der mangler noget...

... i min højre side-bar. Kan du f.eks. se mine faste læsere? Og min blogroll? Og links til mine december-giveaways??? Jeg kan ikke selv - og aner ikke hvor de er blevet af. Når jeg ser på min design-side ser det ud som om de stadig burde være der. HJÆLP!!!

PostTraumatiskJuleStressSyndrom

Jeg stresser hvert år lidt (eller nogen gange MAJET) over julen. Hygger vi os nok? Er der mad nok? Bliver børnene glade nok, når de pakker gaverne ud? Synes gæsterne vi er nok - eller bare for meget?
I år havde vi rigtig dejlige julegæster. En af mine kolleger og hans kone og to børn - sådan ca. jævnaldrende med vores. Det viste sig at være et rigtig godt bytte i forhold til dén svigerfamilie-jul I ve´ nok, som vi jo havde valgt fra.
Der var relativt ro på hele dagen. Tid til madlavning. Overskud til at gæsterne lige ku gi en "Ups-vi-kommer-alligevel-først-EFTER-juleshow-for-der-var-noget-der-koksede-med-gaverne!"-melding. Plads til undervejs i aftenens forløb at snakke åbent om hvordan det lige er vi bedst skruer programmet sammen, så alle - børn og voksne - kan være i det. Hvornår skal der spises - og ikke mindst: hvornår skal børnene ENDELIG ha lov at pakke gaver op? Pakker vi ud hulter-til-bulter - eller kigger vi med hos hinanden?
Det var bare så rart at kunne snakke om de ting og prøve at finde den bedste løsning - og også bagefter at kunne puste lidt ud over ris a la manden, og blive voksen-enige om, at udpakningstempoet vist var meget børnenes - og liiiidt stressende for de voksne.
Og selvom jeg flere gange lidt bekymret tænkte "ER jeg egentlig i den RIGTIGE julestemning?" så var der - nu på bagsmækken - mange små skønne øjeblikke af fantastisk julefryd. Som da Kaya pakkede en af gaverne fra os op - og blev SÅ lykkelig, at MIKKEL blev helt lykkelig ved at se det, og måtte løbe over for at kramme mig. Og de øjeblikke hvor mine børn gik rundt og glædestrålende viste deres gaver frem til gæsterne - uden at have rastløst hastværk med at komme til at åbne den næste. Og de øjeblikke hvor Mikkels hjemmelavede gaver blev åbnet - han havde lavet de fineste ting til os - og til vores gæster, den dejlige unge!
Manden og jeg er så ikke på kæreste-gaver - "det bruger vi ikke!" (PRØV at gætte hvem af os der siger sådan - nå det kan du ikke??? Den er også VIRKELIG svær, ik?!?) - så selvfølgelig var der - helt efter aftale og "nu-har-du-vel-ikke-tænkt-dig-at-der-alligevel-LIIIIIGE-dukker-en-gave-op-fordi-du-ikke-ka-la-vær"-afklaring IKKE en gave til ham fra mig, men kun fra børnene. Og så var der altså overraskende nok ALLIGEVEL en gave fra HAM til mig. Superfedt, og noget vi begge kan få glæde af - nemlig to årskort til 5 LytNyt-koncerter i det lokale kulturhus. Så jeg skal bl.a. ind og høre Dicte og Claus Hempler - to af mine favoritter, som jeg er meget spændt på hvad kan udrette i symbiose...
Hvad børnene gav deres far, spør du så? En fotosession hos en af vores fælles veninder, som tager rigtig smukke billeder - og han må selv bestemme om han vil være med eller bare nyde sin kone og børn på smukke billeder... Det glæder jeg mig til vi skal en dag i smukt vejr!

Ting jeg bare ikke ER go til - og aldrig BLIR go til:

* At beregne hvor meget flæskesteg 8 personer spiser... Eller i det hele taget hvor meget flæskesteg der skal købes ind til ligegyldigt-hvilket-antal-personer...
* At handle ind i Netto med to børn + resten af Grenå - og sende børn overskudsagtigt rundt efter piskefløde og kattegrus. Det blir mere til noget a la "KAAAAAAYAAAAA - hvor ER du?" "MIKKEL - find så lige noget gavepapir! Jamen JEG ved sgu da heller ikke hvor det er - så LED dog!!!" Samtidig med at jeg prøver at smile venligt til venner og bekendte, der har fået lov at handle ind ALENE - uden velmenende og hjælpsomme (men mest bare pisse-i-vejen-agtige) børn
* At finde ud af hvilken af nettets 10.000 praktisk-taget-identiske-men-alligevel-en-smule-forskellige-og-hver-især-VERDENS-BEDSTE opskrifter jeg skal bruge til at STEGE alt det meget flæskesteg efter...
* At vurdere hvor meget risengrød jeg skal koge, når jeg BÅDE skal ha til aftensmad i dag og til ris a la mande i morgen
* At modstå insisterende tanker om, hvor befriende det kunne være at begynde at små-pimpe portvinen allerede i dag - just to take the edge off!!!
* At undlade at multi-stresse over all of the above og alt muligt andet - som f.eks. at her hverken er ryddet op eller gjort rent. At der stadig mangler at blive købt en milliard ting. At jeg muligvis har glemt at købe en julegave i år - ved ikke hvad og til hvem, men har sådan en snigende fornemmelse af at ha glemt noget...
Så nu vil jeg sætte al fokus ind der hvor det er vigtigst: at jeg i hvert fald IKKE vil stresse i morgen, som jo er årets vigtigste dag for mine børn - og den dag hvor jeg bare VIL opleve zen, flow og hygge (evt. stimuleret ved hjælp af små nip af ovennævnte portvin. MON JEG NU FIK KØBT NOK???)

Om alt det jeg åbenbart er blevet for voksen til:

* At danse på bordene til julefrokost den halve nat, efter at ha været mavesyg i 2 dage. Så det gjorde jeg naturligvis ikke, men gik hjem halv et - æv, egentlig...
* At spise igennem på julefrokostmad den halve nat, efter at ha været mavesyg i 2 dage. Men det kom jeg vist lidt til alligevel, så i dag har jeg ikke rigtig lyst til mad...
* At sove 5 timer efter julefrokost og stå op med børn og mand kl. 6.15 - og så ku gå tilbage og sove videre (SÅ FALD DOG I SØVN, DIN GAMLE, TRÆTTE KROP!!!)
* At kunne svinge mig op til at synes det er hyggeligt og overkommeligt at skulle klare ALLE årets julegaveindkøb i dag...

Ting jeg åbenbart ikke er blevet voksen nok til:
* At synes at 50 terminsstile er en nødvendig, overskuelig og berettiget arbejdsopgave at ha med hjem i sin juleferie... som altså begynder i dag... hurra, så...

Bræk-forsinket give-away-vinder...

Nåja. Jeg lå det meste af dagen i går på sofaen - og resten af dagen med hovedet i en spand. ´Nuf said. Derfor har jeg først nu fået trukket vinderen af min 4. advents-give-away. Som altid med hjælp fra random.org. Vinderen blev Malene, med lod nummer 15 ud af 30 - og hun har vist virkelig brug for huen, til et barn der mangler noget pandehår :-)
Malene, vil du maile mig din adresse på lisbetha@yahoo.com - så sender jeg huen afsted så snart jeg er oven senge igen.

Jeg. Hader. At. Kaste. Op.

Så ramte "hovedet-i-toilettet-den-halve-nat"-sygen også mig. Med det to-dages interval den syge indtil videre har holdt her i familien, er det mandens tur til at ligge i morgen nat. Håber MEGET det driver helt over inden jul. Selvom and og flæsk lige nu er det jeg har MINDST lyst til i hele verden - sammen med al anden slags mad, faktisk.
Til gengæld får man/jeg set en masse lort i fjernsynet, når jeg ligger sådan den halve nat og venter på enten at sku skide eller kaste op igen. I nat så jeg f.eks. kvalitets-filmen "The true story of a go-go-danser" - eller noget i den dur. Oplysende historie om pæn, højere middelklasse-pige der droppede jurastudiet for at gå på teaterskole - og finansierede denne ved at strippe. Om den pæne familie, der ikke rigtig ku tackle datterens job. Om stripper-veninden der døde under "jeg-vil-gerne-ha-større-bryster"-operationen, fordi hun havde glemt at fortælle kirurgen at hun havde taget heroin. Heldigvis fandt vores søde hovedperson tilbage i folden af pæne mennesker - gusketakoglov, og sikke da en cliffhanger! Havde jeg ikke haft så travlt med at ha meget ondt af mig selv, havde jeg nok ikke holdt spændingen ud! Og da den var færdig ved 4-tiden var jeg åbenbart også færdig med at rende på potten, og ku lige nå et par timers søvn på sofaen...
Nå, men nu vil jeg så bruge resten af dagen på noget helt andet end det jeg sku - jeg sku nemlig købe de sidste julegaver og besøge min psykolog til en af de sidste samtaler i mit stress-forløb. Jeg tror bare jeg blir hjemme i betryggende nærhed af toilettet i stedet...

Hæ. Hæ. Hæ.

Okay, jeg er ikke den hurtigste kniv i skuffen... eller nå´ed. Men derfor er det her nu alligevel mega-sjovt. Klik her for flere gode Ryan G.-fotos...