Min helt egen valgplakat...

Du kan osse lege lige her

politik/-mik

Jeg kan ikke finde ud af det i år. Hvor jeg skal sætte mit kryds. Siden jeg fik stemmeret for snart 20 år siden, har jeg bevæget mig længere og længere ud til den ene side. Jeg startede med at stemme som min far - selvom han var landmand, var han dog mere midtsøgende end sådanne generelt er. Så jeg stemte på Morten, Marianne, Margrethe og alle de andre søde, sympatiske radikale. Indtil de ved et kommunal-valg lavede sådan en lidt fesen, topborgerlig alliance... Så stod jeg af... og kravlede længere mod venstre. Ud til Svend og en smuk, grøn politik under røde faner...
Men da Helle&håndtasken slog til ku jeg ikke rigtig længere identificere mig - Gucci og gele-negle er lissom ikke lige mit segment... Så Villy og vennerne blev min nye vej...
Men Villy: HVORFOR er du nu ikke længere så reje-rød som du var - eller er det bare mig??? Jeg under dig al den medvind du kan få, men jeg er sgu lidt i tvivl om du vil ændre nok når du kommer til... og LOV mig så lige at du lige får poleret dit engelske inden du skal ud og gøre dig i et internationalt samarbejde...
Nå, men en frisk, ung "piccoline" får såmænd nok mit kryds denne gang. Der skal sgu ben i næsen til ikke at finde sig i at sku hente kaffe til Bendt Bendtsen, når man nu ER folketingskandidat!
Men hva gør jeg så næste gang - når jeg ikke KAN komme længere til venstre???

Kids say the darndest things!

Jeg elsker mine børn højere end noget andet - og alligevel KAN jeg ikke la være at skraldgrine når de laver sprog-brøleri. Forstå mig ret: jeg griner naturligvis MED dem, ikke AF dem (NOT!!! Det er bare det jeg tror jeg gør - i virkeligheden syns de jeg gør grin med dem, når jeg bare syns de er de kæreste, og siger de skønneste ting - nå, lige der blir vi så ikke helt enige, men jeg holder sgu ikke op med at grine alligevel!)
Det er nu mest Kaya latteren går ud over - Mikkel er lissom ude over den alder hvor han sprogbøffer den. Han kan dog synge på det mest fantastiske børne-engelsk, men den slags volapyk er jo umuligt at gengive. Men fra tøsen kommer der en lind strøm af fortalelser:
F.eks. går hun for tiden rundt og synger: "Skibet hed Lalandia, og det kom vidt omkring" - herligt, ik?
En dag havde hun været hos farmor og blive passet - og da vi spurgte hvad de havde lavet, sagde den skønne: "Vi så atletik i fjernsynet - det var stankelspring!"
Og den seneste: Mormor og Kaya sidder og tegner deres egne mandalas i dag i stuen - og så har de altså brug for noget at tegne HELT lige streger efter - så Kaya spør inkvisitorisk mig: "Mor, hvor er EGENTLIG min Hello Kitty-genial???" Hun endte med at måtte nøjes med en ganske almindelig "genial" fra storebrors penalhus...
Apropos i øvrigt børneengelsk: tilbage i midt-firserne kørte min søster og jeg dagligt og i timevis på rulleskøjter i vores lade til tonerne af Påver Pop-båndet (jaja - der gik dælme lang tid før vi lærte at det altså hed Power - jeg er faktisk ret sikker på jeg var voksen før den rette sammenhæng i ordet gik op for mig) - og jeg har da osse skrålet med på Elton Johns "Aj still standy", så det er jo ikke fordi jeg ikke har noget grundlag at slå min (hån)latter op på!

Aij, det var dog utroligt!!!

...når den første adresse man taster i browseren kl. 5.30 lørdag morgen, alt- for-tidligt-oppe-uden-grund, er ens arbejds-intra! Så er det faneme nok, kone! Nu ta´r jeg en kold arbejdstyrker, og kigger først på noget jobrelateret i morgen aften! Promise!!!

Do not piss over here!

Der er helt rent på mit skrivebord. Altså ikke det på arbejdet (det flyder værre end sædvanligt med papirer, ekstra-tøj-til-hvis-man-sveder-for-meget-på-cyklen, madkasser, diverse dimser - og en hel masse undervisningsmateriale jeg alligevel ikke kan finde, fordi det ligger i en bunke - hvorpå jeg frisk kopierer det igen - for at det kan ende i endnu en bunke!) Arbejdsbordet herhjemme ligner osse noget der er løgn - mest fordi det er spisebordet i spisestuen som udgør arbejdspladsen, og tillige er den første vandrette flade når "man" (=børn, mand og mig) træder ind i hjemmet - derfor er der altid liiiiige plads til 2 bærbare, et par sokker, diverse børne-pc-spil, alle Kayas hårelastikker som hun fik i 5-års fødselsdagsgave tidligere på måneden, en kaffekop eller to, tuscher, papirer, regninger - og så en hel masse undervisningsmaterialer, jeg alligevel ikke kan finde, fordi...
Næ, det er computerskrivebordet der lige nu for en gangs skyld ikke flyder med div. ligegyldige genveje som computeren efter min bedste overbevisning selv har opfundet og åbenbart synes var smart at jeg havde - hvis nu jeg glemte hvor et eller andet antikveret referat fra et længst svundet møde lå, eller manglede en installation til Pixeline på bedstemors loft, eller tusind sticky notes med links på...
Det er rent og pænt, fordi min computer har været død, men nu er genopstanden. Og derfor ligger der lige nu kun følgende billede og fylder det hele:

... bare som en lille reminder til mig selv om, at jeg skal huske ikke automatisk at sige "hit med den" til alle arbejdsopgaver der kommer forbi - sidst af alle dem som ikke var mine in the first place. Jeg øver mig!!!

*Billedet er i øvrigt taget i Berlins legendariske undergrundsgalleri, Tacheles - som desværre nok ikke lever længere når jeg vender tilbage til april næste år.

Tjek min søde kollega Stines Giveaway

... og skynd dig at blive fast læser på hendes skønne blog!
Du finder Strikkelas her Du kan nå at være med indtil valgdagen :-)

Jeg elsker sensommerdage...

... prøv at snuse ind i dag - forrygende, ik? Kulde, dug, blomster, nyhøstet korn og meget andet godt... Og så det særlige lys, hvor man godt kan mærke, at de lyseste dage er gået. Lidt vemodigt, men stadig med mindst en måneds dejlig sensommer tilbage. Gotta love it!!!