå mig selv oveni hovedet med hvor grim-tyk-kedelig-og-så-videre-på-manglende-selvværds-måden jeg var - men helt ærligt, det er der da ingen grund til! At se den forandring jeg har gennemløbet over det sidste halve år er smadder hårdt og det véd jeg også det må være for mine omgivelser. Men jeg kommer jo tilbage til mig selv - måske ikke lige i samme version, men i hvert fald i en rask udgave igen - forhåbentlig meget snart! Nu er der kun 10 dage til sidste kemo-runde. YES!
P.S.: Børnene er ALTID pæne!!!
P.P.S: Altså, det der skaldede look er sejt i en periode - men nu glæder jeg mig altså snart til at få hår igen.


7 kommentarer:

  1. Hvor ser I dejlige ud. Det er så sindssygt hvor hurtigt livet kan ændre sig. Og ja, så betyder kedelig-tyk-grim-delen bare overhovedet ikke noget. Held og lykke med sidste runde.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  2. Flotte billeder og bare vent, inden du får set dig om, så er kvalmen, snotnæsen (altså snottet - ikke næsen) og alt det dårlige væk og håret er tilbage.
    Så er det bare i gang med et kamera igen og se hvor meget ungerne er vokset!!
    :O)
    Lotte

    SvarSlet
  3. Fåååååk hvor noget lort, Lisbeth. Ej, hvor er den krop hård ved dig! Den skal nok bare lige sikre sig, at du HELT SIKKERT ikke hygger dig her til sidst i behandlingsforløbet. Synes godt nok det er lige i overkanten, og kan virkelig godt forstå, at du har behov for at få afløb for frustrationerne!
    Og du ser knaldgodt ud på de billeder! (børnene er skønne!!) Og bag kemo, maveinfluenza, betændelse mm er du stadig lækre Lisbeth. Men hallo, hvis man ikke skulle ha lov til at ligne lort, når man er på kemo, hvornår skulle man så?
    Så bare giv klamheden gas, søde du :-)
    Fedt at der kun er en kemo-runde tilbage! Skønt at høre! Jeg glæder mig så meget på dine vegne over, at det her snart er fortid.
    Jeg hepper på dig og tænker fortsat på dig - også når jeg lige om lidt ligger på Randers sygehus og presser lillesøster ud :-) Termin i morgen! Yaiks!
    Kram fra Trine Tyksak

    SvarSlet
  4. Ork noget f.... Lort!!!! Men hold nu op nogle skønne billeder.
    Sender dig en masse kærlighed<3

    SvarSlet
  5. For f... da, sikke en røvtur. Til gengæld vildt smukke billeder - jeg er bare vildt imponeret over at du viser os forandringen. Nøj hvor er du modig. Det giver stof til eftertanke at læse dine indlæg, jeg får i al fald revurderet, hvad jeg gider mukke over....rigtig god jul, håber du får jaget alle de nederdrægtige baciller ad hekkenfeldt til!! Kram

    SvarSlet
  6. Hej, jeg har netop modtaget en dejlig pakke fra dig med to hatte/tørklæder - og hvor er de skønne! Tusind tak. Jeg ved ikk hvor meget Sarah fortalte om min sygdom, men har været igennem alt det der - så har du brug for råd eller tips må du endelig sige til. Mvh gry

    SvarSlet
  7. DU ER SÅ LÆKKER!! Og selv om hår virkelig klæder dig, så er du også top laber uden!! Og jeg ved du klarer den... men alle vi andre ligger, så selvfølgelig gør dit immunforsvar-stjålet-af-kemo-legeme ekstra oprør!! Ved at det ender godt!! Glæder mig til at give dig et kram på torsdag!!
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet