Kids say the darndest things

Mig: "Kaya, hvad ønsker du dig egentlig i fødselsdagsgave?"(Kaya blir 6 om ca 10 dage...)
Kaya: "Jeg ønsker mig en tand!"
Mig: "????????????????"
Kaya: "Så kan jeg lægge den under hovedpuden så tandfeen kommer og gir mig penge!"

"og glæder sig til Rusalem - hajejula, hajejula"

Jeg ÆLSKER når Kaya synger julesange! Fantastisk! Og meget svært ikke at grine når man hører dem... (Til gengæld HADER jeg når hun er bræk-syg, og håber MEGET at vi ikke skal tørre op og skifte sengetøj etc. 5 gange i nat osse!!!)
Forresten skal min jul se sådan her ud, har jeg bestemt:

- og så ikke et ord mere om juleballade!!!

Gad vide hvordan hun ser det inde i sit hoved???

Kaya står på slagbænken i spisestuen og kigger ud af vinduet i vinteraftenmørket...
Mig: "Hvad kigger du efter, skattepige?"
Kaya: "Julemanden - i hans kano!"

Når den politiske indoktrinering går rent hjem!!!

Nu er det vist ikke nogen hemmelighed, at jeg er udemærket tilfreds med det forestående regeringsskifte. Jeg syns det gik NØJAGTIG som det sku. Jeg glæder mig over at vi får en kvindelig statsminister (og lever så med at det blir hende det nu blir!)
Herhjemme snakker vi meget politik, og mine børn bliver indoktrineret for fulde smadder - jeg er sgu ikke så bange for at fortælle dem hvad JEG mener er den rigtige retning for vores land at bevæge sig i. Sku de selv ændre mening på et tidspunkt: så fred være med det (og jeg har da heldigvis lov til at stryge dem af testamentet, hvis de ender med at bevæge sig i en retning mor her ikke bifalder :0))
Og indoktrineringen viste sig i dag fra sin smukkeste side: Kaya var i bad, og lige for tiden synger hun alle mulige sange hun selv finder på - også når hun er i bad. Sådan er det vist at være 5 år, ik? Pludselig hører jeg, fra min lettere fraværende position i køkkenet, ungen taktfast messe: "Helle Thorning, Helle Thorning, Helle Thorning"! For saddan da, jeg grinede! Hvor får de det fra???

Kids say the darndest things!

Jeg elsker mine børn højere end noget andet - og alligevel KAN jeg ikke la være at skraldgrine når de laver sprog-brøleri. Forstå mig ret: jeg griner naturligvis MED dem, ikke AF dem (NOT!!! Det er bare det jeg tror jeg gør - i virkeligheden syns de jeg gør grin med dem, når jeg bare syns de er de kæreste, og siger de skønneste ting - nå, lige der blir vi så ikke helt enige, men jeg holder sgu ikke op med at grine alligevel!)
Det er nu mest Kaya latteren går ud over - Mikkel er lissom ude over den alder hvor han sprogbøffer den. Han kan dog synge på det mest fantastiske børne-engelsk, men den slags volapyk er jo umuligt at gengive. Men fra tøsen kommer der en lind strøm af fortalelser:
F.eks. går hun for tiden rundt og synger: "Skibet hed Lalandia, og det kom vidt omkring" - herligt, ik?
En dag havde hun været hos farmor og blive passet - og da vi spurgte hvad de havde lavet, sagde den skønne: "Vi så atletik i fjernsynet - det var stankelspring!"
Og den seneste: Mormor og Kaya sidder og tegner deres egne mandalas i dag i stuen - og så har de altså brug for noget at tegne HELT lige streger efter - så Kaya spør inkvisitorisk mig: "Mor, hvor er EGENTLIG min Hello Kitty-genial???" Hun endte med at måtte nøjes med en ganske almindelig "genial" fra storebrors penalhus...
Apropos i øvrigt børneengelsk: tilbage i midt-firserne kørte min søster og jeg dagligt og i timevis på rulleskøjter i vores lade til tonerne af Påver Pop-båndet (jaja - der gik dælme lang tid før vi lærte at det altså hed Power - jeg er faktisk ret sikker på jeg var voksen før den rette sammenhæng i ordet gik op for mig) - og jeg har da osse skrålet med på Elton Johns "Aj still standy", så det er jo ikke fordi jeg ikke har noget grundlag at slå min (hån)latter op på!

Kaya tør ikke se Disneysjov idag...

... "Det er den med Snehvide og Ræven, mor!"

Det 13. stjernetegn???

Fornylig hørte jeg - via mine veloplyste elever - at der nu angiveligt er tilkommet et 13. stjernetegn, kaldet Slangeholderen...
I dag har jeg - via mine veloplyste børn - fået et andet bud på det 13. stjernetegn:
Vi sidder i bilen - Mikkel på 8, Kaya på 4 ("et halvt!!!") og mor her. Og snakker hyggeligt om geometri, geografi, astronomi, etnografi o.lign. svære ord og hvad de betyder (man må jo benytte enhver lejlighed til at proppe lidt viden ind i hovederne på dem, tænker jeg).
Så kommer vi til at snakke om astrologi, og dét ved Mikkel godt hvad er. "Det er hvad tegn man er født i, og jeg er Jomfru, mor, og kusine Emma er Løve."
Mig: "Ja, og jeg er Fisk - og Kaya er også Jomfru, lissom dig."
Kaya fra bagsædet: "JEG er Prinsesse!!!"

omvendt-dag...

I dag, hvor alle i huset har FRI - har vi med vilje sat vækkeuret til klokken kvart-i-kvalme (=5.00!) Kaya skal ha lagt dræn i ørerne og taget polypper - og da det sat til at skulle være kl. 11 og hun skal være fastende seks timer forud, så syns vi prinsessen sku ha lov at få lidt morgenmad inden fastenperioden indtraf. Så vi spiste morgenmad lidt over 5... og klokken 7 trissede hele familien så op og tog en lille lur ;-)
Nu skal vi så bare vente på at klokken blir elleve - ikke sjovt for en mor, der ikke syns det er sjovt at skulle se sit barn i fuld narkose... men til gengæld glæder jeg mig til hun vågner op med bedre hørelse - det kan være støj-niveauet herhjemme blir et andet så! Og måske er det så også slut med jævnligt tilbagevendende mellemørebetændelser og deraf følgende små-feber??? Man har da lov at håbe...

Ariel efterlyses

Kaya vil være Ariel til fastelavn - som i VIL på en særdeles 4½-årig måde. I ved, sådan en måde hvor det man siger er LOV - og nærmest træder i kraft som virkelighed i det øjeblik det er udtalt... Ivehvajegmener - altså jer med tøser på 4½ år eller derover...
Så nu sender jeg en stille bøn ud i blogland: Er der nogen der ligger inde med "en Ariel" billigt til salg (str. sådan en 104-110-stykker)? Eller har et fint mønster/forslag til hvordan mor her snildt og (relativt) billigt kan gøre prinsessens drøm til virkelighed - inkl. rød paryk og hele røvfulden! Normalt er jeg ikke bleg for at lægge mine penge i Fætter BR - men det ku da være sjovt med noget liiiidt mere "hjemmegjort", til en forandring.

ny sybog

* billedet er lånt her: http://www.edelberg.dk/images/070042.jpg
Min mor har fundet denne bog i en af Grenås genbrugsbikse, da hun var herovre på ferie - og købt den til mig. Hun ved jeg er bidt af en gal Pfaff for tiden, nemlig. Jeg ved dog ikke, om jeg egentlig syns 80´er snitmønstre er heeeelt tilbage som trend - så måske får den lov at hvile til Kaya er i alderen 7-16. Kan ikke helt bekvemme mig til at ord som raglanærmer, skulderpuder, isoli og sjalskraver skal ind i mit ordforråd igen! Men det kommer nok... når jeg er kommet gennem min EG-fase.
Næste EG-sommerhat er på tegnebrættet - svigermor ønsker sig en m. skønne, farverige blomster i turkis, orange og pink broderi anglaise (endnu et 80´er ord der er svært at ta i munden) på den ene side, og tyndt, smukt koralfarvet bomuld m. hvide prikker fra hende her på den anden. Det blir godt, og bare det ski´e kamera dog snart kommer fra reparation så jeg kan blære mig med mine kreationer! Og Kaya skal nok osse ha en EG-hat - for den seneste jeg har købt til hende "er bare så keeeeedelig i farverne" (fine rødhvide seersucker-tern på den ene side og blomster på den anden... TSK, TSK!) Men naturligvis lækkert at hun bedre ka li mors farvesprælleri!

Hvil i fred, lille Pjevs

Det er klart, at når man køber to katte-brødre, der på forhånd er døbt Prins og Pjevs - så er der lissom lagt op til hvem der er alfa-hannen i det stykke. Og sådan har det da osse været, siden vi hentede dem hos rare mennesker i oktober. Prins var den stærke, overlegne, typisk-katte-agtige - og Pjevs den søde, lidt mindre, "under-dog"-katten, der altid var nummer to ved madskålen. De seneste måneder er han sygnet hen - begyndte at spise mindre, kaste mad op, hænge og ikke rigtig ville kæles med. I dag tog vi os så sammen og fik ham til dyrlægen, der kunne fortælle at det var lymfekræft - og den slags kan åbenbart ikke kureres på kattedyr. Så Pjevs fik en sprøjte og sov ind - godt og vel 1 år gammel.
Det er pudsigt som børn tackler den slags forskelligt - og jeg får deja vu til alle min barndoms mistede katte og mine skiftende reaktioner på deres bortgang af mere eller mindre naturlige årsager. Mikkel på knap otte har grædt som pisket, både inden turen gik til dyrlægen, og bagefter da faren kom hjem med besked om at katten ikke ku reddes. Kaya på knap 4 derimod, lytter forstående med på mors snak om kattehimlen, og forstår nok egentlig osse hvad DØD betyder... men pludrer hurtigt videre om, at nu skal vi så ha en ny kat, og at man da godt ku ha 5 katte... eller 10... Det skal vi nu i øvrigt ikke - ha en ny. Vores katte har det med at dø af sygdomme eller biler, og nu har vi mistet 3 ud af 4 katte på et år. Så nu nyder vi bare lige Prinsen, ikke? Billedet er af Pjevs da han var i sine killingevelmagtsdage... og så kan man jo så meget med Photoscape, så jeg legede lidt med en ramme der passer til stemningen af, at han nu blot er en lille kat i kattehimlen og ikke er mere hos os...

kattetæppe???

Nej, men katten ved jo ikke, at det her er kusine Hannahs fødselsdagsgave! Alt blødt stof udbredt på en vandret flade, er pr. (kattens) definition et kattetæppe...
Nå, men de sidste par uger har jeg syet tørklæder - denne gang i et design der vel er nogenlunde mit eget. Tørklæderne er trekantede og måler ca. 110 cm på de korte leder. På mit eget (som I må se billede af en anden dag) har jeg syet en masse firkantede lapper i forskellige størrelser og lilla nuancer. Jeg har lavet det med kraftig inspiration fra en fantastisk sy-bog jeg købte på bogudsalget tidligere på året. "Nyt liv i gamle klude" af Hanne Matthiesen.
Hannahs fødselsdagsgavetørklæde er lidt mindre - jeg syns den store størrelse blev lidt for voldsom til en pige på 11, selvom hun er en langbenet tøs allerede. Jeg har med neonorange tråd applikeret stjerner i forskellige farver på det skønne koralfarvede stof, som jeg har købt hos Emilie. Hendes stof-shop er fantastisk: billig og skøn og decideret vane-dannende! På stoffet er der små blomster og guldsmede i mørk pink - det er nok lidt svært at se på mine billeder. På tørklædesnippen sidder lige en lille stump pom-pon-bånd (hedder det dét???) og på et par af kanterne er syet orange kantebånd fra min mors gemmer. Mikkel stod modvilligt model med tørklædet på ("Mor, kan du ikke få Kaya til det i stedet???)... Jeg syns han ser skøn ud selvom det er "pige-farver"!
Hannah får overbragt tørklædet senere i dag - og så ska vi spise og hygge og vi har lovet at sørge for desserten: Pandekage-kage a la Peddersen og Findus - med nylagte æg fra vores høns.

"kaffe-kaffe-kaffe - mælke-mælke-mælke"

Ved I hvad det er der siger sådan? Det er da sådan det siger når Kaya hælder lege-kaffe og lege-mælk op til mor når vi leger med hendes køkkenting :-) Ærgerligt at jeg ikke kan billeddokumentere fra vores hyggestund i formiddags - som foregik på ALT det sengetøj jeg lige havde taget af samtlige husets dyner - udbredt på det meste af gulvet i mors sy-rum. I love my life!

and the winner is...

Så kom min fødselsdag endelig - klokken har rundet 17.35 for længe siden - lodderne er skrevet (av min muse-arm - der var godt nok mange!). Lodtrækningsprocessen må desværre stå fuldstændig udokumenteret (kameraet strejker, I ved) - men jeg lover jer at sandhedsvidnerne Kaya og Mikkel ikke snød. Op af den røde Margrethe-skål trak de navnene:

Muselberg

Bournonville

Tillykke, Julie og Sara - der er frit valg mellem fugl og pose - vil I sende jeres adresser samt ønsker om gave (inkl. farver og navne). Min mail hedder lisbetha@yahoo.com.

Til I andre søde, søde deltagere - jeg laver snart en ny give-away i anledning af de mange nye læsere jeg har fået. Tak fordi I var med, og for de mange søde fødselsdagshilsner.

Hygge-morgen m.m.

Ferie er dejligt - selvom jeg godt kan mærke at man blir brugt på en anden måde end på sit job. Lange dage alene med ungerne, der gerne vil være tætte på mor samtidig med at vi skal opleve noget, lege, hygge, se film, snakke og man må helst ikke kede sig ret længe af gangen... og jeg nyder det da, men kan mærke at jeg ku bruge lidt mig-tid... Og at jeg også burde la computer være computer og lege lidt mere... mor-skylden ligger lige under overfladen! Men her er hvad Kaya har lavet her til formiddag... assisteret af to legesyge 8 måneder gamle hankatte!

Aaaaaah - fredag!

Kan mærke den dér stemning af "week-end - endelig-endelig" i hele kroppen... om lidt tager manden til julefrokost, drengen skal hygge og overnatte hos farmor - det føles jo næsten som at være ung, single og fri igen, når man "kun" skal være hjemme med den mindste :-) så jeg vil lave lidt let tøse-mad (uden noget særlig kød i), se disney-sjov m. tøsen og putte hende så mor kan komme i gang med at sy fuglepuder - så nogle skønne nogen i den lokale übertrendy tøjbutik CIN - så vil prøve at lure lidt efter dem.
p.s. - billedet er fra den traditionelle morgendans mine to søde poder opfører næsten dagligt - afspil evt. selv Aquas seneste skive for fuld skrald for dit indre øre - så har du soundtracket til :-)