Er lige kommet hjem - efter 1½ døgns intro-tur i mega-regnvejr m. 70 nye 10-klasses elever og mine dejlige teamkolleger. Vi var på Fjordcentret i Voer - dejligt sted m. mange skønne UDENDØRS aktiviteter... så jeg har været våd med vådt på - men wauw hvor tog vores elever det pænt at skulle ligge i telt eller shelters, bygge m. rafter, sejle kajak og vade i waders, alt sammen i øsende, silende, pjaskende regn - ikke meget brok hørte vi fra dem, og vi hyggede os helt vildt trods vejret. Årgang 2010/11 blir en god årgang, ka jeg mærke.
3 ting der overraskede mig ved denne tur:
1) Mit regntøj er ikke regntæt (er det ikke en del af konceptet at det BØR være det?!?) Retteligen burde mit omdøbes til dryp-tøj...
2) Jeg kan stå op i en kajak sammen m. to andre tøsede kolleger - UDEN at kæntre (men ikke uden at skrige i vilden sky!)
3) Jeg savnede først min familie da jeg var hjemme igen - ellers havde jeg nærmest ikke tænkt på dem i et døgns tid... Jeg tror det var fordi jeg hyggede mig sådan!