I går var jeg til re-union. Med min gamle veninde, Lise, som jeg har kendt siden vi var med vores forældre på sommerkursus på Ejstrupholm Højskole. Lise var 2 og jeg var 5 - og vi havde det fra starten bare skønt sammen. Siden har jeg holdt ferie m. Lises familie et utal af gange i deres skønne, lille, primitive sommerhus på Mols. Det var sommerdage med sol, strand, udendørs brus, træk og slip-toilet på den gamle manér m. en lang kæde og et håndtag... Dase-dage m. læsning, grin, dril og pjat...
For ti år siden fik Lise sit første barn, og jeg var med til barnedåben. Siden da har vi ikke set hinanden - vores liv blev fyldt med mænd, børn, uddannelser, jobs, flytninger rundt i landet. Heldigvis fandt vi hinanden via Fjæsbog - og nu har vi været sammen IRL i går i det go´e gamle sommerhus igen - med alle vores børn.
Det var en fantastisk dag for både de voksne og vores tvangsindlagte unger (som i øvrigt slet ikke var tyngede af at de var tvunget med). Vi badede, sludrede, legede dåseskjul (ungerne), druknede myrer (igen ungerne), drak en bajer (ikke ungerne, men de voksne... og et par stakkels myrer, som Lises Anton på 9 forsøgte at drukne i det skønne bryg...), genopfriskede barndomsminder (igen de voksne - børnene var dybt koncentrerede om at SKABE barndomssminder!) - og nød i det hele taget dagen i fulde drag. Da vi kørte hjem i bilen var Mikkel (som er knap 8) meget bekymret for, om der nu igen ville gå ti år før vi så dem. "Det må der bare ikke, mor!!!" Jeg ku ikke være mere enig - og fra nu af er aftalen at ses i sommerhuset så meget vi kan for vores travle hverdage.
Spørg mig lige, om jeg er taknemmelig for sådan en dag? Og sådan en veninde - hvor vi lige rykker ti år ud af kalenderen og har det FULDSTÆNDIG som i gamle dage når vi ses?
P.S.: Det gamle træk-og-slip var der endnu... det er SÅ mærkeligt at sidde på et toilet man ikke har tisset på i 10 år - og føle det som om det bare var en uge siden!