Jeg ku godt tænke mig at bestille en ordentlig runde pep og overskud - og så ville jeg gi videre til alle de af mine kolleger, der lige nu er trætte (og måske osse en aning mismodige - folkeskolen har trange kår de nærmeste år - der er kort fortalt ikke penge til en skid af det sjove (lejrskoler, f.eks.) samt en hel del af det nødvendige (tid til forberedelse samt specialundervisning og støtte). Hvad er det lige der sker??? Troede vi var et land, der satsede på vores eneste konkurrencedygtige ressource: VIDEN...
naaaaah, jeg må ha hørt forkert.
Så hvad skal vi folkeskolelærere nu - dem af os der har job??? Løbe stærkere, undervise flere børn og i flere lektioner om ugen, stresse endnu mere over alt det vi ikke når (men som vi SKAL nå) - og blive gamle, trætte, nedslidte og evt. desillusionerede før tid! HEP - hvor det kører!
Okay, jeg kan godt høre det blev et lidt syrligt drops jeg lige droppede her - men mit udgangspunkt er faktisk, at de lærere jeg samarbejder med er UFATTELIGT dygtige til det de laver, og jeg under dem alle de bedste arbejdsvilkår i verden. Men når vi sidder over frokosten, og i ramme alvor causerer over hvor vores fremtidige jobs kunne være (vi var omkring pakkepost, skraldemænd, æbleplukker, boghandler og lign.) - så blir jeg trist til mode... Jeg elsker mit job, men jeg vil faneme hellere køre med pakker end arbejde i den forarmede nedskærings-skrantende folkeskole som politikerne vist vil ha!
Så jeg ringer lige med klokken for en runde af det go´e humør til hele huset! "Ska du ha en stänka???"