Viser opslag med etiketten morgenstemning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten morgenstemning. Vis alle opslag

fredag den 18. februar 2011

omvendt-dag...

I dag, hvor alle i huset har FRI - har vi med vilje sat vækkeuret til klokken kvart-i-kvalme (=5.00!) Kaya skal ha lagt dræn i ørerne og taget polypper - og da det sat til at skulle være kl. 11 og hun skal være fastende seks timer forud, så syns vi prinsessen sku ha lov at få lidt morgenmad inden fastenperioden indtraf. Så vi spiste morgenmad lidt over 5... og klokken 7 trissede hele familien så op og tog en lille lur ;-)
Nu skal vi så bare vente på at klokken blir elleve - ikke sjovt for en mor, der ikke syns det er sjovt at skulle se sit barn i fuld narkose... men til gengæld glæder jeg mig til hun vågner op med bedre hørelse - det kan være støj-niveauet herhjemme blir et andet så! Og måske er det så også slut med jævnligt tilbagevendende mellemørebetændelser og deraf følgende små-feber??? Man har da lov at håbe...

fredag den 28. januar 2011

Tomgang


Dengang JEG var barn (her ved man allerede at der kommer en historie om tidligere tiders lyksaligheder set gennem let vaseliniseret linse - og en evt. morale om at verden er af lave og at INTET er så godt som i de gode, gamle dage - nåja, nu er I advaret....)
Altså: dengang da JEG var barn - da gik min far hver morgen (om vinteren forståes) ud og "varmede bilen op". Det betød, at han lod motoren køre en 5-10 minutter, indtil han var færdig med at skrabe is af alle vinduer og der var en behagelig temperatur for skuttende kvinder og børn at bevæge sig ud i. Dengang var det et herligt indslag at komme ud i en varm bil...
Men nu: nu harmes jeg hver morgen, når jeg cykler via villavejene til mit arbejde, over alle de mænner der står og "varmer bilen op" og iser af imens, i en sky af udstødning som JEG skal cykle igennem! Hvorfor gør de det??? Alle ved sgu da at tomgang er CO2 lige lukt op i atmosfæren (eller hvor det nu er det dér tyndslidte ozonlag befinder sig - altså resterne af det, som jo gerne skulle holde LÆNGE endnu, if you ask me!)
Dobbeltmoral? Ja, DET tror jeg nok lige jeg er indehaver af - men dobbeltmoral er vel bedre end ingen moral - eller hur?