Afstressningsstrik #4

Prøv lige at se, hvor smuk min niece er i den her!!! Hun tilbød at lege fotomodel med alle mine huer... De gør sig bare SÅ godt på en skønhed af en 14-årig, syns jeg!

Afstressningsstrik #3

Her er den hue der sidder på mit hoved og som jeg har kastet min kærlighed mest på - men den kommer nok alligevel snart til at vige pladsen for en endnu federe model som strøg over pindene i går. Hvad skal jeg med alle de huer, spør du? Dem skal jeg måske til Vitskøl Klosters julemarked og sælge lidt ud af. Hvis der blir mange nok... Du kan osse købe - de koster 175,- plus porto og du smidder bare en besked et eller andet sted i Hurlumhejhuset hvis du er interesseret! Det er 100% uld tilsat en smule krads&kløe - og de har det bedst med nænsom håndvask, skønt de skrappe farver er Superwash... Og så må jeg i øvrigt snart i garnbutikken og tanke op til flere!

Afstressningsstrik #2

Her blev stjernerne bare helt perfekte og dejligt enkle - syns jeg selv... Men det er ikke den der er endt med at sidde på mit eget hoved! (...to be continued...)

I´m smitten with knittin´...

Jeg har lige været indlagt 1½ døgn på Randers Sygehus. Gik til læge i tirsdags, fordi jeg nu i ca. en måned har lidt af konstant hovedpine... Sitren i den ene hånd... Hjertebanken... Svimmelhed... Og så viste mit blodtryk lige pludselig 150/95...
Regnede med hun "bare" ville lave en stress-test på mig (det er nemlig min egen personlige teori, at det er dét der er på spil) - men i stedet kiggede hun på mig - og på Kaya som var med for at blive tjekket for mellemørebetændelse - og sagde: "Jeg vil gerne lige sende dig videre til tjek i Randers - og jeg syns IKKE du selv skal køre bil!" Spørg mig lige om mit hjertede hoppede lidt ekstra.
Nå, lang historie kort: Manden hentede mig, fik mig til Randers, hvor de indlagde mig og tjekkede mig på kryds og tværs (mistanken var selvfølgelig en mulig blodprop - eller blødning i hjernen - ikke sjovt at tænke på når man kun lige er rundet de 37½!!!) - og heldigvis fandt de ikke noget af det alvorlige på deres EKG´er, CT´er, neurologiske tests etc. Og blodtrykket faldt til det helt normale...
Så nu går jeg, og prøver at få mit hoved rundt omkring den advarselslampe som pludselig stod og kamp-blinkede lige for næsen af mig. Jeg skal til at få ro på - NU. Jeg skal ha min ledelse ind over og få kompleksitetsreduceret lidt på mit arbejdsliv - ellers holder jeg ikke til det. Tak for advarslen - og GODT det bare var en advarsel!
Men hvad har det med overskriften og det fine billede at gøre, spørg du måske dig selv? Jow-jow - jeg har jo opdaget strikningens mange afstressende kvaliteter - man KAN simpelthen ikke ha plads til alle mulige tanker i hovedet, når der også skal være plads til et kompliceret stjernemønster. Så i løbet af de seneste par dage har jeg siddet på sofaen, set ringe fjernsyn - og strikket huer som en gal. I uldgarn og efter hjemmelavet mønster - og snart har jeg nok fundet den perfekte model! Nærmere billedspam følger - men her er det første forsøg:

Word Up!!!

Jeg er normalt sådan én, der fælder en tåre over Kongehuset, når de blir gift, døbt etc. - eller når de ser så søde og åh-så-forelskede-på-10.-år-agtige ud div. steder i det offentlige rum. Sætter lissom ens eget sovs-og-kartofler-liv lidt i et kedeligt perspektiv, ik? MEN: det er jo så rigtigt hvad Anne Sophia Hermansen her skriver - det er let at være trendsætter når fundamentet rent økonomisk ikke hele tiden skal cykles hjem. Nemt at leve et glansbilledliv i skønne rober, når der hele tiden er nogen til at glatte folderne og lokkerne... Nemt at fælde en dekorativ tåre over verdens sult&nød, når man ikke selv lever lige midt i den til daglig...
Og så er det jo absolut ikke kun Frede og familien som ku trænge til at gi indholdet fremfor formen et eftersyn og støve idealismen lidt af - det er jo fordi jeg selv blir ramt på min tiltagende værdi-nihilisme at jeg lige nu sidder m. røde ører. Vel talt!

Hvordan bander du? - eller: noget om "dialekter"...

Altså, nu er det måske ikke alle der bander (HÅH - løgnidinhals hvis du siger du ikke gør!) - men JEG gør altså! Jeg bruger "sgu" en del - nu er det jo så altså på det seneste blevet mere comme il faut, så jeg er gået videre til det mere grove "satme" (udtalt med langt a, for lissom at ta brodden af - du kan godt høre det, ik? Saaaaatme er lissom ikke helt lisså slemt!) Og man skal jo aldrig lade sit sprog forfalde og blive for pænt, tænker jeg. Men så var det jeg kom til at gå i Kvickly, og der opdagede et meget lokalt bandeord, som jeg ikke er sikker på jeg nogensinde kommer til at ta i min mund. Ikke fordi det er for groft eller grimt - mere fordi det er så pokkers JYSK, at min indre (nu skabs-)københavner ikke kan ha det i sit system. Der er naturligvis tale om DÆLENDYLME! Det var endda en bredskuldret, maskulin mande-mand som brugte det - overfor sin søn på vel 6-7 år - i venlig samtale, ikke som skældud, nej-nej.
Det førte mig videre til andre ord jeg faktisk ikke får brugt i al deres skønhed:
Fandenrasme...
Satanedme...
For filan...
Dælernedme...
For syv sytten...
Krafthelvede...
Mit sprog har da vist alligevel brug for en bette opdatering! Måske har du andre gode???

pink og stjerner - det HOLDER altså!

Er solgt til pink - og læder - og stjerner. Her er det et sæt, som skal afsted til en dejlig bloggerinde. Håber hun kan li det... Håber hun har lisså fede fingre som mig... Håber I alle har en dejlig søndag!