onsdag den 10. oktober 2012

Så´ der huer! Og der må stemmes fra NU af!

4 skønne huer/hatte har jeg modtaget til min konkurrence - og et enkelt tilhørende tørklæde. De er skønne og specielle og ingen af dem ligner hinanden - og jeg er SÅ glad for dem alle sammen! Tak, dejlige damer!
Og nu til stemme-reglerne: du kan stemme på din favorit-hat frem til 1. november. Du kan kun stemme 1 gang pr. hat - men må gerne stemme på flere hatte, hvis du synes det er svært at vælge. Jeg tæller sammen og sørger for at alt går retfærdigt til. For at du skal have noget ud af din stemme - udover støtte til de rare modister - sætter jeg en eller anden lille ting på højkant og trækker lod blandt alle der har stemt. Og nu til billederne - de er taget med håndholdt kamera og af en noget sølle fotograf - håber dog I kan fornemme hvad huerne gør for et skaldet kemo-hoved!

Hue #1 - er egentlig en hat. Den er i efterårsagtigt brunt fløjl - egentlig var der et bånd om pulden, men jeg synes den er bedre sådan her! Den er lavet af Kirsten...

Hue #2 - er skøn og gul - med en brun sløjfe fortil. Den er til en dag med go energi og knald på! Den er lavet af Kirsten...


Hue #3 er hæklet - og til en varm dag, tænker jeg, for det lufter lidt ind gennem maskerne. Den har et tilhørende tørklæde i mormorfirkanter - varmt og i lækre efterårsfarver. Den er lavet af Helle...


Hue #4 er strikket i det blødeste-bløde garn - og der er fine filtede blomster og et enkelt agern på. Den er lavet af Eva...


Så må der stemmes!

25 kommentarer:

  1. Uh den er svær. Men jeg stemmer på nr. 1 synes den vil være smart på en kold vinterdag, men er også ret hooked på nr. 4 fordi du bare ser sød ud med den (0:
    Vil du så ikke være sød, at sende din adr. til mig på sannepkunst@live.dk Har en lille ting der står dit navn på herhjemme(0:

    SvarSlet
  2. Jeg har også mægtig svært ved at vælge, for de er så fine på hver deres måde, men giver alligevel min stemme på 1 og 4, som forrige kommentator.

    1 fordi den ser lækker blød og lun ud.
    4 fordi den må kunne sætte kulør på enhver grå dag.

    SvarSlet
  3. Jeg synes de er fine alle 4, men er mest begejstret for nr. 1 og nr. 4...så de får en stemme hver af mig:-)
    Kh. Malene

    SvarSlet
  4. Jeg stemmer på nr.1. Den er super.
    Rigtig søde huer .

    SvarSlet
  5. No 4 , den er skøn og klæder dig rigtig godt ;.)

    SvarSlet
  6. Nr. 1 får min stemme, den er rå og lækker :)

    SvarSlet
  7. Nr. 4 er skønno :) og du ser supersød ud med den på.

    SvarSlet
  8. Hold hovedet højt, veninde! Du gør det godt. Jeg er vild den sidste no 4. Den klæder dig rigtigt godt.

    SvarSlet
  9. Jeg vil sige nr. 4 og så nr. 1....
    Men flotte hatte alle fire.

    SvarSlet
  10. Jeg er vild med 2 og 4 - den gule er så skøn!! Man glemmer helt at det er en kemo-kalot, for den skriger bare LIV OG GLADE DAGE!!!!
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  11. Hue/hat #4 er så absolut min favorit :)

    SvarSlet
  12. Jeg har glædet mig rigitg meget til dette indlæg, og været meget spændt på hvad de kreative damer har fundet på. Og hvor er de fine allesammen.
    Men min favorit må bestemt være kalot nr. 4. Jeg synes blomsterne er så flotte, og i dejlige farver som sammen med agernet lige giver huen et lille diskret pust af glæde og finurlighed.

    Altså går min stemme til kalot nr. 4

    Mvh. Laura B

    SvarSlet
  13. Nummer 4 er min favorit, men den gule 2'er er altså også sej. Så de får min stemme :-)
    Og så har jeg endelig fået læst op på dine sidste tre måneder. Det er gåsehuds-læsning, fordi du skriver så nærværende om den lede sygdom. Om det rykker mere, fordi jeg selv har været der, skal jeg ikke kunne sige. Men det har jeg. Delvist. For tyve år siden. Delvist, fordi jeg 'kun' fik fjernet et bryst, men til gengæld slap for røntgen og kemobras. Nok om mig. Håber, du bliver ved at blogge om dit forløb, så vi kan følge med helt ud på den anden side og sige velkommen til dig dér :-)

    SvarSlet
  14. Den nr. 4 er altså fin til dig, så den stemmer jeg på!

    SvarSlet
  15. Hue nr fire skriger af livsglæde :) så den får en stemme herfra.

    SvarSlet
  16. Jeg siger nr. 2 og nr. 4 - men det er svært at vælge, for de er så fine alle sammen :-)

    SvarSlet
  17. Helt klart nr 4 ......... den klæder dig ;-)

    SvarSlet
  18. jeg stemmer på nr. 4. Den er go til dig!

    SvarSlet
  19. Har også spændt ventet på dette indlæg - har ikke selv forstand på hverken strikkepinde, symaksiner eller lignende, så glædede mig til at se hvad andre kunne finde på og det blev nogle rigtig fine eksemplarer.
    Stemmer på nr. 1 og nr. 4, da jeg synes den brune er super praktisk til en våd og kold dag, og den grønne med blomsterne er simpelthen bare fin :)
    Med et hvidt eller lilla for, vil nr. 3 nu nok også kunne blive en rigtig fin lille sommerhat ;)

    SvarSlet
  20. Tænkte lige på dig her.
    Kan ikke huske om du strikker, men ellers vil jeg gerne strikke den til dig. Du skal selv tilmelde dig her.
    Knus Elsebeth
    http://www.christel-seyfarth.dk/christel-seyfarth/donation.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet, Elsebeth. Jeg strikker skam - både skævt og langsomt, så dét blir en spændende oplevelse ;-) jeg har straks bestilt, og glæder mig til at vise resultatet her på bloggen... Kh lisbeth

      Slet
  21. Super! Det var godt. Blev helt stresset om du kunne nå at bestille, sådan et rygte kan hurtigt spredes :)
    KNus til dig.

    SvarSlet