tirsdag den 9. august 2011

Jeg elsker sensommerdage...

... prøv at snuse ind i dag - forrygende, ik? Kulde, dug, blomster, nyhøstet korn og meget andet godt... Og så det særlige lys, hvor man godt kan mærke, at de lyseste dage er gået. Lidt vemodigt, men stadig med mindst en måneds dejlig sensommer tilbage. Gotta love it!!!

fredag den 5. august 2011

"Sådan et spejl vil vi i hvert fald ikke ha derhjemme!!!"

Jeg har været i Cirkus Summarum med Kaya i dag - fantastisk, jublende, stor oplevelse for os begge (selvom hun 10 min. inde i forestillingen proklammerede, at NU ville hun hjem, fordi musikken var for høj - men vi holdt nu ud hele vejen alligevel.)
Pladsen ved Tangkrogen var et lege-slaraffenland med hoppepuder, legobiler, karussel og div. fristende boder. Her brugte vi et par timer før forestillingen - og det var her jeg hørte en på mange måder klon af mig selv udtale de tankevækkende ord fra overskriften.
Det som at der skete var følgende: På pladsen var opstillet skøre spejle - hvor man fik tykke ben, lange arme, kæmpestore fødder og mistede hovedet o.s.v. Fantastisk legetøj, syns jeg - og på skiltet ved siden af stod det sympatiske opråb fra Muskelsvindfonden, som jo har en finger med i spillet omkring Summarum, at her skal være Plads til Forskellighed (eller noget i den retning - det var i hvert fald budskabet, selvom ordene måske var nogle andre). Her hørte jeg så en ganske givet sød og dejlig mor (som ku være mig selv) sige til sin datter på 5-7 år (som ku være Kaya): "Puha, man ser godt nok tyk ud i det her spejl, hva! Godt vi ikke har sådan et derhjemme - vi behøver da ikke se tykkere ud end vi i forvejen er!"
AHVABEHVA!!! Er det nu sådan vi som kvinder videreformidler et "Du-er helt-som-du-skal-være"-selvbillede til vores døtre (og os selv, for that matter!!!) Og tro mig - jeg siger ikke det her for at nedgøre nogen, FOR DET KU JO VÆRE MIG SELV, siger jeg. Hvis nu jeg selv havde haft automatpiloten på, kunne jeg ha hørt de samme træls og selvnedgørende ord komme ud af min egen mund - men for saddan da, hvor jeg kæmper for at fyre den skide co-driver, så jeg ikke sender signaler til min datter om at tyk=forkert!!! I dette tilfælde var der i øvrigt tale om en objektivt betragtet absolut helt normalvægtig kvinde og hendes lisså fuldstændig normalvægtige datter.
P.S: Så vil jeg i øvrigt gerne benytte den oplagte lejlighed til at råbe ud i verden, til alle kvinder, at NU! NU som i NUUUUU! må det være nok med at vi skal måle os selv, hinanden og vores plads & berettigelse i verden, på det tal som står på vægten eller det billede spejlet viser os. Jeg svinger hermed baretten for Muskelsvindfondens smukke overskrift - og den sku nok snarere ha prydet indlægget her, når ret skal være ret!

* billedet er lånt her

torsdag den 4. august 2011

"Verdens bedste brød, der er så nemt at det kan bages af en 3-årig"

... Men åbenbart ikke af en 37-årig. Mit blev fladt... og tørt... og tungt... Men måske har DU mere held, for jeg kan se at flere andre i blogland har prøvet det med fine resultater - og bortset fra den aaaaaalenlange hævetid af flere omgange, ER det faktisk et besnærende nemt brød! (Og jeg ved i øvrigt godt hvad der gik galt: 1) Jeg KAN ikke bage efter opskrift, og skal ta at holde op med at prøve, for det går bare ikke godt!!! 2) Jeg brugte for meget groft mel (fuldkorns spelt) i forhold til opskriftens anbefalinger og 3) Der var for stor diameter på bunden i gryden til min lille klat dej - som derfor blev flad og blev bagt tør, fordi jeg rigidt holdt fast i opskriftens bagetid på trods af at jeg faktisk har glimrende fornemmelse selv, for den slags, tak!!!) Nå, men jeg prøver det da igen, for det skal faneme ikke hedde sig at jeg ikke kan bage lisså godt som en 3-årig, nå!!!