kattetæppe???

Nej, men katten ved jo ikke, at det her er kusine Hannahs fødselsdagsgave! Alt blødt stof udbredt på en vandret flade, er pr. (kattens) definition et kattetæppe...
Nå, men de sidste par uger har jeg syet tørklæder - denne gang i et design der vel er nogenlunde mit eget. Tørklæderne er trekantede og måler ca. 110 cm på de korte leder. På mit eget (som I må se billede af en anden dag) har jeg syet en masse firkantede lapper i forskellige størrelser og lilla nuancer. Jeg har lavet det med kraftig inspiration fra en fantastisk sy-bog jeg købte på bogudsalget tidligere på året. "Nyt liv i gamle klude" af Hanne Matthiesen.
Hannahs fødselsdagsgavetørklæde er lidt mindre - jeg syns den store størrelse blev lidt for voldsom til en pige på 11, selvom hun er en langbenet tøs allerede. Jeg har med neonorange tråd applikeret stjerner i forskellige farver på det skønne koralfarvede stof, som jeg har købt hos Emilie. Hendes stof-shop er fantastisk: billig og skøn og decideret vane-dannende! På stoffet er der små blomster og guldsmede i mørk pink - det er nok lidt svært at se på mine billeder. På tørklædesnippen sidder lige en lille stump pom-pon-bånd (hedder det dét???) og på et par af kanterne er syet orange kantebånd fra min mors gemmer. Mikkel stod modvilligt model med tørklædet på ("Mor, kan du ikke få Kaya til det i stedet???)... Jeg syns han ser skøn ud selvom det er "pige-farver"!
Hannah får overbragt tørklædet senere i dag - og så ska vi spise og hygge og vi har lovet at sørge for desserten: Pandekage-kage a la Peddersen og Findus - med nylagte æg fra vores høns.

blåt flæsk

Nej, det er ikke mit forslag til en udvidelse af sortimentet af "godter-der-er-så-grundækle-at-de-kun-indtages-ved-juletid" - men derimod dét jeg ser, hver gang jeg står halvnøgen foran spejlet og overvejer, hvornår vejret mon er til lidt mere bare ben... Den dér fase, hvor vejret begynder at blive så dejligt lunt (som nu), har altid været den mest selvbevidst udfordrende for mig. Branket flæsk ER bare lækrere end blegfesent flæsk... men vejen til brank går uvægerligt enten via solariet (fy-fy-skamme - DET er usundt!) eller via timer i natursolen mens man (læs: jeg og alle andre i nærheden) med lysfølsomt sammenknebne øjne forsøger at abstrahere fra mine blændende blege stænger. Jeg syns det er tarveligt at solen bider så langsomt på mig!!!
I dag sad Mikkel og jeg midt i solen, med lunende vattæpper i havestolene, kaffe&æblejuice i kopperne og nogle gode børnebøger samt et Femina. Se, dét kalder jeg fredagshygge!!! Det var så hyggeligt at jeg lige drattede lidt i søvn...
Om halvandet døgn sidder jeg i bussen mod Berlin - så i morgen står den på familiehygge, masser af forskuds-savne-kys til mine børn - og tøjvask.

lige om lidt...

..., nærmere bestemt søndag morgen, er jeg på vej til Berlin m. 30 elever og 3 kolleger. Jeg glæder mig - og kan mærke at jeg begynder at tænke lidt på tysk allerede (skræmmende - særligt når man tager i betragtning hvor ringe jeg er til det sprog).
Om et par timer sidder jeg til møde i MED-udvalget - og skal finde ud af hvem af mine dejlige kolleger der ikke længere skal være her til næste år. Lettelsen ved at vide, at det ikke er mig selv (deadline for dén besked var for os i MED-udvalget kl. 12.00 i dag) er stor - men bekymringen for hvem det så er, er nærmest samme omfang. Puha, godt der er noget så positivt som en udlandsrejse at se frem til om bare 5 dage!
Lige nu sidder eleverne stille som mus og bokser med den sidste prøve i engelsk inden de skriftlige eksamener om bare 3 uger. Lige om lidt er de væk&videre - og vi skal gøre plads til et nyt hold... det er helt mærkeligt, nu hvor jeg lige syns jeg har lært dem at kende!

godt brugt...

...weekend. Vi har ryddet op i kælderen hele dagen i går - der trængte - bla. har vi hevet de gamle, ulækre skabe ud fra vores vaskerum og sat ny bordplade op - nu mangler vi bare noget skønt stof at hænge for som forhæng - jeg pønser på noget fra hende her.
Så har vi osse lige været en masse i haven, beskåret træer og buske og Kaya har lavet masser af "sukkerkaffe" og jordbærkager i sandkassen. Mikkel har været til fodbold samt leget med sin gode nabo-ven, Christian, hele dagen i dag i dennes sommerhus i Ebeltoft. Vi sluttede eftermiddagen af med kaffe og kage hos Christians familie - skønt at have dejlige naboer at hygge og sludre med. Da det blev lidt sen hjemtur fra Ebeltoft slog vi lige et slag om pizza-manden efter aftensmad. Nu kigger jeg ud på den dalende sol, mens rugbrødene hæver og jeg prøver at tage mig sammen til at hænge vasketøj op. Bagefter vil jeg sætte mig til symaskinen - og prøve at glemme at jeg nok burde arbejde lidt osse.
Tænker lidt på ugen der kommer: tirsdag får vi endelig afgørelse på hvem af mine gode kolleger eller mig selv der skal forflyttes... Teammøde på torsdag, hvor vi skal samle op på os selv og hinanden - som teamkoordinator gør det ondt, at en af mine kolleger (som ikke var fast ansat, men håbede at blive det) allerede HAR fået at vide at hun er for meget til kommende skoleår. Og pæd. råd skal samles og ha de trælse nyheder om hvem der skal væk - og hvorfor. Heldigvis er der lyspunkter midt i det tunge: Næste søndag drager jeg til Berlin m. 30 af vores unge og 3 gode kolleger... det skal nok blive skønt, og jeg glæder mig til at opleve den by jeg har hørt så meget godt om.

klaske-klaske... (lyttende, forbavset opbremsning)...dalre-dalre... (høj, selverkendende latter) flapse-flapse (fortsat munter fnisen og hovedrysten)

Skulle jo bare liiiiiige ned af havegangen og ud at tømme postkassen - så behøvede jeg jo ikke lige ta bukser på under tunikaen (det var jo lunt og solskin o.s.v.)... havde bare helt glemt, at mine lår siger sådan nogen lyde, når jeg dribler afsted i rask trav uden bukser på...
Måske sku man smide et kilo eller to???
Eller...
Alternativ #1: nyde laaaaaang varm sommer konstant iført lange bukser...
Alternativ #2: affinde mig med musikalske lår i skoene - og le af det hele (latter overdøver flapse-lyde, tror jeg).
Alternativ #3: gå lidt langsommere...
Alternativ #4: snakke højlydt og konstant mens jeg går (naboer og andre forbipasserende vil dog muligvis undre sig???)
Alternativ #5: fortsat begræde overskudskilo - men hvorfor egentlig det? Er det ikke lidt synd at blive ved med at fastholde en antikveret forestilling om, at lår ikke må være alt for larmende og muntre og dellede???
Dilemma, dilemma...

Tak for tippet, Linnea

Her er jeg - lige nu!



Prøv selv at lave ordskyer (skønt ord!!!) på Wordle

jeg har dummet mig...

... og det føles rigtig råddent. Det er ikke fordi det er første gang det sker - men det er bare aldrig rart, vel?
I går fik jeg en meget sober og velskrevet klage-mail fra Rikke. Hun er ked af, at jeg så åbenlyst har brugt hendes gode tørklæde-idé - og ikke har krediteret hende som sig hør og bør i et direkte link. Jeg har i et indlæg bekrevet Rikkes fine tørklæde, som jeg fik af mand og børn i fødselsdagsgave, samt også senere de tørklæder jeg selv har syet efter samme model - men ikke på noget tidspunkt linket direkte til hende, så I andre kunne se det originale forlæg (den dag kunne jeg simpelthen ikke finde Rikkes blog - jeg havde glemt hvad den hed - og jeg fik aldrig rettet op på fejlen). Desuden har jeg jo brugt Rikkes tørklæde-model til egne tørklæder, uden at tænke over at det kunne være et design - kort sagt har jeg bare tænkt at det var en super idé som jeg selv kunne gøre efter - og i tilgift været ret selvfed og åbenlyst flashet min stolthed over "tyveriet". Rikke, jeg håber min mail til dig viser, at jeg respekterer din holdning til min manglende kreditering for min plagiering - jeg har derfor osse fjernet indlæggene om "mine" tørklæder, samt linket til dig i indlægget her.
Rikkes mail har sat en del tanker i gang hos mig - om ophavsret, om at være lidt for hurtig i vendingen, om selvfedhed - og om hvad min blog egentlig skal være. Jeg kan mærke at jeg skal gå lidt i tænkeboks - så hvis jeg er stille det næste stykke tid er det derfor. Jeg læser stadig med hos jer - og lægger en lille kommentar i ny og næ :-)