Kids say the darndest things

Mig: "Kaya, hvad ønsker du dig egentlig i fødselsdagsgave?"(Kaya blir 6 om ca 10 dage...)
Kaya: "Jeg ønsker mig en tand!"
Mig: "????????????????"
Kaya: "Så kan jeg lægge den under hovedpuden så tandfeen kommer og gir mig penge!"

Blog-fødselsdag

I dag har Kolorista fødselsdag - 2 år - hold da helt op, kan ikke helt forstå at jeg har blogget SÅ længe.
Som nogle af jer har lagt mærke til, er Kolorista flyttet ud af sit Kulørte Hurlumhejhus (kun virtuelt, bare rolig - der er IKKE fysisk flytning i farvandet!) for at finde lidt ro og finde ind til en mere afdæmpet kerne. Ikke for at livet på bloggen skal blive farveløst, men bare enklere - autentisk, måske endda!
Tak til alle jer som læser med - trods mit svingende indlægs-niveau! Tak for skønne kommentarer og opbakning og hjælp m. både teknik og livs-inspiration. Jeg er dybt taknemmelig over at have adgang til så kraftig og konstant en kilde til inspiration og udvikling som blogland er! Jeg fejrer dagen med kaffe, stearinlys, fri-fra-arbejde-for-at-rekreere, løbetur, computersurferi - og med endnu en advents give-away som du finder lige HER

mærkeligt sammentræf - og er det ikke lidt snyd???

I dag er det min fødselsdag... og hele familien har været til brunch. Jeg havde blandt andet bagt "Tunesiske kaffebrød" - en opskrift jeg havde fundet i denne dejlige bog:
Opskriften er super lækker og blev til små mørdejshapsere med fyld af marcipan, kakao og lidt kaffe... den vakte stor begejstring (undtagen hos manden, som IKKE er til søde sager - forstå det hvem der kan!)
I fødselsdagsgave fik jeg Amos Store Bagebog 3. Skøn bog - en masse bageopskrifter lige efter mit hoved. En af dem var på: Kaffebrød. Ikke tunesiske - men ellers var opskriften stort set identisk (vi taler i indhold, mængder, bagetid og-temperatur etc...) Og ved gennembladning var der flere opskrifter der var NØJAGTIG de samme som i rollinger & roulader.
Og så tænker jeg nu: er det egentlig ikke lidt sært? Og er det mærkeligt at jeg måske føler mig lidt...nåja: snydt??? Jeg ved faktisk ikke engang helt HVORFOR jeg føler mig snydt... Måske er det fordi noget af det unikke og særlige og fabulerende går lidt af de tunesiske kaffebrød, når de ikke længere er vævet ind i en cute lille historie om dét unikke bageri i Århus, hvor man kan få de dejligste kaffebrød - og om hvor heldig JEG nu er at få en opskrift der gør, at jeg kan gøre bageriet kunsten efter (selvom jeg ved Gud aldrig har besøgt det unavngivne bageri eller for den sags skyld smagt de dersens tunesiske godbidder før)???
Eller er det måske fordi jeg pludselig føler mig udstillet lidt som én, der KØBER den cute lille historie? Sådan én, som lige passer "snug fit" ind i livsstils-segmentet (aktiv (HA!), smuk (NJAEH...), overskudsagtig (PFFFT!), livsnydende (OKAY, DA!), dedikeret (NATURLIGVIS!...I GLIMT) mor i midt 30´erne, der bare ÆLSKER at bage til/med sine børn og ALTID samler på de gode fortællinger om hverdagens små lykkeglimt etc. - ka du se linsen for bar vaseline???) Mens jeg måske ikke lige er typen der ville lave "kaffebrød fra Amos bagebog", fordi den opskrift altså har brug for den gode historie der kan sælge den. Gir det her overhovedet mening? Eller fik jeg bare lige et anfald af snerpet sip???



* Billedet er lånt hos boghuset.dk

jubilæumsgiveaway...

Om en uges tid - den 7. december - har min blog 1 års fødselsdag. Og selvom den i perioder ligger på den lade side, og selvom den i andre perioder ikke sprudler så meget, men er små-deprimeret, halv-stresset og semi-trist - så er den MIN og jeg holder af den præcis som den er!
Det var vist ikke rigtig klart for mig da jeg startede med at blogge hvad jeg skulle skrive om og hvordan - "det bliede bare sådan", som Madickens lillesøster siger... Og det er som det skal være! Jeg bliver aldrig DIY-dronning, kändis-blogger, ordekvilibrist, top-æstetiker eller nåed... I bedste fald blir jeg lidt af det hele - men mest af alt mig selv. Tak for jer der læser med - tak for kommentarer og medleven - tak for det fællesskab blogland er - og tak fordi der er plads til et kaotisk hurlumhejhus her i blogland!
Så en taksigelsgiveaway må der til - og den består af:
* lidt hjemmelavet Kolorista-julepynt - undskyld de VIRKELIG dårlige billeder, men sådan er jeg vist bare: indehaver af et billigt, elendigt kamera - og i tilgift ELENDIG til at fotografere med det... Stjerneranken du kan vinde er syet af diverse multikoloristiske retro-stoffer (og enkelte nye), den er vendbar, ca 1 meter lang, og ikke HELT magen til den på de "skønne" billeder her - men tæt på...

Skulle du ha lyst til at være med - så læg en kommentar. Du må hjertens gerne blive fast læser, og linke alt hvad du lyster - men der er bare 1 lod at få ud af alle anstrengelserne.

Jeg trækker vinderen den 7. december kl. 20.00, så indtil da kan du være med...
Ha en go dag derude i sneen - jeg blir indenfor ved brændeovnen, og plejer de sidste sørgelige rester af min lungebetændelse...

Fødseldag i morgen

I morgen bliver jeg 36½. Ikke noget at fejre, siger du??? Nuvel, men i morgen bliver min store, dejlige dreng altså osse 8. Og DET er noget at fejre!
For temmeligt præcist 8 år siden gik vandet - midt på mit toiletgulv, og da han er min første-fødte var jeg faktisk lidt i tvivl om hvorvidt Mama Elephant her var ved at gå i fødsel, eller bare havde vådtet sig selv - og alt omkring sig - husker det somom det er TEMMMELIG meget vand der går, når det sådan lige pludselig går hen og går...
Da vandet var lysegrønt, tog vi glade og fro afsted på Riget - og tænkte at nu kom vi nok snart hjem m. et barn... vi blev klogere.
Der skete nemlig ikke en skid mere... IKKE EN SKID! Ikke en ve, ikke en ANTYDNING af åbning og begyndende fødsel... Men pga vandafgangen fik vi dog lov at blive natten over - med lovning på at blive sat igang næste morgen hvis der ikke var sket yderligere.
Det var der ikke. Så hele stikpille-showet igennem, vekslende med den muntre lille jævnligt tilbagevendende begivenhed at få taget "strimler" - så ligger man dér m. en maskine der prøver at finde veer som ikke er der...
Flere stikpiller (husker ikke hvor mange - de medicinsk kyndige kan sikket supplere...) Lange gåture op og ned af Østerbros gader og stræder plus på Charlottenlund Fort. Stadig ingenting.
Sidst på eftermiddagen 27. august fik jeg ve-drop - en (måske temmelig grøn) jordmoder stak og stak og stak i min sagesløse hånd - hun blev mer og mer febrilsk (og blodet sprang jo til alle sider) - og jeg husker tydeligt hvordan hun ruskede min totalt slaskede hånd og hvæsede til mig "så slap dog af". Troede jeg da jeg gjorde?!? Så gik det hele vildt stærkt - da den første ve ku registreres på apparatet (jeg mærkede ikke rigtig noget) gik hjertelyden ned - og kom ikke rigtig op på det tempo den egentlig sku ha. Og så stod der pludselig mange om sengen - og ordet kejsersnit fløj gennem luften. Jeg blev bange - rigtig bange - og havde travlt m. at blive forvisset om at den længe ventede lille Mikkel var OK - det var han, bedyrede de.
Så jeg blev preppet til kejsersnit, og sku så ha en ryg-bedøvelse - men da føromtalte jordmoder lige sku tjekke hjertelyd igen, var der INGENTING. IKKE EN LYD! Jeg husker tilbage på det, som om jeg faktisk godt var klar over at hun holdt dobberen (eller hva den nu hedder) det forkerte sted - men i panikken fik jeg ikke sagt noget. Og så gik det ellers stærkt - ud røg min mand, jeg røg i fuld narkose ASAP - og det er faktisk en meget, meget væmmelig følelse at sove ind med - at man ikke ved om man vågner op til et levende barn eller ej.
Det gjorde jeg gudskelov - og de dér læger har altså HELT styr på sådan en narkose + opvågnen, for det første jeg hørte da jeg kom til mig selv, var et "tillykke - du har fået en dejlig dreng!" Han var helt perfekt - havde ikke på noget tidspunkt været uden hjerteslag og så var alt jo sådan set i orden - ik?
Men det er det jo ikke, når man har været ude på kanten og frygtet for sit barns liv - så blir alting ikke bare i orden af, at man alligevel fik en sprællevende unge ud af det. Den oplevelse sidder i mig endnu. Og dér blir den siddende. Ikke længere som et dybt, sorgfyldt traume (for DET var det i starten - jeg ku ikke ret godt tænke på det og tale om det uden at få det fysiskt dårligt - samtidig med at der var en utrolig lindring og bearbejdning i NETOP at tale om det - igen og igen).
Hvorfor fortæller jeg det? Fordi det stadig fylder - selv her otte år efter. Fordi der stadig er heling i at fortælle. Fordi det knækkede min tillid til de hvide kitler lidt (hvad der dog blev rettet en del op på ved Kayas fødsel, men den muntre historie må I få en anden dag). Fordi mit kejsersnit dengang (og det jeg fik 4 år senere) er noget af det dér gør mig til den mor jeg er. Så jeg har meget at fejre i morgen!

kattetæppe???

Nej, men katten ved jo ikke, at det her er kusine Hannahs fødselsdagsgave! Alt blødt stof udbredt på en vandret flade, er pr. (kattens) definition et kattetæppe...
Nå, men de sidste par uger har jeg syet tørklæder - denne gang i et design der vel er nogenlunde mit eget. Tørklæderne er trekantede og måler ca. 110 cm på de korte leder. På mit eget (som I må se billede af en anden dag) har jeg syet en masse firkantede lapper i forskellige størrelser og lilla nuancer. Jeg har lavet det med kraftig inspiration fra en fantastisk sy-bog jeg købte på bogudsalget tidligere på året. "Nyt liv i gamle klude" af Hanne Matthiesen.
Hannahs fødselsdagsgavetørklæde er lidt mindre - jeg syns den store størrelse blev lidt for voldsom til en pige på 11, selvom hun er en langbenet tøs allerede. Jeg har med neonorange tråd applikeret stjerner i forskellige farver på det skønne koralfarvede stof, som jeg har købt hos Emilie. Hendes stof-shop er fantastisk: billig og skøn og decideret vane-dannende! På stoffet er der små blomster og guldsmede i mørk pink - det er nok lidt svært at se på mine billeder. På tørklædesnippen sidder lige en lille stump pom-pon-bånd (hedder det dét???) og på et par af kanterne er syet orange kantebånd fra min mors gemmer. Mikkel stod modvilligt model med tørklædet på ("Mor, kan du ikke få Kaya til det i stedet???)... Jeg syns han ser skøn ud selvom det er "pige-farver"!
Hannah får overbragt tørklædet senere i dag - og så ska vi spise og hygge og vi har lovet at sørge for desserten: Pandekage-kage a la Peddersen og Findus - med nylagte æg fra vores høns.

and the winner is...

Så kom min fødselsdag endelig - klokken har rundet 17.35 for længe siden - lodderne er skrevet (av min muse-arm - der var godt nok mange!). Lodtrækningsprocessen må desværre stå fuldstændig udokumenteret (kameraet strejker, I ved) - men jeg lover jer at sandhedsvidnerne Kaya og Mikkel ikke snød. Op af den røde Margrethe-skål trak de navnene:

Muselberg

Bournonville

Tillykke, Julie og Sara - der er frit valg mellem fugl og pose - vil I sende jeres adresser samt ønsker om gave (inkl. farver og navne). Min mail hedder lisbetha@yahoo.com.

Til I andre søde, søde deltagere - jeg laver snart en ny give-away i anledning af de mange nye læsere jeg har fået. Tak fordi I var med, og for de mange søde fødselsdagshilsner.

Fødselsdagsgiveaway!

Den 27. feb. blir jeg 36 år gammel - måske ikke noget at fejre, men tænk på alternativet, som Storm P. ville sige! Da mit livsprojekt åbenbart er at ankomme til mig selv (genialt udtryk, kan ikke huske hvor jeg har stjålet det, så måske er det mit eget???), og da alle I skønne blogdamer hjælper (måske uden at vide det) ved at give mig et dagligt, kreativt adrenalinsus, vil jeg gerne fejre dagen m. jer i form af en give-away.
Billederne viser eksempler på hvordan en præmie KUNNE se ud!
1. præmien: 1 fuglepude syet særligt til vinderen - den passer fint som pude i en sofa, og kan samtidig bruges til slumre-nakke-pude...
2. præmien: en hue-vante-pose a la Kayas og Mikkels, som du kan se på billedet her. Du vælger selv navn - håber vinderen ikke har et barn med navne a la Olfert-Gunvald eller lign. længde - men skal nok prøve at få plads alligevel :-)
Skriv gerne hvilke farver du holder af - men jeg forbeholder mig stadig total kunstnerisk frihed til at lytte til ønskerne eller ej :-)

OPDATERING PR. 17. FEBRUAR: 1.og 2. præmievinderen får begge lov at vælge om de helst vil ha piphanspude eller pose - det blir vist mest fair og til størst glæde :-)

Enkle regler:
1 lod for kommentar her senest 27. februar kl. 17.35 (mit fødselsøjeblik, såvidt jeg altså husker - min mor læser med en gang i mellem, så hun kan sikkert rette til :-))
2 lodder for kommentar + link
3 lodder for kommentar + link + fast læser

Har jeg glemt noget? Sikkert, jeg er jo ved at være en dame der er oppe i årene!