Kender du dét? At du engang imellem har brug for at ha sådan et get-out-of-jail-kort du lige kan trække i situationer du gerne vil slippe lidt let om ved?
"Skaaaat... jeg har jo kræft, og så sagde vi, at så var det jo dig der lavede kaffe... og hang vasketøj op... og tømte opper´en...og så videre..."
Spøg til side: det er faktisk en lidt kedelig side jeg har opdaget ved mig selv efter jeg fik diagnosen. Ikke fordi jeg udnytter at have en potentielt livstruende sygdom (jep, det hedder det!) i bredt og ukritisk omfang, men fordi jeg kan mærke at jeg nu har DEN GODE undskyldning for en masse ting, jeg tidligere heller ikke havde lyst til - men ikke kunne finde ud af at sige fra overfor.
F.eks. kan jeg nu fuldstændig uden blusel gå tidligere hjem fra en fest jeg ikke rigtig kan finde mig tilrette i for "jeg drikker jo ikke nu hvor jeg har CANCER - så jeg går hjem nu hvor alle andre begynder at blive snaldrede (=mega-lamme at høre på)"...
Og jeg kan mærke at det sidder i mig i alle mulige situationer at føle mig BERETTIGET på grund af min diagnose. Berettiget til at synes at andre er nogle klovner i trafikken... det har jeg længe syntes, men nu MÅ jeg lissom godt - for jeg har jo CANCER, og så skal I faneme køre ordentligt! Berettiget til ikke at gide kedelige ting (forældremøder/havearbejde o.lign.) - for jeg skal jo NYDE livet til det yderste nu hvor jeg har CANCER! Kan du se billedet? Not a pretty one, right?!? Nå, jeg holder mig selv i ørerne, gør jeg - for jeg vil bare ikke være hende den bitre, der ikke kan finde ud af at sige hvad tingene RIGTIGT handler om (at jeg ikke gider, ikke har lyst, ikke kan li, ikke vil spilde min tid på o.s.v.) - men bare bruger CANCER som gangbar undskyldning. Det er sgu da for røvet, og slet ikke dén jeg vil være.
*Billedet kan jeg ikke lige huske hvor jeg har lånt - men HEY - jeg har jo CANCER, såeh...
