Containercrawl

I tirsdags og onsdags lå jeg m. røven i vejret i en container midt i byen... (Lyder måske mere lokkende end det er...) Den stod foran de lokale boghandel, og var propfuld med skønne fund: trådkurve i metal, plexiglashylder af div. arter, postkortstativer og meget mere... En skøn krea-kollega var med på rov - tjek hans helt nye blog her og se hvad han får ud af sine genbrugsfund.

Jeg er utro!

...med en anden blog for tiden. Hvis du vil se hvordan jeg underviser i dansk for tiden sku du ta og kigge forbi Det´ dansk, for fa´en. Det er ikke stort og forcromet bloggeri. Men det er super-interessant at pingponge med mine elever på den måde!
Og lige nu går al tid med arbejde, familie og at samle energi. Det er ikke nogen spøg at komme ovenpå efter en stress... Men jeg er på vej...

et lille bitte pip...

Alt er ok - jeg har bare travlt med at være tilbage på fuld tid på arbejdet. Aftnerne tilbringes enten med forberedelse eller på sofaen med noget garn - mere om det projekt ved lejlighed.
P.t. laver jeg på jobbet et re-cycling og re-design-projekt med en stor gruppe elever på skolen - samt et par af mine allerdejligste kolleger. SÅ herligt! I dag stødte jeg på denne fantastiske idé-bank - hvis man altså er til genbrugsidéer - og det er jeg jo :-) Billedet er også lånt her - jeg tænker det nok er OK!

Om alt det jeg åbenbart er blevet for voksen til:

* At danse på bordene til julefrokost den halve nat, efter at ha været mavesyg i 2 dage. Så det gjorde jeg naturligvis ikke, men gik hjem halv et - æv, egentlig...
* At spise igennem på julefrokostmad den halve nat, efter at ha været mavesyg i 2 dage. Men det kom jeg vist lidt til alligevel, så i dag har jeg ikke rigtig lyst til mad...
* At sove 5 timer efter julefrokost og stå op med børn og mand kl. 6.15 - og så ku gå tilbage og sove videre (SÅ FALD DOG I SØVN, DIN GAMLE, TRÆTTE KROP!!!)
* At kunne svinge mig op til at synes det er hyggeligt og overkommeligt at skulle klare ALLE årets julegaveindkøb i dag...

Ting jeg åbenbart ikke er blevet voksen nok til:
* At synes at 50 terminsstile er en nødvendig, overskuelig og berettiget arbejdsopgave at ha med hjem i sin juleferie... som altså begynder i dag... hurra, så...

Onsdag i fred og ro...

Aaaaaahhhhh... Familien er ude af døren...

Den lille nye mis sidder lige ved siden af computeren og ser ud som om hun hvert øjeblik kan finde på at kaste sig over mine fingre, som åbenbart bevæger sig i museagtige ryk over tastaturet (Ja forresten - vi kom til at købe en ny kat i forgårs... den gamle har været løbet væk i 1½ måneds tid nu, og et hjem uden en kat er som... nåja, et hjem uden en kat! I, der er katte-elskere, véd hvad jeg mener!!!)
Onsdag er min "fridag" efter to dage tilbage på jobbet. Stressen er i bero. Dejligt! Jeg er mig selv igen - ikke helt som i gamle dage, men måske på en bedre måde. Jeg har mere ro på. Mærker hvornår jeg skal sige nej, eller sidde over eller være lyttende-deltagende frem for knokle-mig-selv-i-hegnet-deltagende. Mine kolleger lader til godt at kunne holde den nye mig ud - eller måske bærer de bare over med mig fordi jeg er hende den syge :0)
Jeg véd nu, at jeg hele tiden skal mærke efter om jeg har overskuddet og energien til de "kan"-opgaver jeg har en tendens til at rage til mig - eller om det vil tage energien fra "skal"-opgaverne. Det er en faldgrube, som jeg tror jeg kommer til at stå på kanten af resten af mit arbejdsliv. Fordi det er udtryk for mit indre mønstre: JEG skal være perfekt. JEG skal være god til alt. JEG skal gøre alt 100%. JEG skal gøre mig fortjent til ros, omsorg, positiv feedback og kærlighed.
Dét er det ondeste hamsterhjul man som menneske kan være i - selvforskyldt eller ej.
Jeg har fået hjælp mange steder fra - og har suget til mig af andres erfaringer og livsklogskaber. Og jeg er blevet bedre til at gøre det jeg er bedst til: at være mig!

P.S.: Katten er en hun. Hun hedder Candace (selvom hun var døbt Sussi der hvor vi købte hende...). Hvorfor? Altså, vores venner har en kat der hedder Ferb... Og hende her er rødhåret - så hun måtte jo være Candace... Jer, der har børn i Disney-sjov alderen véd hvad jeg taler om. I øvrigt lyder det jo som Kandis - og hun har da også farver som en dejlig, ravgylden klump kandis... Hun er allerede efter 1½ døgn fuldt integreret i familien (=hun sover oven på HandyMandens dyne, render efter Kaya og Mikkel når de stormer rundt i stuerne, mjaver hjerteskærende når de går ud af døren og vil helst sidde på spisebordet når vi andre spiser... Nej, det sidste får hun selvfølgelig ikke lov til!!!)

P.P.S.: Helt arbejdsfri er jeg dog ikke i dag. Jeg skal gi standpunktskarakterer til en elev jeg ikke har set i 7 uger... så der skal lige rettes et par stile og tænkes tilbage på hvordan han ligger rent mundtligt...

P.P.P.S.: men der blir osse tid til løbetur i det smukke vejr, Boston Legal-dobbeltafsnit - og spaghetti-gudstjeneste med ungerne i aften. Fik jeg sagt Aaaaahhhh???

Muddermave...

Det hedder det herhjemme, når vi er spændte på noget - og lidt nervøse for hvordan det kommer til at spænde af. Manden har det f.eks. hver gang han skal ud og spille kamp for sit serie 5 hold...
I dag har jeg muddermave over at skulle tilbage på arbejde... Ikke fordi det ikke blir godt - for DET gør det! Ikke fordi jeg er rigtig bange for om jeg magter det eller ej - for min leder er med på at vi starter stille op, og ikke tager chancer med mit hoved.
Så hvorfor? Jeg ved det ærlig talt ikke helt... måske fordi jeg for første gang i 6 uger ikke har muligheden for at løbe hjem på sofaen og gemme mig for verden, hvis det hele bliver for uoverskueligt... ja, jeg tror sgu det er dét!
Rigtig go mandag - og glem ikke min giveaway som trækkes i aften kl. 20.00. Du finder den lige her

Aij, det var dog utroligt!!!

...når den første adresse man taster i browseren kl. 5.30 lørdag morgen, alt- for-tidligt-oppe-uden-grund, er ens arbejds-intra! Så er det faneme nok, kone! Nu ta´r jeg en kold arbejdstyrker, og kigger først på noget jobrelateret i morgen aften! Promise!!!

Idémylder og noget om innovation...

Jeg er i en kreativ proces på mit arbejde for tiden - derfor blogger jeg sporadisk og relativt uinteressant :0)
Men det er så SPÆNDENDE lige nu - vi er i gang med at formgive næste skoleår, og da jeg arbejder på en helt unik arbejdsplads, får vi lærere lov til at forme med i videst muligt omfang. Så der skal hele tiden tænkes nyt. Vi vil ikke bare arbejde efter princippet Best Practice, men Next Practice: vi skal ikke "bare" gøre det som ER gået godt, men innovere (innovativere?) os frem til noget der kunne vise sig at være ENDNU bedre. Jeg er helt sitrende af spænding over alt det nye der sker.
For at gøre mig klogere læser jeg fortiden om KIE-modellen (Kreativitet, Innovation og Entreprenørskab), og prøver at finde ud af hvordan jeg kan integrere den i min egen undervisning og i de innovative processer på mit job i det hele taget. Så hvis jeg er lidt off og uinteressant - så er det bare fordi jeg er ved at gøre mig klogere.
Og idéer smutter ind og ud af mit hoved til projekter der kunne gøre livet skønnere her i Grenå:
* Vi ku godt bruge en cykel-kaffevogn - den skulle køre hen til byens biograf, når alle forældrene står i november-december-januar-februar-mørket og venter på deres børn der har været til biografklub-arrangement. Jeg har selv stået og frosset dér, og véd bare at en lille vogn m. kaffe og en cookie ville falde på et tørt (og iskoldt!) sted! Måske til efteråret? Bare jeg dog ikke havde solgt min Christianiacykel!!!
* Vi ku godt bruge et kreativt "værested" - for børn, unge, voksne, børneforældre, ældre... hvor materialerne lå frit og vi lavede det vi ku og delte ud af vores idéer!!! Og så blev et af byens tomme butikslokaler osse brugt til noget fornuftigt!
* Jeg ku tænke mig at lave et IRL, "flyvende", innovativt netværk for alle, der gerne vil træne kreative og innovative processer. Så sku vi mødes forskellige steder i landet på skift, med en sovepose og en kande kaffe og så sku vi tænke stor tanker og finde ud af at omsætte dem! Wauw!
Nå, men jeg må løbe - jeg skal lige skrive til Trine om nogle idéer til Hjerternes Fest!

Lilla er stadig farve-favoritten!!!

Kender du det, at man går i gang med et projekt - og så blir det kun halvfærdigt? Nej, selvfølgelig gør du ikke det, for det er jo bare MIG der er et snøbel :-)
Men disse skønne stole har nu været lilla i en go´ måneds tid - men haft det "skønneste" firser-mønstrede beige betræk... Ikke så læks, vel? Så i går tog en eller anden ved mig, og så fik de fint og mere passende betræk på - måske er der nogen der kan genkende det ene mønster???

I dag står den på friformiddag (altså det vil sige, jeg skal gøre badeværelser rene - så det føles ikke så frit) med hjemmebag og kaffebesøg af min svigerinde (når badeværelserne er gjort rene, altså - man må yde før man kan o.s.v... bla-bla-bla) og så skal jeg til MED-møde på mit job i eftermiddag. Det er den slags arbejde jeg glæder mig til, for i dag skal vi snakke næste skoleår, struktur, økonomi og visioner... Og vi er kendt for at arbejde efter målsætningen Best Practice, så vi gør ALDRIG som vi "plejer", men altid noget der er bedre! Passer mig SÅ godt at være et sted, hvor vi aldrig hviler på laurbærrene (det er der nu i øvrigt heller aldrig rigtig tid til...)

* P.S.: Hov-hov - var der nogen der kom til at hviske at der stadig er to stole der ikke er blevet malet? OG et spisebord??? Ti stille!!!

Skuffet & lettet på én og samme tid... ka man det?

I dag var der TR-valg på mit arbejde... Jeg havde været så letsindig at stille op til kampvalg mod siddende TR.
Letsindig, fordi den slags arbejde faktisk ikke ligger til mit højreben... Letsindig, fordi jeg har en tendens til at ta alt hvad jeg involverer mig i meget alvorligt - og personligt...
Letsindig - fordi HVIS jeg nu blev valgt, skulle jeg begynde at gøre noget mere af dét, der IKKE er min spidskompetence (=love, regler, paragraffer, overenskomster etc.... YAWN!) - og noget mindre af det der ER min spidskompetence (=undervisning, samvær med eleverne, kollegial sparring, sige-min-ærlige-mening-meget-højt-uden-at-skele-til-om-jeg-burde-holde-min-mund-lukket o.lign)...
Så jeg er faktisk lettet over at mine kolleger valgte IKKE at vælge mig - men alligevel lidt skuffet. Hvorfor? Fordi jeg tager det (lidt for) personligt... Fordi jeg troede de ønskede fornyelse lisså meget som mig - og ku se at jeg ku byde på det. Men måske syns de osse bare at jeg skal blive ved med at gøre det jeg er go til??? Jeg tror det er sådan jeg skal vende den!!!

Fatness - eller mere om at elske sine deller...

Jeg brygger videre i mit hoved på mit foredragsprojekt om at kunne rumme sig selv - ligegyldig hvor "rummelig" man er ;-)
Jeg har "afsat" foredraget til en af vores pige-klasser på 10. Klasse Centret, og er meget spændt på hvordan de vil ta imod det. Det er smadder-svært at vurdere hvor personligt det kan/må være - og stadig være relevant som andet end et identitetsprojekt for mig selv. Jeg er f.eks. meget i tvivl om, om de følelser af ikke at være go nok og de oplevelser jeg har af f.eks. besøg hos sundhedsplejersker, diætister o.lign. bare er oplevelser JEG har haft - eller om andre også har haft den følelse af at stå dér, og få det store stempel "For Fed - ForKert!" Jeg tror det jo ikke, men er samtidig meget opmærksom på at holde balancen mellem privat og personligt.
Jeg har en pige på skolen, som døjer meget med selvværd p.g.a. sin overvægt. Som eksempel ville hun ikke komme på den lokale Handelsskole, hvor vi havde et undervisningsprojekt i 6 uger i løbet af året. Hun kunne ikke li at være der, fordi de andre kiggede på hende - fordi hun var tyk! Jeg véd ikke om det var sådan - men hun OPLEVEDE at det var sådan, og så kan man jo som voksen stå og snakke solen sort om, at det må hun ikke la sig bremse af - bla-bla-bla!!!
Er verden virkelig sådan som hun så den? Ja, det tror jeg på mange måder den er. Men hvis det skal ændres (og det syns jeg da det skal!), kræver det altså noget spotlight på dé problematikker der handler om størrelse og diskrimination p.g.a. størrelse. Det siges, at smukke kvinder (og mænd?!?) går lettere gennem tilværelsen - fordi de er "ofre" for positiv særbehandling. Det er jeg ikke sikker på jeg syns er OK!!! Men samtidig kan jeg også mærke min egen indre taksator, der ser på andres kroppe og måler dem i forhold til min. "ØJ, HENDE dér er i hvert fald tykkere end mig!" Eller "Altså, hvis JEG var hende ville jeg IKKE gå i det tøj - det er da vildt uklædeligt når hun har den facon hun har!"
Jeg må starte med mig selv - jeg må se på hvorfor JEG har så stort behov for at kategorisere efter størrelse og udseende - og prøve at belyse mine pointer v.hj.a. mine egne rigide fordomme... Det er en spændende proces jeg har kastet mig ud i!

Ferie er lissom ikke det samme...

... når man bruger det meste af den på at ha influenza. Jeg er helt mat i koderne, og kan egentlig ikke helt forstå hvor uge 7 blev af. Det meste af tiden lå jeg vist på sofaen, med unger susende lidt ind og ud af synsfeltet. Drak te og hostede og pudsede næse og åd panodil og ipren i et evigt loop.
Og nu er ferieugen forbi - i dag har jeg været frisk nok til at køre et læs brænde hjem sammen med manden, samt at forberede min undervisning til det næste stykke tid - og i morgen er jeg jo så vist frisk nok til at komme på arbejde. Det VAR da heldigt!!!

street art i Grenå - efter ophængning

Vi havde en kanon dag i går med ophængning af street art på det gamle Dampvæveri i Grenå. Eleverne var stolte og glade - og det var jeg sgu osse! Så nu er Grenå en lille smule frækkere - hurra :-) Alle billederne her er taget af min fremragende kollega Anders, så jeg ku få lov at spille linselus og snakke med den lokale presse. Se her hvad Stiften/lokalavisen skrev om os på deres netavis: http://stiften.dk/article/20101116/AAS/701129794

street art i Grenå... lige om hjørnet

Den opmærksommme læser kan nok hurtigt gennemskue, at her er der da ikke noget street art at spotte - men det er kun et spørgsmål om tid! For i morgen middag vil denne bygning fremstå ganske anderledes: nemlig julepyntet med al mulig kitchet og gennemcrazy og nydeligt julepynt, fabrikeret af 40 af vores 10.klasse-elever på en værkstedsdag i dag. Og i morgen kl. 11 har vi inviteret lokalpressen omkring et lille smut for at kigge med når vi hænger pynten op. Location er Grenås nedlagte dampvæveri, placeret centralt i byen, og lidt af en rå diamant: knuste ruder og generelt forfald... som vi nu pynter lidt op på i en 1½ måneds tid. Med tilladelse fra ejeren, naturligvis... Jeg glæder mig helt vildt til at se resultatet i morgen, og håber osse eleverne kan nyde at se deres egne værker udstillet på fedeste vis. Og selvfølgelig kommer der billeder af pynten her på bloggen.
jeg har været væk fra skriverierne længe, og det er faktisk svært at komme igang igen... jeg savner det på den ene side, men har på den anden side været så optaget af alt muligt andet... men måske er det ved at vende???

Hjælp søges: spændende steder i Århus

På onsdag skal jeg med mine 10. klasser til Århus - og for en ekskøbenhavner, der ikke kender semi-hovedstaden særlig godt, er det en udfordring at gi de søde unge en fed oplevelse. Så kære århus-bloggere: hvad skal jeg vise dem? Vi skal på Aros og se lidt af hvert, men bagefter ku jeg tænke mig at ta dem på en lille byvandring, hvor de ku se lidt light-seværdigheder, små, skæve butikker, høre en god historie fra byens fortid eller lign. Bare lige en lille times tid, inden de bliver sluppet løs til en gang shopping. Gode råd efterspørges og modtages med kyshånd og tak!

absolut ingenting!

På krea-fronten er der lukket lidt ned p.t. - altså, dvs at jeg lige har sendt et tørklæde afsted til min svigerinde - glemte dog i min distraktion at ta et billede før det røg ud af døren... og så arbejder jeg lidt på noget juleri i kolorista-kulører - mere om det på et senere tidspunkt...
ellers står der arbejde på kalenderen - faktisk tværet ud over snart ALLE døgnets timer... når jeg ikke er PÅ arbejde, TÆNKER jeg på arbejde eller DRØMMER om arbejde eller FORBEREDER mig til arbejde... Yaks! For at det ikke ska være løgn skal jeg arbejde hele eftermiddagen og aftenen i dag (det ER da lørdag, ik???) Skolen fylder 10 år, og det fejres med reception og festmiddag... Og det er da hyggeligt nok, men hvis du spør om jeg hellere ville være hjemme hos min familie end at stå og høre byens spidser indtage pindemadder og smalltalk - tja, det er vist ikke noget svært valg, vel???
En af mine gode kolleger er sygemeldt på 5. uge og vender først tilbage efter efterårsferien... I går var endnu en kollega fra teamet på kursus, 2 andre var osse syge, og en tredje var hjemme med velfortjent fridag (fleksjob)... Så fra mit team var vi 3 ud af 8 på arbejde i går... hvordan dækker man så 4 klasser, spør du måske??? Med lodder og trisser og ledelsens hjælp... Men det er faneme hårdt, for vi er jo i konstant underskud, osse os der ER på arbejde.
Klynk? NEJ! Men jeg glæder mig til det er ovre, så jeg kan begynde at GLÆDE mig til at komme på arbejde igen!!!

natteravnen...

... gi´r lyd! Jeg har været stille i en go uges tid her på bloggen (familie og kolleger har ikke fået fred for mig, dog ;-)) - det er fordi alting kører lidt stærkt, og både job og privatliv fylder.
På arbejdet kæmper vi p.t. med en kollektiv tristesse - vi skal her i tiden virkelig vise os omstillingsparate, i hvert fald hvis bare NOGEN af kommunens mange budget-problematikker og "kreative" løsningsforslag skal inkorporeres på vores gode skole (og det slipper vi nok ikke for). Jeg blir af og til mismodig over de politiske vindes hærgen, men håber det meste bare er en storm i et glas vand, og at vi snart kan få arbejdsro til at gøre det vi er bedst til.
Nå, men alle de forandringer der er skitseret sætter sig på natte søvnen - så efter en go ½ times venden-og-drejen-mig stod jeg op... og så at klokken var 4.25. Damn! Og jeg kan stadig ikke sove, selvom jeg har prøvet med te, blogsurfing og lidt let læsning... Kan ellers lige nå 3 kvarter inden vækkeuret ringer!

Nydelse forude...

På mandag tager jeg til København - i embeds medfør. Hvert år arrangerer vi på 10.klasse Centeret en 3-dages tur til København (eller et andet spændende sted) for vores elever - nu må vi se om det osse blir muligt i fremtidens folkeskole (NEJ: ikke et ord mere om nedskæringer - dette er et POSITIVT indlæg!!!).
Jeg glæder mig! Nu har vi kendt eleverne i en 1½ måneds tid - og det er nu lagene begynder at blive skrællet af. Det er nu de bliver pressede på det faglige, nu vi lærer dem at kende bag facaden med al deres usikkerhed og (ofte dårlige) erfaringer fra tidligere skolegang samt små og store problemer derhjemme. Det er nu de begynder at syns vi er lidt træls - fordi vi spør så meget ind. Hvem er du? Hvad vil du? Hvis dit mål er gymnasiet - hvorfor har du så ikke afleveret din engelske stil? Hvem arbejder du godt sammen med - og hvorfor sætter du dig så ikke sammen med dem, i stedet for bedsteveninden som du altid kommer til at fjolle-dovne sammen med. Hvorfor er du på Facebook når du burde skrive dansk stil??? Det udfordrer dem (og trætter os), og derfor har de (og vi) brug for et afbræk. Oplevelser. De trænger til at se lærerne være fjollede, trætte, hyggelige, almindelige mennesker... det er noget af det vigtigste ved mit arbejde syns jeg - at de ser en masse forskellige måder man kan være menneske på. Ordet "rollemodel" er lidt voldsomt og over-brugt - men vi kan i hvert fald se, at det har en kæmpe betydning for dem at se hvordan man kan være voksen, og at "voksen" ikke bare er én skabelon - men utallige, unikke udtryksformer.
Så når jeg skriver "nydelse" i overskriften, handler det overhovedet ikke om at turen er ren afslapning og ferie. Vi skal nå en masse, og jeg ved at vi osse vil ha nogen elever som syns at "vi går aaaaaaalt for meget, jeg har ondt i mine fødder/ben/ankler/hoved/ryg, jeg er træææææææt" (som regel kommer de klager EFTER at de har haft en eftermiddag fri til at turnere Strøget! Så skal jeg dælme love for de får rørt stiletterne!) Nydningen består i dels at være afsted på tur med skønne kolleger og elever, og dels i at være sammen i en anden ramme end klasselokalet. Her er vi mere lige - i øjenhøjde - os selv... Aaaaaaah!

En omgang pep til hele baren, tak!

Jeg ku godt tænke mig at bestille en ordentlig runde pep og overskud - og så ville jeg gi videre til alle de af mine kolleger, der lige nu er trætte (og måske osse en aning mismodige - folkeskolen har trange kår de nærmeste år - der er kort fortalt ikke penge til en skid af det sjove (lejrskoler, f.eks.) samt en hel del af det nødvendige (tid til forberedelse samt specialundervisning og støtte). Hvad er det lige der sker??? Troede vi var et land, der satsede på vores eneste konkurrencedygtige ressource: VIDEN...
naaaaah, jeg må ha hørt forkert.
Så hvad skal vi folkeskolelærere nu - dem af os der har job??? Løbe stærkere, undervise flere børn og i flere lektioner om ugen, stresse endnu mere over alt det vi ikke når (men som vi SKAL nå) - og blive gamle, trætte, nedslidte og evt. desillusionerede før tid! HEP - hvor det kører!
Okay, jeg kan godt høre det blev et lidt syrligt drops jeg lige droppede her - men mit udgangspunkt er faktisk, at de lærere jeg samarbejder med er UFATTELIGT dygtige til det de laver, og jeg under dem alle de bedste arbejdsvilkår i verden. Men når vi sidder over frokosten, og i ramme alvor causerer over hvor vores fremtidige jobs kunne være (vi var omkring pakkepost, skraldemænd, æbleplukker, boghandler og lign.) - så blir jeg trist til mode... Jeg elsker mit job, men jeg vil faneme hellere køre med pakker end arbejde i den forarmede nedskærings-skrantende folkeskole som politikerne vist vil ha!
Så jeg ringer lige med klokken for en runde af det go´e humør til hele huset! "Ska du ha en stänka???"

Verdens værste arbejdsopgave!

... er at rette stile! JEG HAAAAAAADER DET! men det skal jo til - ellers blir de unge aldrig bedre til engelsk (og mig selv heller ikke for den sags skyld...) Så nu sidder jeg og har gang i alle mulige overspringshandlinger: blog, blog og blog f.eks...
Hvad er det egentlig som er så træls ved stile-retning? Jeg tror det er inertien i det - de evindelige fejl, de ubehjælpsomme sætninger - og det at jeg har den oplevelse, at alle mine rette-guldkorn er spildte Guds ord på Balle-Lars. For: 1)de elever, der bruger omvendt ordstilling i deres 1. stil i år, bruger det næsten med statsgaranti osse til prøven til sommer. Og: 2)dem der er i tvivl om hvorvidt flertals-formen af roof er roofs eller rooves, er OSSE i tvivl til sommer (lissom læreren - der må slå det op HVER GANG, for at komme i tanke om hvorvidt det er det ene eller det andet). Find selv på flere svar - der er nok at ta af!!!
MEN, spør den opmærksomme læser så nu - HVORFOR skal de stakkels elever (og den stakkels lærer, ikke mindst) så plages med de dér stile??? Jeg er bange for, at det politisk korrekte svar er, at hvis man ikke bruger sproget og øver sig, så blir man ikke bedre. ADR! Hader når der kommer den slags lærer-floskler ud af min mund (osse selvom det jo er så sandt som det er sagt!)

p.s. pluralis-formen af roof er roofs - med mindre du er fra New Zealand eller taler en særlig US-dialekt... ja, jeg måtte jo lige slå det op...