Viser opslag med etiketten give-away. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten give-away. Vis alle opslag

tirsdag den 20. december 2011

Bræk-forsinket give-away-vinder...

Nåja. Jeg lå det meste af dagen i går på sofaen - og resten af dagen med hovedet i en spand. ´Nuf said. Derfor har jeg først nu fået trukket vinderen af min 4. advents-give-away. Som altid med hjælp fra random.org. Vinderen blev Malene, med lod nummer 15 ud af 30 - og hun har vist virkelig brug for huen, til et barn der mangler noget pandehår :-)
Malene, vil du maile mig din adresse på lisbetha@yahoo.com - så sender jeg huen afsted så snart jeg er oven senge igen.

fredag den 16. december 2011

4. adventsgive-away.

Okay så. Jeg kører stjerne-temaet helt igennem, og lader årets sidste adventsgive-away følge op på de 3 andre. Som vanlig trækker jeg lod mandag aften kl. 20.00. Du kan vinde:
Huen passer fint både børn og voksne damer :-)
Som sædvanlig er der mulighed for at tjene 3 lodder (husk at skrive i kommentaren hvor mange du har gjort dig fortjent til)
1 lod for kommentar
2 lodder for kommentar+fast læser (ny eller gammel gør ingen forskel!)
3 lodder for kommentar+fast læser+link med billede på din egen blog.
God fornøjelse og go fredag!

mandag den 12. december 2011

Vinderen af 3. advents give-awayen...

... er fundet ved hjælp af altid trofaste random.org. Det blev lod nummer 5 ud af de i alt 15 - og bag dette lod gemmer Losarinas Mor sig. Send mig din adresse til lisbetha@yahoo.com, Miri - så sender jeg læderstjernerne.

onsdag den 7. december 2011

3. advents giveaway

Allerede nu får I mulighed for at tilmelde jer den 3. advents give-away her hos Kolorista. Som sædvanlig trækker jeg vinderen på mandag kl. 20.00, og som sædvanlig er der mulighed for op til 3 lodder:

1 lod for kommentar (husk at skrive hvor mange lodder du har gjort dig fortjent til)
2 lodder for kommentar+fast læser
3 lodder for kommentar+fast læser+link m. billede på egen blog.

Denne gang er præmien 4 læderstjerner til ophæng på juletræet eller andre fine steder i hjemmet - de er ca. 11 cm fra spids til spids og skåret i tykt læder. Snøren til ophæng er af henholdsvis cremefarvet lædersnøre og lyserød, vokset bomuld. Stjernerne er i farverne blå, hvid, mørk brun og cognac-agtig...
Rigtig dejlig onsdag til jer derude!

mandag den 5. december 2011

Vinderen af 2. advents give-away...

... Blev fundet ved hjælp af random.org blandt alle de 17 lodder I havde væltet i puljen :0) Og vinderen kommer HER... send mig en mail m. adresse til lisbetha@yahoo.com, så kommer der fine øreringe til dig snarest. Go mandag aften fra Lisbeth

søndag den 4. december 2011

En mere afdæmpet Kolorista?!?

Jeg prøver et nyt layout af på bloggen - og har brug for feedback fra de af jer som har lidt tid og overskud plus en holdning til den slags... Jeg vil gerne ha en mere rolig zen-agtig blog (altså på layout-siden - men måske også på stemningssiden - hvem ved?). Et sted hvor øjet kan hvile lidt... Men virker det?
Og hvad med headeren? Er Kolorista for lidt - i forhold til den "gamle" titel - Koloristas Kulørte Hurlumhejhus?
Jeg prøver nemlig det nye af også for at prøve en ny (side af) "mig" af... en mere rolig og ikke så her-kommer-jeg-agtig "mig". En enklere "mig". En post-stress-nu-skærer-vi-lige-ind-til-benet "mig"... Men ét er hvad jeg gerne vil signalere, noget andet er hvad der når igennem til dig, der kigger med. Så: virker det???
Rigtig glædelig 2. søndag i advent - og husk at du sagtens kan nå at deltage i min 2. advents-giveaway lige HER

tirsdag den 29. november 2011

2. advents give-away...

Nå, men jeg tænker at I lige skal ha LIDT længere tid til at tilmelde jer denne 2. advents-giveaway i Hurlumhejhuset. Præmien er et par forsølvede creoler som disse m. læderstjerner på - i farve efter mit valg.

Jeg trækker vinderen på mandag kl. 20.
Reglerne er som altid:
1 lod for kommentar
2 lodder for kommentar+fast læser
3 lodder for kommentar+fast læser+link m. billedet her på din egen blog.

mandag den 28. november 2011

Random.org har talt!

Og den sagde lod nummer 10 ud af de 62 der blev samlet sammen - tak for jeres deltagelse, søde damer - næste advents give-away er i støbeskeen, og indtil da kan denne søde blogger glæde sig til sine Ninja Stars. Stina, vil du maile mig din adresse på lisbetha@yahoo.com? Go mandag aften fra Lisbeth

Muddermave...

Det hedder det herhjemme, når vi er spændte på noget - og lidt nervøse for hvordan det kommer til at spænde af. Manden har det f.eks. hver gang han skal ud og spille kamp for sit serie 5 hold...
I dag har jeg muddermave over at skulle tilbage på arbejde... Ikke fordi det ikke blir godt - for DET gør det! Ikke fordi jeg er rigtig bange for om jeg magter det eller ej - for min leder er med på at vi starter stille op, og ikke tager chancer med mit hoved.
Så hvorfor? Jeg ved det ærlig talt ikke helt... måske fordi jeg for første gang i 6 uger ikke har muligheden for at løbe hjem på sofaen og gemme mig for verden, hvis det hele bliver for uoverskueligt... ja, jeg tror sgu det er dét!
Rigtig go mandag - og glem ikke min giveaway som trækkes i aften kl. 20.00. Du finder den lige her

søndag den 27. november 2011

Advents-giveaway a la Kolorista

I morgen, mandag, kl. 20.00 trækker jeg vinderen af en lille hurtig give-away!
Du kan vinde: en pose med 5 af disse smukke Ninja Stars i forskellige størrelser.
Du tjener lodder efter samme, gamle princip:

1 lod for kommantar
2 lodder for kommentar+fast læser
3 lodder for kommentar+fastlæser+link m. billedet her på din egen blog.

Ha´ en dejlig første søndag i advent!

Jeg har en "segment"fejl, åbenbart!

I går var jeg til julemarked - på det smukke, smukke Vitskøl Kloster, sammen med min dejlige ekskollega og veninde, Eva. Vi har begge nørklet igennem - i vores selvbestaltede Strikkeklub (ikke fordi vi kan mødes og strikke og sludre så tit som vi gerne vil - men det bliver da heldigvis alligevel til nogle gange i årets løb, på trods af en afstand på ca. 120 km mellem Grenaa og Farsø)- og derhjemme alene. Ja, i ved jo hvorfor jeg har haft tid til nørkleriet de seneste uger!
Nå, men vi fik lavet en rigtig fin stand, syns vi selv - med Evas fantastiske huer og alt mit tingeltangel. Se selv:
Masser af Lisbeth-tingeltangel!
Og til ganske rimelige priser!
(Se lige hvor flotte ting Eva laver!)
Men hvordan gik det så med salget, spørger du nok? Altså... jeg havde tænkt at det ville være rigtig dejligt at få materialeprisen ind (havde tænkt det var omkring 1000,-)
JEG SOLGTE FOR 20 SNOLDEDE DANSKE KRONER! Og selvfølgelig skal man ikke være utaknemmelig - jeg er måske bare lidt ærgerlig... og skuffet... og irriteret over alt det store arbejde...
MEN: Det værste er næsten, at Eva og jeg lisså godt ku ha brugt dagen på at "strikke hendes havebænk" (næste store projekt i Strikkeklubben, nemlig!) og sludre og drikke rødvin og kaffe... Det gør vi så bare næste gang.
Mit ringe salg kan dog blive til fordel for dig: senere i dag sætter jeg en lille advents-give-away i scene - og de følgende 3 adventssøndage vil der også være fine Kolorista-gaver på højkant. En del kommer nok osse i blog-biksen, så hold øjnene åbne efter små fine hjemmegjorte julegaver.
Og det dér med "segment"-fejlen? Jeg tror simpelthen, at det store, meget købestærke publikum der rent faktisk VAR til stede på julemarkedet, gik efter noget andet og "pænere" end det farve-orgie jeg dyrker. Næste år prøver jeg kræfter et andet sted, tror jeg.

mandag den 5. september 2011

Tjek min søde kollega Stines Giveaway

... og skynd dig at blive fast læser på hendes skønne blog!
Du finder Strikkelas her Du kan nå at være med indtil valgdagen :-)

torsdag den 31. marts 2011

I aften kl. 20.00...



... trækker jeg vinderne af min give-away, hvor du kan være heldig og vinde en af disse dejlige bøger.
Og skulle jeg være så heldig at få 5 nye læsere inden da (og det er da ikke umuligt) ryger der en gave mere i puljen! Du kan stadig nå det lige her!

onsdag den 30. marts 2011

Weeeeeehuuuuu!

Så rundede vi 20.000 gæster - og så er Frøken Flora-bogen med på gevinstlisten til i morgen! Du kan stadig nå det... lige her!

tirsdag den 29. marts 2011

Give-away med et twist...


Altsåeh... jeg kan jo godt se at jeg ikke rigtig når de 175 faste læsere der skal til inden torsdag, for at jeg kan få lov at kaste denne skønne bog oveni min give-away (nåeh, min GIVE-AWAY... den har du ikke hørt om, siger du? Men du kan da nå det endnu - bare tryk lige her... Ti-hi - nej HER :0))
MEN: så var det at jeg tænkte... Jeg syns næsten det er synd at I bliver snydt for chancen for at få fingrene i Frøken Flora (det er nemlig alletiders husmor-bog til børn, med de skønneste tegninger, gode råd og opskrifter - og kan sagtens bruges af voksne husmødre osse...) - og da jeg er oppe på at ha haft meget tæt på 20.000 (TYVETUSIND!!!) besøg hos mig (OMG! - det er mange!) - så laver jeg nu et lille twist på min give-away!
Here Goes: HVIS jeg når at ha haft 20.000 besøg frem til jeg trækker give-awayen torsdag den 31. marts kl. 20.00 (meget passende tidspunkt, syns jeg) - så ryger Frøken Flora i gavepuljen til en heldig vinder. Så I kan nå det endnu - kig bare forbi - og husk nu at melde jer til på det oprindelige indlæg (I må gerne kommentere her - men det gælder altså IKKE i lotteriet!)
Og sku det USANDSYNLIGE nu ske - at jeg også runder 175 faste læsere... så har jeg da heldigvis en gave mere i baglommen.

lørdag den 19. marts 2011

Give-away med bonusgaver


Jeg har ombestemt mig. Det sker af og til... Tidligere har jeg i mine give-aways ikke givet lodder for at være fast læser, fordi mine læsere skal læse med af lyst, ikke for at få lodder. Nu har jeg så ombesluttet, at jeg faktisk gerne vil ha flere læsere. Jeg syns nemlig jeg skriver glimtvis begavede og tankevækkende indlæg, og det bør flere læsere ha mulighed for at opdage ;-) Så nu kører jeg lige en enkelt give-away efter de gode klassiske regler:
1 lod for kommentar
1+1=2 lodder for kommentar + fast læser (også hvis du er det i forvejen)
1+1+1=3 lodder for kommentar + fast læser + link på din blog.

Jeg lover tilgengæld at smide flere gaver i puljen, jo flere faste læsere der kobler sig på. Så lige nu er der altså 1 gevinst på højkant til 1 heldig vinder. Når/hvis jeg når op på 175 faste læsere inden fristen smider jeg en gave mere i, så to kan være heldige at vinde... og sku jeg nå op på mere end 200 faste læsere ryger der en gave mere på læsset. Give-away´en trækkes den 31. marts om aftenen... Første gave er bogen "Idérig indretning" af Julie Vöge. Masser af øjeguf-billeder og gode fifs og opskrifter på fine møbler o.lign. til hjemmet.

onsdag den 8. december 2010

vinder af min stjerneranke-giveaway

Hov - tiden gik, og i går fik jeg slet ikke tid til at gøre noget ved trækning af min giveaway. Men idag har random.org hjulpet - og vinderen er Mette, med bloggen Mettetations. Mette, vil du maile din adresse til lisbetha@yahoo.com??? så kommer stjerneranken afsted hurtigst muligt. Go aften derude...

mandag den 29. november 2010

jubilæumsgiveaway...



Om en uges tid - den 7. december - har min blog 1 års fødselsdag. Og selvom den i perioder ligger på den lade side, og selvom den i andre perioder ikke sprudler så meget, men er små-deprimeret, halv-stresset og semi-trist - så er den MIN og jeg holder af den præcis som den er!
Det var vist ikke rigtig klart for mig da jeg startede med at blogge hvad jeg skulle skrive om og hvordan - "det bliede bare sådan", som Madickens lillesøster siger... Og det er som det skal være! Jeg bliver aldrig DIY-dronning, kändis-blogger, ordekvilibrist, top-æstetiker eller nåed... I bedste fald blir jeg lidt af det hele - men mest af alt mig selv. Tak for jer der læser med - tak for kommentarer og medleven - tak for det fællesskab blogland er - og tak fordi der er plads til et kaotisk hurlumhejhus her i blogland!
Så en taksigelsgiveaway må der til - og den består af:
* lidt hjemmelavet Kolorista-julepynt - undskyld de VIRKELIG dårlige billeder, men sådan er jeg vist bare: indehaver af et billigt, elendigt kamera - og i tilgift ELENDIG til at fotografere med det... Stjerneranken du kan vinde er syet af diverse multikoloristiske retro-stoffer (og enkelte nye), den er vendbar, ca 1 meter lang, og ikke HELT magen til den på de "skønne" billeder her - men tæt på...

Skulle du ha lyst til at være med - så læg en kommentar. Du må hjertens gerne blive fast læser, og linke alt hvad du lyster - men der er bare 1 lod at få ud af alle anstrengelserne.

Jeg trækker vinderen den 7. december kl. 20.00, så indtil da kan du være med...
Ha en go dag derude i sneen - jeg blir indenfor ved brændeovnen, og plejer de sidste sørgelige rester af min lungebetændelse...

lørdag den 11. september 2010

gave på vej ud af døren...


Her er det pudebetræk som Frk. Sannemand har vundet i min seneste give-away. Håber farverne passer dig, og nu syns jeg faktisk jeg er ved at være ret ferm til at sy dem... så måske skal jeg osse snart ha lavet sådan en Amio-butik... altså, jeg skal vist lige ha lavet nogle varer først... drømme er der nok af!
I dag skal jeg på kæmpe, lokalt loppemarked og møde Trine - En Søhest. Det er altså lidt spændende pludselig at skulle bevæge sig ud af blogland og ind i den virkelige verden og møde en af jer andre - skræmmende og hyggeligt og udfordrende og alt muligt på én og samme tid. Trine: Jeg glæder mig! Og jeg har besluttet at du nok får den dér lidt upolerede week-end-udgave af mig at se - du ved: uvasket, strittende hår over 70´er ponchoen ;-) Så er du advaret, hvis du står derude og i dit stille sind tænker "Bonderøv" :0)
Håber at finde masser af fine stof-rester og overvejer osse at sku til at samle på fine, mønstrede tallerkner til et lille projekt: ny "flise"-væg i vores ene badeværelse - med potteskår og spejl-rester... Der er sådan set kun en hurdle: (ud over at jeg ingen potteskår og spejl-rester har) Manden skal overtales... Kan være lidt svært... Der er ikke helt så meget skabs-Christianit i ham som der er i mig...

onsdag den 25. august 2010

10.000 hits - og 100 faste læsere - Hurra-Hurra-Hurra-giveaway!

Ja, sådan en hurra-hurra-hurra-giveaway burde naturligvis indeholde noget flag - men det var nu ikke lige planen (syns flagranker er DET ØNDIGSTE, men har endnu ikke vovet mig ud i at prøve at sy dem...)
Så i stedet tænkte jeg, at jeg ku lave en giveaway med noget jeg godt kan vove mig ud i at lave: nemlig et pudebetræk a lá det du her ser. Har nemlig lige lavet dette som en fødselsdagsgave til min søster (hun læser ikke med, så kan sagtens røbe, selvom gaven endnu ligger i skabet og venter på hendes besøg om en go uges tid...)
Så hvis du vinder denne give-away får du det næste pudebetræk jeg syr - med et fint broderi og div. retro-stoffer på (og ca. 40x40 cm - præcise mål kommer sig ikke så nøje for mig, så det må den heldige vinder så osse leve med). Lyder det dejligt??? Ja, ik!


Det du skal gøre er følgende:
1) Meld dig som fast læser - det gir IKKE noget lod, men det er nu så hyggeligt når nogen læser med (og jeg tror ikke du vil fortryde det - ellers melder du bare fra igen, ik? For det skal kun være lyst- og ikke pligtlæsere der læser med her!)
2) Lån mit giveaway-billede og lav et link på din blog - for det får du hele 2 lodder!!!
3) Skriv en kommentar, hvor du fortæller hvad din yndlingsfarve er og dit bedste tips til at holde humøret højt i august-efterårs-stormvejr (jeg trænger nemlig til opmuntring!!!) - for det får du skisme OSSE 2 lodder!!!
Det er nye regler, siger du!?! Ja, jeg ved godt det er noget dril - men håber du vil være med alligevel.
Du kan nå at være med indtil 1. sept. kl. 20.00