onsdag den 28. april 2010

For alvor!


Jeg leder efter forklaringer på min egen sære stemning for tiden - prøver at lave lidt selv-analyse, faktisk.
Jeg kan godt mærke at jeg står lidt i et vadested - at jeg er nødt til at træffe nogle nye beslutninger om mit liv, både indadtil og udadtil. På det indre plan handler det om åndedræt og mærke-efter - føle om ting er rigtige eller ej. Jeg har altid været et intuitivt menneske - men har ikke altid lyttet til mine egne intuitioner og taget dem alvorligt - det er dét jeg prøver at lave om på nu (det sidste, altså!). Samtidig handler det om at se på hvor jeg bruger min energi - de sidste to år, efter vi rykkede fra København, har jeg investeret utrolig meget energi udadtil: på job, kolleger, nye naboer, relationer, integration... Alt er gået op i projekter: jobskifte (for både Kasper og mig - Kasper endda to gange!), ombygning (ombygning, ombygning og mer ombygning), skolevalg, institutionsvalg... Nu handler det om at sætte familien i første række, og se på mig selv i den forbindelse: Er jeg den mor jeg gerne vil være? Er jeg en positiv rollemodel for mine børn, eller er jeg en træt gammel kone der har investeret al energi på arbejdet? Er jeg en god kæreste for min mand - eller har jeg glemt at lytte til og mærke ham?
På det ydre plan handler det om at lukke sommerfuglen ud af puppen - tage min ømme, trætte, "gamle" krop alvorligt og gøre den stærkere og sundere. Løbeturene er én af virkemidlerne - i dag skal jeg ud på min 3. 4-kilometer på en uge, og jeg kan mærke at jeg ikke engang prøver at finde på alle mulige undskyldninger for at blive hjemme på sofaen, for det SKAL jeg bare. Og jeg har endda lyst til det! Jeg kigger osse kritisk på min kost - ikke for at sætte stramme rammer, men for at mærke efter om jeg VIRKELIG har lyst til det ekstra stykke kage - og om det VIRKELIG er bedst for mig at ta det. Det er ikke så svært - det handler om at kigge på hvilke huller det ekstra stykke kage fylder - det er jo aldrig sult-huller, men mere trang-huller ("Det skal jeg da ha´!").
Resultaterne er indtil videre gode - humøret er på vej op og vægten på vej lidt ned. Det sidste er ikke det vigtigste, men selvfølgelig en dejlig bonus.

mandag den 26. april 2010

Kontraster


Jeg har aldrig, så vidt jeg da kan huske, tidligere oplevet at være SÅ berørt af en rejse. Så tryllebundet af et sted, at jeg næsten ikke kan komme hjem igen. Så grebet af en storby, at jeg nærmest er parat til at skifte min Lilleby ud med den... Det er sådan det må føles at være i kold-tyrker-fasen af et misbrug: Man tænker på fixet HELE TIDEN - det er lige om hjørnet, men alligevel uendeligt langt væk. Med et fortærsket citat fra Blinkende Lygter: "Det ska jeg da ha!"
Måske var det kontrasterne der fangede mig? Myldrende millionby, men med små, hyggelige gader (der mindede en del om de allerhyggeligste dele af Århus eller KBH. Ø). Fortidens trykkende nærvær overalt versus fremtidens forjættende livslyst på hvert gadehjørne. Berusende forårsgrønne træer lige ved siden af beton,beton,beton... Jeg ved det ikke; har opgivet at blive rigtig klog på det - må bare finde vej igennem det, evt. ved søbende at fodre mit savn med lækre billeder o.lign... Nå, nu vil jeg tage endnu en kop kaffe, før løbetur og hjemme-arbejdsdag kræver mig!

søndag den 25. april 2010

tibage på sporet...


...pyha, jeg var lige helt nede at vende efter hjemkomsten fra Berlin. Alt det gode, gamle, vanlige og kendte virkede blegt og trist sammenlignet med en super-pulserende storby. Men jeg fik hjælp midt i krisen - og er på vej opad igen... TAK :-)
I aften sætter manden og jeg os til computeren sammen, og går i gang med at planlægge sommerens familie-ferie... Rigtigt gættet: Turen går til Berlin! Jeg har fået forklaret min dejlige mand, at en ellers planlagt træterrasse står meget langt nede på min ønskeliste, i forhold til nogle dejlig oplevelser m. ham og ungerne. Vi har en tendens til at skyde en masse praktiske projekter igang, i stedet for at arbejde målrettet på "Projekt-Gode-Kærester-På-10.-År".

lørdag den 24. april 2010

mama elephant...

... har gungret rundt i Grenås gader her til aften - en lille 4-kilometer blev det til - og JA: noget af vejen LØB jeg rent faktisk!
Anledning? At mit liv åbenbart skal vende lidt på hovedet i disse dage - jeg kan ikke blive klog på hvor det ender med at lande, og prøver samtidig at undgå at tænke alt for meget på det, hvis jeg kan. Det kan vist gå begge veje...
Og hvis livet har tænkt sig at være utilregneligt har jeg altså osse! Hvem havde nogensinde forestillet sig at jeg skulle komme til at løbe, måske??? Nej, vel!
Det føles faktisk godt. Eller nåed...
Jeg har besluttet at ændre på et og andet i mit liv. En forsigtig lille hensigtserklæring, bare... om at ville insistere på at ting skal føles rigtige... at der må være mening med ting... og at trummerum skal have en velafgrænset tidsperiode at udfolde sig i, hvorefter den skal pakke sig væk, tak!

fredag den 23. april 2010

tristesse


5 dage i Berlin sætter sine spor i dag. Både på den indre og ydre front. Den ydre er træt (det er den indre sådan set osse) efter mange dage med for lidt eller forkert søvn. I nat blev det vel til 3x20 minutter i bussen på vej hjem. Ikke meget at blive frisk af dér!
Og indvendig??? Lige nu SAVNER jeg! Byens puls, rytme, duft, stemning, den gode kaffe, butikkerne, gå-turen på Prentzlauerberg & mange andre fine områder og suset af et sted og en gruppe indbyggere der ikke står mentalt stille... storbypigen i mig stak sit hoved frem i 5 dage - jeg havde egentlig glemt hun var derinde et sted, og nu vil hun ikke pakkes væk igen. Jeg savner TURENS stemning - eleverne, kollegerne, de gode grin og alle oplevelserne - osse de rørende og gribende som turen til Sachsenhausen og det jødiske mindesmærke v. Brandenburger Tor. Jeg kan ikke ryste det af mig og derfor ryster alting inden i mig i dag.
Så nu skal jeg altså få de indre tråde til at nå sammen - en hverdag i Grenå (her kan vi altså tale om provins m. stort P) og et storbysus med alle følelser i aktivitet. Det kan jeg ikke lige nu, så tristessen får lov at rive i hele kadaveret lidt endnu.

lørdag den 17. april 2010

kattetæppe???


Nej, men katten ved jo ikke, at det her er kusine Hannahs fødselsdagsgave! Alt blødt stof udbredt på en vandret flade, er pr. (kattens) definition et kattetæppe...
Nå, men de sidste par uger har jeg syet tørklæder - denne gang i et design der vel er nogenlunde mit eget. Tørklæderne er trekantede og måler ca. 110 cm på de korte leder. På mit eget (som I må se billede af en anden dag) har jeg syet en masse firkantede lapper i forskellige størrelser og lilla nuancer. Jeg har lavet det med kraftig inspiration fra en fantastisk sy-bog jeg købte på bogudsalget tidligere på året. "Nyt liv i gamle klude" af Hanne Matthiesen.
Hannahs fødselsdagsgavetørklæde er lidt mindre - jeg syns den store størrelse blev lidt for voldsom til en pige på 11, selvom hun er en langbenet tøs allerede. Jeg har med neonorange tråd applikeret stjerner i forskellige farver på det skønne koralfarvede stof, som jeg har købt hos Emilie. Hendes stof-shop er fantastisk: billig og skøn og decideret vane-dannende! På stoffet er der små blomster og guldsmede i mørk pink - det er nok lidt svært at se på mine billeder. På tørklædesnippen sidder lige en lille stump pom-pon-bånd (hedder det dét???) og på et par af kanterne er syet orange kantebånd fra min mors gemmer. Mikkel stod modvilligt model med tørklædet på ("Mor, kan du ikke få Kaya til det i stedet???)... Jeg syns han ser skøn ud selvom det er "pige-farver"!
Hannah får overbragt tørklædet senere i dag - og så ska vi spise og hygge og vi har lovet at sørge for desserten: Pandekage-kage a la Peddersen og Findus - med nylagte æg fra vores høns.

fredag den 16. april 2010

blåt flæsk

Nej, det er ikke mit forslag til en udvidelse af sortimentet af "godter-der-er-så-grundækle-at-de-kun-indtages-ved-juletid" - men derimod dét jeg ser, hver gang jeg står halvnøgen foran spejlet og overvejer, hvornår vejret mon er til lidt mere bare ben... Den dér fase, hvor vejret begynder at blive så dejligt lunt (som nu), har altid været den mest selvbevidst udfordrende for mig. Branket flæsk ER bare lækrere end blegfesent flæsk... men vejen til brank går uvægerligt enten via solariet (fy-fy-skamme - DET er usundt!) eller via timer i natursolen mens man (læs: jeg og alle andre i nærheden) med lysfølsomt sammenknebne øjne forsøger at abstrahere fra mine blændende blege stænger. Jeg syns det er tarveligt at solen bider så langsomt på mig!!!
I dag sad Mikkel og jeg midt i solen, med lunende vattæpper i havestolene, kaffe&æblejuice i kopperne og nogle gode børnebøger samt et Femina. Se, dét kalder jeg fredagshygge!!! Det var så hyggeligt at jeg lige drattede lidt i søvn...
Om halvandet døgn sidder jeg i bussen mod Berlin - så i morgen står den på familiehygge, masser af forskuds-savne-kys til mine børn - og tøjvask.

tirsdag den 13. april 2010

lige om lidt...


..., nærmere bestemt søndag morgen, er jeg på vej til Berlin m. 30 elever og 3 kolleger. Jeg glæder mig - og kan mærke at jeg begynder at tænke lidt på tysk allerede (skræmmende - særligt når man tager i betragtning hvor ringe jeg er til det sprog).
Om et par timer sidder jeg til møde i MED-udvalget - og skal finde ud af hvem af mine dejlige kolleger der ikke længere skal være her til næste år. Lettelsen ved at vide, at det ikke er mig selv (deadline for dén besked var for os i MED-udvalget kl. 12.00 i dag) er stor - men bekymringen for hvem det så er, er nærmest samme omfang. Puha, godt der er noget så positivt som en udlandsrejse at se frem til om bare 5 dage!
Lige nu sidder eleverne stille som mus og bokser med den sidste prøve i engelsk inden de skriftlige eksamener om bare 3 uger. Lige om lidt er de væk&videre - og vi skal gøre plads til et nyt hold... det er helt mærkeligt, nu hvor jeg lige syns jeg har lært dem at kende!

søndag den 11. april 2010

godt brugt...

...weekend. Vi har ryddet op i kælderen hele dagen i går - der trængte - bla. har vi hevet de gamle, ulækre skabe ud fra vores vaskerum og sat ny bordplade op - nu mangler vi bare noget skønt stof at hænge for som forhæng - jeg pønser på noget fra hende her.
Så har vi osse lige været en masse i haven, beskåret træer og buske og Kaya har lavet masser af "sukkerkaffe" og jordbærkager i sandkassen. Mikkel har været til fodbold samt leget med sin gode nabo-ven, Christian, hele dagen i dag i dennes sommerhus i Ebeltoft. Vi sluttede eftermiddagen af med kaffe og kage hos Christians familie - skønt at have dejlige naboer at hygge og sludre med. Da det blev lidt sen hjemtur fra Ebeltoft slog vi lige et slag om pizza-manden efter aftensmad. Nu kigger jeg ud på den dalende sol, mens rugbrødene hæver og jeg prøver at tage mig sammen til at hænge vasketøj op. Bagefter vil jeg sætte mig til symaskinen - og prøve at glemme at jeg nok burde arbejde lidt osse.
Tænker lidt på ugen der kommer: tirsdag får vi endelig afgørelse på hvem af mine gode kolleger eller mig selv der skal forflyttes... Teammøde på torsdag, hvor vi skal samle op på os selv og hinanden - som teamkoordinator gør det ondt, at en af mine kolleger (som ikke var fast ansat, men håbede at blive det) allerede HAR fået at vide at hun er for meget til kommende skoleår. Og pæd. råd skal samles og ha de trælse nyheder om hvem der skal væk - og hvorfor. Heldigvis er der lyspunkter midt i det tunge: Næste søndag drager jeg til Berlin m. 30 af vores unge og 3 gode kolleger... det skal nok blive skønt, og jeg glæder mig til at opleve den by jeg har hørt så meget godt om.

onsdag den 7. april 2010

klaske-klaske... (lyttende, forbavset opbremsning)...dalre-dalre... (høj, selverkendende latter) flapse-flapse (fortsat munter fnisen og hovedrysten)

Skulle jo bare liiiiiige ned af havegangen og ud at tømme postkassen - så behøvede jeg jo ikke lige ta bukser på under tunikaen (det var jo lunt og solskin o.s.v.)... havde bare helt glemt, at mine lår siger sådan nogen lyde, når jeg dribler afsted i rask trav uden bukser på...
Måske sku man smide et kilo eller to???
Eller...
Alternativ #1: nyde laaaaaang varm sommer konstant iført lange bukser...
Alternativ #2: affinde mig med musikalske lår i skoene - og le af det hele (latter overdøver flapse-lyde, tror jeg).
Alternativ #3: gå lidt langsommere...
Alternativ #4: snakke højlydt og konstant mens jeg går (naboer og andre forbipasserende vil dog muligvis undre sig???)
Alternativ #5: fortsat begræde overskudskilo - men hvorfor egentlig det? Er det ikke lidt synd at blive ved med at fastholde en antikveret forestilling om, at lår ikke må være alt for larmende og muntre og dellede???
Dilemma, dilemma...

søndag den 4. april 2010

Tak for tippet, Linnea

Her er jeg - lige nu!



Prøv selv at lave ordskyer (skønt ord!!!) på Wordle

lørdag den 3. april 2010

jeg har dummet mig...

... og det føles rigtig råddent. Det er ikke fordi det er første gang det sker - men det er bare aldrig rart, vel?
I går fik jeg en meget sober og velskrevet klage-mail fra Rikke. Hun er ked af, at jeg så åbenlyst har brugt hendes gode tørklæde-idé - og ikke har krediteret hende som sig hør og bør i et direkte link. Jeg har i et indlæg bekrevet Rikkes fine tørklæde, som jeg fik af mand og børn i fødselsdagsgave, samt også senere de tørklæder jeg selv har syet efter samme model - men ikke på noget tidspunkt linket direkte til hende, så I andre kunne se det originale forlæg (den dag kunne jeg simpelthen ikke finde Rikkes blog - jeg havde glemt hvad den hed - og jeg fik aldrig rettet op på fejlen). Desuden har jeg jo brugt Rikkes tørklæde-model til egne tørklæder, uden at tænke over at det kunne være et design - kort sagt har jeg bare tænkt at det var en super idé som jeg selv kunne gøre efter - og i tilgift været ret selvfed og åbenlyst flashet min stolthed over "tyveriet". Rikke, jeg håber min mail til dig viser, at jeg respekterer din holdning til min manglende kreditering for min plagiering - jeg har derfor osse fjernet indlæggene om "mine" tørklæder, samt linket til dig i indlægget her.
Rikkes mail har sat en del tanker i gang hos mig - om ophavsret, om at være lidt for hurtig i vendingen, om selvfedhed - og om hvad min blog egentlig skal være. Jeg kan mærke at jeg skal gå lidt i tænkeboks - så hvis jeg er stille det næste stykke tid er det derfor. Jeg læser stadig med hos jer - og lægger en lille kommentar i ny og næ :-)