lørdag den 11. september 2010

gave på vej ud af døren...


Her er det pudebetræk som Frk. Sannemand har vundet i min seneste give-away. Håber farverne passer dig, og nu syns jeg faktisk jeg er ved at være ret ferm til at sy dem... så måske skal jeg osse snart ha lavet sådan en Amio-butik... altså, jeg skal vist lige ha lavet nogle varer først... drømme er der nok af!
I dag skal jeg på kæmpe, lokalt loppemarked og møde Trine - En Søhest. Det er altså lidt spændende pludselig at skulle bevæge sig ud af blogland og ind i den virkelige verden og møde en af jer andre - skræmmende og hyggeligt og udfordrende og alt muligt på én og samme tid. Trine: Jeg glæder mig! Og jeg har besluttet at du nok får den dér lidt upolerede week-end-udgave af mig at se - du ved: uvasket, strittende hår over 70´er ponchoen ;-) Så er du advaret, hvis du står derude og i dit stille sind tænker "Bonderøv" :0)
Håber at finde masser af fine stof-rester og overvejer osse at sku til at samle på fine, mønstrede tallerkner til et lille projekt: ny "flise"-væg i vores ene badeværelse - med potteskår og spejl-rester... Der er sådan set kun en hurdle: (ud over at jeg ingen potteskår og spejl-rester har) Manden skal overtales... Kan være lidt svært... Der er ikke helt så meget skabs-Christianit i ham som der er i mig...

fredag den 10. september 2010

De 10 blog-bud

INDRØMMET #1: jeg véd godt at denne overskrift måske vækker opsigt!
INDRØMMET #2: I går lærte jeg af en af mine elever, hvordan man opdaterer en side - jeg hørte om det første gang hos Rakel, i hendes indlæg om blogrolls, og jeg forstod ikke hvad der mentes med det dér at opdatere sine indlæg (som sagt: spade til computer er jeg!) F5 er min nye ven!
INDRØMMET #3: jeg aner ikke om jeg fornærmer nogen når jeg har dem øverst eller nederst eller andre steder på min blogroll, for jeg ved i bund og grund ikke ret meget om hvorfor min blog gør som den gør mht de dér indbyggede koder og såen... Så undskyld - jeg gør det altså ikke med vilje.
Jeg interesserer mig brændende for net-etik og bloglandias skrevne og uskrevne regler - og jeg har mit eget, personlig bud på 10 bud om blogetik - og de står ganske for egen regning og må meget gerne give anledning til kommentarer og debat.
SÅ here goes:
1. bud: Du skal være dig og ikke nogen anden
2. bud: Du skal elske din blog - og leve med den i medgang og modgang. Den er dit unikke, kreative udtryk - det kan ingen tage fra dig, og ingen skal bestemme om du og din blog er som I skal være - for det er I pr. definition!
3. bud: Du skal I al din kommunikation på din og andres blogge lade dig guide af gamle Immanuel K.´s gyldne regel: Du skal handle således, at det grundlæggende princip bag din handling kunne ophøjes til almen lov - altså: vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig.
4. bud: Du skal bevare din nysgerrighed og livsappetit - den er dit drive i en kaotisk verden
5. bud: Du skal selv bestemme om du vil være med på alle de forskellige bølger i blog-land - og hvis du vil skal du bare lade dig rive med og føre afsted, for der venter spændende oplevelser for enden af hver eneste af dem!
6. bud: Din blog er "bare" en blog - den er ikke hele livet, og hvis du blir træt af at leve i blog-land kan du altid flytte
7. bud: Lissom i den virkelige verden, er blogland beboet af mennesker af kød og blod. Skrøbelige, sårbare, bløde mennesker. Husk det, hvis du en dag føler dig fristet til at bruge hårde ord. De gør osse ondt på mennesker i blogland. Sig det du føler - men gør det kun på den måde du osse ville vælge at sige det på i den virkelige verden
8. bud: Din blog er udtryk for dit billede af virkeligheden. Andre kan have andre billeder. Dialog er spændende, og indgå i den lisså meget du orker. Skriv kommentarer hvis du vil, og skriv tilbage på andres kommentarer hvis du vil - det er dit valg, og det kan ingen træffe for dig. Glæd dig over de kommentarer du får - og gi den glæde videre når og hvordan du kan.
9. bud: Vælg selv hvor åben og personlig din blog skal være i tekst og billeder. Men mærk efter - tingene bliver aldrig glemt her i cyberspace.
10. bud: Der er ingen faste, ufravigelige bud i blogland - HELDIGVIS! Men al kommunikation bør være baseret på vores sunde fornuft, empatiske indlevelse og etiske stillingtagen.

onsdag den 8. september 2010

håret i vandskorpen og røven i postkassen...

... sådan føles mit liv lige nu... LIDT for travlt til at jeg rigtig kan overskue det, og mange problematikker at løse på jobbet. Føler hele tiden jeg er MINDST en weekend bag ud i energi og overskud!!! Derfor ligger bloggen lidt på pause i disse dage...

lørdag den 4. september 2010

vil du se min dåse???

Skøn titel til en blog-leg - den er jeg selvfølgelig med på :-)
I får lige et lille udvalg af min kæmpe dåsesamling... jeg har ikke talt, men et hurtigt kik i køkkenet og et slag på tasken siger mig, at jeg nok har i omegnen af 20 gamle, fine dåser... Elsker det!!! Manden forstår ikke glæden ved at få en ny dåse (eller jo, hvis man lige læser den sætning igen m. de FRÆKKE briller på, så gør han måske nok - ti hi!!!)
Irma-kikse-dåsen er seneste fund - den var med i en balje m. diverse genbrugsfund til en 20´er - skøn handel! (Det var samme dag som jeg købte Flowerpotten, remember???) Den passer perfekt til en pakke bastogne-lookalikes som Netto har - de smager præcis som den ægte vare, men til den halve pris - og man er vel en lille discountgris, ikke?
Og så får I lige et billede af mit lørdags-morgen-hjørne. Med kaffe, nye neonpink lys og computeren slået op på diverse dejlig blogs. Og puderne er allerede siddet i facon. Efter morgenmaden går det løs med forberedelser til fødselsdag - vi fejrer begge ungerne i dag, og får besøg af det meste af familien, både her fra byen og fra København og Helsingør. Hyggeligt - men travlt!


torsdag den 2. september 2010

Sensodyne-segmentet

Jeg kan mærke alderen trykke. Ikke overraskende, man har vel rundet 36½ - men måske alligevel en aaaaaanelse for tidligt for min smag! Jeg taler ikke her om rynker, hænge-flæsk og blålige tatoveringer der strækker sig med ens slappe skind i alle mulige og umulige retninger - men om følsomme tandhalse.
I dag har jeg med gru observeret hvor slemt det står til med gebisset. Der er altså noget galt, når man får isninger langt om i baghovedet af at CYKLE! I modvind, ganske vist, og med åben mund... Men alligeveller - helt ærligt! Det føltes som havde jeg kamp-ædt en liter Carte D´or direkte af boksen.
Så nu går jeg "årl ind" på det dér alder: jeg går sgu ind og ta´r mig en morfar! Efter at jeg har sat en fedtemad m. slæbesild til livs - naturligvis på absolut kerneforladt, musegråt pap-rugbrød. Go´ nat!

onsdag den 1. september 2010

vinder af min give-away

Ja, jeg er hurtig som en Ninja. Så her 16 min. efter at deadline for min lille giveaway udløb, er jeg allerede klar med at annoncere en vinder:
Kære frk. Sannemand! Der er snarest et pudebetræk på vej til dig, og det ville være en stor hjælp m. din adresse, samt evt. hvilken måned du har fødselsdag - så skal jeg se om jeg kan smække noget sammen i gul-orange-neonrød (ka nok ikke liiiiige klare alle de farver - men jeg finder på noget fint, det lover jeg) m. din fødselsdagsmåned (forudsat at det broderi ikke allerede er røget ud af huset, altså ;-)) Min mail er lisbetha@yahoo.com.
Tak til jer alle fordi I var med - her ser I dagens pudebetræk (som jeg syns er noget så yndigt i farverne, og nu ka jeg ikke finde ud af om jeg skal gå af med det eller beholde det selv...)

en "omsorg-for-mig-selv"-dag...

Jeg har været nødt til at sygemelde mig i dag. Heldigvis har jeg en meget, meget dejlig leder, som godt kan høre, at når jeg græder i telefonen og siger jeg har det skidt, så skal jeg ikke på arbejde. Og hun siger jeg skal ta´ den tid det ta´r... men det er faneme skræmmende, for hvad nu hvis det ikke kun ta´r i dag? Jeg blir bare nødt til at gi´ rum til at skrækken og "hva nu hvis"-erne kan få lov at fylde dét, de skal. Jeg har været ude for noget der skræmte mig - og det går ikke at jeg holder mig oppe hele dagen på arbejde, for så at klaske sammen på cyklen hjem, og bruge eftermiddagen på at vente på at børnene blir trætte og skal i seng - så jeg kan græde i fred. NIX! Så i dag må jeg ned og ramme bunden, og finde ud af hvor langt der er op igen. Finde ud af hvad det egentlig er, der er gået i gang i mig efter fredagens skræmmende slagsmål. Min efterreaktion er nok afledt af, at jeg i går var nødt til at se på situationen med alt for professionelle briller, da vi skulle runde den i skolens MED-udvalg... Det blev bare for meget, når jeg nu stadig var i gang med at være ked af det og bange. Men godt at jeg fik sygemeldt mig i dag - ellers er jeg bange for den var kommet til at ligge og lumre og ku stikke sit grimme fjæs op når som helst jeg blev for presset...
Men hvad skal man gøre med sådan en dag? Vaske en masse tøj? (NEJ!!! eller måske bare liiiige en enkelt maskine...) Sidde i haven?? Se dårligt fjernsyn???? Sy????? måske lidt af det hele - og så bare glo ud i luften en masse. Go dag til jer derude!